fortsat fra forrige side

IT med forskellig styrke i ressourceområdets undergrupper
Imellem ressourceområdets undergrupper er der stor forskel på, i hvilket omfang virksomhederne har integreret den computerstyrede teknologi, jf. tabel 4.7.

Inden for bearbejdningsindustrien har flest virksomheder (ca. 60 pct.) gennemført IT i administrative funktioner, som bogholderi, finansstyring eller salg. Relativt mange (40 pct.) af virksomhederne har egen hjemmeside, men dét er stadig langt mindre udbredt her end blandt metalvareproducenter og teknologileverandører. Mere avanceret anvendelse af IT på salgssiden er begrænset til en mindre gruppe virksomheder. Hvor knap 20 pct. anvender moderne IT-systemer til understøttelse af salg og markedsføring, har salg via internettet kun vundet indpas i knap 10 pct. af virksomhederne.

Inden for bearbejdningsindustri anvender langt færre virksomheder IT-systemer integreret i produktionen sammenlignet med henholdsvis metalvareindustrien og teknologileverandørerne. Mest udbredt er anvendelsen af CAD/CAM-udstyr, som godt 1/3 af virksomhederne anvender. 1 ud af 4 virksomheder har gennemført væsentlige automatiseringsprogrammer. En mere avanceret brug af teknologien i henholdsvis produktionsplanlægning og i forbindelse med integrationsprojekter i produktionen, er forbeholdt en relativ lille gruppe af virksomheder (ca. 10 pct.).

Inden for metalvareindustrien har 3 ud af 4 virksomheder introduceret IT i de administrative funktioner. Hvad angår integrationen af IT i salg og markedsføring, er metalvirksomhederne relativt langt fremme sammenlignet med de øvrige to undergrupper. Godt 60 pct. af metalvareproducenter har egen hjemmeside og knap hver femte virksomhed har etableret salg på internettet.

Inden for produktion har over 50 pct. af virksomhederne introduceret CAD/CAM-teknologi, mens ca. 1/3 har gennemført automatiseringsprogrammer. En del af virksomhederne inden for metalvareindustrien har introduceret en mere avanceret brug af IT i produktionen. Knap 30 pct. anvender systemer til produktionsplanlægning, mens knap hver femte virksomhed har gennemført integrationsprojekter i produktionen.

Knap 70 pct. af teknologileverandørerne anvender IT i administrative funktioner som bogholderi, finansstyring eller salg. På salgssiden har over halvdelen af virksomhederne etableret en hjemmeside og ca. 1/4 har introduceret moderne IT-systemer til at understøtte salg og markedsføring. Signifikant færre teknologileverandører har etableret salg via internettet. Dette hænger givetvis sammen med, at teknologileverandørerne ofte fremstiller maskiner og udstyr efter kundespecifikationer, som er vanskeligt at sælge via internet.

Teknologileverandørerne er ressourceområdets mest avancerede brugere af IT-systemer i produktionen. Ligesom blandt metalvareproducenterne er det udbredt at have investeret i 3D-, CAD- eller CAD/CAM-udstyr. Halvdelen af virksomhederne har foretaget disse investeringer. Over 50 pct. af teknologileverandørerne har gennemført væsentlige automatiseringsprojekter, hvilket er en betydelig højere andel end de øvrige to undergrupper. Inden for den mere avancerede brug af IT i produktionen har 1/3 af teknologileverandørerne introduceret produktionsplanlægning og 1/4 har gennemført integrationsprojekter i produktionen.

Få virksomheder med avanceret brug af informationsteknologien
Løndal Maskinfabrik er et af få eksempler på avanceret brug af IT i produktionen, jf. case 3.8. Ressourceområdet er generelt kendetegnet ved, at virksomhederne anvender IT på et mindre avanceret niveau. Det gælder både i forbindelse med administration, salg og produktion. Mange har indført IT i administrative funktioner, men få benytter EDI. Mange har en webside på internettet, men få anvender moderne IT-systemer til at understøtte salg og markedsføring, og endnu færre har etableret salg via internettet. Inden for produktionsområdet har en række af virksomhederne investeret i den nye CAD/CAM-teknologi, og relativt mange har ligeledes investeret i automatiseringsudstyr, men få har integreret systemerne i produktionen.

Udviklingen generelt inden for erhvervslivet går i retning af stadigt mere avanceret brug af IT. De virksomheder, der ikke kan følge med udviklingen, står dårligt rustet med svære vækstmuligheder. Opkobling på udviklingsorienterede - eventuelt internationale - netværk afhænger i stigende grad af, at man mestrer IT, både administrativt, i relation til salg og markedsføring og ikke mindst med hensyn til at integrere produktionen mellem kunde og underleverandør. Uden implementering af IT og kompetencer til at udnytte teknologien vil ressourceområdets virksomheder få stadigt sværere ved at konkurrere.

