Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST
Job

Vidensbank

11.03.2010

Matching opportunities with resources: A framework for analyzing (migrant) entrepreneurship from a mixed embeddedness perspective

Artiklen er skrevet af Robert C. Kloosterman og kommenteret af professor Per Kongshøj Madsen, Aalborg Universitet

Artiklen præsenterer en innovativ ramme for analysen af iværksættere med særligt fokus på indvandrere.

Tilgangen inddrager både mikro-niveauet i form af den enkelte iværksætters ressourcer og meso-niveauet i form af de lokale mulighedsstrukturer, som atter forbindelse med de makro-institutionelle rammer. Analyserammen anvender en simpel typologi for markedsstrukturer, som skelner mellem forskellige slags vilkår for virksomhedsetablering baseret på den ene side på forskelle i adgangsbarrierer (i form af human kapital), og på den anden side forskelle i markedsdynamik i form af voksende eller stagnerende afsætningsmuligheder.

Ved at kombinere disse dimensioner fås fire forskellige ideal-typiske markedsåbninger. Hver af disse åbninger har sin egen karakteristiske profil med hensyn til både den relevante sociale (og etniske) kapital og dens økonomiske potentiale.

Den ene markedsvariant kræver forholdsvis lidt human kapital og har et lavt vækstpotentiale som for eksempel mindre detailhandelsforretninger.  En anden ideal-typisk situation er markeder med en høj etableringstærskel og et lavt vækstpotentiale. En tredje type kræver forholdsvis lidt human kapital og har et højt potentiale for vækst ( 'post-industrial/low-skilled’) og endelig er der en fjerde type med forholdsvis store krav til human kapital og et højt vækstpotentiale ( 'post-industrial/high-skilled').

Ud fra disse idealtypiske markedsåbninger udleder forfatteren, hvilke andre ressourcer, der er behov for, og hvilke strategier og motivationer hos etniske iværksættere, som kan forventes. Forfatteren argumenterer for, at kombinationen af mikro-niveauets fokus på den enkelte iværksætters sociale indlejring og markedsniveauets institutionelle rammesætning giver et mere facetteret billede af etniske iværksætteres vilkår og muligheder.

Entrepreneurship & Regional Development, 22: 1, pp. 25-45


Emner: Arbejdsmarked