Regelsamling

02.03.2010

Regelsamlingen indeholder relevante regeltekster i forbindelse med regionalpolitikkens implementering - herunder for administration af regional- og socialfonden. I venstremenuen finder du EU regulering og dansk regulering.

EU regulering
Regulering af strukturfondene sker primært gennem forordninger. Bestemmelserne i en EU-forordning skaber rettigheder og pligter for medlemslandene og borgerne. Forordningen skal derfor ikke indarbejdes i nationale retsregler for at få retskraft. Medlemsstaterne kan dog have ret eller pligt til at udstede supplerende retsregler til forordningen. For regional- og socialfonden gælder en lang række EU-forordninger, der kan findes i denne samling.

Dansk regulering
Love og bekendtgørelser
Denne afdeling indeholder regeltekster om erhvervsfremme. Erhvervfremme reguleres primært i lov om erhvervsfremme. Derudover udsteder Danmark supplerende regler i forhold til de eksisterende EU-forordninger vedrørende regional- og socialfonden.

Der er udstedt en overordnet lov om administration af tilskud fra regional- og socialfonden. I henhold til denne lov udarbejdes der bekendtgørelser, der nærmere vil regulere administrationen. Loven og bekendtgørelserne udgør det nationale lovgrundlag for administrationen af fondenes midler i Danmark.

Retningslinjer
Via venstremenuen findes Retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter under Dansk regulering.

Hent og installer et gratis værktøj til at læse hjemmesiden op med på adgangforalle.dk