Hvad skal vi fremover leve af i den globaliserede verden? De europæiske lande har en fælles ambition om at styrke de enkelte landes uddannelses-, videns- og erhvervsgrundlag. Forskellene inden for EU er dog store, og det er langt fra sikkert, at det, der virker i syd, også er brugbart i nord.

I Portugal kan en tur i bjergene f.eks. stadig byde på synet af bønder, der kommer trækkende med æsler, som bringer kurve fyldt med afgrøder fra marken til det lokale marked. I Frankrig og Belgien er mødet med trætte minearbejdere efterhånden blevet et særsyn, og arbejdspladserne er i stedet befolket med medarbejdere, der f.eks. arbejder i bilindustrien eller med bioteknologi. I et nyt EU-medlemsland som Polen viser udfordringerne sig især at handle om infrastruktur, miljø og om at få vekslet nogle af de mange arbejdspladser i landbruget til nye, innovative virksomheder.

Men hvad skal der til, for at vi i Europa kan konkurrere med de nye vækstøkonomier i Asien og Sydamerika? Som en del af den overordnede globaliseringsstrategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed” satser vi i Danmark særligt på uddannelse, iværksætteri, innovation, forskning og udvikling. Danmark satser kort sagt på viden til vækst.

Her kommer de europæiske strukturfonde ind i billedet, for hvordan finder vi i de enkelte europæiske lande ud af, hvad der nu er den bedste vej at gå, og hvad der skal til for at skabe højere beskæftigelse og øget international konkurrenceevne?

EU's nuværende strukturfondsperiode løber i perioden 2007-2013. Samlet set bliver der i EU i perioden brugt 350 milliarder euro på at udvikle EU til en stærk global spiller. EU-landene har aftalt brede rammer for, hvordan fondene skal bruges, og Danmark har yderligere målrettet brugen af fondene, så de spiller sammen med de overordnede mål i den danske globaliseringsstrategi. Danmark modtager i denne syvårs periode ca. 500 mio. euro fra EU's strukturfonde.

I Danmark giver strukturfondene bl. a. virksomheder, universiteter og organisationer mulighed for at udvikle projekter, der støtter det fælles europæiske mål om styrket konkurrenceevne og øget beskæftigelse. Fondsmidlerne støtter projekter, som afprøver nye idéer - både i forhold til at ændre rammerne for vækst og beskæftigelse og for at øge uddannelsesniveauet på allerede arbejdspladser. Fondsmidlerne bliver primært afsat til at støtte investeringer i innovation, ny teknologi og udvikling af arbejdsstyrken. Det er investeringer, der har potentiale til at øge den regionale vækst og medvirke til at udvikle og styrke de europæiske lande som en helhed i den globale økonomi.

Der er mange gode eksempler på, at vi i Danmark har formået at anvende støtte fra strukturfondene til at udvikle projekter, der er baseret på viden og innovation tilpasset regionale erhvervsbetingelser.

Fra 2009 vil det således ikke være et særsyn at se brinttankstationer og brintdrevne køretøjer på vejene i Vestjylland. Entusiastiske vestjyske iværksættere har i flere år arbejdet med et projekt, der skal udvikle nye brinttankstationer og køretøjer til hele Danmark inden FN's klimatopmøde i København i december 2009. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at danske køretøjer skal kunne tanke brint med samme hastighed, som man tanker benzin, og køre lige så langt på en optankning.

Også projekter med fokus på uddannelse har stor opmærksomhed og er med i indsatsen for at sikre Danmarks konkurrenceevne i årene, der kommer. Derfor bidrager regionerne - med støtte fra strukturfondene - til at indfri regeringens målsætning om senest i 2015 at have hjulpet 95 pct. af en årgang til at have gennemført en ungdomsuddannelse. Der er desuden stor fokus på projekter, som videreuddanner den eksisterende arbejdsstyrke.

På Bornholm har Serviceskolen gjort sit til at give turister på øen en bedre oplevelse ved at øge kompetencerne på serviceområdet hos de ansatte i turistvirksomheder. Den øgede service, der i første omgang var tiltænkt turister, kommer nu også øens ældre til gode, idet Serviceskolen har indledt et samarbejde med ældreplejen på Bornholm.

