fortsat fra forrige side
Nye produkter - nye materialer
Materialeteknologiske innovationer, f.eks. viden om nye kompositter, er af mere radikal
karakter og kan derfor bibringe virksomhederne en afgørende konkurrencemæssig
fordel. Halvdelen af virksomhederne mener, at det fremover bliver mere væsentligt at
udvikle produkter baseret på ny viden om materialer. Størst bevågenhed har dette
innovative tiltag hos metalvareindustriens virksomheder efterfulgt af
teknologileverandørerne, jf. figur 4.8.
Som eksempel på en virksomhed, der har draget fordel af sine innovative tiltag inden for det materiale-teknologiske felt, kan nævnes Sandvik Hard Material, jf. case 3.11.
Hvor teknologileverandørerne har fokus på innovative tiltag inden for såvel service som design, har metalvareindustrien primært fokus rettet mod det materialeteknologiske område. Et område, der har stor betydning for metalvareindustriens konkurrenceevne.
Bearbejdningsindustrien har mindst fokus på innovative aktiviteter inden for nye materialer. Der er fare for, at disse virksomheder ikke formår at tilføre den viden, der er central for en konkurrencedygtig produktion af mere avancerede produkter.
Den innovative kapacitet
En betydelig andel af teknologileverandørerne har enten gennemført eller er i færd med at
gennemføre aktiviteter for at styrke virksomhedens innovationsevne. Det gælder især
væsentlige fornyelser af produktprogrammet ved hjælp af interne ressourcer og indførelse
af ny teknologi i produktudviklingsfunktionen. Innovative aktiviteter er ikke så udbredt
inden for bearbejdnings- og metalvareindustriens virksomheder, jf. tabel 4.8.
| Tabel 4.8 Andelen af virksomheder, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre følgende aktiviteter (pct.) | |||
| Bearbejd- nings industri |
Metal- vare industri |
Teknologi leverandør |
|
| Væsentlige fornyelser af produkt programmet via interne ressourcer | 33 | 31 | 49 |
| Organisatoriske eller uddannelses-mæssige tiltag for at forny produkt-udviklingsevnen | 34 | 34 | 41 |
| Ny teknologi i produktudviklings-funktionen | 27 | 32 | 47 |
Note: Kolonnerne summer ikke til 100 pct., fordi virksomhederne kunne afkrydse flere muligheder
Med det større fokus på innovative aktiviteter står teknologileverandørerne bedre rustet til at imødegå konkurrencen. I modsætning til f.eks. Sverige, hvor hovedparten af værktøjsindustrien har måttet lukke, har værktøjsmagerne herhjemme formået at etablere en god niche. Underleverandører til store danske virksomheder fremhævede i interviewene, at stadig flere kunder har outsourcet deres værktøjsafdelinger i løbet af de sidste årtier som et led i bestræbelserne på at rationalisere produktionen og satse på kernekompetencer. Outsourcingen har givet værktøjsmagerne en betydningsfuld rolle i kundernes produktionsproces. Det har skabt et marked for virksomheder, der laver avancerede kundetilpassede produkter, såvel som for virksomheder, der laver mere simple produkter, men kan få en central rolle i forbindelse med bl.a. kapacitetsudjævning.
Innovationsniveauet er højt blandt en del af virksomhederne
Rapporten har tidligere anført, at dele af ressourceområdet spiller en betydningsfuld rolle
som formidlere af ny viden til dansk erhvervsliv. Især teknologileverandørerne har, som
en del af maskinindustrien, en relativ høj FoU-aktivitet og kan tilføre det øvrige
erhvervsliv ny viden gennem deres produkter og ydelser.
I en international sammenligning er områdets FoU – og patentaktivitet bestemt ikke imponerende. Det udgør imidlertid kun en del af innovationsindsatsen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at virksomhederne har stor fokus på innovationsindsatsen målt på en række andre parametre. Op mod halvdelen af virksomhederne tilkendegiver, at det fremover får væsentlig betydning at kunne tilbyde enten nye serviceydelser, designmæssig udvikling eller udnytte ny viden om materialer.
Når antallet af leverandører reduceres, samtidig med at innovationsevnen bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter, har det stor betydning fortsat at udvikle ressourceområdets innovative kompetencer. Det gælder i høj grad den halvdel af ressourceområdet, ikke mindst bearbejdnings- og metalvareindustriens virksomheder, som end ikke har erkendt behovet endsige igangsat aktiviteter for at styrke den innovative kapacitet.
