Emner i vidensbank
» Arbejdsmarked(35)
» Attraktivitet(11)
» Bornholm(2)
» Bosætning(6)
» Erhvervsudviklingsstrategi(11)
» Forskning(4)
» IKT(1)
» Innovation(33)
» Iværksætteri(16)
» Klynger(19)
» Sjælland(5)
» Syddanmark(5)
Nyheder og presse
Mot den tredje generationens regionpolitik - Lärdomar från Nordens autonomier och perifera ö-regioner
Analysen er lavet af Agneta Karlsson, Bjarne Lindström & Lisa Van Well for Nordregion og kommenteret af professor Henrik Halkier, Aalborg Universitet.
Spørgsmålet om sammenhængen mellem regionalt selvstyre og effektiv regionaludviklingspolitik er kommet på dagsordenen i forbindelse med diskussionerne om reform af den offentlige sektors struktur i de nordiske lande, og det antages ofte, at øget regional selvbestemmelse kan yde et væsentligt bidrag til den regionale erhvervspolitiks udvikling.
Den fælles-nordiske forskningsinstitution for regionale spørgsmål, Nordregio, har gennemført en undersøgelse af økonomi og erhvervspolitik på tre øer med udvidet autonomi i forhold til ”almindelige regioner” - Færøerne, Grønland og Ålandsøerne - og brugt Bornholm som et parallelt eksempel på en økonomisk-geografisk tilsvarende ø-region uden ekstra autonomi. Selvom de konkrete resultater vedrører en specielt gruppe nordiske regioner, lykkes det alligevel for forfatterne at uddrage nogle mere generelle konklusioner af relevans for ”almindelige regioner”. For det første synes der at være en gensidig sammenhæng mellem politisk styringskompetencer og økonomisk kapacitet: mens større politisk frirum gør det muligt at tilpasse erhvervspolitikken til specifikke lokale forhold, så kan tilstedeværelsen af betydelige økonomiske ressourcer danne grundlag for en øget (uformel) gennemslagskraft for politiske aktører. For det andet er regionens størrelse i sig selv ikke afgørende for mulighederne for regionalpolitisk innovation (noget der i en dansk sammenhæng er godt nyt set fra Bornholms og Nordjyllands synspunkt). Og for det tredje er der meget der taler for, at en fleksibel rollefordeling mellem regionale og statslige aktører i regionerne, f.eks. i form af asymmetriske arrangementer hvor nogle regioner har større råderum end andre, vil kunne fremme den erhvervspolitiske innovation, fordi der hermed skabes bedre sammenhæng mellem økonomiske kapacitet og politiske kompetence i de enkelte regioner (noget der er dårligt nyt for de politisk homogene men økonomisk set meget mere forskelligartede danske regioner). Med disse foreløbige konklusioner i baghovedet ville det være spændende at se tilsvarende analyse gennemført også i ”almindelige” regioner, også med henblik på at bidrage til evalueringen af det nye danske set-up omkring regional erhvervsfremme.
Nordregio, Stockholm, 2009. Kan downloades fra www.nordregio.se.
Emner: Regionalpolitik