Klyngebaserede virksomheders brug af lokale ressourcer - en vigtig løftestang til global konkurrencemæssig fordel?

Anne Bøllingtoft og Poul Houman Andersen, Centre for Design of Global Enterprise, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Århus Universitet.

De undersøgte klynger er hhv. møbelindustrien i Salling-området, tekstil- og beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området og IT industrien i Århus. Den dominerende vidensbase indenfor de undersøgte klynger tages i betragtning. Vidensbasen synes at have en indirekte effekt på virksomhedernes brug af lokale ressourcer, og resultaterne peger i retning af, at globaliseringen har øvet indflydelse på, hvordan virksomhederne i de undersøgte klynger bruger lokale ressourcer.

Tidligere studier af klynger søger sjældent at forstå transformationsudfordringerne set fra de klynge-baserede virksomheders synspunkter. I dette bidrag sætter vi fokus på interaktionen mellem klynge-baserede virksomheder, der er beliggende i globalt orienterede klynger. Vi sætter fokus på, hvilken indflydelse globaliseringen har haft på klynge-baserede virksomheders brug af lokale ressourcer i deres organisering af globale aktiviteter, og vi stiller spørgsmålet: Hvordan og i hvilken udstrækning bidrager lokale ressourcer til den klynge-baserede virksomheds globale aktiviteter?

En klynge defineres ofte som en geografisk koncentration af virksomheder og institutioner indenfor en bestemt industri, hvor der finder et indre samspil sted mellem virksomhederne (Porter, 1990). Siden 1990erne har mange teoretiske bidrag haft fokus på, at kilder til global konkurrencefordel ofte er lokale (grundet bl.a. lave koordineringsomkostninger og adgang til viden kun for virksomheder i området) (Lawson & Lorenz, 1999; Maskell & Malmberg, 1999). Klynger faciliteter generelt videndeling mellem virksomheder – bl.a. grundet den geografiske nærhed mellem virksomhederne. Meget kommunikation bliver mere effektiv, når parterne kender hinanden. Generelt betragtes bl.a. fælles brug af leverandører som understøttende til videndeling blandt klynge-baserede virksomheder (Staber, 2007).

Forskellige vidensbaser i klynger
Der er forskel mellem klynger med hensyn til den viden, de besidder (Andersen, 2006). Klyngers dominerende vidensbaser er en vigtig dimension i relation til at forstå dynamikken i klynger mht., hvordan virksomhederne drager fordel af lokale innovationsaktiviteter, og de praksisser de har for at linke disse til globale aktiviteter. I denne artikel skelner vi mellem to typer af vidensbaser i klynger: analytisk og syntetisk (Asheim & Coenen, 2005; Asheim & Gertler, 2005). Disse to typer indikerer forskellige kvalifikationer og evner, afhængighed af forskellige (regionale) organisationer og institutioner og forskellige innovationsudfordringer og –pres.

En analytisk vidensbase refererer til industrier, hvor videnskabelig viden spiller en central rolle. Eksempler på sådanne industrier er bl.a. virksomheder indenfor genetik, bioteknologi og informationsteknologi generelt. Disse virksomheder har typisk deres egen forsknings- og udviklingsafdeling, men de er også afhængige af forskningsresultater fra universiteter og andre forskningsbaserede institutioner. Som en konsekvens heraf er relationer og netværk mellem universiteter og industri ofte af central betydning og er oftere til stede sammenlignet med industrier, der er domineret af en syntetisk vidensbase.

En syntetisk vidensbase refererer til industrier, hvor innovation finder sted gennem anvendelse af eksisterende viden eller via nye kombinationer af eksisterende viden. Dette sker ofte gennem ’trial and error’ processer og er betinget af praksis-baseret interaktion, hvor viden opstår i relation til praktiske problemer, der opstår. De fleste klynger indeholder elementer af begge vidensbaser, men mest sandsynligt vil én af vidensbaserne være dominerende.

