3 Når kvinder vælger at blive iværksættere

Kvinder er repræsenteret inden for de fleste brancher, men hovedsageligt inden for service. I kapitlet vil vi komme ind på iværksætterkvinders fire mest foretrukne brancher, som er detailhandel og reparation, forretningsservice, offentlige og personlige tjenesteydelser samt hotel og restauration.

Desuden bliver forskellen på iværksætterkvinder og iværksættermænd beskrevet. Det drejer sig om forskellen i branchevalg og forskellen på de to køns værdier og prioriteringer. Iværksætterkvinder oplever i højere grad en konflikt mellem virksomhedens og familiens værdier. Iværksætterkvinder prioriterer oftere helhed og harmoni i tilværelsen frem for vækst og indtjening i virksomheden. Det er forskelle, der har betydning for deres barrierer og muligheder.

Der er også forskelle på iværksætterkvinders og -mænds brug af rådgivning og netværk. Kvinder er generelt mere tilbøjelige til at søge rådgivning, og de gør mere brug af sociale netværk end mænd. Vi vil også komme ind på iværksætterkulturen, på prestigen i det at drive sin egen virksomhed, og på omverdenens forståelse af forskellen på en iværksætter og en selvstændig erhvervsdrivende.

Kapitlet vil til slut handle om iværksætterkvindernes ønsker til erhvervspolitiske initiativer. Kvindernes ønsker afspejler, at de på flere punkter er bevidste om, hvor der skal sættes ind for at styrke dem og for at motivere andre kvinder til at blive iværksættere.

3.1 Kvinder vælger bestemte brancher

Kvinder starter oftest egen virksomhed inden for traditionelle kvindebrancher. Der er fx få kvinder inden for bygge og anlæg. Og mange af de kvinder, man ser inden for industri, er kvinder, der har startet mindre virksomheder inden for tekstil, fx systuer.

Mere end halvdelen af iværksætterkvinderne vælger at starte egen virksomhed inden for detailhandel og reparation samt forretningsservice. Der er derimod relativt flere iværksættermænd inden for transport og bygge og anlæg, jf. fig.1.

Figur 1. Nyetableringer fordelt på branche 1997 -iværksætterkvinder

Figur 2. Nyetableringer fordelt på branche 1997 -iværksættermænd

Kvindernes branchevalg skal imidlertid ses i sammenhæng med deres uddannelses- og jobvalg i øvrigt. Udviklingen i kønsfordelingen på uddannelsesområdet går i retning af en større udjævning af den traditionelle rollefordeling af kvinder og mænd. Denne udjævning vil sandsynligvis kunne ses på iværksætterkvinders branchevalg i fremtiden.

Detailhandel og reparation

Iværksættere inden for detailhandel har generelt et svagere udgangspunkt end iværksættere inden for andre brancher. Der er mange uden erhvervsuddannelse, og det er den branche, hvor færrest har branchekendskab. Overlevelsesraten i branchen er også meget lav.

De forhold er ikke forskellige for iværksætterkvinder og -mænd, men det forhold, at 32 pct. af iværksætterkvinderne starter inden for detailhandel (mod 16 pct. af iværksættermændene) har indflydelse på overlevelsesraten for iværksætterkvinder.

Forretningsservice

Forretningsservice er særlig interessant, fordi det er en af de brancher, der for øjeblikket har størst vækst i antallet af virksomheder. Det hænger bl.a. sammen med, at private virksomheder koncentrerer indsatsen om deres kerneprodukter og outsourcer mere perifere opgaver som fx IT og revision og bogføring.

Både IT og revision og bogføring er videntung forretningsservice. Der er dog en klar rollefordeling, når man specificerer på brancher. For eksempel er der flest mænd inden for IT, mens der inden for revision og bogføring er flest kvinder.

