Publikationer
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice

Vækst via oplevelser

19.06.2009

Nye analyser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at oplevelsesøkonomien fylder meget i Danmark. Og at en meget stor del af virksomhederne i det brede erhvervsliv faktisk allerede i dag anvender oplevelser som kilde til at differentiere sig fra konkurrenterne og tage en højere pris.

Er Nordisk Skoletavle Fabrik, Jyske Banks filialer og verdens dyreste skraldespand fra Vipp en del af oplevelsesøkonomien? Ja, det er de ligesom mange andre danske virksomheder. I en ny analyse Vækst via oplevelser gør Erhvervs- og Byggestyrelsen op med den traditionelle opfattelse af oplevelsesøkonomi som et forretningsområde, vi kun forbinder med oplevelsesøkonomiens særlige erhverv og turisme.

Analysen Vækst via oplevelser viser, at det ikke kun er museer, forlystelsesparker og arkitekt- og designvirksomheder, der bruger oplevelser til at skabe økonomisk værdi. Flere virksomheder i det øvrige erhverrvsliv bruger også oplevelser til at skabe økonomisk værdi. Flere virksomheder i det øvrige erhvervsliv bruger også oplevelser til øget værdiskabelse, ved at producere Up Market produkter og til at adskille sig fra konkurrenterne på en unik måde.

Vækst via oplevelser har bl.a. den overraskende konklusion, at oplevelser står centralt i virksomhedernes innovationsproces. En helt ny innovationsmåling viser også, at det at skabe oplevelser er en vigtigere drivkraft for virksomhedernes udvikling af nye forretningsområder og radikal innovation i hele erhvervslivet end både globalisering generelt set, klimaforandringer, sundhed og fedme mv.

En anden af analysens konklusioner, viser at oplevelser allerede er udbredt i store dele af det danske erhvervsliv. Mere end 40 pct. af danske virksomheder på kryds og tværs af brancheskel og landssdele anvender oplevelser i tre eller flere led i deres virksomheds værdikæde og tre ud af fire virksomheder vurderer, at oplevelser også i fremtiden vil få betydning for virksomhedens profilering og udvikling.

Finn Lauritzen, direktør Erhvervs- og Byggestyrelsen:
Jeg synes, at det er interessant, at vi med vores analyse, er de første til at dokumentere, at oplevelsesøkonomien bredt er en kilde til vækst og innovation - både i oplevelseserhvervene men i høj grad også i det øvrige erhvervsliv.

Oplevelser trækker en stor del af den danske økonomi. De virksomheder, der lever af at producere rene oplevelser, skaber næsten fire gange så meget værdi end landbrug, gartneri og skovbrug til sammen- og det samme som hele finansierings- og forsikringsbranchen.

Konkret drejer det sig om en værditilvækst på 87 mia. kr. eller 10 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark. Samtid er værditilvæksten for hver enkelt medarbejder i oplevelseserhvervene en anelse højere end for økonomien samlet set.

I europæisk sammenhæng fylder oplevelseserhvervene meget i Danmark. Men væksten halter efter i de lande vi normalt sammenligner os med. Hvor oplevelseserhvervene vokser hurtigere end den samlede økonomi, så går det langsommere herhjemme.

Publikationerne - som også findes på engelsk - kan downloades her fra siden og bestilles hos:

Schultz Information
Herstedvang 12,
2626 Albertslund
Telefon 43 63 23 00
E-mail: schultz@schultz-grafisk.dk

Webredaktør:Michel Sebastian Christensen