4.4 Innovation og videnudvikling

Ressourceområdet er en væsentlig leverandør af varer til dansk erhvervsliv. Dermed er virksomhedernes innovationsevne central ikke bare for ressourceområdets egne virksomheder, men også for konkurrenceevnen hos en bred gruppe af kunder inden for andre brancher i erhvervslivet.

Metalindustri/Produktionsteknologi er ikke blandt de mest videnintensive brancher i dansk erhvervsliv. Hverken når man ser på FoU-intensiteten, patenteringsaktiviteten eller uddannelsesniveauet, jf. kapitel 3.

Disse indikatorer indfanger dog ikke helt fornyelseselementet inden for ressourceområdet, hvor innovation i langt højere grad er knyttet til virksomhedernes håndværksmæssige færdigheder.^[2]

Spørgeskemaundersøgelsen har sat fokus på betydningen af forskellige innovative aktiviteter. Som illustreret i figur 4.5 spiller det innovative element ind flere steder. Virksomhederne kan tilføje serviceløsninger i relation til det fysiske produkt, f.eks. vedligeholdelse af værktøjer, uddannelse i brug af maskiner/værktøjer, leveringsgaranti og lignende.

Det innovative element kan også gøre sig gældende i designmæssig fornyelse af eksisterende produkter. Designmæssig fornyelse kan være af funktionel og visuel karakter, men også medvirke til på andre områder at forbedre et eksisterende produkt. Endelig, og mere radikalt, kan virksomhederne udvikle nye produkter baseret på ny viden om materialer.

Serviceinnovationer
Blandt de tre typer af innovative tiltag, har flest virksomheder inden for ressourceområdet fokus på servicedimensionen. Over halvdelen af virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen mener, at det fremover vil blive mere væsentligt at kunne tilbyde serviceløsninger i relation til det fysiske produkt.

Dette aspekt har størst bevågenhed hos teknologileverandørerne, hvor 3/4 af virksomhederne finder, at serviceløsninger, i relation til det fysiske produkt, får større betydning for virksomheden, jf. figur 4.6. Det kan hænge sammen med, at de ofte har et mere avanceret produkt specifikt udviklet til kundens behov.

Betydeligt færre, men dog op imod halvdelen af virksomhederne inden for bearbejdnings- og metalindustrien finder det væsentligt at kunne tilbyde serviceløsninger. En af de virksomheder, der har gennemført servicekonceptet fuldt ud er den globalt orienterede virksomhed Unimerco, jf. case 3.3. Unimerco opfatter ikke sig selv som en værktøjsleverandør, men som problemknuser og leverandør af løsninger. Her træder servicekonceptet derfor ind og overtager den centrale plads i virksomheden innovationsbestræbelser.

Designmæssig produktfornyelse
Designmæssig fornyelse i form af udvikling af produkternes funktionalitet eller fremtoning kan være med til at styrke produkternes markeds position. Innovative tiltag i den retning har dog ret lille betydning inden for ressourceområdet. Således mener kun knap 1/3 af virksomhederne, at det fremover bliver mere væsentligt for virksomheden at kunne tilføje designmæssige fornyelser til eksisterende produkter, jf. figur 4.7.

Designmæssig fornyelse har størst betydning for teknologileverandørerne. De laver ofte specialdesignede enkeltprodukter, og designmæssig fornyelse er så at sige noget, der forekommer hver gang.

Bearbejdningsindustrien markerer sig ved at tillægge designmæssig fornyelse af eksisterende produkter relativ lille betydning. 7 ud af 10 virksomheder mener således, at designmæssig fornyelse får mindre eller uændret betydning. Færre sammenlignet med metalvareindustrien og teknologileverandører. Mulighederne for designmæssig fornyelse af eksisterende produkter inden for bearbejdningsindustri er naturligt nok mere begrænsede sammenlignet med de øvrige to undergrupper. På spørgsmålet omkring design ligger metalvareindustrien midt imellem. Relativt mange virksomheder melder, at designmæssig fornyelse af deres produkter får mindre eller uændret betydning i fremtiden (knap 60 pct.). Godt 1/3 af virksomhederne mener imidlertid, at det fremover vil få væsentlig større betydning.

fortsættes på næste side

Fodnoter

[2] Erhvervsudviklingsrådet (maj 1998) ”Den videnbaserede Økonomi” Rapport nr.4 i DISKO-projektet (Danske innovationssystem: Komparativ analyse af udfordringer, styrkepunkter og flaskehalse).

 

Version 1.0 Juni 2001 • © Erhvervsfremme Styrelsen.
Udgivet af Erhvervsfremme Styrelsen, http://www.efs.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering