Humlebier og regionale vækstfora

Af ph.d. Peter Wilgaard Larsen, Aalborg Universitet

På samme måde forholder det sig med de regionale vækstfora, der nedsat og sammensat via lov om erhvervsfremme kan beskrives som ”tvungne partnerskaber” til forskel fra ”generiske partnerskaber”, der udkrystalliserer sig ud fra aktørgruppernes gensidige afhængighed. Lig humlebiens fysiologiske egenskaber, der ifølge Magnan umuliggør flyvning, burde aktørgruppernes begrænsede gensidige afhængighed bevirke, at de regionale vækstfora som tvungne partnerskaber ikke udøver partnerskabelse, men som nedenstående artikel vil vise, er betingelserne for partnerskabelse i vidt omfang tilstede blandt de regionale vækstfora.

Artiklen vil med baggrund i ph.d.-afhandlingen ”Partnerskab og regional erhvervsfremme i Danmark” redegøre for, hvorledes de regionale vækstfora på trods af at være tvungne partnerskaber med dertil hørende barrierer for partnerskabelse har bevæget sig i retning af ”partnerskabsorienterede” vækstfora, ved gradvist at nedbryde disse barrierer for partnerskabelse. Afhandlingen opererer med et kontinuum, hvor de regionale vækstfora indplaceres alt efter, i hvilket omfang de kan karakteriseres som værende netværksorienterede eller partnerskabsorienterede, som er kontinuummets to yderpunkter. Kontinuummet er udarbejdet med udgangspunkt i partnerskabelse[1], som karakteriser det partnerskabsorienterede yderpunkt, hvor det netværksorienterede yderpunkt karakteriseres ved alt det, som ikke lever op til dette normative ideal om partnerskabelse. Derudover er kontinuummet opdelt i fem karakteristika, der fordeler sig med tre og to karakteristika under henholdsvis ”vækstforum som bane for partnerskabelse” og ”aktørgruppernes velvillighed til partnerskabelse”. Det er netop de regionale vækstfora som baner for partnerskabelse og aktørgruppernes fornødne velvillighed til partnerskabelse i de regionale vækstfora, der sammen med læringsprocesser udgør afhandlingens forståelse af de regionale vækstforas bevægelse i retning af partnerskabsorienterede vækstfora.

Afhandlingen dækker alle seks regionale vækstfora og dækker tidsperioden, fra det første midlertidige Vækstforum blev etableret i april 2005, til de regionale vækstforas medlemmer blev afløst af et nyt hold vækstforummedlemmer i januar 2010. For at indfange udviklingen eller mangel på samme inden for dette tidsrum er der i hvert Vækstforum med 18 måneders mellemrum blevet foretaget to runder retrospektive interview. I hver af de to interviewrunder er der i hvert vækstforum blevet interviewet repræsentanter fra vækstforums fem aktørgrupper. Således er vækstforummedlemmer fra Regionen, kommunerne, erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter samt embedsmænd fra Regionen og kommunerne blevet interviewet. Sammen med nationale aktører såsom Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danmarks Vækstråd, landsorganisationerne Danske Regioner, KL, LO, Dansk Erhverv, DI, Landbrugsrådet og Finansrådet er der i alt foretaget 117 interview, hvoraf der er blevet transskriberet 90 timers lydmateriale svarende til seks store reolbind.

I det følgende redegøres der for de regionale vækstfora som ”baner for partnerskabelse”, der sammen med aktørgruppernes velvillighed til partnerskabelse samt læringsprocesser udgør afhandlingens forståelsesramme for de regionale vækstforas bevægelse i retning af partnerskabsorienterede vækstfora.

Bane for partnerskabelse
Det er i vidt omfang blandt de regionale vækstfora lykkedes vækstforumformanden, som den politiske styringsaktør, at stå til rådighed for vækstforum frem for, at vækstforum står til rådighed for den politiske styringsaktør. Dermed retter den politiske styringsaktør styringsindsatsen mod at befordre samarbejdet for det respektive vækstforums aktørgrupper ved at fjerne hindringer herfor og ved at identificere, definere og udnytte muligheden for fælles fodslag og ”win win” situationer. Ved dette fokus på aktørgruppernes samarbejde frem for at anvende vækstforum til at realisere på forhånd definerede problemstillinger og løsninger herpå har den politiske styringsaktør i vidt omfang blandt de regionale vækstfora antaget en facilitatorrolle.