Globaliseringens indflydelse på hidtidige praksisser / dynamikker i klynger
Vigtigheden af egne produktionsaktiviteter, der tidligere har været anset som et vigtigt laboratorium for innovationsaktiviteter via ’trial and error’, synes at være aftagende. Indenfor mange industrier tegnes et billede, hvor virksomheder i stigende grad udflager produktionsopgaver til leverandører i deres globale produktionsnetværk, især til lavtlønslande (Leamer & Storper, 2001). Hastigheden af denne udvikling synes øget grundet den nuværende økonomiske krise.  Hertil kommer, at informationsteknologi generelt understøtter koordinering i stadig større udstrækning, hvilket har ledt til spørgsmål omkring vigtigheden af den geografiske nærhed i klynger. Disse udviklingstendenser har resulteret i, at der stilles spørgsmålstegn ved den tidligere viden omkring klyngers rolle mht. at skabe konkurrencemæssige fordele (Wells & Rawlinson, 1994).

Introduktion til de 3 klynger og de undersøgte case virksomheder
I tabellen nedenfor er de 3 undersøgte erhvervsklyngers størrelse (målt på antal ansatte og antal virksomheder) og klyngernes beskæftigelsesmæssige vægt i lokalområdet og i brancheområdet kort gengivet. Klyngerne er udvalgt efter et ønske om at belyse industrier med dominerende træk indenfor både en syntetisk og analytisk vidensbase.

Tabel 1: Beskæftigelse og virksomheder i erhvervsklyngerne. 2002

Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsler, 2005

Indsamlede data
Artiklen er et eksplorativt case studie og er baseret på interview med 9 case virksomheder i alt: 3 virksomheder fra møbelindustrien, 3 virksomheder fra tekstil- og beklædningsindustrien og 3 virksomheder fra IT området. Virksomhederne er udvalgt ud fra et ønske om at belyse, hvordan globaliseringen har øvet indflydelse på interaktionen mellem virksomhederne beliggende i de respektive klynger (herunder brug af lokale ressourcer), hvorfor de alle er etablerede virksomheder, jf tabel 2. Antallet af case virksomheder afspejler et ønske om en mere dybdegående forståelse for globaliseringens indflydelse på klyngedynamikkerne, hvorfor der ikke kan generaliseres til alle virksomhederne i de undersøgte klynger.

Interviewene var semi-strukturerede, og havde som omdrejningspunkt de enkelte virksomheders historiske tilknytning til klyngen såvel som nuværende organisering af internationale aktiviteter, og i hvilken udstrækning disse aktiviteter var afhængige af lokale og/eller globale eksterne ressourcer. 

I alle tilfælde er virksomhedernes direktør interviewet. Interviewene blev gennemført i efteråret 2005, og blev suppleret med andet relevant materiale omkring virksomheden. Samtlige interviewede personer fik efterfølgende mulighed for at gennemse centrale interviewpassager i form af en case, der blev udarbejdet omkring hver enkelt virksomhed.

Tabel 2: Oversigt over udvalgte case virksomheder

Møbel industrien i Salling området
En forskningsmæssigt veldokumenteret erhvervsklynge i Danmark er møbelproduktion i Salling-området, bestående af enkelte store og mange små virksomheder (Kristensen, 1992; Lorenzen, 1998). Danmark har en høj eksportspecialisering indenfor især træmøbler, og undersøgelser har tidligere peget på, at Salling-områdets møbelvirksomheder har en højere eksportintensitet, produktivitet og vækst i antal beskæftigede end møbelvirksomheder i resten af landet(Dilling-Hansen, 2003; Kristensen, 1992). Klyngen er tidligere studeret af bl.a. Lorenzen (1998, 1999, 2003), Maskell (1998) og Asheim og Coenen (2005).

Den danske møbelindustri defineres traditionelt som værende ’low-tech’ (Maskell, 1998). Med udgangspunkt i en eksisterende produktserie, designes generelt forskellige varianter i stil og materialer (Lorenzen, 2003). Eksperimentering og revideringer er i høj grad baseret på ’trial-and error’ processer, som finder sted i samarbejde mellem produktionen og ledelsen. Disse processer fremhæves som værende centrale i relation til innovation (Lorenzen, 2003) og illustrerer den tavse og uskrevne viden og syntetiske vidensbase, der dominerer indenfor møbelindustrien (Asheim & Coenen, 2005). Kilderne til innovation (og deling af information) er gensidige aktiviteter, der finder sted gennem vertikale netværk, relationer mellem producenter og deres leverandører samt horisontale netværk. Fælles værdier og normer mellem lederne i virksomhederne understøtter disse relationer (Lorenzen, 1998).