Revision og bogføring er desuden en branche, der sandsynligvis vil udvikle sig med Erhvervs & Selskabsstyrelsens nye initiativ ”Erhvervsservice”.¹⁰ Initiativet blev indført som et led i regeringens indsats for at lette virksomhedernes administrative byrder. Mange mindre virksomheder har behov for at koncentrere deres ressourcer om deres kerneprodukt, og administrationen i virksomhederne er blevet en belastning. Der er derfor et marked for virksomheder, der hjælper små og mellemstore virksomheder med administrationen på en effektiv måde. Erhvervslivet har et behov for denne service – og regeringen støtter udviklingen af den.

Revision og bogføring er et eksempel på et serviceområde, der er i vækst, og hvor særligt kvinder har interesse for og kompetence til at starte virksomhed. Initiativet om erhvervsservice giver derfor særligt kvinder bedre muligheder for at starte egen virksomhed.

Rengøring er en relativ stor branche under forretningsservice, hvor Hjemmeservice også hører under. Det er den operationelle del af forretningsservice, hvor der også er mange iværksætterkvinder. Branchen er en af de hurtigst voksende i Danmark.

Offentlige og personlige tjenesteydelser

Der er også relativt mange kvinder, der vælger at starte virksomhed inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Det er en interessant branche, fordi pleje og omsorg, hvor der traditionelt er mange kvinder, ligger her. Det er brancher som privatpraktiserende læger, fysio- og zoneterapeuter, sociale institutioner for børn og unge m.m.

Udlicitering af offentlige omsorgsopgaver er et emne, der jævnligt dukker op i den offentlige debat, og flere kommuner har allerede delvist udliciteret opgaver som hjemmepleje og ældrepleje. Det er områder, hvor mange kvinder vælger at starte egen virksomhed, og det er derfor med til at styrke kvinders muligheder for at starte egen virksomhed.

Det offentlige har på den anden side brug for, at der er iværksættere med den rette uddannelsesbaggrund og brancheerfaring, der vil byde på opgaverne. Da det oftest er kvinder, der har kompetencen på området, vil det have stor betydning, at rammebetingelserne (fx adgang til rådgivning og finansiering) for iværksætterkvinder er tilstrækkeligt attraktive til, at de tør kaste sig ud i opgaverne.

Det statistiske materiale i undersøgelsen af iværksætterkvinders vilkår, barrierer og muligheder giver imidlertid ikke noget klart billede af pleje og omsorgsområdet. Dele af området er ikke momspligtigt og er derfor ikke med i firmastatistikken og iværksætterstatistikken, som undersøgelsen bygger på.

Hotel og restauration

Den fjerde af iværksætterkvinders foretrukne brancher er hotel og restauration. Der er flere resultater, der peger på, at iværksætterkvinderne er mere ambitiøse i denne branche end i andre brancher. For eksempel er der flere kvinder inden for denne branche, der ønsker at udvide deres virksomhed – eller lukke den – end inden for forretningsservice. Kun lidt over halvdelen ønsker at fortsætte uændret. I forretningsservice ønsker knap 70 pct. at fortsætte uændret.

Endelig er iværksætterkvinder inden for hotel og restauration i forhold til forretningsservice oftere utilfredse med størrelsen af virksomhedens overskud – endog oftere end iværksættermænd i samme branche. Over 70 pct. af kvinderne giver udtryk for, at overskuddet er for ringe. I forretningsservice har kun 42 pct. af kvinderne denne utilfredshed.

3.2 Kvinder lægger vægt på helhed i tilværelsen frem for økonomisk vækst i virksomheden

Forskellen på iværksætterkvinders og -mænds værdier og prioriteringer kan ses af flere af undersøgelsernes resultater. Forenklet sagt ønsker kvinder oftere end mænd helhed i tilværelsen, hvor familieliv og arbejdsliv harmonerer. Mænd prioriterer i højere grad at drive deres virksomhed til vækst og god indtjening. Den sidst nævnte prioritering harmonerer bedre med normerne i erhvervslivet.

