Kvindelige entrepreneurs
Artiklen er skrevet af professor Helle Neergaard, Aarhus Universitet
Kvindelige entrepreneurers forståelse og udnyttelse af muligheder. Inden for de seneste år er der i stigende grad blevet sat fokus på entrepreneurskab i både danske og udenlandske medier. .
Den øgede interesse for entrepreneurskab på globalt plan skyldes i høj grad, at regeringerne har sat fokus på entrepreneurskab, fordi flere entrepreneurer formodes at ville forbedre de skrantende økonomier
Imidlertid er der stor forskel på, hvordan mandlige og kvindelige entrepreneurer omtales både herhjemme og i udlandet. Kvindelige entrepreneurer vurderes ofte at være forskellige fra og ringere end mandlige på flere områder. De beskyldes især for at vælge at grundlægge virksomheder i sektorer med få vækstmuligheder og for at ikke at udnytte mulighederne tilstrækkeligt og skabe vækstvirksomheder. Denne artikel bygger på sekundær litteratur i form af internationalt offentliggjorte, videnskabelige artikler i kombination med en række interviews med kvindelige iværksættere. På dette grundlag vil artiklen forsøge at belyse, hvordan kvindelige iværksættere konceptualiserer og udnytter muligheder og forhåbentlig skaber et mere nuanceret fundament for at forstå kvindelige entrepreneurers valg.
Kvindelige entrepreneurer
Der findes stadig flest kvindelige entrepreneurer indenfor de traditionelle kvindefag: tjenesteydelser (fx frisører og skønhedssaloner) men også forretningsservice (fx konsulent- og virksomhedsrådgivning), handel (detailhandel og specialforrretninger), hotel samt restaurationsvirksomhed, og indenfor sundhedsvæsenet (forskellige praksisser fx som terapeut eller psykolog) grundlægger kvinder virksomhed. Kvindelige vækstiværksættere udgør 12% af alle vækstiværksættere. Grundlæggende skyldes dette lave tal, at der er forholdsvist flere mænd, som starter egen virksomhed, idet hele 13% af kvindeejede virksomheder defineres som vækstvirksomheder, hvor tallet for mænd er 15%, dvs kun 2% højere (www.ebst.dk/ivaerksaetter/0/7). Dermed kan konkluderes, at kvinder ikke fravælger vækst, når de har startet virksomhed, de fravælger at blive entrepreneurer. Dette kan skyldes, at kvinder konceptualiserer deres muligheder anderledes end mænd.
Tre forskellige konceptualiseringer af muligheder
Selvom dette spørgsmål er yderst vigtigt, så er forskere langt fra enige om, hvordan en entrepreneuriel mulighed skal defineres og om muligheder identificeres, opdages, eller skabes.
1: Ideer kommer udefra
I mulighedsperspektivet forstås muligheder traditionelt, som noget, der eksisterer uafhængigt af de individer, der opdager dem. Med andre ord, muligheder har en objektiv eksistens også før de ’opdages’ af entrepreneuren (Shane & Venkataraman 2000). Mulighederne findes generelt som ’huller i markedet’ og kan udelukkende opdages, hvis et individ er særligt disponeret herfor i kraft af sin viden om verden. Lidt karikeret kan man sige, at ideer opstår som fuldt udfoldede, lidt ligesom en Georg Gearløs pære, der pludselig tændes. Hvis entrepreneuren vurderer, at muligheden er værd at udnytte, opbygges en virksomhed omkring denne for at kapitalisere på dens potentielle værdi.
2: Ideer kommer indefra
Da Sarasvathy (2008) fremkom med sit effektueringsperspektiv, revolutionerede hun forståelsen af, hvordan muligheder opstår. På baggrund af interviews med 30 entrepreneurer, hver med mindst 3 virksomheder bag sig, mente Sarasvathy, at muligheder identificeres med udgangspunkt i individet, fx (i) hvem man er, (ii) hvad man kan, (iii) hvad man ved, (iv) hvad man er god til og (v) hvad man kan lide at beskæftige sig med. Muligheder i dette perspektiv er således mindre afhængige af omgivelserne end traditionelt antaget. Entrepreneuren besidder imidlertid begrænsede kompetencer og involverer derfor andre i besiddelse af komplementærkompetencer i udmøntningen af ideerne.