Møbelindustrien beskrives traditionelt som værende karakteriseret ved en høj grad af samarbejde mellem virksomhederne. Lorenzen (1998) peger på, at jævnlige møder mellem producenterne resulterer i deling af information omkring bl.a. tekniske muligheder såvel som producenters kapaciteter. Denne informationsdeling understøttes af adskillige horisontale samarbejder omkring komplementære funktioner og salg, samt uformelle sammenkomster i privat regi. Producenterne synes at sørge for, at flest mulig del-leverancer kommer fra virksomheder beliggende i klyngen (Lorenzen, 1998).

De 3 case virksomheder: Vigtighed og brug af lokale ressourcer
En tilsvarende brug af lokal viden i møbelklyngen, som tidligere påvist i Lorenzens studier, kan ikke genfindes hos de 3 case virksomheder. Alle case virksomhederne rapporterer om globale vidensrelationer, mens 2 af dem rapporterer om meget svage eller ikke-eksisterende lokal interaktion med de øvrige virksomheder i klyngen. Dette gælder både mht. brug af leverandører og udveksling af information, viden og know-how.

Alle 3 case virksomheder peger på, at de ikke er afhængige af leverandører fra lokal området. Deres største - og strategisk vigtige – leverandører er alle lokaliseret forskellige steder i verden, f.eks. i Kina, Sverige, Finland og Tyskland. Den øgede automatisering af produktionen har resulteret i afhængighed af leverandører, som kan levere i store mængder. Ingen lokale leverandører kan dække deres behov, og de interviewede virksomheder køber kun fra lokale leverandører i forholdsvis begrænsede mængder. Ligeledes rapporterer de 3 case virksomheder, at de stort set ikke leverer til andre virksomheder i klyngen.

Med hensyn til nuværende samarbejdsaktiviteter og deling af viden med de andre virksomheder i klyngen, så understreges det generelt, at de stort set er ikke-eksisterende. Som en af direktørerne udtrykker det:

”Vi har ingen samarbejde med nogle af dem ,som du referer til som en klynge. ….. Vi laver jo ikke det samme [underforstået vi bruger ikke samme teknologi]. Det er rent tilfældigt [at vi ligger i det samme område].” Det var fordi min far boede her, dengang han startede fabrikken. Det er den eneste årsag.”

Som en konsekvens af den meget begrænsede kontakt, som case virksomhederne oplever mellem virksomhederne i klyngen, understreger 2 af virksomhederne eksplicit, at de ikke føler sig som værende en del af en klynge, og de anser ikke lokalområdet som værende af strategisk vigtighed for dem i fremtiden. Deres geografiske placering betragter de udelukkende som værende historisk betinget, idet grundlæggerne af virksomhederne er født i området.

Den mellemstore case virksomheder betragter sig dog delvist som værende en del af en klynge. De har en forholdsvis åben dialog med ’deres kolleger’, som de kalder de øvrige virksomheder i området, og det resulterer i udveksling af erfaring mht. produktion.

Samarbejdet med de øvrige virksomheder er dog forholdsvis nyt og ses som en konsekvens af generationsskifte i mange af virksomhederne. Mange af de tidligere ejere betragtede hinanden som konkurrenter og talte derfor ikke sammen. Den mellemstore af case virksomhederne har yderligere deltaget i et PhD projekt etableret igennem Udviklingscenteret for Møbler og Træ. Dette har resulteret i et mere formaliseret samarbejde mellem de deltagende virksomheder omkring erfaring indenfor indkøb og salg.

Samstemmende peger de 3 case virksomheder dog på en udvikling og transformation af møbelvirksomhedernes brug af lokale ressourcer. De 3 case virksomheder peger på en udvikling, hvor en øget specialisering og automatisering af produktionen har resulteret i en aftagende brug af lokal viden. Case virksomhederne synes at hente viden fra globale samarbejdspartnere og benytter sig derudover af egen erfaring optjent gennem mange år indenfor industrien. Deres afhængighed af lokale ressourcer og lokal viden er ikke længere til stede, og ingen af case virksomhederne peger på lokal interaktion som en vigtig løftestang for globale konkurrencemæssige fordele. 

