Sådan får Danmark flere vækstskabende iværksættere

Lektor Kent Nielsen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Indledning
Den danske iværksætterdebat har ændret karakter de seneste år. Det diskuteres fortsat, hvordan det står til med den danske iværksætterkultur, og om vi nu også har tilstrækkelig mange iværksættere. Fokus er dog i højere grad rettet mod de egentlige vækstskabere blandt iværksætterne – eller måske mere korrekt – manglen på samme. Artiklen ser nærmere på, hvad der karakteriserer disse vækstiværksættere, hvilken betydning de har for den økonomiske udvikling, og om det er realistisk gennem erhvervspolitiske tiltag at ”skabe” flere vækstiværksættere. På den baggrund peges der på en række udfordringer, som de fem nye regionale væksthuse står over for, hvis ambitionen er, at disse skal bidrage til en forøgelse af antallet af danske vækstiværksættere.

Iværksætterdebatten
Januar måned har de seneste tre år stået i iværksætterstatistikkernes tegn. I den offentlige debat har krigen på tal om det danske iværksætterniveau primært udspillet sig i Børsen[i], hvor udgangspunktet for statistikslagsmålet er de to nationale opgørelser over den danske iværksætteraktivitet Iværksætterindekset[ii] og GEM-rapporten[iii]. Iværksætterindekset, der udgives af Erhvervs- og Byggestyrelsen ultimo året, konkluderer, at Danmark er blandt de lande, hvor der etableres flest virksomheder, mens GEM-rapporten, der publiceres få måneder efter, hævder, at Danmark i en international sammenhæng kun klarer sig middelmådigt. Forskellen i de to opgørelser understreges i de seneste publikationer ved, at Danmark i iværksætterindekset kan præstere en større iværksætteraktivitet end iværksætternationen over dem alle – USA, mens vi i GEM-rapporten ligger langt under USA's placering i toppen af indekset.

Nu forekommer det måske underligt, at to samtidige undersøgelser af præcis det samme fænomen kan nå frem til vidt forskellige resultater – særligt i betragtning af, at konklusionen i begge undersøgelser formentlig er korrekt. En simpel forklaring på den store forskel er, at Iværksætterindekset beskriver erhvervsdynamik ud fra etableringsrater, dvs. antallet af nyetablerede virksomheder vurderes i forhold til den eksisterende bestand – her ligger Danmark ganske rigtigt helt i top. GEM-rapporten, derimod, tager afsæt i befolkningens selvopfattede entreprenante adfærd, og her føler danskerne sig åbenbart ikke som en nation af iværksættere i forhold til befolkningerne i andre lande. Paradokset, at der i Danmark etableres relativt mange virksomheder, men at vi ikke føler os særligt entreprenante, kan forklares med, at langt den overvejende del af de nyetablerede virksomheder er hobbyvirksomheder, der primært fungerer som ejerens bibeskæftigelse. Det er det umiddelbare indtryk, når vi følger iværksætterne årgang 2000.

Årgang 2000 er et interessant iværksætterår, ikke mindst fordi det er året, hvor der er registreret flest nye virksomheder – 18.640[iv] blev det til, og disse virksomheder kunne præstere en samlet omsætning på 8,8 mia. kr. i etableringsåret. Det svarer til en gennemsnitsomsætning på knap en halv million kroner i virksomhedernes første hele leveår. Den gennemsnitlige værditilvækst i etableringsåret, det vil sige omsætning fratrukket køb, lå på beskedne kr. 75.000, hvilket er en klar indikator på at den typiske iværksættervirksomhed ikke nødvendigvis er iværksætterens primære beskæftigelse. Omkring halvdelen af de nye virksomheder havde en årsomsætning på under kr. 100.000, og langt de fleste nye virksomheder forbliver i øvrigt små enkeltmandsvirksomheder uden den store beskæftigelsesmæssige eller direkte økonomiske effekt – mange når aldrig en omsætning, der gør, at de kan tilfredsstille de minimumskrav, der ifølge EU gælder for, at man kan tale om et reelt firma.