3: Ideer skabes i interaktion med andre
Fortalere for interaktionsperspektivet mener, at muligheder skabes i en dynamisk, kreativ, social proces, som involverer mange forskellige aktører (Fletcher 2006; Anderson & Korsgaard 2011), og at de to andre perspektiver overvurderer indflydelsen af individuel kognition og handling. Muligheder udvikles således i dialog med de mennesker, som man omgås med i sin hverdag og udfoldes i en transformativ proces under indflydelse af en række kontekstuelle faktorer, som blandt andet omfatter historie, arv, kultur, normer, værdier mv. Muligheder er således afhængige af flere aktører samt tid og sted.
Entrepreneurskab som hverdagspraksis
Ovenstående har redegjort for tre forskellige alternative forklaringer på, hvordan ideer opstår og hvem, der er involveret heri. Hvis man går et skridt længere og antager, at ikke kun omgivelserne, men også socialisering har en vis indflydelse på hvilke typer af ideer, der kommer til udfoldelse som entrepreneurielle muligheder, så betyder det, at de muligheder, som kvindelige entrepreneurer vil skabe i Danmark, vil adskille sig betydeligt fra de muligheder, som vil skabes i andre lande og kulturer – og fra de muligheder, som skabes af mænd.
For det første er der forskel på de ideer, som udvikles for at tilfredsstille basale fysiske behov, ideer, som udvikles for at opfylde sociale og økonomiske tryghedsbehov, og ideer, som bygger på personlige potentialer. Det er derfor vigtigt at inddrage hverdagspraksis, hvis vi skal forstå konceptualiseringen af muligheder. Kvinders hverdagspraksis har traditionelt adskilt sig fra mænds hverdagspraksis, idet kvinder er udsat for en anderledes socialiseringsproces, som resulterer i et grundlæggende anderledes syn på verden. Socialiseringsprocessen betyder, at mænd og kvinder er hver især lige effektive, men har dog forskellige måder at ræsonnere og tænke på (Johnsen & McMahon 2005). Dette har naturligvis indflydelse på, hvordan kvindelige entrepreneurer konceptualiserer både muligheder og vækst (DeTienne & Chandler 2007). I takt med socialiseringen i opvæksten forandres, og kvinder bevæger sig ind på domæner, som tidligere var domineret af mænd, vil kvindernes entrepreneurielle udfaldsrum formentlig også ændre sig.
De personlige anomalier
De bedste ideer er faktisk dem, som skabes med udgangspunkt i ens egen hverdag, og hvor løsningen er tæt forbundet med ens egne kompetencer i dialog med mennesker, som besidder komplementærkompetencer og andre nødvendige ressourcer. Da alle mennesker er forskellige, vil enhver løsning dermed blive unik og sværere at kopiere. Sådan et produkt er grundlaget for enhver konkurrencedygtig virksomhed.
| Et rigtig godt eksempel herpå er ideen til den stomi-pose, som blev grundlaget for en af Danmarks mest succesrige internationale virksomheder Coloplast. Elise Sørensen, som fik ideen til det produkt, der har forandret hverdagen for tusindvis af mennesker, var sygeplejerske. En nærtstående slægtning fik fjernet en del af tyktarmen på grund af kræft. I halvtredserne involverede det store hverdagsproblemer og en totalt ændret livsstil, fordi hjælpemidlerne ikke kun var ubekvemme, de var tilmed uhygiejniske. På grund af sin uddannelse og erfaring som sygeplejerske og med sin søster som prøveklud var Elise Sørensen i stand til at designe en engangspose, som kunne klæbe direkte på kroppen uden forbindinger. Uden søsterens sygdom var Elise Sørensen sandsynligvis ikke kommet på denne idé, men den lod sig kun udfolde, fordi Elise Sørensen kunne overbevise nogen til at tro på ideen og finansiere produktionen. |
På grund af den socialisering, som kvinder er udsat for, skabes deres idéer ofte i forbindelse med et behov for at gøre noget for andre og ikke først og fremmest af markedspotentiale eller profitabilitet. Samtidig lægger de vægt på kvalitet fremfor kvantitet (Kallenberg og Leicht 1991). Det kan derfor godt være, at der er markedspotentiale til at opbygge en større koncern, men i startsituationen er idéen mere styret af ønsket om at løse det konkrete problem, som kan hjælpe nogen.