4.5 Kompetenceopbygning
Teknologisk udvikling, globalisering og tiltagende outsourcing af produktionen øger kravene til ledelsens og medarbejdernes kompetencer.[3] Rationel og omkostningsbevidst produktion er i sig selv ikke længere nok til at sikre virksomhederne konkurrencekraft. Som rapporten tidligere har påpeget, skal de også kunne tilegne sig og anvende ny viden, mestre omstilling og fleksibilitet, tilbyde kundetilpassede løsninger og herunder produktudvikling, design, kvalitet og service.
Tidligere var kvalifikationskravene til en typisk metalarbejder knyttet til håndværksmæssige og mekaniske fagspecifikke færdigheder, herunder præcision og kvalitetsbevidsthed. Det er stadig centrale kvalifikationer, men de opfattes mere som basiskompetencer. IT, anden ny teknologi, kvalitetssystemer og lignende vil øge kravene til den moderne metalarbejders faglige færdigheder, men også personlige kvalifikationer som fleksibilitet og omstillingsevne, jf. figur 4.9. Flere udviklingsprægede opgaver og ændringer i kunderelationer vil stille nye krav til medarbejdernes sociale og almene kvalifikationer.
”Den internationale udfordring til erhvervsuddannelserne i Danmark”.
Smalle faglige kvalifikationer får nyt indhold
Med introduktionen af IT-systemer i produktionsprocessen (bl.a. CAD, CAM, CNC)
bliver der stillet krav til medarbejderne om at kunne beherske maskiner og teknologi.
Interview blandt områdets virksomheder viste, at de håndværksmæssige, mekaniske og
fagspecifikke kompetencer stadig er vigtige basiskompetencer, men træder lidt i
baggrunden. Det at have forståelse for og kunne håndtere den computerstyrede teknologi
får stigende betydning. Samtidig stiller internationaliseringen også stigende krav til
medarbejdernes sproglige kvalifikationer.
Da IT udvikler sig hurtigt, er der behov for løbende efteruddannelse hos medarbejderne. I flere interview kom det frem, at virksomhederne ofte har et par kernemedarbejdere “superbrugere” - der bliver sendt på eksterne kurser og efterfølgende oplærer de øvrige medarbejdere internt. Nogle virksomheder anvender ikke eksterne kurser, fordi de er for generelle. Der findes en lang række forskellige CAD/CAM-systemer på markedet, og de betjenes på forskellig vis. Det kan derfor være svært at finde et kursus, der matcher virksomhedens specifikke behov. Når oplæringen ofte foregår internt i virksomhederne bliver de mere afhængige af deres medarbejdere og dermed også mere sårbare.
Spørgeskemaundersøgelsen har fokuseret på initiativer af faglig karakter, som kan sikre virksomhedernes fortsatte udvikling af medarbejdernes kvalifikationer.
Over halvdelen af ressourceområdets virksomheder har gennemført eller er i færd med at gennemføre større eller principielle uddannelsesprogrammer på faglige områder. Væsentligt færre - knap hver tredje virksomhed - er i gang med eller har gennemført uddannelsesprogrammer inden for IT-området. Det er især teknologileverandører, som også er den undergruppe, hvor flest virksomheder anvender IT på et mere avanceret niveau. IT-uddannelsesprogrammer har ikke samme bevågenhed inden for bearbejdningsindustrien, hvor over 60 pct. af virksomhederne ikke har planer om at gennemføre sådanne programmer, jf. figur 4.10. Her ligger også de virksomheder, der i mindst omfang har integreret ny IT i produktionen.
Bredere faglige og personlige kvalifikationer
Kvalifikationskravene i forbindelse med anvendelsen af den nye teknologi er på den ene
side af fagspecifik karakter – man skal kunne betjene maskinerne og have en
specialiseret viden om teknologien. På den anden side er der væsentlige kompetencekrav
knyttet til koblingen af systemerne på det organisatoriske og ledelsesmæssige niveau.
Introduktionen af den nye teknologi sætter dermed også nogle bredere faglige
kvalifikationskrav på dagsordenen. Evnen til at kunne optimere koblingen mellem de
forskellige systemer i produktionen har central betydning for virksomhedernes
produktivitet og konkurrenceevne.
Behovet for en bredere kvalifikationsprofil kan eksempelvis knytte an til udviklingen af det fuldt integrerede produktionssystem, hvor ordren opfanges i bogholderiet og via datamater ekspederes videre til produktionen.
En bredere faglig kvalifikationsprofil kan også skabes ved at ændre arbejdets organisering, f.eks. en udvidelse af kompetenceområdet for brugere af et enkelt system. Mange virksomheder, der anvender CAM-teknologi, har således udvidet arbejdsområdet for de medarbejdere, som sidder ved maskinerne. Hvor de tidligere fik udleveret færdige instrukser, skal de nu selv kunne programmere maskinerne. Det giver mere perspektiv, indhold og helhedstænkning i arbejdet. Eksemplet viser, at medarbejderne skal have særlige kompetencer for at kunne løse opgaven, men opnår samtidig nye kompetencer gennem arbejdet.
Det gælder også i forbindelse med organisatoriske udviklingsaktiviteter, der både bidrager og øger kravene til medarbejdernes brede faglige og personlige kvalifikationer.
Jobrotationsordninger – dvs. skift mellem forskellige arbejdsfunktioner - skaber større variation i medarbejdernes arbejdsfunktioner. Samtidig får den enkelte medarbejder en bredere faglig kvalifikationsprofil og forståelse for, hvilke andre funktioner, der udføres i virksomheden. Andelen af virksomheder, der har gennemført eller iværksat jobrotationsordninger, er størst inden for metalvareindustrien. 50 pct. af metalvareindustriens virksomheder har gennemført eller iværksat jobrotation, mens andelen blandt teknologileverandører ligger væsentligt lavere. 6 ud af 10 har slet ikke planer om at indføre jobrotation.
Indførelsen af selvstyrende arbejds- eller projektudviklingsgrupper forandrer arbejdsorganiseringen. Dermed udvides medarbejdernes fag-lige og personlige kvalifikationer til at omfatte en bredere forståelse og ansvar for hele produktionsprocessen. Væsentligt flere metalvarevirksomheder og teknologileverandører har gennemført eller iværksat selvstyrende arbejdsgrupper sammenlignet med bearbejdningsindustrien, jf. figur 4.11.
Evnen til at skaffe sig adgang til viden og videndeling bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter. Det bliver dermed også langt vigtigere at arbejde strategisk med tilegnelse, anvendelse og videndeling internt i virksomheden. Det foregår på mange forskellige måder. Således er intern oplæring og uddannelse udbredt blandt virksomhederne. Indførelsen af systemer og procedurer, der systematiserer videndeling er mest udbredt blandt teknologileverandører efterfulgt af metalvareindustriens virksomheder. Langt færre virksomheder inden for bearbejdningsindustrien har gennemført eller iværksat initiativer i retning af en systematiseret videndeling. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at halvdelen af bearbejdningsindustriens virksomheder ikke har nogle planer om at indføre sådanne procedurer. Unimerco kan fremhæves som eksempel på en virksomhed, der har formået at sætte videnspredning i system, jf. case 3.7.
Behovet for en bredere personlig kvalifikationsprofil afhænger af branchens internationale orientering, men vil gøre sit indtog i takt med at produktionssystemerne bliver stadig mere globale. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har godt 65 pct. af virksomhederne en eller anden form for eksport og godt 50 pct. bruger udenlandske underleverandører. Det stiller bl.a. krav til medarbejdernes sprogfærdigheder, forståelse for kulturelle forskelle og kundekontakt.
En bredere kvalifikationsprofil er også vigtig for udviklingsorienterede underleverandører i en dansk sammenhæng. I f.eks. værktøjsindustrien foregår konstruktionsfasen ofte i tæt samarbejde med kunden, hvor forskellige former for geometrisk modellering kan afprøves og finjusteres. I stedet for at lade salgsmedarbejderen stå for kundekontakten har nogle virksomheder valgt at lade konstruktøren overtage kundekontakten i selve konstruktionsfasen. Det er meget lettere og mere effektivt at lade kunden og konstruktøren udarbejde de konkrete produktspecifikationer i fællesskab. Desuden skaber denne kontakt et bredere indhold og dermed perspektiv i konstruktørens arbejde. Direkte kundekontakt sætter fokus på konstruktørens brede personlige kompetencer og kvalifikationer.
