Publikationer
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice

Nyheder og presse

20.10.2009

Nordic Tourism. Issues and Cases

Bogen er skrevet af C. Michael Hall, Dieter K. Müller & Jarkko Saarinen og kommenteret af professor Henrik Halkier, Aalborg Universitet.

Bogen omhandler turismens integrering i den regionale udviklingsstrategi og belyser nogle grundlæggende problemstillinger fra de nordiske lande.

Turisme er blevet en integreret del af den regionale udviklingsstrategi i de danske regioner, og på trods (eller netop på grund) af den traditionelle arbejdsdeling mellem turisme-fremme og generel erhvervsfremme (primært rettet mod fremstillingsvirksomheder) kan der være et behov for at kende til grundlæggende problemstillinger på turismeområdet også for de der ikke beskæftiger sig indgående hermed til daglig. Dette behov er det heldigvis muligt at opfylde, fordi turisme i modsætning til f.eks. bioteknologi eller logistik, er et område, der efterhånden er relativt velbeskrevet på en forståelig og langtfra ukritisk måde, hvilket denne bog er et udmærket eksempel på.

Gennem en række kapitler på et letlæst engelsk introduceres grundlæggende problemstillinger, illustreret med konkrete casestudier fra de nordiske lande. Teksten har fokus på centrale former for turisme - fra by-baseret kulturturisme til sommerhus-baseret kystturisme - og inddrager løbende perspektiver fra både marketing og turismepolitik. Af særlig interesse fra et dansk synspunkt kan nævnes diskussionerne af forsøgene på branding af Danmark (Anette Therkelsen), evaluering af kompetenceudviklingsprojekter i små turismevirksomheder (Peter Kvistgaard), hotel-baserede udviklingsstrategier (Szilvia Gyimóthy), og sommerhusturismens sociologi (Michael Haldrup), der hver for sig bidrager til at belyse aktuelle turismeudviklingsinitiativer i danske regioner.

Briston, Channel View, 2009.


Emner: Oplevelsesøkonomi