Fem vækstprincipper
De følgende vækstprincipper er udviklet på baggrund af samtaler med en række kvindelige entrepreneurer. De omfatter (i) de små skridts princip; (ii) del-kagen princippet; (iii) læg låg på princippet; (iv) bølge princippet; (v) gazelle princippet. Nogle af principperne kan med fordel kombineres med de andre for at opnå øget fleksibilitet og evnen til at påtage sig større opgaver.
1: De små skridts princip
Dette princip drejer sig om konsolidering. Kvinder har en tendens til at benytte dette princip, fordi de ikke kan lide at låne penge eller øge kassekreditten. Derfor venter de med at tage det næste skridt på væksttrappen,, indtil de har den ønskede egenkapital til at investere. Ej heller ønsker de at ansætte nogen før indtjeningen viser, at de har råd dertil. Grundlæggende er det en sund strategi, specielt i krisetider, men det kan også være en strategi, som begrænser kvindeejede virksomheders vækst. Imidlertid kan en langsom start resultere i en mere solid forretning på sigt, og en del af disse virksomheder bliver rent faktisk ofte internationale.
| Bentes personlige anomali var den bunke skifferplader, som engang havde været taget på hendes hus. For enhver anden ville de nok have været affald, som man burde skille sig af med, men på grund af hendes oprindelige uddannelse som væverske, så Bente potentialet i den stoflighed og skønhed, som tidens tand havde givet skifferstenene. Hun lavede en prototype, og før hun fik set sig om begyndte ordrebogen at blive fyldt. Som så mange andre entrepreneurer holdt hun omkostningerne nede ved at starte ud hjemme i garagen og outsource produktionen af stel til den lokale smed. Først efter fire år ansatte hun sin første medarbejder på heltid, og i dag både sælger og sourcer hun internationalt. Hendes designborde sælges i 80 butikker i norden, Tyskland og Østrig, og hun samarbejder med unge møbelarkitekter om udvikling af nye designs, men hun ønsker ikke at vokse hurtigere, end økonomien er til. |
2: Lagkageprincippet
Lagkageprincippet er netværksbaseret. Når opgaverne (kagen) bliver for stor til at blive spise af en enkelt entrepreneur, så deles den i mindre bidder af et netværk af solo-entrepreneurer. Netværksprincippet er specielt fordelagtigt for mindre organisationer, hvis udvikling er afhængig af deres relationer til andre virksomheder. Lagkageprincippet repræsenterer også en tillidsbaseret løsning på et organisatorisk problem, og kvinder benytter sig ofte af dette princip, fordi de ønsker fleksibilitet og selvbestemmelse uden at binde alt for mange ressourcer i virksomheden. I stedet bruger de deres netværk og outsourcer opgaver til andre solo-entrepreneurer, og ofte ekspanderer netværket som ringe i vandet.
| Omkring det tidspunkt hvor Helen fik sit første barn flyttede hun og hendes mand til en anden del af landet, langt væk fra storbyen. Både for at få tiden til at gå, og fordi hun godt kunne lide det, begyndte hun at filte både tøj og tæpper til barnet. En af hendes nye naboer kom på besøg og så hendes håndarbejde. Hun spurgte, om hun måtte tage noget af det med til et marked og prøve at sælge det for Helen. Helen tænkte, at det kunne da ikke skade at tjene lidt penge selv, og lod naboen tage nogle ting med. I løbet af ganske få timer var Helen 2500 kr rigere, og ordrene begyndte at komme ind i en lind strøm. På ganske kort tid havde hun omsat for ti gange så meget. Helen blev hurtigt klar over, at hun ikke alene kunne levere den mængde, som blev efterspurgt. Så hun kontaktede en række hjemmegående kvinder i nabolaget, som hver især blev selvstændige underleverandører til Helens produktportefølje. |
3: Vækstloft princippet
Dette princip indebærer, at der defineres et vækstloft på forhånd, så det er entrepreneuren, som styrer væksten og arbejdet ikke pludselig kommer til at tage overhånd. Det benyttes, fordi kvindelige entrepreneurer er bevidste om at bevare en balance mellem arbejde og familieliv. Men mange benytter sig også af sætte et vækstloft på grund af de administrative byrder mm, som resulterer i vækst. Typisk indebærer dette princip, at virksomheden opnår en tilstrækkelig størrelse til at sikre både en sund økonomi, men entrepreneuren udnytter ikke nødvendigvis hverken produkt eller markedspotentialet fuldt ud (Cliff 1998; Gibson 2002).
