Lissabon-strategien satte overliggeren højt ved at stræbe efter, at EU skulle blive “the most competitive and dynamic knowledge-based economy in the world” (European Council, 2000), og den nuværende Europe 2020 strategi er endnu mere ambitiøs, fordi den ser viden både som en forudsætning for økonomisk vækst og som en betingelse for en bæredygtig social udvikling (European Commission, 2010). Også på det regionale niveau har udvikling af vidensintensive økonomiske aktiveter spillet en væsentlig rolle, både i forhold til de overordnede strategier og i forhold til konkrete initiativer, der støtter op om udviklingen af klynger, innovative miljøer, og triple helix-relationer mellem private virksomheder, offentlige organisationer og vidensinstitutioner (Rutten & Boekema, 2007; Borras & Tsagdis, 2008).

De danske regioner og regionale vækstfora er helt på linie med den europæiske udvikling: ordet viden forekommer f.eks. 21 gange i den aktuelle nordjyske erhvervsudviklingsstrategi og 30 gange i strategien for Syddansk Vækstforum. Og også i Danmark er opbygning af institutionelle rammebetingelser og klyngeinitiativer, der forsøger at styrke relationerne mellem aktørerne inden for et bestemt geografisk område, blevet en integreret del af den værktøjskasse, der bringes i anvendelse for at fremme innovation, vækst og beskæftigelse. Danske regioner lægger sig dermed i forlængelse af en fremtrædende tankegang inden for forskningen inden for regional udvikling, der netop har betonet betydningen af geografisk nærhed og virksomhedernes samspil med vidensinstitutioner og offentlige myndigheder inden for bestemte erhvervsområder (Morgan, 1997; Moulaert & Sekia, 2003; Lagendijk, 2006; Asheim m.fl., 2006).

For at gøre en forskel, er regionale udviklingsinitiativer nødt til at være tunet ind på de økonomiske strukturer og processer man forsøger at påvirke, og når nye erhvervsmæssige og økonomiske tendenser opstår, skal de politiske initiativer gerne følge med. Det er imidlertid ikke noget man kan tage for givet: det kan være vanskeligt at identificere nye tendenser, når nye mønstre er blevet opdaget skal denne viden omsættes til praktisk erhvervsudvikling, og ligesom på andre policy-områder er der en indbygget træghed med hensyn til at holde fast i eksisterende opfattelser af udfordringernes karakter og mulighederne for at adressere dem.

Mange af de nuværende initiativer inden for regional udvikling har sin oprindelse i det gamle industrisamfund, hvor geografisk nærhed og lokale synergier var vigtige konkurrenceparametre. Når fokus er skiftet så markant i retning af styrkelse af videnstunge økonomiske aktiviteter, er der derfor god grund til at kigge nærmere på, hvordan forholdet er mellem udviklingstendenserne med hensyn til erhvervsmæssige vidensprocesser på den ene side, og på den anden side den måde, man fra offentlig side forsøger at fremme udviklingen af konkurrencedygtige virksomheder i regionerne.

Gennem fem år har et tværvidenskabeligt hold af forskere fra 13 europæiske lande undersøgt, hvordan viden bliver skabt, udviklet og overført inden for virksomheder og organisationer og mellem dem og deres regionale og globale netværk. Der er blevet anvendt en lang række metoder, der gensidigt supplerer hinanden: surveys, statiske analyser, og – ikke mindst – en omfattende serie grundige casestudier af vidensprocesser inden for syv økonomiske sektorer fordelt på 22 regioner i alle hjørner af Europa (se Crevoisier & Jeannerat, 2009; Halkier m.fl., 2010). Især inddragelsen af omfattende systematiske casestudier har vist sig at bidrage med ny viden, og denne artikel præsenterer nogle centrale forskningsresultater herfra og diskuterer policy-implikationerne heraf.

Ny vidensdynamik
Fra et policy-perspektiv er især to konklusioner værd at fremhæve, nemlig 1) den voksende betydning af vidensprocesser, der rækker uden for regionens geografiske grænser, og 2) vigtigheden af vidensprocesser, der krydser traditionelle grænser mellem sektorerne og kombinerer forskellige former for viden. Dette afsnit beskriver baggrunden for disse konklusioner.