Denne forskel er både afspejlet i interviewene af bankrådgiverne og i spørgeskemaundersøgelsen af iværksætterkvindernes motivationer og mål med deres virksomheder. Desuden fremgår det af flere af iværksætterkvindernes egne udsagn i interviewene. Nedenstående citat er dækkende for det generelle indtryk af iværksætterkvindernes værdier og prioriteringer.

Ovenstående bliver også understreget af, at de fleste af de interviewede iværksætterkvinder udtaler, at uden familie ville de nok være nået længere. De ville have prioriteret vækst i virksomheden højere. De er generelt enige om, at familien lægger begrænsninger på, hvor meget de arbejder.

Dermed er det ikke sagt, at kvinder ikke ønsker vækst, eller at mænd ikke ønsker harmoni mellem familieliv og arbejdsliv. Men der er en klar tendens til denne forskel i kønnenes prioriteringer.

Prioriteringerne viser sig i iværksætternes motiver for at starte egen virksomhed. Både kvinder og mænd er motiveret til at blive iværksættere af behovet for nye udfordringer, trangen til at få foden under eget bord og af et ønske om bedre at kunne tilrettelægge arbejdslivet.

Men kvinder er oftere også motiveret af muligheden for bedre at kunne kombinere familie- og arbejdsliv. Blandt iværksætterkvinder med små børn er der 90 pct., der er motiveret af bedre at kunne kombinere familie- og arbejdsliv. Blandt iværksættermænd med små børn er der 65 pct., der har samme motivation.

Andre iværksætterkvinder, der har lidt ældre børn, starter egen virksomhed, bl.a. fordi børnene nu er så store, at de kan tage springet.

Iværksætterkvinder er ikke en homogen gruppe, og der er tydeligvis forskellige forestillinger om, hvad det vil sige at drive egen virksomhed. Men de fleste af de iværksætterkvinder, der har børn, er motiveret af et ønske om at skabe en harmonisk tilværelse imellem kravene fra arbejdsliv og privatliv.

Der er også flere tal, der viser forskellene på kvinders og mænds prioritering af vækst. Inden for forretningsservice ønsker fx 69 pct. iværksætterkvinder at fortsætte deres virksomhed uændret. Det samme ønsker kun 52 pct. af iværksættermændene. Omvendt ønsker flere mænd at udvide deres virksomhed – nemlig 37 pct., mod 23 pct. af kvinderne.

Iværksætterkvinders prioritering af familie i forhold til virksomhedens vækst og indtjening har ikke indflydelse på overlevelsesraten for virksomheder ejet af kvinder.

Når man differentierer på brancher er der imidlertid forskelle på iværksætterkvinders og -mænds overlevelsesrate. Inden for flere brancher har virksomheder, der er ejet af mænd, lidt højere overlevelsesrate end virksomheder ejet af kvinder. Men inden for forretningsservice overlever kvinders virksomheder lidt bedre end mænds.

Iværksætterkvindernes prioriteringer har derimod indflydelse på deres muligheder for finansiering, eftersom pengeinstitutterne lægger vægt på vækst og indtjening i virksomheden. Denne sammenhæng vil blive uddybet i kapitel 4.

3.3 Iværksætterkvinders brug af rådgivning og netværk

Rådgivning er ofte afgørende for, om en virksomhed overlever – eller om det lykkes iværksætteren at starte virksomheden. Rådgivning er derfor et vigtigt tilbud til iværksættere generelt, men særligt for kvinder, der efterlyser mere rådgivning og uddannelse for iværksættere.

Iværksætterkvinder søger generelt mere rådgivning og deltager oftere i kurser end iværksættermænd. Men der er også forskel på hvilken form for rådgivning de søger. Ægtefællen bliver for eksempel brugt som rådgiver af 50 pct. af iværksætterkvinderne, mens kun 28 pct. af iværksættermændene søger rådgivning hos deres ægtefælle. Der er også flere iværksættermænd, der ikke mener de har brug for rådgivning, nemlig 22 pct. Den holdning giver kun 16 pct. af iværksætterkvinderne udtryk for. Generelt søger iværksætterkvinder mere rådgivning i deres sociale netværk end iværksættermænd. Det gælder særligt iværksætterkvinder uden ansatte, der stort set kun bruger det familiemæssige netværk. Iværksættermænd foretrækker faglig rådgivning og sparring.

