Klynger og den erhvervspolitiske balance

Professor, MSc, Ph.D. Dr.Merc. Peter Maskell

Men ledigheden stiger ikke længere entydigt med afstanden til Københavns centrum. Medens ledigheden på Sjælland generelt er lav, fremstår ledighedsprocenten i selve byen København nu blandt landets højeste, ikke mindst på grund af tilgangen af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Samtidigt har væksten i det offentlige opsuget en større del af arbejdsstyrken end nogensinde. At tilgangen i nye jobs især er sket på det kommunale niveau har medvirket til en geografisk stabilisering af beskæftigelsen landsdelene imellem og har samtidigt mindsket effekten af stedfundne rationaliseringer i de statslige decentrale enheder indenfor politi, domstole, told, forsvar osv.

Ledighedstallene er imidlertid stærkt påvirket af demografien. De årgange, der nu rammer pensionsalderen, er på ca. 96.000, medens de nye årgange, der erstatter dem, kun er på ca. 51.000. Denne gigantiske forskel bidrager selvsagt til at holde ledighedstallene nede i årene, der kommer.

Men samtidigt rejser udviklingen nogle urovækkende spørgsmål om tilgangen til ungskoven af virksomheder, der kan erstatte de gamle kæmper, som gradvist svinder hen og går tabt. For det første kan man frygte, at med færre nye ansigter på arbejdsmarkedet vil antallet af iværksættere også falde. For det andet kan iværksætternes mulighed for at vokse sig store og stærke være underkastet stigende vanskeligheder. Nye forskningsresultater kaster lys over disse problemstillinger.

Nye iværksættere og den offentlige sektor
Iværksættere falder i flere grupper. Den måske hyppigste omfatter personer i brancher, hvor selvstændigheden udgør den naturlige kulmination på et forudgående kvalifikationsforløb. Murersvenden bliver murermester, den landbrugsuddannede får egen bedrift, frisøren åbner egen salon, og tandlægen køber en tandlægepraksis fra en pensionsmoden kollega. I disse og tilsvarende situationer reproduceres bestemte dele af erhvervsstrukturen på bedste vis, men nogen markant nettovækst i værditilvækst eller antallet af beskæftigede kan sjældent forventes. Når fokus rettes mod de langsigtede vækstpotentialer, er det derfor en anden type iværksættere, som især har interesse

Og her er der grund til bekymret panderynken. For den mulige negative effekt for nyetableringsraten af en ugunstig demografisk udvikling forstærkes af det offentliges stadigt mere dominerende stilling som arbejdsgiver overalt i landet. Det skyldes, at offentlige ansatte har en væsentlig mindre tilbøjelighed end privatansatte til at bryde ud og starte eget.

Hidtil har man været tilbøjelig til at mene, at det var en bestemt type risikofrygtende individer, der især var tiltrukket af offentlig ansættelse, medens de mere entreprenante typer fravalgte denne karrierevej. Den offentlige sektor ville så at sige opsuge personer, der i alle tilfælde stod fjernt fra at starte egen virksomhed. Den offentlige sektors effekt på den samlede iværksætterrate ville derfor altid være tæt ved nul.

Nu viser nye undersøgelser, at sagen er mere kompliceret end som så. CBS-forskerne Özcan & Reichstein[1] viser således, at den moderne offentlige sektor nu rummer et ikke helt ubetydeligt antal individer med en virkelyst og handletrang, der rækker udover rammerne for deres offentlige ansættelse.  Det er den gode nyhed, som kunne gøre den voksende offentlige sektor til forskole for kommende iværksættere. Den dårlige nyhed er, at den adfærd og de kvalifikationer, som er opnået i den offentlige ansættelse, ofte viser sig mindre nyttige og efterspurgte i den konkurrenceudsatte private sektor.

De to forfattere er også i stand til at påvise, at sådanne privatsektor-sidespring aftager stærkt med øget anciennitet. Det kunne tyde på, at individer gennem deres offentlige ansættelse over årene aflærer tilbøjeligheder og egenskaber, som under andre omstændigheder kunne gøre dem til potentielle iværksættere. For fornyelsen af vækstsegmentet i vort erhvervsliv kan kombinationen af en voksende offentlig sektor og faldende ungdomsårgange være en rigtig giftig cocktail.

Nye iværksætteres lokalisering
I Danmark er fornyelse af vækstsegmentet også hæmmet - og måske i en ganske særlig grad - af en anden faktor, der er identificeret i en omfattende registerbaseret undersøgelse af arbejdskraftmobilitet, baseret på de internationalt set enestående gode og dækkende data (IDA) i Danmarks Statistik. Forskerne Dahl og Sorensen[2] er optaget af, hvordan kvalificeret arbejdskraft, specielt ingeniører, er påvirket af virksomhedernes vilje og evne til at tilbyde attraktive lønninger. At lønnen viser sig at være en vigtig faktor i forbindelse med jobskift er helt i overensstemmelse med forventninger og teori. Det er jo netop gennem denne tilpasningsmekanisme, at humanressourcer flyttes fra lavproduktive erhverv til højproduktive - til gavn og glæde for den samlede samfundsøkonomiske udvikling.

