Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Publikationer

De danske kompetenceklynger - Kortlægning ved hjælp af kvantitative metoder - 03.01.2003

Denne rapport er det første bud på kortlægning af kompetenceklynger ved en kvantitativt baseret undersøgelse af danske brancher. I rapporten dokumenteres, hvordan klynger kan beskrives og kortlægges baseret på nyere økonomisk teori. Der argumenteres for, at klyngefænomenet, hvis det har betydning, vil sætte sig spor i statistikker og databaser. Rapporten analyserer den geografiske koncentration og den lokale specialisering af danske brancher. Det undersøges, hvordan de enkelte branchers koncentration hænger sammen med deres økonomiske performance målt på en lang række variable. Der viser sig at være en vis sammenhæng mellem geografisk koncentration og gode økonomiske resultater. Analysen giver et væsentligt bidrag til forståelsen af kompetenceklynger. Det gælder både afgrænsningen af, hvad der er en klynge og hvordan klyngevirksomheder klarer sig.

» Læs publikation online: De danske kompetenceklynger - Kortlægning ved hjælp af kvantitative metoder

European Cluster Policy - 19.12.2003

Final report of the European Seminar on Cluster Policy Copenhagen 10 June 2003

» Læs publikation online: European Cluster Policy

Godstransport - 29.09.2003

Økonomisk vækst vil betyde et fortsat stigende behov for godstransport, både i Danmark og globalt. Denne rapport er regeringens svar på, hvordan godstransportbehovet kan løses samfundsøkonomisk mere effektivt. Dette kan bl.a. ske ved et bedre samspil mellem transportformerne, sådan at transport lettere kan planlægges og gennemføres på tværs af vej, sø, bane og luft.
Best.nr. EBSTER301, 144 sider, pris 150,- kr. + porto og eks.gebyr 

» Bestil publikation: Godstransport
» Læs publikation online: Godstransport

Kortlægning af danske kompetenceklynger - 08.09.2003

Rapporten er en sammenfatning af de kvalitative og kvantitative kortlægninger af kompetenceklynger, der er udført til dato i regi af Erhvervs- og Boligstyrelsen. Den første analyse kortlægger danske klynger på basis af en kvalitativ tilgang uafhængig af statistiske konventioner og begrænsninger. I analysen identificeres 29 nationale og regionale kompetenceklynger. Den næste analyse har et kvantitativt afsæt og undersøger dansk vareeksport. Denne analyse viser, at næsten halvdelen af dansk vareeksport produceres i etablerede vareklynger, og undersøger eksportens vækstpotentiale. I den tredje analyse er sammenhængen mellem virksomheders geografiske koncentration og økonomiske præstationer i fokus. Analysen viser, at klynger defineret ved geografisk koncentration præsterer bedre end spredte virksomheder på en række indikatorer. På tværs af metoder og definitioner er det lykkes at genfinde mange af de samme klynger i de tre forskellige analyser. Resultaterne fra den kvalitative analyse bliver således bestyrket af de kvantitative analyser, der yderligere peger på en klar sammenhæng mellem koncentreret erhvervsstruktur og økonomiske præstationer.

» Læs publikation online: Kortlægning af danske kompetenceklynger

Modulstandardisering på transportområdet - 16.09.2003

Baggrundsrapport til analysen Godstransport. Denne analyse giver et samlet overblik over de klassiske standardiseringskonflikter, der er herskende i transporterhvervet og for transportkøberne i dag. Der er fx tale om en konflikt, når en EUR-standardpalle passer dårligt indi en ISO-standardcontainer, der benyttes på skibe. Analysen opstiller mulige løsningsforslag på disse konflikter, der er præget af, at store investeringer er bundet i de forskellige standarder.

» Læs publikation online: Modulstandardisering på transportområdet

Multimodalt intelligent transportdokument - 16.09.2003

Baggrundsrapport til analysen Godstransport. Rapporten skitserer og giver overblik over det (ofte) komplicerede dokumentflow mellem transportkøber og sælger, især når det gælder multimodale transporter, hvor dokumenter skal skifte hænder flere gange undervejs. Analysen ser desuden på muligheden for, at IT-løsninger kan bidrage til at gøre de komplicerede dokumentflow mere håndtérbare.

» Læs publikation online: Multimodalt intelligent transportdokument

Optimering af omladning - 29.09.2003

Baggrundsrapport til analysen Godstransport. Rapporten har fokus på den teknik og organisation der præger godsterminalerne i dag, samt hvilke tekniske og organisatoriske forbedringsmuligheder som findes. Det konkluderes bl.a., at der som regel for intermodale jernbane- og havneterminaler kræves stor mængde gennemstrømmende gods, før at der kan opnås økonomi i de intermodale løsninger.

» Læs publikation online: Optimering af omladning

Transporterhvervet og forskning - status og potentialer - 16.09.2003

Baggrundsrapport til analysen Godstransport. Transporterhvervet kan se en række områder, hvor der er behov for en fælles skabelse af viden på tværs af delsektorer eller inden for de enkelte delsektorer. Men der vurderes ikke umiddelbart at være et stort potentiale for finansiering fra transporterhvervet til dansk transportforskning. Det er det generelle billede, der tegner sig på baggrund af denne kortlægning, som bl.a. er baseret på en række interview med større danske transportvirksomheder.

» Læs publikation online: Transporterhvervet og forskning - status og potentialer

Transport-SMV'er, segmentering og performance - 16.09.2003

Denne analyse forsøger at afdække forskelle i performance mellem de avancerede og mindre avancerede transportvirksomheder. Ud fra det valgte set-up er konklusionen bl.a., at der ikke er et entydigt billede af, om større transportvirksomheder har en bedre performance (målt fx ved overskudsgrad) end mindre transportvirksomheder. Baggrundsrapport til analysen "Godstransport".

» Læs publikation online: Transport-SMV'er, segmentering og performance

Transportuddannelser - En statistisk analyse - 16.09.2003

Baggrundsrapport til analysen Godstransport. Rapporten er et forsøg på at kortlægge kompetencer i transporterhvervet ud fra tilgængelig uddannelsesstatistik. Det ses bl.a., at gruppen med en transportuddannelse i betragtelig grad har ansættelse andre steder end i transporterhvervet. Analysen er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik.

» Læs publikation online: Transportuddannelser - En statistisk analyse