Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST
Job

Vidensbank

03.05.2010

Innovation Strategies of Agricultural Cooperatives in the Framework of the New Rural Development Paradigms: The Case of the Region of Valencia (Spain)

Artiklen er skrevet af D. Ortiz-Miranda, O. M. Moreno-Pérez & A. M. Moragues-Faus og anmeldt af professor Henrik Halkier, Aalborg Universitet.

Regional udvikling i landdistrikter er gennem de seneste årtier gået i to forskellige retninger: en stadig mere intens agroindustriel udvikling blandt de store landbrugsenheder, og en mere broget udvikling i retning af diversificering og udvikling af niche-produktioner blandt mindre landbrug.

Mens den første udvikling primært har været drevet af markedskræfternes samspil med EU's landsbrugspolitik, så har udviklingen blandt de mindre landbrug i stigende grad været inddraget i regionale og lokale erhvervsudviklingsstrategier med henblik på at fastholde befolkningsgrundlaget i landdistrikterne og gøre dem mere robuste rent økonomisk. Artiklen diskutere på baggrund heraf hvordan forskellige ejerformer inden landbruget påvirker udviklingsprocesserne blandt de mindre landbrug, konkret hvilken rolle andelsselskaber kan spille. Case-studiet er fra Valencia-regionen i Spanien, der netop er karakteriseret ved en polarisering mellem store agro-industrielle enheder og mange små producenter, ofte organiseret i andelsform. Undersøgelsen demonstrerer, at andelsselskaber som ejerform betyder en bredere inddragelse af hele lokalsamfundet i innovations- og udviklingsprocesser, men også at forandringerne skaber spændinger internt i andelsselskaberne. Artiklen giver dermed anledning til at overveje, om andelsformen kunne have en større rolle at spille i forbindelse med innovation og erhvervsudvikling i landdistrikterne også i en dansk sammenhæng.

Environment & Planning A42 (3), s. 661-77, 2010.


Emner: Innovation | Yderområder