Aldrig har der været så meget fokus på iværksætteri, som der er lige nu, og aldrig er så mange iværksætterprojekter sat i gang, som vi har set de sidste fem år. I uddannelsessektoren har man med IDEA og Selvstændighedsfonden i spidsen opkvalificeret undervisere på alle niveauer i skolesystemet, og med Øresund Entrepreneurship Academy er etableret et fyrtårn for forskning og innovation i entrepreneurship.

Med de fem regionale væksthuse er den offentlige vejledning af iværksættere flyttet op i 1. division, og med de nye vækstfora er der i koordination mellem mange aktører sat fokus på rammebetingelserne for vækst og givet midler til finansiering af en lang række nye tiltag.

I regi af alle disse nye institutioner er igangsat et væld af projekter, som har givet en stor diversitet, der måske fører til langt mere innovation på området. Der er da også brug for, at mange af vækstprojekterne bliver succesfulde, hvis det ambitiøse mål om en fordobling af antallet af vækstiværksættere skal nås inden 2015. Derfor bør alle vi, der enten planlægger, udfører eller finansierer vækstprojekter stille os selv spørgsmålet: Hvad er det afgørende i et vækstprojekt, hvis det skal lykkes at knække vækstkurven for deltagende virksomheder i opadgående retning?

Mit eget svar vil være, at det ikke er ét, men fire forhold, der er afgørende - eller rettere, fire kernediscipliner, som en virksomhed skal mestre for at kunne komme i vækst. Disse fire kernediscipliner, som bør være integreret i et hvert udviklingsprojekt, der har som mål at skabe forandring og vækst for de deltagende virksomheder, er: Overblik, Fremdrift, Passion og Fællesskab.

1. Overblik
Den første kernedisciplin er at opnå overblik. At have overblik indebærer, at man har helhedsperspektiv på de forretningsmæssige udfordringer - så man ikke laver en rigtig løsning på det forkerte problem - men også, at vækstiværksætteren får overblik og fuld forståelse for de udviklingsområder, der skal arbejdes med.

Da mange potentielle vækstiværksættere ikke har en forretningsmæssig baggrund eller uddannelse, er det derfor nødvendigt først at opbygge denne helt grundlæggende kompetence, og herunder et fælles sprog, inden der kan skabes udvikling. Uden overblik mangler iværksætteren selvtilliden til at handle, og usikkerheden betyder, at de vigtige initiativer ikke bliver taget.

2. Fremdrift
Den anden kernedisciplin er at skabe fremdrift. At skabe fremdrift indebærer, at man i et projekt konstant fastholder fokus på at igangsætte de handlinger, som er næste praktiske skridt for virksomhedens udvikling.

Mange vækstiværksættere føler sig usikre på fremtiden og bruger derfor alt for meget tid på analyser og overvejelser, som aldrig manifesterer sig i handling. Dette er naturligvis problematisk for væksten, idet det jo i sidste ende er en masse afsluttede handlinger, der skaber forandringer i virksomheden. Uden fremdrift på alle virksomhedens mange udviklingsområder opstår der stilstand, og forandringer vil opleves endnu mere krævende, end de er.

3. Passion
Den tredje kernedisciplin, der er nødvendig for, at en iværksætter kan skabe vækst, er at have passion og fastholde den. Passion kan være den eneste og vigtigste ressource, som vækstiværksætteren har, fordi virksomheden i dens nuværende livsstadie endnu ikke har tilstrækkeligt med medarbejdere, kapital og systemer.

Derfor er det helt afgørende, at de udviklingsprocesser, der sættes i gang i et vækstprojekt, understøtter vækstiværksætterens kreative og intuitive måde at arbejde på. Uden passion er der fare for at reducere produktiviteten, når forandringerne skal gennemføres, og i værste fald at fremmedgøre vækstiværksætteren for processen.

4. Fællesskab
Den fjerde og sidste kernedisciplin, der skaber vækst, er at etablere fællesskaber omkring virksomheden. At have fællesskab vil sige, at man inden for hvert enkelt af virksomhedens udviklingsområder identificerer de mennesker, der skal bistå med alt det, virksomheden ikke selv magter.

Uden de rette rådgivere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer har de færreste vækstiværksættere hverken viden eller ressourcer til at udvikle virksomheden på alle de nødvendige områder.

Fælles for de nævnte fire kernediscipliner er, at det ikke er kompliceret at implementere dem i praksis. Det er alene et spørgsmål om at skabe en projektkultur, hvor disciplinerne bliver praktiseret: Hvor man sikrer sig et 360 grades perspektiv på virksomheden, inden man laver løsninger. Hvor man hurtigst muligt gennemfører handlinger, der motiverer til flere. Hvor man anerkender, at vækstiværksætterens egen drivkraft kan være vigtigere end at gennemføre den helt rigtige beslutning. Og hvor man systematisk undersøger, hvilke eksterne aktører kan hjælpe med de udfordringer, der viser sig hen ad vejen.

Ansvaret for at skabe overblik, fremdrift, passion og fællesskab i vækstprojekternes hverdag ligger hos os, der skaber, finansierer og gennemfører dem. Lad os gøre det og nå visionen om flere virksomheder i vækst i Danmark til glæde for både ejere, medarbejdere og hele vores samfund.

Et sammenhængende rådgivningssystem
Adgang til kvalificeret rådgivning er en afgørende faktor for, at iværksættere og virksomheder med vækstambitioner får succes og dermed bidrager til Danmarks velstand.

Det offentlige tilbyder eller faciliterer derfor adgang til vejledning og rådgivning til iværksættere og virksomheder via en række ordninger, programmer og initiativer. Disse tilbud udgør det offentlige rådgivningssystem. Den overordnede målsætning for det offentlige rådgivningssystem er at skabe optimale rammebetingelser for danske virksomheders udvikling, vækst, internationalisering og globalisering.

Det offentlige rådgivningssystem er en delmængde af det samlede rådgivningsmarked for iværksættere og virksomheder med vækstambitioner og bidrager til regeringens målsætninger om, at:

• Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder.
• Danmark skal i 2015 være blandt de lande i verden, der har den største andel af vækstiværksættere.

De fem Væksthuse fungerer som knudepunkt i netværket af offentlige rådgivningsaktører. Væksthusene tilbyder uvildig problemafklaring om vækst og udvikling. Væksthusene samarbejder med andre relevante aktører og kan derfor henvise til netop de private rådgivere eller andre, som kan hjælpe iværksætterne og virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale. Væksthusene er også operatører for programmer og projekter, der er relevante for iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale, fx STARTmidt og VIP.

Den danske etableringsrate er blandt OECD's højeste. I 2006 lå Danmark på en andenplads blandt de tretten OECD-lande, der indgår i målingen. Blandt regionerne er Region Hovedstaden den region, hvor der etableres flest nye virksomheder.