Hvor mange iværksættervirksomheder der så udvikler sig til reelle virksomheder, og hvad der karakteriserer iværksætteren bag disse virksomheder, er der tegnet et præcist billede af i de 5 iværksætterportrætter som Danmarks Statistik har udgivet i det seneste årti[v]. Disse analyser viser en klar sammenhæng mellem en virksomheds overlevelse og udvikling og variable som branche, ejerskabsform og aktivitetsniveau i etableringsåret samt om iværksætterens baggrund mht. alder, uddannelse, erhvervserfaring, branchekendskab mv. Virksomheder etableret som et aktie- eller anpartsselskab inden for de traditionelle sektorer som industri, bygge & anlæg, transport og engroshandel har eksempelvis gode overlevelses og vækstmuligheder, særligt hvis ejeren har flere års erhvervserfaring og branchekendskab. I modsætning til denne virksomhedstype er overlevelsesmulighederne ikke gode for det personligt ejede nyetablerede firma inden for detailhandel eller hotel og restauration, og det gælder ligeledes for virksomhederne inden for disse erhverv, at overlevelse ikke automatisk øger virksomhedernes vækstmuligheder.

I det følgende er samtlige nyetableringer i år 2000 fulgt frem til og med år 2005. Den samlede omsætning øges i dette tidsrum med 45% fra 8.8 mia. kr. til 12.8 mia. kr., og virksomhederne har sammenlagt skabt mere end 20.000 nye jobs. Dette er sket til trods for, at mere end hver anden virksomhed er forsvundet. Den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse er dermed øget fra ½ mio. kr. til 1,7 mio. kr. i 2005. Der er imidlertid stor forskel på nyetableringernes vækstforløb, der overordnet kan opdeles i 5 kategorier ud fra et vækst- og et størrelsesmål. Vækstvirksomheder opfattes her som virksomheder, der i en 5-års periode har formået at fordoble omsætningen, mens virksomhederne størrelsesmæssigt er opdelt efter om deres årsomsætning i 2005 er større eller mindre end 1 million kroner. Denne simple opdeling viser, at af alle de virksomheder, der blev etableret i 2000, er der efter 5 års levetid ved udgangen af 2005 kun 13%, der omsætter for mere end 1 mio. kr. om året! Betydningen af disse virksomheder er dog stor, idet de repræsenterer godt 80 procent af beskæftigelsen, næsten 90 procent af den samlede omsætning og værditilvækst og hele 95 procent af eksporten. Formuleret lidt anderledes så er næsten 9 ud af 10 virksomheder, der blev etableret i 2000, enten døde (54%) i 2005 eller har en omsætning på mindre end 1 mio. kr. om året, jf. figur 1.

Figur 1. Virksomhedskategorier opdelt efter størrelse og vækst 2005

De 5 udledte virksomhedskategorier kan karakteriseres på følgende vis:

Døde virksomheder:
Under halvdelen af en årgang af nyetablerede virksomheder når at fejre 5 års fødselsdag. Kun 46% af alle nyetableringer i 2000 var fortsat i drift i 2005, en overlevelsesrate der, afhængig af konjunkturerne, ligger nogenlunde konstant i alle de år, der eksisterer sammenlignelige iværksætterdata. Overlevelsesraten forekommer muligvis lav, men den skal ses i lyset af både det lave og hobbyprægede aktivitetsniveau, der gør sig gældende i hovedparten af de nyetablerede virksomheder og af, at en forholdsvis stor andel af de lukkede virksomheder genstarter på et senere tidspunkt. Dertil kommer, at en mindre andel af de døde virksomheder, og måske de mest succesrige, reelt lever videre som en opkøbt enhed af en større virksomhed. Man skal med andre ord være varsom med fortolkningen af overlevelsesrater. Der er dog markante brancheforskelle, hvor de laveste overlevelsesrater findes inden for detailhandel, hotel & restauration, transport og de operationelle servicefag, det vil sige brancher, der er præget af relativt lave indtrængnings- og exitbarrierer. Derimod er der kun begrænsede regionale forskelle i Danmark, hvor antallet af overlevende virksomheder i Hovedstadsregionen med 45% er en anelse lavere end resten af landet, mens omvendt Midt- og Nordjylland med 48% kan præstere den største overlevelse.

Vendes blikket mod de overlevende virksomheder, viser tabel 1, at der er stor forskel på de forskellige virksomhedskategoriers bidrag til omsætning, eksport, værdi- og jobskabelse i 2005.

Tabel 1. Virksomhedskategoriernes andel af overlevende virksomheder, omsætning, eksport, værditilvækst og jobskabelse i 2005.

