Servicedirektivet sætter rammer for, hvilke krav medlemslandene kan stille til private virksomheders levering af serviceydelser. Servicedirektivet gælder som udgangspunktet for alle typer af virksomheder, der sælger serviceydelser. Der er dog en række sektorer, som er undtaget fra servicedirektivets bestemmelser. Det drejer sig eksempelvis om finansielle serviceydelser, transport – og sundhedsrelaterede ydelser, private vagtydelser, sociale serviceydelser og spil.

Myndigheder og servicedirektivet
Myndigheder skal være opmærksomme på servicedirektivets regler, når de udarbejder eller ændrer regler inden for servicedirektivets anvendelsesområde. Servicedirektivet indeholder bestemmelser, der begrænser dansk regulering af virksomheder, der er etableret i Danmark. Direktivet indeholder også bestemmelser, der begrænser reguleringen af udenlandske virksomheder, der midlertidigt leverer serviceydelser i Danmark. Som hovedregel skal nationale krav være proportionale, ikke-diskriminerende og kunne begrundes i et tvingende alment hensyn. Servicedirektivets regler for nationale krav er strengere for virksomheders midlertidige levering af serviceydelser over grænserne end for virksomheder etableret i Danmark.

Notifikation til Kommissionen
Hvis et EU-land beslutter at indføre nye krav på servicedirektivets område, skal kravene i nogle tilfælde notificeres til EU-Kommissionen. For det første skal særlige typer af krav eller tilladelsesordninger for servicevirksomheders adgang til at etablere sig notificeres til Kommissionen. Det gælder fx krav til et minimum antal ansatte, som skal listes op i direktivets artikel 15. For det andet skal krav eller tilladelsesordninger for andre medlemslandes midlertidige levering af serviceydelser i Danmark indrapporteres til Kommissionen. I Danmark er Indre Markeds Center kontaktpunkt i forhold til denne notifikationsordning. Kommissionen har udarbejdet to skemaer, som skal bruges til indrapporteringen:
Hent skema A her
Hent skema B her

Vejledning
Indre Markeds Center vejleder danske myndigheder om, hvordan de udarbejder nye regler på direktivets område. Centret vejleder også om notifikationsproceduren og har udarbejdet en myndighedsvejledning, som kan assistere danske myndigheder i arbejdet med at udforme nye eller ændrede regler på området for serviceydelser.
Du kan læse vejledningen her

Servicedirektivet og kvikskranken
Som følge af servicedirektivet er der etableret en såkaldt kvikskranke, hvor servicevirksomheder digitalt kan afvikle procedurer og formaliteter i forbindelse med at optage og udøve serviceydelser i Danmark. Kvikskranken indeholder tilladelsesordninger for omkring 100 erhverv som fx landmålere og advokater. Kvikskranken hedder Business in Denmark og er en del af den større platform Virk.dk. I forbindelse med udviklingen af nye eller ændrede regler skal danske myndigheder sikre, at deres tilladelsesordninger på kvikskranken er opdaterede i overensstemmelse hermed.
Gå til BusinessInDenmark her