Tekstil- og Beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området
Tekstil- og beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området er en ofte fremhævet erhvervsklynge i Danmark og er tidligere studeret af Illeris (1992, 2000)og Nielsen (1993). Klyngen har været kendetegnet ved massiv udflagning af ufaglært arbejde i tekstilproduktionen i 1990erne til Sydeuropa, de østeuropæiske lande og senest til Asien. På trods af forventninger om det modsatte har området bibeholdt en erhvervsmæssig specialisering indenfor beklædning, dels ved at specialisere sig i dyrere beklædning, dels ved at specialisere sig i design og markedsføring (Illeris, 1992). Klyngen er domineret af mindre virksomheder, og en betingelse for deres specialiseringsstrategi har været fleksibelt samarbejde mellem de klynge-baserede virksomheder, som hver især har været bekendt med hinandens kompetencer (Illeris, 1992). Illeris’s tidligere studier af klyngen (1992) har peget på, at køb ofte finder sted lokalt eller i udlandet, og mindre ofte nationalt. Ligeledes fandt han, at størstedelen af virksomhederne havde samarbejdspartnere, der blev anset for værende vigtige i relation til den langsigtede udvikling af virksomheden – dette var hovedsageligt virksomheder, hvor respondenterne (dvs. de klynge-baserede virksomheder) købte input. Disse blev rapporteret som værende vigtige partnere.

Produktion af tekstiler samt beklædning betragtes som hovedregel som værende ikke-kompliceret og lav-teknologisk (Illeris, 1992). Dominerende i industrien er den syntetiske vidensbase, idet innovation hovedsageligt finder sted via anvendelse af eksisterende viden. Med hensyn til den del af produktionen der stadig finder sted i klyngen, så domineres den af tavs viden (grundet erfaringsbaseret viden og praktiske evner).

De 3 case virksomheder: vigtighed og brug af lokale ressourcer
De 3 case virksomheder anfører, at mht. brug af lokal viden så er den lokale interaktion mellem virksomhederne i klyngen svag. Dette gælder både med hensyn til brug af leverandører, udveksling af viden, erfaring og information. Alle case virksomhederne fremhæver, at historisk set har en placering indenfor Herning/Ikast klyngen været vigtig. I 1980’erne betød en fysisk placering i klyngen bl.a., at man var synlig for kunderne, når de kom på rundtur i området. Og grundet den høje koncentration af tekstil og beklædningsvirksomheder var det muligt at købe stort set alle råmaterialer til produktionen. Dette gjaldt særligt for beklædningsindustrien.

I dag er ingen af case virksomhederne afhængig af leverandører fra området, og kun en enkelt af case virksomhederne er leverandør til andre virksomheder i området.  Ingen af case virksomhederne har strategisk vigtigt samarbejde med andre virksomheder i området. Kun en af virksomhederne nævner en skole i området som værende af vigtighed i relation til udannelse af bl.a. designere og salgsmedarbejdere.

Alle tre virksomheder giver eksplicit udtryk for, at de i dag ikke føler sig som en del af en klynge, og de anser alle virksomhedernes geografiske placering i området som værende uden strategisk betydning. Som en af dem anfører: 

”Det er ikke dårligere at ligge her, end det er at ligge i Vejle eller København for os. Der er ingen grund til, at vi skal flytte. Men der er heller ingen speciel grund til, at vi skal blive.”

Som det var tilfældet med møbel klyngen, så anser case virksomhederne deres nuværende geografiske placering som værende historisk betinget, idet grundlæggerne af virksomhederne er født i området. I dag anses det ikke som strategisk vigtigt, at den geografiske placering af hovedkvarter er indenfor klyngen.  Det nævnes dog, at det har en betydning i den forstand, at de ansatte bor i området.

De to beklædningsvirksomheder har begge gennemgået en udvikling fra at være produktionsvirksomheder til nu at være virksomheder, hvor værdien ligger i mere videnstunge funktioner, hovedsageligt design, valg af passende materialer, arrangere den fysiske produktion og dertil hørende logistik samt kvalitetskontrol. Eksisterende samt anvendt viden er stadig vigtigt. I ingen af processerne anvender virksomhederne lokalt forankrede ressourcer, viden eller know-how, og ingen af case virksomhederne peger på lokale interaktioner i klyngen som værende en vigtig løftestang til global konkurrencemæssig fordel.