| Lisbeth er uddannet civilingeniør, og arbejdede i mange år indenfor faget. For ti år siden fik hun mulighed for at tage en uddannelse som psykoterapeut. I 2007 startede hun egen virksomhed på nedsat tid, mens hun oparbejdede et kundegrundlag og året efter sagde hun sit job op. Hun ønsker kun at vokse til en størrelse, som hun selv kan kapere – uden at ansætte. Hvis man begynder at ansætte folk, så er der personaleadministration, feriepenge osv; det er man fri for, hvis de andre selv har et SE-nummer. Endelig er der problemet med, at man skal kunne være helt sikker på, hvor man har hinanden, og hvor meget man vil satse. |
4: Bølgeprincippet
Dette princip følger kvindens naturlige livscyklus og indebærer, at virksomheden vokser og skrumper i takt med kvindens opgaver som mor. Selvom kvinder har deltaget på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd de sidste 40-50 år, så er samfundet stadig mere tilbøjelig til at anse kvinden for at være den primære forælder, børnenes følelsesmæssige holdepunkt og den der tager sig af hjemmet. Samtidig er lovgivningen omkring barsel ikke specielt gearet til at håndtere, at også entrepreneurer får børn (Neergaard & Thrane, 2011). Det betyder, at mange kvinder enten ikke starter virksomhed, før deres børn har nået en vis alder, eller hvis de starter tidligt, så skrumper de virksomhedens aktiviteter i de år, hvor børnene er små. Når børnene så når teenagealderen, øger de atter aktiviteterne i virksomheden indtil de når pensionsalderen, hvor virksomhedens aktiviteter atter reduceres.
| Kirsten startede sin private rådgivningsvirksomhed efter næsten ti år som leder af en offentlig rådgivningsvirksomhed. Hun fik sine børn i en ret sen alder, og mens de var små syntes hun det var nødvendigt at skrue ned for blusset og bare beholde nogle få kernekunder, så hun kunne fokusere på børnene. Mens børnene gik i skole videreuddannede hun sig med bachelor fra det nærliggende universitet. Men efterhånden som børnene blev større og mere selvhjulpne, begyndte hun at føle et øget behov for at øge aktiviteten i sin virksomhed. I dag er hun 100% fokuseret på virksomheden, har investeret i nye lokaler med både kontor og konferencefaciliteter og har en målsætning om at tjene nok penge til at kunne have en rigtig god pensionisttilværelse. |
5: Gazelleprincippet
Selvom vækstgazeller er sjældne er de alligevel vigtige set med erhvervspolitikkens briller. Denne type vækst bygger oftest på lånt kapital – nogle gange fra banker, men typisk fra forretningsengle eller venturekapital. Denne vækstform involverer almindeligvis, at ejerskabet fortyndes, idet kapitalindskyderne får sikkerhed i form af ejerskab. Da kvinder foretrækker at bevare ejerskab – da de typisk grundlægger virksomhed for at blive deres egne herrer og opnå uafhængighed og selvbestemmelse (Ljunggren og Kolvereid 1996) – så afsøger de sjældent markedet for venturekapital. Men selv når kvinder søger venturekapital, så anses de som værende mindre kreditværdige end mænd, også selvom de har en solid karriere bag sig (Brush 1997) og de ender ofte med en privat kassekredit i stedet for en erhvervskredit (Shaw mfl 2001). De kvinder, som opnår hurtig vækst, er typisk motiverede hertil, fordi det er ensbetydende med uafhængighed samt social og økonomisk tryghed (Reibe 2003).
