Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Oplevelser: Koblinger og transformationer

Bogen er skrevet af Christian F. Jantzen og Jens F. Jensen og anmeldt af professor Jon Sundbo, Roskilde Universitet.

Dette er en af de første bøger, der beskæftiger sig med fænomenet oplevelser, som kommer stadig mere i fokus, også i regioner og kommuner.

Bogen er en antologi med indlæg af en række forfattere, hvoraf nogle er forskere, og de fleste er praktikere. Den er en blanding af teoretiske analyser af oplevelse og oplevelsesøkonomi og praktiske eksempler på oplevelsesvirksomheder og –projekter. Bogen er et resultat af en skandinavisk oplevelseskonference, der blev afholdt i Aalborg i 2005, arrangeret Aalborg Universitet, Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.

Bogen giver et kort teoretisk indblik i hvorledes oplevelse kan forstås psykologisk, økonomisk og samfundsmæssigt. Hovedvægten er dog på praktiske eksempler. Af disse kan nævnes Region Nordjylland i oplevelsesøkonomien, byens oplevelsesrum med eksempler på oplevelsesiscenesættelser i bydele, byer og regioner i Europa og eksempler på alliancer mellem kunst og erhverv med det formål at skabe lokal oplevelseskultur.

Trods bogens noget uhomogene struktur (på grund af det er konferenceindlæg), giver den eksempler, som vil kunne inspirere især folk i kommuner og regioner, som arbejder med kultur, turisme og oplevelsesøkonomi i bredere forstand.

Aalborg 2006. Aalborg universitetsforlag. ISBN 87-7307-762-3.
Bogen kan købes i boghandelen eller ved henvendelse til Aalborg universitetsforlag,tlf. 96357140, aauf@forlag.aau.dk, www.forlag.auc.dk


Emner: Oplevelsesøkonomi | Nordjylland