For det første viser de gennemførte case-studier klart, at vidensprocesser, der rækker uden for den enkelte regions grænser, spiller en vigtig rolle i virksomhedernes innovationsprocesser. Adgang til lokale videnskilder spiller naturligvis stadigvæk en rolle, men suppleres nu af input fra virksomhedens nationale eller globale netværk. Selvom den geografiske balance i det enkelte udviklingsprojekt varierer, også mellem forskellige stadier af processen, så er det et gennemgående træk, at vidensdynamikken i innovative virksomheder er multi-skalar, dvs. at virksomhederne investerer i at mobilisere viden ikke blot lokalt men også globalt. Det er indlysende at digital kommunikationsteknologi er en væsentlig forudsætning for vellykket udvikling og udveksling af ny viden mellem aktører, der er geografisk fjernt fra hinanden. Men samtidig er det også klart, at hvis der er tale om intensive vidensprocesser – og det er der jo typisk i forbindelse med udvikling af nye produkter og tjenesteydelser – så skal denne teknologi anvendes inden for en organisatorisk ramme, der fremmer den fælles forståelse blandt aktørerne i projektet. Den stærkt udvidede geografiske horisont, som europæiske virksomheder har fået gennem de sidste årtier, er således nok udtryk for nye muligheder, men indeholder i sig selv også nye udfordringer med hensyn til at få samspillet i vidensprocesserne til at fungere på en effektiv og kreativ måde.

For det andet viser undersøgelserne, at der er en stigende tendens til, at forskellige former for viden indgår i innovative økonomiske processer. I det traditionelle industrisamfund blev forskning og udvikling ofte forbundet med videreudvikling af bestemte teknologier inden for f.eks. transport- eller fødevaresektoren, hvor ny viden byggede videre på gammel viden i en gradvis kumulativ proces blandt f.eks. ingeniører eller jordbrugsvidenskab. De gennemførte casestudier viser imidlertid en klar tendens til, at innovative økonomiske processer kombinerer forskellige former for viden på tværs af traditionelle faggrænser, f.eks. når kulturel viden om nye efterspørgselstrends bliver central i udviklingen af nye fødevarer, eller når biler bevæger sig fra at være mekanik til at være integreret mekatronik, der systematisk brandes i forhold til forskellige kundegrupper. For regioner, der er i en udsat position på grund af stor afhængighed af én bestemt branche og teknologi, er der med andre ord nye og spændende muligheder for at udvikle et bredere og mere holdbart økonomisk fundament ved at kombinere eksisterende former for viden i regi af nye udviklingsprojekter. Men forløsningen af dette potentiale forudsætter, at det lykkes at få aktørerne til at tale sammen på en konstruktiv og kreativ måde, og det er lettere sagt end gjort. De involverede parter er jo netop specialister inden for hvert deres felt, måske er de vant til at drive forretning på vidt forskellige måder, og i værste fald har de helt klare holdninger til de potentielle partneres kompetencer eller mangel på samme.

De nye, mere globale og tværgående, vidensprocesser skaber med andre ord nye muligheder, men også nye udfordringer for den regionale erhvervspolitik, og disse udfordringer står i centrum i det følgende.

Regional erhvervsfremme: Nye udfordringer
Den gode nyhed er, at regionale udviklingsinitiativer i Europa, fra Strukturfondene via nationale programmer til regionale og lokale projekter, allerede har bevæget sig i retninger, der er mere kompatible med den ændrede økonomiske situation. Hyppigt er forskellige politiske niveauer involveret i de enkelte projekter, fordi regionalpolitik i Europa nu foregår i regi af komplekse multi-level governance netværk og dermed ikke er så snævert bundet til én bestemt geografisk horisont. Samtidig er det også tydeligt, at de anvendte policy-instrumenter bliver mere og mere vidensintensive, fordi rådgivning og netværksdannelse ikke kan bringes til at fungere, uden at de offentlige erhvervsfremmeaktører har en omfattende viden om virksomhederne og det miljø, de opererer i. En udvikling som regional erhvervsfremme i Danmark i høj grad har været en del af (Halkier 2009).

Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen, fordi det også er klart, at mange policy-initiativer stadigvæk afspejler tænkemåder og organisatoriske rammer, der stammer fra industrisamfundet, f.eks. ved at fokusere på én bestemt økonomisk sektor og interaktionen mellem dens aktører i én bestemt region. I nogle tilfælde kan sådanne strategier naturligvis sagtens være virkningsfulde, men risikoen er, at der skabes et så kraftigt fokus på de interne relationer i regionen, at det understøtter en indadvendt orientering, som på længere sigt kan risikere at underminere fortsat innovation og konkurrenceevne blandt de økonomiske aktører i regionen. Vores forskning i vidensprocesser og økonomisk udvikling, og især de systematiske komparative casestudier, peger på, at det fremover vil være vigtigt i højere grad at tage højde for, at viden i innovative processer bevæger sig på tværs af eksisterende grænser, geografisk og organisatorisk.

En særlig udfordring ligger i at understøtte vidensprocesser, der både krydser geografiske og organisatoriske grænser. I den globale vidensøkonomi er det vigtigt at virksomheder har adgang til viden uden for nærmiljøet, og fra et regionalt udviklingsperspektiv er det samtidig vigtigt, at denne viden bliver udbredt til og nyttiggjort af en bredere kreds af private og offentlige aktører. I modsat fald ender den internationalt orienterede virksomhed med at være løst forankret i regionens økonomi, og mulighederne for lokal synergi underspilles.

