2008 var et mærkeår. Fra dette år boede ifølge FN mere end halvdelen af verdens befolkning i større byer. Også herhjemme dominerer de større byer den økonomiske udvikling. Deres befolkningstal vokser i forhold til yderområdernes, og især de højtuddannede og kreative mennesker tiltrækkes af uddannelsesmulighederne og servicetilbuddet i byerne.Ifølge en undersøgelse fra CBS bor over en tredjedel af den danske kreative klasse (innovationsarbejderne) i Hovedstadsområdet, og de kreative udgør dobbelt så stor en del af den lokale arbejdsstyrke i København og Århus som i Rønne eller Nordjylland. Erhvervsudviklingen i de større byer er også mest dynamisk. Det er i København, Århus, Odense og Ålborg vi finder højteknologi og andre vækstbrancher, der kræver nærhed til hinanden, til universiteter, lufthavne eller simpelthen til den højtuddannede eller kreative arbejdskraft - for eksempel bioteknologi, IT, og kulturerhverv.

Men danske yderområder står ikke bare overfor udfordringer, de har også rige udviklingsmuligheder. Det er muligt for yderområder, der tilbyder bestemte former for livskvalitet, at tiltrække de grupper af højtuddannet og kreativ arbejdskraft, der kan kombinere pendling til de større byer med hjemmearbejde. Denne livskvalitet kan være herlighedsværdi i form af natur, en autentisk kulturarv, eller et aktivt kultur- og foreningsliv, som det ses i Svendborg eller Marstal, som begge tiltrækker bemærkelsesværdigt høje andele af den danske kreative klasse. Livskvaliteten kan også bestå af billige kvalitetsboliger i kombination med et højt offentligt serviceniveau. Den slags livskvalitet kommer derfor ikke af sig selv - det kræver som regel en meget målrettet regional politik for at skabe, beskytte, eller opgradere den. Endvidere kræver det en effektiv politik at tiltrække og fastholde den attraktive arbejdskraft, der kunne tænkes at være tiltrukket af en bestemt livskvalitet i et yderområde.

Danske yderområder domineres ikke nødvendigvis af erhvervsaktiviteter, der er under afvikling.Yderområder har mulighed for at skabe (mindst) tre typer af ny og mere økonomisk attraktiv erhvervsaktivitet. For det første, hvis det lykkes at tiltrække højtuddannet og kreativ arbejdskraft til et yderområde, ses det ofte, at en del af denne arbejdskraft efter nogen tid starter egen virksomhed, typisk indenfor serviceerhverv eller innovationsbaserede brancher. At udnytte denne tendens i den højtuddannede og kreative arbejdskraft til at skabe erhvervsaktivitet kræver regional iværksætterpolitik. For det andet er der muligheden for klyngedannelser indenfor specialiserede brancher, der ikke kræver beliggenhed i større byer. For eksempel skaber den kraftige specialisering og talrige samarbejder mellem virksomheder indenfor mechatronics i Sønderjylland eller møbler i Nordjylland betydelig økonomisk udvikling i disse yderområder. I begge tilfælde har en målrettet regional uddannelses- og erhvervspolitik været med til at underbygge og drage fordel af klyngedannelserne, som begge har taget udgangspunkt i lokale erhvervstraditioner og styrkepositioner. For det tredje har yderområder mulighed for at gennem oplevelsesøkonomi at opgradere deres lokale erhverv, for eksempel ved at udnytte lokal herlighedsværdi og kulturarv til at brande lokale fødevarer eller andre eksportprodukter, som f.eks. Læsø har gjort med sit Læsø Sydesalt, eller at udvikle og opgradere områdets turismeerhverv, som en række vestjyske kommuner har haft held med. Det skal nævnes, at oplevelsesøkonomi ikke blot kan bruges til at brande eksportprodukter, men også yderområdet selv som sted, og en sådan branding kan hjælpe til at tiltrække højtuddannet og kreativ arbejdskraft, som nævnt ovenfor. Også en erhvervsudviklingsstrategi baseret på oplevelsesøkonomi kræver derfor en effektiv regional erhvervspolitik.

Danske yderområder er i en heldig position, sammenlignet med yderområder i mange andre dele af verden. Den danske velfærdspolitik og de regionale udligningsordninger sikrer levevilkårene og trivslen i selv danske yderområder med negativ udvikling. Men, og det er naturligvis vigtigere, Danmarks beskedne størrelse og traditionen for regionale udviklingsstrategier gør det realistisk for yderområderne at finde attraktive nicher i den nationale økonomiske udvikling. For at finde en sådan niche, gennem at tiltrække bestemte former for arbejdskraft og udvikle bestemte former for erhvervsaktivitet, er det imidlertid helt afgørende, at et yderområdes regionale udviklingsstrategi er både målrettet og langsigtet.