Den ene beklædningsvirksomhed peger på, at i takt med udflagningen af produktionen, så har man generelt også udflaget meget af sin viden og know-how netop i relation til produktionen. Det er virksomhedens vurdering, at man som konsekvens heraf i klyngen vil opleve en mangel på teknisk viden i den næste generation. En viden, der er en stor fordel, når der skal forhandles priser, og når der skal planlægges og aftales samarbejder.

IT området i Århus
IT-området i Århus er blevet betegnet som en potentiel og fremvoksende klynge. Den defineres i høj grad af de forsknings- og vidensinstitutioner – herunder især Aarhus Universitet, Arkitektskolen og IT-byen Katrinebjerg – der er til stede i området. De tiltrækker virksomheder og uddanner kandidater, hvoraf mange vælger at starte egen virksomhed (Erhvervsfremmestyrelsen, 2001). Som det fremgår af tabel 1, er IT en betydende arbejdsgiver i Århus, mens området ikke synes at repræsentere en stor andel af branchens samlede beskæftigelse i betragtning af, at Århus er landets næststørste by.

Hvor de to øvrige klynger hovedsageligt baserer sig på en syntetisk vidensbase, så baserer IT klyngen sig i høj grad på en analytisk vidensbase. Eksplicitte standarder såsom f.eks. programmeringssprog spiller en vigtig rolle for udveksling af viden. Universitetet samt Katrinebjerg udvikler og giver adgang til videnskabelig viden (f.eks. gennem publikationer, formaliseret samarbejde med virksomheder samt gennem formaliseret netværk). Århus Universitet leverer i høj grad højtuddannede medarbejdere til regionen indenfor bl.a. IT, forretningsudvikling og –førelse, samt kommunikation. Også den voksende succes hos Katrinebjerg indikerer, at den systematiske interaktion mellem virksomheder og forskere er af vigtighed for virksomhederne baseret i området. Sammenlignet med de to klynger hvor den syntetiske vidensbase dominerer, så synes den højt specialiserede arbejdskraft indenfor IT klyngen at spille en vigtig rolle som link mellem videninfrastrukturen i området og virksomhederne.  

De 3 case virksomheder: vigtighed og brug af lokale ressourcer
Lokale ressourcer bidrager til de globale aktiviteter hos case virksomhederne i en nogenlunde ens, om end varierende grad. Sammenlignet med de to øvrige klynger, så er interaktionen mellem virksomhederne og diverse forskningsbaserede institutioner i klyngen meget høj. Case virksomhederne deltager i udpræget grad i regionale aktiviteter, som støtter regionens specialisering indenfor IT, og er medlem af bl.a. IT Forum. Dette giver mulighed for at etablere ERFA lignende aktiviteter samt formelle og uformelle kontakter til andre virksomheder i regionen. Disse kontakter vurderes af case virksomhederne som værende vigtige i relation til den fremtidige (globale) udvikling af egne virksomheder.

Lokal interaktion med øvrige aktører i klyngen betragtes i høj grad af den største af case virksomhederne som værende en central løftestang mht. global konkurrencemæssig fordel.  Den største af case virksomhederne er særligt involveret i samarbejdsaktiviteter med forskningsinstitutionerne i området, og sikrer sig, bl.a. via et sponsorat af en professorstilling, adgang til den nyeste forskning indenfor deres område. Virksomheden er yderligere involveret i adskillige udviklingsprojekter i samarbejde med andre virksomheder lokaliseret i regionen. Alle tre case virksomheder fremhæver vigtigheden af universitetet, forskningsinstitutioner og andre IT virksomheder i regionen, idet det giver dem adgang til en lokal masse af talenter/medarbejdere.

De to mindste case virksomheder har ingen leverandører i området. Som en konsekvens af den ene virksomheds høje specialisering anvendes programmører i Indien, og det meste af deres standardsoftware købes i USA og England. Den største case virksomhed har ingen systematisk outsourcing til leverandører i området men har nogle gange benyttet sig af lokale leverandører. Der samarbejdes jævnligt med andre virksomheder i regionen omkring leveringer til samme kunde.