| Laura er af engelsk oprindelse og eventyret begyndte med, at hun købte legetøj med hjem fra England til familiens og venners børn. Efter at have gjort dette i nogle år, begyndte hun at overveje muligheden for at gøre det for at tjene penge – og virksomheden startede for alvor i vognstalden på familiens gamle gård i 1992. Siden har Laura importeret kvalitetslegetøj fra hele verden og solgt det til danske familier. Oprindelig var den primært en postordrevirksomhed med en lille butik og i mange år voksede virksomheden efter de små skridts princip. Men så holdt Internettet sit indtog, og i 2000 blev virksomheden beskrevet i Børsen som en af pionererne i dansk internethandel og udnævnt til gazellevirksomhed. I dag er der 6 ansatte. Omkring fem år senere åbnede Laura en ny butik i udkanten af Fåborg, og i 2009 blev Laura så kåret til årets kvindelige iværksætter. På trods af krisen går det stadig rigtig godt med salg af produkterne på internettet, og vinterkataloget sendes ud til 70.000 kunder i både Danmark og udlandet. |
Hvad kvinder kan
De forskellige historier, som ovenstående kvinder repræsenterer, er blot et udpluk af de spændende beretninger, som kvindelige entrepreneurer kan fortælle om deres virksomheder. Fælles for dem er, at det er værdiopfattelsen, som styrer kvindernes entrepreneurielle adfærd. Mænd og kvinder har forskellige værdifortolkninger, hvilket påvirker deres verdenssyn og dermed virksomhedsvæksten. Det betyder imidlertid ikke, at kvinder ikke kan og vil vækst. De vil det bare på deres egne præmisser. Set fra en rådgivningsmæssig synsvinkel er det derfor vigtigt at oplyse kvindelige entrepreneurer om de forskellige muligheder for vækst, som stemmer overens med kvindernes syn på verden. For eksempel vil kvindelige entrepreneurer, som har baseret deres virksomhed på udviklingen af et koncept, med fordel kunne benytte franchise tankegangen. Problemet er, at de ikke ved, at dette er en mulighed.
Så der ligger en helt klar opgave i at uddanne rådgiverne i at brede viften af muligheder ud og matche den kvindelige iværksætters virksomhedsmodel med den vækstmodel, som er rigtig for hende.
Referencer
Cliff, J (1998) Does one size fit all? Exploring the relationship between growth, gender and business size. Journal of Business Venturing. 13(6) 523-542
DeTienne, DR & Chandler, GN (2007) The role of gender in opportunity identification. Entrepreneurship Theory and Practice. May: 363-386
Fletcher DE (2006) Entrepreneurial processes and the social construction of opportunity. Entrepreneurship & Regional Development. 18 421-440.
Gibson B., 2002. Submission to the Committee’s Inquiry into Small Business Employment Issues, Senate Employment Workplace Relations and Education References Committee, Submission n. 77, Small Business Employment:
Johnson GJ & McMahon RPG (2005) Owner-manager gender, financial performance and business growth amongst SMEs from Australia’s longitudinal survey. International Small Business Journal. 23(2) 115-143
Kallenberg AL & Leicht KT (1991) Gender and organisational performance: Determinants of small business survival and success. Academy of Management Journal. 34(1) 136-161
Korsgaard, S. & A.R. Anderson (2011), Enacting entrepreneurship as social value creation. International Small Business Journal. 29(2) 135-51.
Ljunggren, E & Kolvereid, L (1996) New business formation: does gender make a difference? Women in Management Review. 11(4) 3-12
Neergaard, H & Thrane, C (2011) The Nordic Welfare Model: barrier or facilitator of women’s entrepreneurship in Denmark? International Journal of Gender and Entrepreneurship. 3(2) 88-104
Reibe, M (2003) Growth-orientated women entrepreneurs: making it their way. International Council for Small Business Proceedings. 48th World Conference. Belfast 15-18 June
Sarasvathy, S.D. (2008), Effectuation: Elements of entrepreneurial expertise, Edward Elgar, Cheltenham.
Shane, S. & S. Venkataraman (2000), 'The promise of entrepreneurship as a field of research', Academy of Management Review, Vol 25, No 1, pp 217-26.
Shaw, E; Carter, S & Brierton, J (2001) Unequal entrepreneurs: why female enterprise is an uphill business. The Industrial Society. London
Spinosa, C., F. Flores & H.L. Dreyfus (1997), Disclosing new worlds: Entrepreneurship, democratic action and the cultivation of solidarity, MIT Press, Cambridge MA.
Unger, R & Crawford, M (1992) Women and gender: A feminist psychology. McGraw-Hill: New York
(Synspunkter og antagelser, der kommer til udtryk i forskerartiklen er udtryk for skribenternes egen holdning og ikke nødvendigvis Erhvervs- og Byggestyrelsens.)