Væksthusene i de seks regioner er et vigtigt element i bestræbelserne på at skabe et sammenhængende og enstrenget erhvervsservicesystem. Væksthus Midtjylland, som er en erhvervsdrivende fond stiftet af de 19 kommuner i Region Midtjylland og Økonomi- og Erhvervsministeriet, tilbyder med det strukturfondsstøttede projekt STARTmidt hjælp og vejledning.

Det betyder, at ambitiøse iværksættere i Region Midtjylland kan finde frem til de rådgivere, som ved mest om netop de problemstillinger, der kendetegner deres virksomhed. I væksthuset får vækstiværksættere - det vil sige iværksættere med vækstpotentiale og udsigt til at skaffe nye arbejdspladser - hjælp og rådgivning til at udvikle nyetablerede virksomheder.

Ordningen er et eksempel på, at væksthusene bidrager til regeringens målsætning om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande, der har flest vækstiværksættere.

Netop i år har Danmark fejret 50 året for den første egnsudviklingslov, hvor Danmark fik et stærkt instrument i regionalpolitikken til at udjævne forskelle i erhvervs- og beskæftigelsesstruktur.

For 50 år siden var særligt Nordjylland, Vestjylland og Lolland såkaldte ”arbejdsløshedsøer”, og langt de fleste havde ikke mulighed for at snuppe bilen for at suse til vækstområder som for eksempel Billund, Ikast-Herning, Østjylland eller Hovedstadsområdet for at komme på arbejde. Det var altså nødvendigt at finde på tiltag, som virkede også i udkantsområderne.

I dag handler regionalpolitikken ikke så meget om at udjævne lokale forskelle, men derimod om at sikre væksten i hele landet med respekt for de regionale forskelle.

Der er meget stor forskel på, hvor meget de enkelte lande modtager i strukturfondsstøtte. Polen får 67,3 milliarder euro i strukturfondsperioden, og Danmark får cirka en halv milliard. Det svarer til ca. 100 kr. pr. indbygger om året.

Strukturfondsmidlerne bliver altså fordelt mellem EU-landene efter behov og de enkelte landes størrelse. Det betyder, at 81,5 pct. bliver brugt på de fattigste medlemsstater, mens 16 pct. af midlerne anvendes på innovation, bæredygtighed og uddannelsesprojekter i de resterende regioner. Det er dog helt i tråd med Lissabon-traktaten fra 2005, hvor man gennem økonomisk regional investering vil give den økonomiske vækst og jobskabelsen en økonomisk indsprøjtning.

Regeringen skabte som led i kommunalreformen i 2005 et nyt og ambitiøst setup for den regionale erhvervsudvikling ved at etablere seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd. Med udgangspunkt i faktabaserede analyser har de regionale vækstfora efterfølgende sat fokus på betydelige regionale udfordringer og udarbejdet regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Samtidig har Danmarks Vækstråd drøftet en række indsatsområder med betydning for den samlede danske vækst.

De regionale vækstfora og regeringen har indgået regionale partnerskabsaftaler om vækst og beskæftigelse for at trække på samme hammel og realisere fælles mål for vækst. Endelig har de regionale vækstfora opnået regional synlighed, så de lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer ved, hvor de kan søge hjælp til at realisere nye innovative projekter. Effektmåling og videndeling

Det er det enkelte vækstforum, der har fingeren på pulsen og mulighed for at sadle om, hvis det viser sig, at udviklingen går i en anden retning end den, man først havde planlagt efter. For også i fremtiden at kunne agere hurtigt er Erhvervs- og Byggestyrelsen sammen med de seks vækstfora meget opmærksomme på effekten af de forskellige igangsatte projekter. Hvad virker i en evig foranderlig verden? Der vil fremover i endnu højere grad blive fokus på de gode projekter og muligheden for at lære af de bedste regioner.

Derfor samler Erhvervs- og Byggestyrelsen på mandag knap 200 nøglepersoner til strukturfondskonferencen ”Regional vækstpolitik med effekt” om effektmåling og god praksis i det regionale partnerskab.

Med erhvervsstrategier og spændende projekter er vi i Danmark godt i gang med at finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden. Samtidig ønsker vi at bidrage til, at Danmark og hele EU kommer til at stå endnu stærkere i den globale økonomi, så vi kan skabe vækst og flere og bedre job til glæde for de europæiske borgere.