En ny og bredere kompetenceprofil
Op gennem 1990’erne har en skærpet global konkurrence for alvor ændret den måde
virksomhederne tilrettelægger produktionen på. Fleksible organisationsformer har i
ganske betydeligt omfang vundet indpas. Det fremmer virksomhedernes effektivitet og
innovationsevne, hvilket er med til at styrke konkurrenceevnen. Vigtige dele af disse
organisatoriske forandringer er decentralisering af ansvar og planlægning samt etablering
af tværfaglige grupper. Forandringer, der i stigende grad stiller krav til både ledelsens og
medarbejdernes brede faglige og personlige kvalifikationer.
Inden for Metalindustri/Produktionsteknologi har mange virksomheder gennemført eller igangsat en udvikling af mere fleksible organisationsformer og/eller opkvalificeret medarbejderne til at kunne indgå i nye organisationsformer internt i virksomheden og i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Denne omstillingsproces drives bl.a. frem af den computerstyrede teknologi, stigende betydning af serviceløsninger, udviklingsrelaterede opgaver og kundetilpasning. Og det betyder, at ressourceområdets medarbejdere skal udvikle færdigheder både inden for den IT-baserede teknologi og mere ”bløde” færdigheder som f.eks. samarbejdsevne, serviceorientering og fleksibilitet.
Udvikling af medarbejdernes kompetencer og mere fleksible organisationer synes at være en ganske afgørende konkurrenceparameter. Virksomhederne inden for Metalindustri/Produktionsteknologi har da også betydelig fokus herpå. Om det er tilstrækkeligt, f.eks. sammenlignet med kunderne eller andre ressourceområder, er vanskeligt at vurdere ud fra foreliggende data. Men en fortsat skærpet konkurrence i forbindelse med globalisering, teknologiske og organisatoriske forandringer kan kun give anledning til en styrket indsats i virksomhedernes kompetenceudvikling.
4.6 Opsamling
Mange af ressourceområdets virksomheder har fokus rettet mod en række af de parametre, der kendetegner konkurrenceevne i den ny økonomi. Ser man nærmere på de organisatoriske og forretningsmæssige processer i virksomhederne, der skal understøtte realisering af de nye konkurrenceparametre, tegner der sig imidlertid et mere broget billede.
Ressourceområdets virksomheder er kendetegnet ved en noget statisk og overvejende nationalt orienteret netværksprofil. Heri ligger en fare for, at virksomhederne står svagt rustet til at imødegå internationaliseringen. Analysen afdækkede også en modsætning hos mange virksomheder mellem fokus på kernekompetencer – en vigtig konkurrenceparameter – og så en begrænset forventning om outsourcing af opgaver til underleverandører.
Ligeledes er den mere avancerede udnyttelse af IT-systemer forbeholdt et fåtal af virksomhederne. Den hastige udvikling inden for området betyder populært sagt, at ”hvad der i går var en styrke er i morgen en svaghed”. For små virksomheder vil de store integrationsprojekter måske ikke have relevans, mens det at anvende CAD/CAM-systemer i produktionen er en væsentlig styrke. Men når muligheden for at koble sig op på internationale netværk betinges af, at man mestrer IT på et højt niveau, er positionen på det globale marked noget tvivlsom for mange af ressourceområdets virksomheder.
Innovationsevnen er en central forudsætning for konkurrenceevnen. I en international sammenligning er niveauet for ressourceområdets innovationsevne relativt lav. Der er et ganske betydeligt fokus på innovative tiltag som serviceløsninger, designmæssig fornyelse og ny viden om materialer særligt blandt teknologileverandørerne, mens de materialeteknologiske innovationer har størst bevågenhed inden for metalvareindustrien. Innovative aktiviteter er mindst udbredt blandt bearbejdningsindustriens virksomheder. Når antallet af leverandører reduceres, og virksomhederne presses på sine internationale markedsandele, har det central betydning fortsat at udvikle ressourceområdets innovative kompetencer. Det gælder i høj grad den halvdel af ressourceområdets virksomheder, som end ikke har erkendt behovet.
Mange af ressourceområdets virksomheder har iværksat tiltag såsom uddannelsesprogrammer, jobrotationsordninger og selvstyrende grupper for at udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. Kompetenceudvikling hos virksomhedernes medarbejdere synes gradvist at følge med de krav, som konkurrencevilkårene stiller. Men en langt mere proaktiv erkendelse og indsats på kompetencefronten, både for medarbejdere og ledelse, er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne.
Fodnoter
[3] Erhvervsudviklingsrådet (1997) ”Den fleksible virksomhed” Rapport nr. 1 i DISKO-projektet (Det danske innovationssystem: Komparativ analyse af udfordringer, styrkepunkter og flaskehalse).