Kilde: Specialkørsler Danmarks Statistik

De sårbare:
Den næststørste virksomhedsgruppe med 25% af alle nyetableringer kan bedst af alt karakteriseres som sårbare. Virksomheder i denne kategori starter ud med et beskedent aktivitetsniveau, og der vedbliver de med at være. Virksomhedskategorien udgør mere end halvdelen af de overlevende virksomheder og er dermed langt den største gruppe blandt de overlevende virksomheder. De sårbare virksomheder er mest udbredt inden for servicefagene, især videnservice og detailhandel. En stor del af disse virksomheder er formentlig rene hobbyvirksomheder, hvor iværksætteren aldrig for alvor har taget springet fra et lønmodtagerjob til et fuldtidsliv som selvstændig erhvervsdrivende – og for mange har det muligvis slet ikke været ambitionen, da virksomheden blev opstartet. Den gennemsnitlige værditilvækst i disse virksomheder er efter 5 års levetid så beskeden som kr. 69.000, hvilket mere kan ses som et supplement til en fast løn end som et egentligt livsgrundlag.

De nye selvstændige:
Den tredje virksomhedskategori er ”de nye selvstændige”. Virksomhederne er karakteriseret ved et lavt aktivitetsniveau i etableringsåret, men omsætningen vokser derpå i takt med, at virksomheden udvikler sig fra en deltids- til en heltidsvirksomhed. Virksomhederne beskæftiger – muligvis som et bevidst valg – oftest kun ejeren selv. Der er ingen regionale forskelle i Danmark med hensyn til udbredelsen af de nye selvstændige, men derimod store brancheforskelle, hvor de nye selvstændige primært driver virksomhed inden for servicefagene. Tidligere kortlægninger[vi] viser, at der er forholdsvis mange kvinder inden for denne kategori. Den gennemsnitlige værditilvækst pr. beskæftiget ligger på ca. 240.000 kr., hvilket er på niveau med de noget større virksomheder, der kan karakteriseres som fastlåste, og væsentlig højere end blandt ”de sårbare”.

De fastlåste:
Den fjerde virksomhedskategori er de fastlåste, hvilket udtrykker, at virksomhederne starter ud med et relativt højt aktivitetsniveau i etableringsåret, men formår kun i mindre omfang, at udvikle sig efterfølgende. Dette gælder for en tredjedel af virksomhederne med mere end 1 mio. kroner i omsætning i 2005. Der er igen ikke de store regionale forskelle på andelen af virksomheder, der udvikler sig til fastlåste, men derimod store branchemæssige forskelle. De fastlåste virksomheder findes særligt inden for hotel- og restaurationssektoren og detailhandel, hvor de udgør henholdsvis 25% og 16% af de overlevende virksomheder. Til sammenligning gælder det for kun omkring 5% af de nyetablerede virksomheder inden for servicesektoren.

Vækstskaberne:
Den femte og sidste kategori vil vi benævnevækstskaberne. Kun ca. 8 % af de ”nyetablerede” virksomheder har efter 5 årbådeformået at fordoble omsætningen og have en omsætning, der overstiger en million kroner. Kategorien er dog særlig interessant, fordi den står for;

• 58% af den samlede beskæftigelse,
• 65% af omsætningen,
• 66% af værditilvæksten og
• 77% af eksporten.

De brancher, hvor den relativt største del af virksomhederne udvikler sig til vækstskabere, er de traditionelle brancher som industri, bygge & anlægssektoren og engroshandel, hvor mellem 20 og 30% af de overlevende virksomheder udvikler sig til vækstskabere. Af øvrige kendetegn for denne virksomhedsgruppe gælder, at værdiskabelsen pr. beskæftiget er væsentlig større end i de øvrige virksomhedsgrupper. Vækstskaberne er gennemsnitligt større end de øvrige virksomheder i selve etableringsåret målt på omsætning, men værdiskabelsen i etableringsåret er lav, hvilket dog er et positivt særkende, der viser, at vækstvirksomhedernes investeringsvillighed er større end hos de øvrige nyetableringer. Vækst kræver investeringer, som på kort sigt påvirker den opgjorte værdiskabelse i negativ retning. Vækst kræver med andre ord vilje til vækst.

Vækstskaberkategorien er den eneste virksomhedsgruppe, hvor der er markante regionale forskelle. I Hovedstadsregionen er det kun 13% af de overlevende virksomheder, der kan karakteriseres som vækskabere, mens det gælder for 20% af de overlevende virksomheder i de 3 regioner i Jylland-Fyn, jf. tabel 2.