Ligeledes er det i vidt omfang blandt de regionale vækstfora lykkedes styringsaktøren[2] at give aktørgrupperne mulighed for at influere på sekretariatsbetjeningen af vækstforum ved at tage styringsaspektet ud af vækstforum via forskelligartede administrative og politiske samarbejdsmodeller til fordel for partnerskabelsesaspektet. De administrative samarbejdsmodeller har med varierende held vekslet mellem ”åbne” sekretariater, indstillingsudvalg, dialog-, kontakt- og følgegrupper, hvor formandskabet har været den foretrukne politiske samarbejdsmodel. Fællesnævneren for de succesfulde af disse samarbejdsmodeller er aktørgruppernes mulighed for proaktivt at kunne influere på sekretariatsbetjeningen af Vækstforum, hvilket i vidt omfang har medvirket til institutionaliseringen af partnerskabsprincippet i de regionale vækstfora. 

Derudover er det i vidt omfang blandt de regionale vækstfora lykkedes styringsaktøren at facilitere strategiske diskussioner således, at vækstforum kan agere som en strukturel kobling, hvorigennem samfundets funktionssystemer[3] kan indgå i ultracykliske produktive forstyrrelser af hinanden, hvorved mængder af muligheder avles for de involverede aktørgrupper. Dog var de regionale vækstforas mødeform indledningsvis domineret af beslutningsorienterede dagsordener, som ikke begunstigede styringsaktørens facilitering af strategiske diskussioner i vækstforum. Men efterhånden som mødeformen blev opdelt i henholdsvis strategiske dagsordenspunkter og bevillingssager, blev Vækstforums fokus forflyttet til de strategiske diskussioner. Dertil har forbehandlingssystemernes afskærmning af bevillingssager i de regionale vækstfora gavnet styringsaktørens mulighed for at facilitere strategiske diskussioner i Vækstforum.

Opsummerende er det i vidt omfang lykkedes den politiske og administrative styringsaktør i de regionale vækstfora at gøre vækstforum til en bane for partnerskabelse ved henholdsvis at antage en facilitatorrolle for samarbejdet, institutionalisere partnerskabsprincippet og facilitere strategiske diskussioner i vækstforum. Dermed har de regionale vækstfora bevæget sig i retning af partnerskabsorienterede vækstfora.

Efter i det ovenstående at have redegjort for de regionale vækstfora som ”baner for partnerskabelse” redegøres der i det følgende for ”aktørgruppernes velvillighed til partnerskabelse”.

Velvillighed til partnerskabelse
Der hersker i vidt omfang en gensidig tillid blandt aktørgrupperne i de regionale vækstfora, hvilket er en forudsætning for, at samarbejdet kan løftes op i anden orden fra at være et ”løfte om et samarbejde” til et ”løfte om et løfte”, hvorved vækstforum kan håndtere en enorm saglig, social og tidsmæssig kompleksitet, såsom at samtlige omstændigheder ved et løfte konstant er under forandring. Dermed er betingelserne tilstede for, at Vækstforum forbliver partnerskabelse, hvor man hele tiden er ved at love hinanden noget, samt at stedet, hvorfra løftet kan betragtes som et løfte, hele tiden kan forskydes. Som en følge af kommunalreformen er fællesnævneren for de regionale vækstfora tilstedeværelsen af positioneringskampen om den regionale erhvervsfremme, der på nær Bornholm blandt andet kom til udtryk ved kommunal mistillid til Regionens lovfæstede rolle som sekretariat for Vækstforum. Men en forbedret forståelse og afklaring af aktørgruppernes forskellige roller via en procesorienteret konfliktløsning i de regionale vækstfora har afstedkommet et støt faldende antal erfaringer med tillidsbrud, hvilket i takt med aktørgruppernes reducering af transaktionsomkostninger relateret til kontrol af vækstforums sekretariatsbetjening har medført en stigende gensidig tillid blandt aktørgrupperne i Vækstforum.

Derudover opfatter aktørgrupperne i vidt omfang de regionale vækstfora som en mulighedsmaskine, der producerer kontingens i form af muligheder, frem for som en realiseringsmaskine, hvorigennem aktørgrupper forsøger at realisere på forhånd definerede problemstillinger og løsninger herpå. Dermed ser aktørgrupperne i vidt omfang vækstforums muligheder ved at tilslutte sig dets vision frem for, at vækstforum som instrument står til rådighed for aktørgruppernes vision.

Opsummerende betyder nedbrydningen af obstruerende strukturer som f.eks. positioneringskampen om den regionale erhvervsfremme mellem regionens kommuner og Regionen, at aktørgruppernes ”velvillighed til partnerskabelse” i vidt omfang blandt de regionale vækstfora er til stede. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der i vidt omfang hersker gensidig tillid mellem aktørgrupperne, og at aktørgrupperne i vidt omfang opfatter vækstforum som en mulighedsmaskine. Dermed har de regionale vækstfora bevæget sig i retning af partnerskabsorienterede vækstfora.

