Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Regionale vækstfora

21.05.2012

De seks regionale vækstfora i Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden og på Bornholm er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats. I højremenuen finder du links til de seks vækstfora.

Vækstforaene har tre hovedopgaver:

  1. Vækstforaene udarbejder en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionens vækst og erhvervsudvikling. I menuen til venstre finder du de regionale erhvervsudviklingsstrategier.
  2. Vækstforaene udvikler og prioriterer den indsats, der skal omsætte strategien til konkrete forbedringer af de regionale vækstvilkår. Det gør de bl.a. ved at indstille til staten om anvendelsen af strukturfondsmidlerne og til regionsrådet om anvendelsen af regionale midler til erhvervsudvikling. Under menupunktet Regional konkurrenceevne og beskæftigelse 2007-2013 finder du information om, hvordan du kan søge midler via de regionale vækstfora.
  3. Vækstforaene har til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. For at sikre en målrettet indsats, der løbende tilpasses de regionale udfordringer, følger vækstforaene udviklingen og evaluerer, om indsatsen opfylder målene. Udviklingen afrapporteres årligt på overordnet niveau i regeringens regionalpolitiske vækstredegørelse.

De regionale vækstfora består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Et vækstforum sammensættes således:

  • Tre medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ
  • Seks medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst ét medlem skal repræsentere yderområderne
  • Seks medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet
  • Tre medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ
  • To medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer

Der er nedsat regionale vækstfora i forlængelse af kommunal- og regionsrådsvalget i november 2009. Oversigt over medlemmer af de seks vækstfora findes på de regionale vækstforas hjemmesider.

Erhvervsstyrelsen og de seks regionale vækstfora samarbejder om en række konkrete aktiviteter, som kan styrke effektmålingen af den regionale indsats yderligere. Under menupunktet ”Analyser og Effektmåling” finder du information om dette arbejde.

Lov om erhvervsfremme indeholder bestemmelser om vækstforaenes nedsættelse og beføjelser. I notatet "De regionale vækstforas forvaltningsretlige forpligtelser m.v." redegøres kort for nogle af de forvaltningsretlige regler, som de regionale vækstfora er underlagt i forbindelse med deres opgaveudførelse.