Tabel 2. Vækstskabernes andel af overlevende virksomheder, omsætning, værditilvækst og jobskabelse i de nye regioner, 2005

Kilde: Specialkørsler Danmarks Statistik

Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid, at de relativt få vækstskabere i Hovedstadsregionen alligevel bidrager med mere til den samlede værditilvækst og jobskabelse end i nogen anden region.

Erhvervspolitiske implikationer
På baggrund af ovenstående kortlægning kan det konkluderes, at det uden tvivl er en lille gruppe iværksættere, der giver det største bidrag til den samfundsøkonomiske vækst – det giver derfor umiddelbart god mening, at fokus er rettet mod de få vækstiværksættere mere end på det generelle antal af iværksættere.

Hvis det overordnede mål derfor er at opnå et større økonomisk bidrag fra iværksætterne, og vi må acceptere, at det er relativt få vækstskabere, der giver det væsentligste bidrag, så melder spørgsmålene sig naturligt: Hvordan får vi flere vækstskabere, og er det eventuelt muligt at forstærke væksten blandt de, der allerede har vist viljen til vækst? Svarene ligger ikke i fremstillingen, men med afsæt i virksomhedskategorierne er der umiddelbart flere forskellige tilgange til at øge antallet af vækstskabende iværksættere. Alternativerne er ikke gensidigt udelukkende og kan gennemføres simultant, men de kræver givetvis meget forskellige erhvervspolitiske instrumenter, og effekten er formentlig også forskellig.[vii] Mindst tre forskellige tiltag kan overvejes:

1) Øge antallet af vækstiværksættere blandt de eksisterende iværksættere
En mulighed for at øge antallet af vækstiværksætter er at målrette indsatsen i forhold til virksomheder blandt de etablerede iværksættere, der har et vækstpotentiale, men som ikke har realiseret væksten. Umiddelbart kan der peges på fire forskellige grupperinger, der er konfronteret med forskellige barrierer for vækst.

i) Den første gruppe er de sårbare. De sårbare udgør næppe en ensartet gruppe, men består af både seriøse iværksættere, der ikke er slået igennem, samt hobbyiværksættere, der mangler viljen til at realisere virksomhedspotentialet. Specialkørsler fra Danmarks Statistik viser eksempelvis, at mere end 100.000 personer er selvstændige erhvervsdrivende i deres sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet[viii], og at antallet er stigende. Der er god grund til at tro, at mange gode ideer ligger gemt i denne gruppe, hvor iværksætteren mangler modet og måske den sidste overtalelse til at skippe den faste løn og tage det endelig spring.

ii) For de nye selvstændige, der har virksomhedsdrift som den primære beskæftigelse, men som muligvis bevist har fravalgt at lade virksomheden vokse på traditionel vis, er situationen en anden. Det går jo meget godt med virksomheden, så hvorfor risikere både privatliv og virksomhed med en vækststrategi, der indebærer investeringer, ansatte, øget administration mv.? For de nye regionale væksthuse kunne det være en oplagt opgave at gennemføre et egentligt væksttjek på både de sårbare og de nye selvstændige for at give virksomhedsejerne et kvalificeret bud på hvilke kompetencer, der skal tilføres, hvis iværksætteren ønsker at bevæge sig ind i et egentligt vækstforløb.

iii) Den tredje gruppe er de fastlåste, der som nævnt er særligt udbredt inden for handel, hotel og restauration, dvs. brancher med et klart underskud af vækstiværksættere. Initiativer rettet mod disse iværksættere kunne være strategier for konceptudvikling, franchisearrangementer og vækst, fx i form tilgang af professional bestyrelse.

iv) Endelig må man ikke glemme, at der ligger et stort potentiale gemt i de mange ”døde” virksomheder. Erfaringerne viser, at en stor del af disse virksomheder senere vil genstarte, og med iværksætterens tidligere erfaringer på godt og ondt kan virksomheden være bedre rustet til et succesrigt vækstforløb. Igen kan de regionale væksthuse med et solidt regionalt virksomhedskendskab gennem en aktiv opsøgende handling være med til at revitalisere denne virksomhedstype.

