Economic impact of cultural heritage - research and perspectives

Artiklen er skrevet af Einar Bowitz og Karin Ibenholt og anmeldt af Professor Anne Lorentzen.

Problemet ser ud til at være, at forhåndsoptimismen fra politikerne til kulturprojekter er ganske betydelig. For eksempel lyder det i et norsk ’white paper’, at for hver offentlig krone investeret i vedligeholdelse og renovering af kulturelt værdifulde bygninger, får samfundet 10 kroner igen’! Det er ikke kun i Norge, at optimismen er så stor, og det kan let føre til skuffelse og spild af ressourcer.

Men hvordan har kulturprojekter indflydelse på den lokale økonomi? For at kunne vurdere dette, har forfatterne udviklet en model over direkte og indirekte effekter af kulturinvesteringer, som de tager udgangspunkt i i deres efterfølgende kritik af eksisterende vurderinger.

Økonomisk geografisk analyse peger på, at investeringer i industrier, som eksporterer udenfor regionen (såkaldte basisindustrier) har større indflydelse på regionen end ikke eksporterende investeringer. Turister kommer udefra, og turistindustrien derfor en ’basisindustri’.

Projektet kan have direkte effekter: øget kapacitet eller kvalitet fører til flere jobs (eller entreindtægter). Dette må så opvejes af de subsidier, der er givet. Projektet kan også føre til, at borgerne i stedet for at rejse ud af regionen for at få oplevelser, i stedet bliver hjemme (minimerer importen).

De indirekte effekter består af økonomiske koblinger til andre sektorer (input-outputeffekter), multiplikator og accelerator effekter af den øgede efterspørgsel, og af afledt efterspørgsel efter andre varer og tjenester, som for eksempel restaurationsbesøg. Der kan også opstå ’følgeindustrier’ af kulturprojekter som for eksempel kulturfestivaler, øget eksport af lokale fødevarer og kunsthåndværk. Også eksport af ekspertviden er et eksempel. I et længere perspektiv kan regionen eller lokalområdet måske være udgangspunkt for en etablering af nye virksomheder og for tilflytning. Regionen bliver et tyngdepunkt (gravitationseffekten). Som en ikke økonomisk effekt kan den lokale identitet styrkes. Imidlertid er der også mulige negative effekter af kulturprojekter, som for eksempel fortrængning af andre aktiviteter, nedslidning og øget behov for infrastrukturinvesteringer.

Den kritiske analyse af eksisterende effektvurderinger af kulturprojekter viser, at disse typisk er ukomplette. De tager generelt for få, og som oftest kun de positive, virkninger i betragtning.  Forfatternes egen vurdering af Röros projektet viser, at det har ført til skabelse af 200 jobs eller 7 procent af jobbene i området, som især blev skabt i hoteller og restauranter. Det bliver spændende at se den udbyggede analyse af Röros med anvendelse af hele modellen. Som den her er beskrevet kan modellen dog sagtens inspirere planlæggere og politikere og gardere dem mod overoptimisme.

Artiklen er udgivet på Journal of Cultural Heritage no 10 (2009) ss. 1-8.

Emner: Attraktivitet