En yderligere organisatorisk udfordring ligger i den stigende betydning, som kombination af forskellige former for viden har fået som led i innovationsprocesser. For virksomhederne betyder det, at styring af interne og eksterne vidensprocesser bliver endnu mere vigtig, fordi innovation ikke længere blot er resultat af investeringer i f.eks. interne udviklingsaktiviteter på grundlag af eksisterende teknologier, men også trækker på andre kilder til viden, f.eks. af kulturel karakter mht. udviklingen af nye mønstre inden for efterspørgsel og produktanvendelse. Denne udfordring har også betydning for erhvervspolitikken, fordi det bliver vigtigt at kunne understøtte processer, der bringer aktører med vidt forskellig baggrund sammen.

Nye regionalpolitiske muligheder?
I Danmark har den regionale erhvervspolitik længe haft viden som en central parameter, både som forandringsmål og som påvirkningsinstrument, og udgangspunktet for at videreudvikle indsatserne er derfor godt. Det er imidlertid stadigvæk muligt at forstærke indsatsen i de kommende år ved at bidrage til at skabe en større vidensbredde i innovationsprocessen. Dette kan ske ved:

• at inddrage flere typer viden, herunder viden om hvad der er og er ved at blive, vigtigt for borgere og forbrugere i Europa, således at innovation ikke kun tager udgangspunkt i, hvad producenter og udviklere forestiller sig behov og efterspørgsel vil være,
• systematisk at fremme vidensprocesser der rækker ud over regionens grænser, således at virksomheder f.eks. ikke låses fast i samarbejder med de lokale vidensinstitutioner, der i sagens natur ikke kan være verdensmestre inden for alle områder,
• at være villige til at investere i vidensproduktion, der ikke umiddelbart kan nyttiggøres, fordi det ofte er i den efterfølgende kombination af forskellige former for viden, at den økonomisk set interessante innovation foregår.

I praksis betyder dette, at der er behov for at etablere fleksible organisatoriske rammer, der kan fremme tværfaglighed og grænseoverskridende samarbejde omkring innovative udviklingsprojekter, inden for virksomheder, mellem virksomheder og i forhold til vidensinstitutioner. Fra et dansk perspektiv kan man sige, at sådanne organisatoriske rammer i mange tilfælde eksisterer, det handler måske mere om at forny dele af indholdet i f.eks. netværks- og innovationsinitiativer, så vidensbredden bliver større og konkurrencedygtigheden højere.

Læs mere om EURODITE forskningsprojektet på EU-kommissionens hjemmeside http://ec.europa.eu/research/social-sciences/projects/321_en.html eller download rapporten om projektets policy-implikationer fra Aalborg Universitets hjemmeside: http://vbn.aau.dk/files/33923248/EURODITE-WP8-report_26Apr2010_single%20pages.pdf

Sources
Asheim, B., Cooke, P. & Martin, R. (2006) 'The rise of the cluster concept in regional analysis and policy: a critical assessment', in Asheim, B., Cooke, P. & Martin, R. (Eds.) Clusters and Regional Development. Abingdon, Routledge.

Borras, S. & Tsagdis, D. (2008) Cluster Policies in Europe. Governance, Firms and Networks, Cheltenham, Edward Elgar.

Crevoisier, O. & Jeannerat, H. (2009) 'Territorial Knowledge Dynamics: From the Proximity Paradigm to Multi-location Milieus', European Planning Studies, 17, 1223-41.

European Council (2000) 'Presidency Conclusions, Lisbon European Council 23-24 March 2000', Brussels, EU.

European Commission (2010) 'Europe 2020. A Strategy for Smart, Sustainable and Inclusive Growth. COM(2010) 2020, 3.3.2010.' Brussels, European Commission.

Halkier, H. (2009) 'Dansk regional erhvervsfremme i Europa', Vidensbank, www.regionalt.dk.

Halkier, H., Dahlström, M., James, L., Manniche, J. & Olsen, L. S. (2010) 'Knowledge Dynamics, Regional Development and Public Policy', Aalborg, EURODITE, Department of History, International and Social Studies, Aalborg University.

Lagendijk, A. (2006) 'Learning from Conceptual Flow in Regional Studies: Framing Present Debates, Unbracketing Past Debates', Regional Studies, 40, 385-99.

Morgan, K. (1997) 'The Learning Region: Institutions, Innovation and Regional Renewal', Regional Studies, 31, 491-504.

Moulaert, F. & Sekia, F. (2003) ‘Territorial Innovation Models: A Critical Survey’, Regional Studies, 37, 289-302.

Rutten, R. & Boekema, F. (Eds.) (2007) The Learning Region. Foundations, State-of-the Art, Future, Cheltenham, Edward Elgar.

(Synspunkter og antagelser, der kommer til udtryk i forskerartiklen er udtryk for skribenternes egen holdning og ikke nødvendigvis Erhvervsstyrelsens.)