Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Service Science. Fundamantals, Challenges and Future Developments.

Bogen er skrevet af Bernd Stauss, Kai Engelmann, Anja Kremer og Achim Luhn og anmeldt af professor Jon Sundbo, Roskilde Universitet.

Denne bog omhandler nogle teoretiske eksempler på, hvad service science kan være samt nogle eksempler på, hvordan internationale servicevirksomheder systematisk tilrettelægger serviceproduktionen.

Der pågår en intens international diskussion om, hvorvidt man skal udvikle en særlig generel (eller generisk) ingeniøragtig tilgang til udvikling, produktion og leverance af service. Det bliver kaldt service science eller service engineering. Det er en mere systematisk, produktionsorienteret tilgang end den service management filosofi, vi blev præsenteret for i 1980erne.

Denne diskussion har selvfølgelig betydning for serviceforskere og store internationale servicevirksomheder som IBM, ISS, PriceWaterhouse o.l. Men det har også betydning for de folk i kommuner, regioner og små danske virksomheder, som leverer service. Selvom denne bog er videnskabelig orienteret, kan den alligevel have interesse for praktikere, som vil orientere sig i denne internationale frontdiskussion. Denne diskussion kan hurtigt blive hverdag for danske praktikere. Bogen er indtil videre den bedste indenfor feltet.

Bogens første del omhandler nogle mere teoretiske bud på ,hvad service science kan være. Dernæst behandles service science i forhold til tre temaer: 1. Forskning – her foreslås, at forskningen henter mere inspiration i ingeniør- og computervidenskaber. 2. Uddannelse – hvor der foreslås, at der etableres egentlige serviceuddannelser på de højere læreranstalter. 3. Samarbejde med virksomheder – hvor service science er et sted, hvor forskere og praktikere kan mødes. Den indeholder også en række eksempler på, hvordan internationale servicevirksomheder systematisk tilrettelægger serviceproduktionen.

Bogen viser imidlertid også, at dette kun er et felt i sin vorden. Der findes ingen samlede modeller eller metoder at præsentere. Bogen er derfor primært en argumentation for, at vi skal komme i gang suppleret med konkrete eksempler på service design eller engineering fra virksomheder (eller f.eks. kommuner).

Berlin 2008. Springer Verlag. ISBN 978-3-540-74487-0.
Bogen
kan købes i boghandelen.


Emner: Innovation | Forskning