Men der er en slange i dette paradis. De to forskere er nemlig i stand til at dokumentere, at en anden faktor overgår betydningen af lønforskelle. Denne faktor beskrives som ønsket om fortsat nærhed til familie og venner. Lønforskellene kan være nok så store, men de giver ikke anledning til jobskift, hvis det indebærer mærkbar geografisk mobilitet. Den velfungerende økonomis smidige og løbende match mellem ansattes kvalifikationer og virksomheders behov er således sat delvis ud af kraft. Og denne barriere kommer oven i effekten af ansattes relativt lange opsigelsesvarsler og de for veluddannede udbredte ansættelseskontrakter med indbyggede konkurrenceklausuler. Disse klausuler forhindrer ofte især de kvalificerede ansatte i at udnytte deres viden og kompetencer længe efter et jobskift. Og klausulerne kan gøre det overordentligt vanskeligt for idérige ansatte at starte deres eget.  

Indsats til fremme af klyngedannelse
Det har fra tid til anden været diskuteret, om man lovgivningsmæssigt kunne mindske disse barrierer, f.eks. ved at begrænse eller helt afskaffe konkurrenceklausuler. Dermed håbede man at opnå samme type dynamik, som i f.eks. Silicon Valley, hvor aftalte begrænsninger i ansattes fremtidige jobvalg har været underkendt af domstolene. Men uanset med hvilken optimisme, man imødeser den nuværende og fremtidige regeringers energi og handlekraft, så ligger forbud mod disse typer konkurrenceklausuler af mange grunde ikke lige om hjørnet.

Man er derfor nødt til at gå en anden vej og basere iværksætterpolitikken på de nyuddannede, og på de enkeltpersoner eller teams der kaster sig ud som selvstændige - enten på opfordring af eller i en måske uudtalt forståelse med deres tidligere arbejdsgiver. Her er der fortsat en betydelig lokal erhvervspolitisk opgave.

Sigtet med indsatsen må være, at de etablerede virksomheder selv ser fordelen ved, at betroede medarbejdere får mulighed for at afprøve bærekraften af egne ideer på det åbne marked, men gerne med en livline tilbage til modervirksomheden i form af samarbejdsaftaler, leverandørkontrakter eller lignende.

For den afgivende virksomhed består fordelen bl.a. i, at de succesfulde udbrydere konsoliderer det lokale arbejdsmarked, øger den eksterne kontaktflade og bærer omkostninger og risici ved at afprøve koncepter, markedsmuligheder og teknologier. Det giver inspiration til den oprindelige modervirksomhed og bidrager til dens løbende fornyelse. For hver succesfuld nyetablering øges de lokale vækstmuligheder, og mange af verdens fremgangsrige klynger har deres rod i denne proces. Netop den stedfasthed i mange nyetableringer, som Dahl og Sorensens analyser dokumenterer, udgør et centralt element i klyngeskabelsen, med alle de mange efterhånden velbeskrevne fordele det medfører.

Men den lokale og regionale erhvervspolitiske indsats kan ikke alene baseres på virkemidler til fremme af nyetableringer og klyngedannelse. Der er også behov for at sikre gode rammebetingelser for erhvervsmæssig vækst i bredere forstand, der kan bidrage til, at nyetableringer vokser sig store og stærke. Her er der måske noget at lære af det sidste halve års udvikling på investeringsmarkedet.

Vækst og investeringer
Sagen er som bekendt, at den internationale finansielle krise, der indledtes i sommeren 2007, også i Danmark mindskede mange investorers lyst til - og muligheder for - at finansiere nye erhvervsaktiviteter. Først på det allerseneste har en vis mildning tegnet sig, og investorinteressen er gradvis øget. Som konsekvens heraf har flere virksomheder ladet forstå, at de i løbet af 2010 påtænker en dansk børsintroduktion. I grove træk kan disse virksomheder opdeles i tre grupper.

Den første gruppe består af gamle kendinge, der efter at være erhvervet af internationale kapitalfonde blev afnoteret på børsen under højkonjunkturårene. I overensstemmelse med deres idégrundlag vil kapitalfondene efter nogle års ejerskab nu afhænde de opkøbte virksomheder igen, og en reintroduktion på børsen bliver således aktuel på ny.

Den anden gruppe rummer succesfulde og stærkt vidensintensive virksomheder, ikke mindst indenfor bioteknologi. Mange er bukket under eller er opkøbt undervejs, og andre har været gennem nervepirrende udskillelsesløb af store håb og bristede forventninger, før en vindende kombination blev fundet. Det er denne gruppe af overlevende hightech virksomheder, som en væsentlig del af den danske universitets-, forsknings- og nationale erhvervspolitik har været rettet mod i snart mange år - præcis som i stort set alle andre vestlige lande. 