Det er vekselvirkningen mellem ”aktørgruppernes velvillighed til partnerskabelse” og strukturer i form af ”vækstforum som bane for partnerskabelse”, der i positiv og negativ form betinger omfanget af de regionale vækstforas udvikling fra netværksorienterede vækstfora til partnerskabsorienterede vækstfora. Ligeledes optræder aktørgruppernes manglende afklaring af regionens erhvervsfremmeroller som en struktur i vekselvirkningen med ”aktørgruppernes velvillighed til partnerskabelse”. Denne afklaring af erhvervsfremmeroller omhandler f.eks. Vækstforums rolle, Væksthusets rolle samt aktørgruppernes roller.

Generelt vil aktørgrupperne partnerskabelse, men obstruerende strukturer for partnerskabelse må først nedbrydes gennem akkumulationen af læringsprocesser genereret via et utal af interaktionsprocesser i og omkring vækstforum. Disse læringsprocesser redegøres der for i det følgende som sidste del af afhandlingens forståelsesramme for de regionale vækstforas bevægelse i retning af partnerskabsorienterede vækstfora.

Læringsprocesser
I forhold til vekselvirkningen mellem ”aktørgruppernes velvillighed til partnerskabelse” og strukturer såsom ”vækstforum som bane for partnerskabelse” og aktørgruppernes manglende afklaring af regionens erhvervsfremmeroller skal det pointeres, at interaktionsprocesserne i og omkring vækstforum har haft en positiv indvirkning på afklaringen af vækstforums, væksthusets og de enkelte aktørgruppers roller. Udover, at man rent læringsmæssigt via disse interaktioner er blevet klogere på hinanden og regionens erhvervsfremmeroller, er der i de regionale vækstfora eksempler på, at denne læringsproces er blevet speedet op ved, at Vækstforum har afsat tid til at konfrontere destruktive konflikter mellem aktørgrupperne. Det har for eksempel vist sig, at der er en sammenhæng mellem tidspunktet for konfrontationen og det enkelte vækstforums udviklingsstadie, idet jo tidligere vækstforum har diskuteret interne samarbejdsproblemer jo større akkumulation af læringsprocesser har det enkelte vækstforum gennemgået. Dermed kan de regionale vækstforas udvikling i retning af partnerskabsorienterede vækstfora forstås som akkumulationen af læringsoplevelser, der har afstedkommet en større gensidig forståelse blandt aktørgrupperne i de regionale vækstfora.

Ovenstående er der ud fra de regionale vækstforas ”bane for partnerskabelse”, ”velvillighed til partnerskabelse” og ”læringsprocesser” blevet redegjort for de regionale vækstforas bevægelse i retning af partnerskabsorienterede vækstfora, hvilket opsamles i det følgende.

Opsamling
De regionale vækstfora har på trods af i udgangspunktet at være netværksorienterede vækstfora som en følge af deres lovfæstede set-up som tvungne partnerskaber alle udviklet sig i retning af partnerskabsorienterede vækstfora. Det er ensbetydende med, at den danske regionale erhvervsfremme i januar 2010 er blevet væsentligt mere effektiv siden etableringen af de regionale vækstfora i 2005 og 2006, idet de involverede aktørgruppers stigende tilslutning til de fremavlede muligheder bidrager til realiseringen af det respektive vækstforums vision. På trods af de regionale vækstforas forskellige forudsætninger for partnerskabelse såsom den respektive regions homogenitet eller heterogenitet skyldes denne bevægelse grundlæggende aktørgruppernes vilje til partnerskabelse, hvorigennem obstruerende strukturer for partnerskabelse nedbrydes.

Men hvordan forholder det sig så med humlebien - er det ligeledes humlebiens vilje til at flyve, der sætter fysikkens love ud af kraft? Svaret er ligetil, idet påstanden eller rettere myten opstod, fordi forudsætningerne i Magnas simple lineære matematiske model var bygget op omkring flyvemaskinens statiske vingers evne til opdrift. Humlebien kan flyve – på trods af at dens vinger ikke ligner flyvemaskinens - fordi de vifter og vrider hvirvler ud af luften, hvormed disse hvirvler, der bevæger sig hen over vingerne, lig en helikopter, giver humlebien op- og fremdrift. Samme op- og fremdrift er fremherskende, som en følge af aktørgruppernes vilje til partnerskabelse, i de regionale vækstfora.

Litteraturliste
http://en.wikipedia.org/wiki/Bumblebee
Olsen, Niels Berg, 2005, Brumbassen flaprer ekstra hurtigt med vingerne, Ingeniøren.
Wilgaard Larsen, Peter, 2010, Partnerskab og regional erhvervsfremme i Danmark, Aalborg Universitet
Åkerstrøm Andersen, Niels, 2006, Partnerskabelse, Hans Reitzel Forlag.

(Synspunkter og antagelser, der kommer til udtryk i forskerartiklen er udtryk for skribenternes egen holdning og ikke nødvendigvis Erhvervs- og Byggestyrelsens.)