Publikationer
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice

 

Dansk Formandskab for Nordisk Ministerråd

10.02.2010

Danmark har i 2010 formandskabet for Nordisk Ministerråd. Formandskabet har ansvaret for at koordinere det nordiske regeringssamarbejde og lede arbejdet i ministerrådene. Det danske formandskabsprogram har titlen "Norden i fremdrift" og Økonomi- og Erhvervsministeriet er ansvarlig for den del af formandskabsprogrammet, der omhandler erhvervspolitik.

På det erhvervspolitiske område vil det danske formandskab blandt andet fokusere på at få udarbejdet en ny nordisk grøn erhvervsstrategi, profilere nordiske principper for virksomheders samfundsansvar, kortlægge brugen og effekten af offentligt-privat samarbejde i Norden og promovere bæredygtigt og klimavenligt byggeri.

Nordisk Ministerråd 2010

Læs mere på det danske formandsskabs hjemmeside www.norden2010.dk