Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST
Job

Vidensbank

01.03.2010

The Economic and Innovation Contribution of Universities: A Regional Perspective

Artiklen er skrevet af Robert Huggins & Andrew Johnston og anmeldt af professor Henrik Halkier, Aalborg Universitet

Universiteter og andre vidensinstitutioner bliver i stigende grad set som kilder til viden, der kan bidrage til økonomisk vækst i regionerne. Også i Danmark har de regionale vækstfora etableret mere eller mindre tætte forbindelser til deres ’lokale’ universitet i håbet om, at vidensinstitutionernes produktion af viden gennem forskning og deres forbindelse til internationale netværk vil gøre det muligt at fremme innovation og udvikling.

Det er derfor interessant at vide mere om, hvordan samspillet mellem vidensinstitutioner og regional udvikling foregår i praksis, og i den sammenhæng er Huggins og Johnstons artikel et værdifuldt bidrag på to områder. For det første gives en udførlig gennemgang af de grundlæggende antagelser bag ideen om, hvorfor og hvordan vidensinsstitutioner anses for at være vigtige brikker i den regionale erhvervsfremme. For det andet har forfatterne foretaget en detaljeret analyse af dette samspil i det britiske tilfælde, og det konkluderes på baggrund heraf, at billedet er langt mere kompliceret end nogen mekanisk ide om vidensoverførsel, der nogen gange præger debatten.

Det viser sig nemlig på den ene side, at universiteter i stærke regioner ofte er mere økonomisk nyttige end universiteter i økonomisk set svagere regioner. På den anden side er det samtidig også klart, at de svagere regioner faktisk er mere afhængige af deres universiteter mht. økonomisk vækst og innovation, men at deres universiteters økonomiske betydning begrænses af en svagere og mindre avanceret efterspørgsel internt i regionen. I praksis betyder dette blandt andet fra et policy-perspektiv, at der skal sættes mere fokus på de konkrete styrker og kompetencer på den enkelte institution - et universitet er ikke bare et universitet - og at en vigtig forudsætning for at øge den økonomiske nytte af institutionerne er tilstedeværelsen af mere anvendelsesorienterede vidensinstitutioner, der kan bidrage til at omsætte viden til økonomisk anvendelige former.

Environment and Planning C: Government and Policy 27 (6), 1088-1106, 2009.


Emner: Innovation | Regionalpolitik