Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Job

Eksterne links

Tilgængelighed for handicappede

16.05.2011

Erhvervs- og Byggestyrelsen bestræber sig på at tilbyde så gode tilgængelighedsforhold for handicappede til bygningen som muligt. Her finder du en beskrivelse af forholdene omkring og indretningen i Dahlerups Pakhus, København.

Parkeringspladser
Parkeringspladser findes foran Dahlerups Pakhus, hvor der ligeledes findes en holdeplads. Der er ca. 3-5 meters afstand fra parkering/holdeplads til hovedindgangspartiet. Erhvervs- og Byggestyrelsen råder på nuværende tidspunkt ikke over handicapparkeringspladser. Benyttes offentlig transport er der ca. 300 m fra stoppestedet til bygningen.

Indgang til bygningen
Et retningsorienteret belysningsanlæg leder frem til hovedindgangspartiet. Ca. 50 m. til højre for hovedindgangspartiet er en rampe med en niveauudligningshældning på 10 %.

Bygningens indretning
I receptionsområdet i stueplan findes receptionsskranken, hvor det er muligt at få personlig betjening og service, et venterum med friplads og et handicapegnet toilet. Her forefindes desuden en elevator, som giver adgang til alle bygningens etager, mødelokaler og 2 handicapegnede toiletter. Elevatordøråbningen er 0,8 m. bred, elevatorstolens bredde er 1,35 m. og dybden er 1,4 m.

Der er ved receptionen og i elevatoren skiltet til alle bygningens kontorer.

Mere hjælp i receptionen
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte vores reception på forhånd på 35 46 60 00.

Mere information om tilgængelighed
Uddybende tilgængelighedsinformation om Erhvervs- og Byggestyrelsen findes på Foreningen Tilgængelighed for Alles hjemmeside: godadgang.dk.