Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST
Job

Vidensbank

30.10.2009

A Review of Interventions to Encourage SMEs to make Environmental Improvements

Artiklen er skrevet af Craig M. Parker, Janice Redmond & Mike Simpson og kommenteret af professor Henrik Halkier, Aalborg Universitet.

Små og mellemstore virksomheder udgør en væsentlig forureningskilde på globalt plan - f.eks. står SMVer angiveligt for ikke mindre end 60 procent af den samlede CO2-udledning.

Der er derfor en indlysende politisk interesse i at inddrage disse virksomheder på en positiv måde i arbejdet for at forene miljøforbedring og økonomisk udvikling, ikke mindst i disse tider hvor grøn vækst er kommet højt på den politiske dagsorden også i danske regioner. Mange SMVer har imidlertid en noget tøvende indstilling til at engagere sig mere end højst nødvendigt: deres eget bidrag opleves som meget lille i forhold til større virksomheder, og offentlige myndigheder ses som ansvarlige for en proaktiv indsats på området.

Artiklen tager udgangspunkt i en antagelse af at SMVer er meget forskellige, både med hensyn til profit-orientering og miljø-engagement, og forfatterne identificerer fire SMV ideal-typer: profit-drevne, fordels-drevne, lovligheds-drevne og miljø-drevne. På grundlag af et survey af den eksisterende internationale litteratur om SMVer og miljøkrav udvikles en omfattende oversigt over erfaringer med forskellige policy-instrumenter, anvendt i forhold til forskellige typer SMVer og under forskellige omstændigheder. En oversigt som også vil kunne tjene til inspiration i dansk sammenhæng med hensyn til grøn vækst, og som også kunne bruges til inspiration på andre områder, hvor SMVer er en væsentlig målgruppe for erhvervspolitikken.

Environment & Planning C: Government and Policy 27 (2), 279-301, 2009.


Emner: Regionalpolitik