2) Forstærke vækstbetingelserne for de egentlige vækstskabere
En anden mulighed er at forstærke indsatsen for den gruppe af virksomheder, der allerede har dokumenteret både viljen og evnen til vækst. Her er det interessant, at Hovedstadsregionen reelt er den region, der har det relativt laveste antal vækstskabere, men samtidig den region i landet, hvor vækstskabernes bidrag til økonomi og jobskabelse er størst. Dette indikerer betydningen af, at de rette rammebetingelser for de få vækstskabere er væsentligere end brede initiativer rettet mod de mange. Erhvevsfremmeinitiativer rettet mod denne type kunne være nemmere adgang til risikovillig kapital, fx vækstkautioner, hjælp til professionel bestyrelse, adgang til viden om eksport og internationalisering, e-handel mv.

3) Øge antallet af ”kvalificerede” nye iværksættere
En tredje mulighed er at øge antallet af nye iværksættere med et vækstpotentiale. Med det indgående kendskab der i dag er skabt om sammenhænge mellem iværksætterens personbaggrund og mulighed for at opnå succes som selvstændig, kunne man erhvervspolitisk, fx gennem samarbejde mellem væksthuse og de større virksomheder forsøge at fremme såvel spin-off og spin-in aktiviteter. Det fremgår klart af stort set alle kortlægninger af de danske iværksættere, at den succesrige iværksætter kan dokumentere både erhvervserfaring og branchekendskab.

Konklusion
Konklusionen er, at de seneste års ændring i iværksætterdebatten med et større fokus på vækstiværksætterne er fornuftig, og at det ikke betyder det store, om vi befinder os i den internationale top eller bund, når det drejer sig om det generelle iværksætterniveau. Det, der reelt betyder noget, er, at der etableres flere vækstiværksættere.

Svaret på, hvordan man gennem erhvervspolitiske initiativer kan øge antallet af vækstiværksættere, skal ikke endegyldigt gives her, men ud fra et samfundsøkonomisk vækstperspektiv vil der formentlig være stor forskel på effekten af initiativer rettet mod den store masse af potentielle iværksættere, der hverken har vist viljen eller evnen til iværksætteri eller vækst, iværksættere der har viljen, men af forskellige årsager ikke evnen, fx de fastlåste og de sårbare, iværksættere der har evnen men ikke viljen, fx ”de nye selvstændige” eller iværksættere, der både har vist vilje og evne, vækstskaberne, men som oplever barrierer for fortsat vækst.

[i]For et indblik i iværksætterdebatten og de markante modsætninger se fx Børsen den 25.1.2005, den 12.1.2006 og den 17.1.2007.

[ii]Den seneste version af Iværksætterindekset; ”Iværksætterindeks 2006 – vilkår for danske iværksætter” kan hentes på Erhvervs og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk.

[iii]Hovedkonklusionerne og landesammenligninger i den seneste Global Entrepreneurship Monitor publikation (GEM-rapporten, 2006), kan hentes på GEM konsortiets hjemmeside www.gemconsortium.org. De to seneste danske udgaver, der begge er udarbejdet af Thomas Schøtt fra Syddansk Universitet, kan hentes på center for småvirksomhedsforsknings (Cesfo) hjemmeside.

[iv]Se Danmarks Statistik. ”Tilgang af nye virksomheder 2000”. Generel erhvervsstatistik. 2002:9.

[v]De to seneste iværksætterpublikationer fra Danmark Statistik, ”Vækst og dynamik i nye virksomheder – 5. statistiske portræt” og ”Iværksættere og nye virksomheder, nøgletal 2006” kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside;www.ebst.dk.

[vi]En mere detaljeret kortlægning af de forskellige kategorier findes i Kjeldsen & Nielsen (2004). ”Growth Creating Entrepreneurs: What are their characteristics and impact, and can they be created?”. I Hancock og Bager: Global Entrepreneurship Monitor Denmark 2003. Børsens Forlag. København. Artiklen kan hentes på GEM konsortiets hjemmeside www.gemconsortium.org.

[vii]Reglab har i marts 2007 udarbejdet en iværksætterguide for Erhvervs- og Byggestyrelsen: Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik – en guide til flere vækstvirksomheder. I guiden er der en mere detaljeret beskrivelse af de forskellige former for erhvervsfremmeinitiativer. Guiden findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.

[viii]Se fx Pengenyt. ”Vi er vilde med at drive egen forretning”. 2007:1.

Emner: Virksomhedsudvikling | Iværksætteri | Erhvervsservice