Sammeligningskravet indebærer, at myndighederne under forberedelsen af ny lovgivning, der kan have indflydelse på varer og serviceydelsers fri bevægelighed i EU, skal sammenligne reguleringen af området med minimum tre andre EU-landes reguering.

Konkret skal myndighederne:

• Undersøge hvordan minimum 3 andre EU-lande har valgt at regulere et tilsvarende produkt eller serviceydelse eller et aspekt ved et produkt eller serviceydelse.
• Beskrive hvordan man har taget de alternative reguleringsmodeller i betragtning og eventuelt har udformet reglen, så den lægger sig op ad udenlandske løsninger.
• Forklare hvorfor man eventuelt har valgt ikke at lægge sig op ad den udenlandske løsning og hvilke særlige hensyn, der gør sig gældende i en dansk sammenhæng.

Den enkelte myndighed er selv ansvarlig for at gennemføre sammenligningskravet, men Indre Markeds Center vejleder myndigheder om kravet og den konkrete gennemførelse.

Om Sammenligningskravet
Baggrunden for kravet er, at op mod 25 procent af de virksomheder, som handler i det indre marked, fortsat oplever handelshindringer. En væsentlig del af hindringerne skyldes nationale særregler. Derfor er der indført krav om, at danske myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af nye regler for varer og serviceydelser skal afdække, om der findes tilsvarende regler i andre EU-lande. På den måde skabes der størst mulig overensstemmelse mellem danske og udenlandske regler, så markedet gøres større for de danske virksomheder, uden at man går på kompromis med beskyttelsesniveauet.