Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST
Job

Vidensbank

03.05.2010

Rules of the Game: The Place of Institutions in Regional Economic Change

Artiklen er skrevet af Meric S. Gertler og anmeldt af professor Henrik Halkier, Aalborg Universitet.

Hvis man er på udkig efter en opdateret introduktion til grundlæggende problemstillinger inden for økonomisk geografi kombineret med illustrative aktuelle eksempler, så er Gertlers artikel et godt sted at starte.

Artiklens teoretiske del demonstrerer på en klar og overbevisende måde, at det sidste årtis store interesse for de enkelte aktørers interaktion i f.eks. netværk og de dominerende samfundsmæssige diskurser, som f.eks. nyliberalismen, i praksis har betydet, at de underliggende strukturelle socio-økonomiske forhold er blevet underspillet. Det skaber bl.a. det problem, at det bliver vanskeligt at forstå, hvorfor nogen regioner/lande klarer sig bedre end andre, og hvorfor det er vanskeligt uden videre at overføre succesfulde policy-initiativer til andre regioner. Artiklen argumenterer derfor for, at der må lægges større vægt på institutionernes rolle, på inddragelse af mange forskellige geografiske niveauer i analysen samt på systematisk sammenligning af case-studier på tværs af regioner/lande. Som konkrete illustrationer bruges forskelle på universiteters rolle i lokal økonomisk udvikling, samt spørgsmålet om hvorvidt det altid skaber social polarisering at satse på de kreative klasser i forbindelse inden for erhvervsudvikling. Artiklen er således alt i alt en nyttig påmindelse om betydningen af de teoretiske briller, der tages på i analyser af erhvervsgeografiens udvikling, samt at vidensbaseret policy-udvikling måske nok er mere ressourcekrævende på kort sigt, men også potentielt mere virkningsfuld på længere sigt.

Regional Studies 44 (1), 1-15, 2010.


Emner: Regionalpolitik