Den sidste, og i sammenhængen måske mest interessante gruppe, er resten. Her finder vi virksomheder, der på tværs af de fremherskende erhvervspolitiske prioriteringer har formået at etablere et konkurrencedygtigt koncept og succesfuldt tage springet fra den hjemlige andegård til verdensmarkedet.

Global vækst mod mange odds
Et særligt frydefuldt aktuelt eksempel udgøres af smykkeproducenten Pandora Jewelry. Fra en uendelig uanseelig start for en snes år siden har denne oprindelige mand-og-kone-virksomhed videreført en familietradition for smykkedesign. En sådan generationslang forhistorie er ganske typisk for et betydeligt antal danske små og mellemstore virksomheder.

Pandora har igennem det seneste årti bl.a. specialiseret sig i at lave designarmbånd i ædelmetal med udskiftelige dele ("charms") i høj forarbejdningsgrad. Også denne positionering mod den bedre ende af massemarkedet er ganske typisk for mange danske virksomheder - ikke mindst indenfor f.eks. møbler og beklædning. Herved undgås den mest ødelæggende priskonkurrence og samtidig mindsker behovet for meget kapitalkrævende placement og risikofyldt top-branding.

Det atypiske, og vækstmæssigt mere løfterige, ligger i de efterfølgende faser.

For det første har Pandora igennem sin specialiseringsproces fået indbygget en vis grad af beskyttelse mod imitering gennem ansøgning om patent på låseanordninger. At bevæge sig ind i patentverdenen er et stort skridt, der for mange mindre virksomheder kan synes uoverkommeligt. Patenter ligner varemærker ved, at de stedse skal forsvares, men bevisbyrden kan være lettere at bære.

For det andet besluttede Pandora at producere delene på egne avancerede fabrikker i Thailand. Også dette er et kæmpe skridt, men uden udflagning af den mest løntunge del af den fysiske produktion er det ofte vanskeligt at sikre en konkurrencedygtig pris.

For det tredje har Pandora opbygget rutiner for en løbende udvikling af porteføljen med helt nye produkter - bl.a. under inddragelse af specialiserede designere. Denne inddragelse af udenforstående ekspertise til forbedring eller tilretning af virksomhedens kerneydelse er noget, som alt for mange mindre virksomheder alt for længe viger tilbage for - til deres egen ulykke.   

For det fjerde har Pandora fastholdt udviklingen af brand og markedsføringskoncept i det danske hovedkontor for de ca. 2.000 ansatte, men udliciteret det fysiske salg til et meget betydeligt antal lokale smykkeforretninger i alle verdensdele. Det mindsker kapitalbehovet og sikrer adgang til viden om lokale forskelle i præferencer og konkurrentadfærd.

For det femte har Pandora inddraget nye professionelle medejere, og derved taget det afgørende skridt i retning af global vækstorientering. Virksomheden nærmer sig nu en samlet årsomsætning på 3 mia.kr. Uanset hvordan virksomheden klarer sig i de kommende år, er det er ret godt gået.

Danske virksomheder med lignende væksthistorier er som bekendt langtfra så talrige som ønskeligt. Men eksemplet viser to ting. Det viser, at rammebetingelserne ikke umuliggør global vækst, hvis virksomheden træffer gode, sammenhængende og fremadrettede valg. Og det viser, at høje vækstrater kan forekomme selv i de mest ydmyge brancher - langt fra rampelysets højteknologiske forhåbninger. I dag er det smykker. I går var det småkager, specialpakket i dåser og markedsført som Danish Butter Cookies.

Eksemplet kan måske også give anledning til at reflektere lidt over, hvordan fædrelandets talrige forskningslette men gedigne små og mellemstore virksomheder på tilsvarende måde kan overkomme nogle af de nævnte barrierer og gøre sig lidt mere fit-for-fight. I den bedste af alle verdener sker dette så at sige automatisk, som led i ejernes målrettede og iboende bestræbelser mod stjernerne. Men i den faktiske virkelighed, hvor de fleste af os tramper rundt, kan man ikke helt afvise, at erhvervspolitikken kan yde en hjælpende hånd til at overkomme barrierer, der på den lange bane forhindrer udnyttelse af virksomhedernes erhvervsmæssige potentiale.

Målet her må være, at indsatsen for at sikre tilkomsten af nye iværksættere balanceres med tiltag rettet mod kritiske barrierer i en ikke-forskningsintensiv virksomheds vækstproces. Medens forskningen har kunnet bidrage til den første dagsorden lader den anden sig indtil videre[3] formentlig bedst udvikle lokalt og specifikt i samspil med områdets mest løfterige virksomheder. Det er givetvis ikke let, men gevinsten er nok så meget des større.

(Synspunkter og antagelser, der kommer til udtryk i forskerartikler er udtryk for skribentens egen holdning og ikke nødvendigvis Erhvervs- og Byggestyrelsens.)

Emner: Klynger