Nye udbud fra den konkurrenceudsatte pulje
Den konkurrenceudsatte pulje holder udbud af projekt til fremme af offentlig-privat samarbejde og af videnscenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet
Udbud af projekt til fremme af offentlig-privat samarbejde
Erhvervs- og Byggestyrelsen indkalder ansøgere, der kan øge interessen for offentlig-privat samarbejde. Ansøgeren skal gennemføre følgende tre hovedopgaver:
- Udvælge og gennemføre fem store demonstrationsprojekter, der kan nytænke den offentlige opgaveløsning, bl.a. inden for de bløde velfærdsområder
- Udvikle et ”OPS-eftersyn” for kommuner og regioner, der skal afdække, om opgaveløsningen kan udvikles og styrkes gennem OPS
- Udvikle et koncept for en innovationspris for bedste offentlige/private samarbejde.
Udbud af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet
Erhvervs- og Byggestyrelsen indkalder ansøgninger til et nyt videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet. Videncentrets opgaver er at øge produktiviteten og kvalitet i byggeriet ved at:
- Udvikle fundament for en effektiv og brugervenlig digital infrastruktur, der dækker alle byggeriets faser
- Sikre at den digitale infrastruktur fungerer i praksis også internationalt
- Yde eksperthjælp og økonomisk støtte til at afprøve centrale standarder og generel erfaringsudveksling på tværs af byggeriets aktører
Læs om mere om den konkurrenceudsattepulje 2010
Fristen for indsendelse af ansøgninger til Erhvervs- og Byggestyrelsen under den konkurrenceudsatte pulje 2010 er tirsdag den 15. juni 2010