Afrunding og refleksioner
Case studiet understøtter ideen om, at typen af underliggende vidensbase har en indirekte effekt mht., hvilken indvirkning globaliseringen har på organiseringen i klyngen.

Resultaterne af studiet peger i retning af, at konkurrencedygtige produktionsomkostninger vejer tungere end omkostningerne og det potentielle vidensmæssige tab, der følger ved at flytte produktionen til andre lande, jf. her den massive udflagning af produktionen i tekstil- og beklædningsindustrien samt møbelindustrien. Dette indikerer, at den videnudveksling, der har fundet sted indenfor klyngen, måske har været af mindre (strategisk) vigtighed. De interviewede virksomheders brug af viden indenfor klyngen er minimal indenfor  tekstil- og beklædningsindustrien samt møbelindustrien. Den lokale interaktion indenfor klyngen synes at have mistet sin værdi, og vigtigheden af fysisk nærhed mellem virksomhederne i klyngen er i høj grad udfordret.

I IT klyngen, som er domineret af en analytisk vidensbase, spiller lokal vidensdeling en langt større rolle, som også foreslået af Asheim og Coenen (2005). De interviewede virksomheder deltager i både lokalt og globalt samarbejde. Hvor det globale samarbejde involverer både leverandører og kunder, så involverer lokalt samarbejde generelt ikke leverandører. Samarbejdet er i stedet centreret omkring forskellige forum, kunder samt vidensinstitutioner, f.eks. universitetet og Katrinebjerg.

Dette eksplorative studie peger på, at den almindelig anerkendte litteratur omkring klynger har behov for at blive yderligere undersøgt og udfordret. Generelt er opfattelsen, at klynger kan give en konkurrencemæssig fordel. Men hvis globaliseringen har ændret på dette mønster, har det implikationer af både politisk og ledelsesmæssig karakter.

I adskillige dele af verden har politikere fokus på klynger som et vigtigt politisk instrument i forbindelse med at understøtte virksomheders konkurrencefordele. Ressourcer investeres i at forstå, støtte og måle effekten af klynger. Denne indsats må dog revideres, hvis klyngernes rolle er en anden end hidtil troet. Bidragene, der udfordrer den almindelige anerkendte litteratur omkring klynger, kan groft inddeles i to kategorier. Den ene kategori har fokus på, at fordelene ved lokal interaktion har ophørt med at eksistere (Bailey, 2007; Ernst, 2002; Martin & Sunley, 2003). Den anden kategori har fokus på, at klynger ændrer i form frem for, at de forsvinder eller blot er en illusion. Vi ser på denne kategori som reformanister af klynge litteraturen. Hvor klynger tidligere er beskrevet som værende isolerede øer med egne input-output systemer, og hvor kontakten med omverdenen kun skete i yderligheder af den lokale værdikæde, så er billedet nu, at fabrikation sker i komplekse produktionsnetværk rundt om i verden(Leamer & Storper, 2001).

Ledere, som placerer aktiviteter i klynger med forventningen om at lære og dele viden med andre virksomheder i klyngen, bør tage i betragtning, hvilken dominerende vidensbase de opererer indenfor, og hvordan dette vil påvirke deres mulighed for at drage fordel af deres fysiske placering. Set i lyset af globaliseringen, så synes produktion at være en aktivitet, som lettere kan flyttes end hidtil troet. Af denne årsag er klynger tvunget til at transformere sig fra værende et område med produktionsevner og indlejrede læringsprocesser mod at blive en lærende infrastruktur eller ”knowledge hub” i et globalt netværk af produktion, udvikling og marketingsaktiviteter (Florida, 1995; Treado & Giarratani, 2008).  

