Knowledge Bases, Talents and Contexts. On the Usefulness of the Creative Class Approach inSweden

Artiklen er skrevet af Professor Björn Asheim og Høgni Kalsø Hansen fra Lunds Universitet. Den er anmeldt af Professor Anne Lorentzen, Aalborg Universitet.

Det var således Florida, som fik planlæggerne til at arbejde strategisk med begrebet stedskvalitet som andet og mere end et spørgsmål om velfærdsydelser. Nu var det blevet et led i en erhvervsstrategi! Argumentet er, at i dag følger virksomhederne den attraktive arbejdskraft, som derfor kan tillade sig at prioritere fritids- og herlighedsværdier knyttet til bosted. ’Menneskeklimaet’ er i vidensøkonomien blevet mindst ligeså vigtigt som erhvervsklimaet. Forfatternes spørgsmål er, om Floridas amerikanske resultater kan overføres til andre lande?

Nu er det selvfølgelig et spørgsmål, om Floridas ideer er så banebrydende endda. Økonomer har således længe arbejdet med begrebet ’human kapital’ som værende vigtig for vækst.  Også andre spørgsmål trænger sig på. Er det virkelig herlighedsværdier frem for andre faktorer, som kan forklare vækst i den kreative klasse og i de kreative industrier? Giver det mening at operere med en kreativ klasse, som omfatter mellem 30 og 45 procent af de beskæftigede i en region? Her kommer forfatterne med det forslag at dele den kreative klasse op efter, hvilken form for viden, den arbejder med. Er denne viden videnskabelig, ingeniørmæssig eller kunstnerisk? Arbejdet med disse tre former for viden adskiller sig temmelig meget fra hinanden både i forhold til metode og resultat. Det er derfor også ret forskellige mennesker med ret forskellige præferencer, som er knyttet til disse tre typer viden. Man må således antage, at udviklingsingeniøren måske ikke har det samme behov for en livlig kunstscene, som designeren har. Det vil også være forskelligt, hvor stor betydning nærhed til kolleger har. Forfatterne har undersøgt den kreativ klasse i Sverige og har fundet frem til, at den videnskabelige kreative klasse koncentrerer sig i universitetsbyer, den ingeniørmæssige kreative klasse koncentrerer sig i vigtige industribyer, mens den kunstneriske kreative klasse samler sig i store universitetsbyer med vigtige kulturelle centre. Imidlertid rummer storbyerne mange fra alle tre grupper. Spørgsmålet er så, hvad der tiltrækker dem? Overraskende er det, at bostedets kvalitet kun er vigtig for 10 procent af de adspurgte, dog således at kunstnerne og de videnskabelige arbejdere lagde mere vægt på dette, end ingeniørerne gjorde. Det vil også sige, at for ingeniørmæssigt arbejde betyder erhvervsklima mere end ’menneskeklimaet’, mens det omvendte synes at være tilfældet for videnskabeligt eller kunstnerisk arbejde, hvor stedkvalitet synes at vægte højere end erhvervsklimaet. Det betyder videre, at ingeniørarbejdspladser kan etableres udenfor de største byer.

Artiklen er udgivet i Economic Geography 2009 vol 85 no 4, ss. 425-442

Emner: Attraktivitet