Emner i vidensbank
» Arbejdsmarked(35)
» Attraktivitet(11)
» Bornholm(2)
» Bosætning(6)
» Erhvervsudviklingsstrategi(11)
» Forskning(4)
» IKT(1)
» Innovation(33)
» Iværksætteri(16)
» Klynger(19)
» Sjælland(5)
» Syddanmark(5)
Vidensbank
False expectations: Reconsidering the role of informal venture capital in closing the regional equity gap
Artiklen er skrevet af Sofia Avdeitchikova og anmeldt af Anne Bøllingtoft, Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet.
Tidligere studier har vist, at venture kapital aktiviteter generelt er forholdsvis geografisk koncentreret og primært findes i hovedstadsområder, universitetsbyer og områder, hvor der i forvejen er en høj koncentration at højteknologiske virksomheder. Konsekvensen er, at iværksættere i yderområder ikke har samme muligheder for at få finansieret projekter, hvorfor der opstår en regional skævvridning i forhold til adgangen til kapital (i artiklen refereret til som ’regional equity gap’).
Fokus i artiklen er, om såkaldte uformelle investorer (dvs. individer der investerer privat kapital i nye og voksende virksomheder) potentielt kan afhjælpe denne regionale skævvridning. Antagelsen er, at uformelle investorer er geografisk spredt over hele landet, og at de ofte investerer i virksomheder beliggende i samme geografiske område, hvor de selv bor.
Formålet med artiklen er således dels 1) at give et billede af, hvordan uformelle investeringer i nye og voksende virksomheder er fordelt i Sverige, dels 2) at analysere de faktorer, der kan forklare lokaliseringen af uformelle investorer. Resultaterne peger i retning af, at også en stor del af den uformelle venture kapital er koncentreret omkring hovedstadsområdet og universitetsbyerne. Hermed er en af hovedkonklusionerne, at det uformelle venture kapital marked i Sverige bidrager til at fastholde den regionale skævvridning af adgang til og fordelingen af kapital.
Entrepreneurship & Regional Development Vol. 21, No. 2, Marts 2009, side 99-130
Emner: Adgang til kapital