Referencer
Danmarks Statistik, specialkørsler, 2005.
Andersen, P. H. 2006. Regional clusters in a global world: Production relocation, innovation, and industrial decline. California Management Review, 49(1): 101.
Asheim, B. T. & Coenen, L. 2005. Knowledge bases and regional innovation systems: Comparing nordic clusters. Research policy, 34: 1173-1190.
Asheim, B. T. & Gertler, M. S. 2005. The geography of innovation. Regional innovation systems. In J. Fagerberg & D. C. Mowery & R. R. Nelson (Eds.), The oxford handbook of innovation: 291-317. Oxford: Oxford University Press.
Bailey, D. 2007. Globalization and restructuring in the auto industry: The impact on the west midlands automobile cluster. Strategic Change, 16: 137-144.
Dilling-Hansen, M. M., E. S. og Smith, V. . 2003. Skaber erhvervsklynger øget vækst og produktivitet?, Konferencepapir til Indenrigs- og Sundhedsministeriets konference om regional udvikling.
Erhvervsfremmestyrelsen. 2001. Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv - en ny brik i erhvervspolitikken: www.ebst.dk.
Ernst, D. 2002. Global production networks and the changing geography of innovation systems: Implications for developing countries. Economics of Innovation and New Technology, 11(6): 497-523.
Florida, R. 1995. Toward the learning region. Futures, 27(5): 527-536.
Illeris, S. 1992. The herning-ikast textile industry: An industrial district in west jutland. Entrepreneurship & Regional Development, 4(1): 73-84.
Illeris, S. 2000. Outsourcing of textile and clothing industry from denmark to baltic transition countries. In J.W.Owsinski & M. Johansson (Eds.), Global-local interplay in the baltic sea region: 56-68 Warsaw: The Interfaces Institute.
Kristensen, P. H. 1992. Strategies against structure: Institutions and economic organization in denmark. In R. Whitley (Ed.), European business systems - firms and markets in their national contexts. London: Sage Publications.
Lawson, C. & Lorenz, E. 1999. Collective learning, tacit knowledge and regional innovative capacity. Regional Studies, 33: 305-317.
Leamer, E. & Storper, M. 2001. The economic geography of the internet age. Journal of International Business Studies, 32(4): 641-665.
Lorenzen, M. 1998. A 'higher-order' knowledge base for trust: Furniture production in the danish salling district. In M. Lorenzen (Ed.), Specialisation and localised learning. Six studies on the european furniture industry: 143-166. Copenhagen: Copenhagen Business School Press.
Lorenzen, M. 1999. Localised learning and community capabilities. On organisation of knowledge in markets, firms and communities. The case of danish furniture producers. Unpublished Ph.D., Copenhagen Business School, Copenhagen.
Lorenzen, M. 2003. Low-tech localized learning: The regional innovation system of salling, denmark. In B. T. Asheim & L. Coenen & M. Svensson-Henning (Eds.), Nordic smes and regional innovation systems: Final Report, Nordic Industrial Fund, Oslo http://www.nordicinnovation.net.
Martin, R. & Sunley, P. 2003. Deconstructing clusters: Chaotic concept or policy panacea? Journal of Economic Geography, 3(3): 5-35.
Maskell, P. 1998. Localised low-tech learning in the furniture industry. In M. Lorenzen (Ed.), Specialisation and localised learning. Six studies on the european furniture industry: 33-58. Copenhagen: Copenhagen Business School Press.
Maskell, P. & Malmberg, A. 1999. Localised learning and industrial competitiveness. Cambridge Journal of Economics, 23: 167-185.
Nielsen, K. 1993. Industrielle netværk. Herning: Systime/GAD.
Porter, M. E. 1990. The competitive advantage of nations. New York: Free Press.
Staber, U. 2007. Contextualizing reserach on social capital in regional clusters. International Journal of Urban and Regional Research, 31(3): 505.
Treado, C. D. & Giarratani, F. 2008. Intermediate steel-industry suppliers in the pittsburgh region: A cluster-based analysis of regional economic resilience. Economic Development Quarterly, 22(1): 63.
Wells, P. & Rawlinson, M. 1994. The new european automobile industry. Basingstoke, UK: St. Martin's Press.

(Synspunkter og antagelser, der kommer til udtryk i forskerartikler er udtryk for skribenternes egen holdning og ikke nødvendigvis Erhvervs- ogByggestyrelsens.)

Du kan herunder læse seneste anmeldelse af litteratur, der relaterer sig til artiklens tema:
Regional Clusters in a Global World: Production, Relocation, Innovation, and Industrial Decline
The Spaces and Places of Swedish Fashion
Trading Cluster Nordjylland? En analyse af handelsbaserede mikroklynger

Emner: Klynger