Ægtefællens eller samleverens opbakning har stor betydning hos de kvinder, der er interviewet i undersøgelsen af iværksætterkvinders vilkår, barrierer og muligheder. Omvendt oplever de iværksætterkvinder, der ikke får den opbakning, frustrationer og ansvar meget tungere, og de har større behov for et netværk.

Der er dog forskel på kvinders brug af rådgivning. Kvinder, der har ansatte, og som har overtaget en virksomhed, søger ekstern rådgivning i forbindelse med virksomhedens start og drift. Disse kvinders netværk er i højere grad faglige og ligner de faglige netværk, som mange mænd har etableret.

3.4 Kvinders iværksætterkultur

Flere af de iværksætterkvinder, der er interviewet i undersøgelsen oplever, at der er en positiv holdning til det at være selvstændig – det er prestigefyldt at have en virksomhed.

Begrebet ”iværksætter” har derimod ikke den samme positive klang. Der er ikke i samme grad prestige i at være iværksætter, hvilket hænger sammen med, at mange mennesker forbinder det at være iværksætter med etableringsydelsen.¹¹

Iværksætterkvinderne er generelt skeptiske over for økonomisk støtte. Flere iværksætterkvinder udtaler i interviewet, at man som iværksætter skal have rygrad, vilje og robusthed. Virksomhedsstarten kan hurtigt blive en økonomisk og personlig tragedie for den iværksætter, der ikke har de rette forudsætninger. Det kan økonomisk støtte ikke ændre på. Politiske initiativer bør ikke motivere kvinder, der ikke har viljen og evnen til at blive iværksættere.

Iværksætterkvinderne oplever ofte stor sympati for deres virksomhedsidé fra omgivelserne, men ikke at der er store forventninger til, hvad de kan drive det til. Mange mennesker tror, at iværksætterkvinder, der starter inden for traditionelle kvindefag, primært starter hobbyvirksomheder. Der er for iværksættere som for lønmodtagere ikke meget prestige i de traditionelle kvindefag.

Hvis iværksætterkvinder og virksomheder ejet af kvinder fik større opmærksomhed, end de får i dag, ville der være flere rollemodeller, som kunne motivere voksne kvinder – og unge piger, der måske netop har de forudsætninger i karakter og uddannelse, der skal til.

3.5 Iværksætterkvinder efterspørger initiativer

I undersøgelsen om iværksætterkvinders vilkår, barrierer og muligheder har kvinderne givet forslag til initiativer, som vil kunne gøre det lettere at starte virksomhed.

Det er almindeligt, at iværksætterkvinder særligt efterspørger initiativer vedr. rådgivning, sparring og netværk; uddannelse og kurser; information; synlighed og rollemodeller.

Rådgivning, sparring og netværk

De interviewede kvinder har generelt været utilfredse med kompetencen hos rådgiverne – hvis kvinderne i det hele taget vidste, at der fandtes en mulighed for rådgivning. De har savnet en mere ”kompetent rådgivning” og hjælp til specifikke problemer, der opstår i forskellige trin af virksomhedens udviklingsfaser – særligt med henblik på videreudvikling af virksomheden, fx ændring til selskabsform og anvendelse af IT.

Sparring efterspørges – ikke overraskende – især blandt de kvinder, som satsede på at blive iværksættere, men som på grund af for mange barrierer opgav at få egen virksomhed.

Kvinderne opfatter det som noget særdeles positivt, hvis de kunne henvende sig samme sted for at få information, vejledning og evt. også konkret rådgivning og sparring – samt adgang til relevante, målrettede kurser i forhold til de forskellige faser af virksomhedens udvikling. Og de lægger stor vægt på, at tiden til vejledning, information etc. bliver udnyttet effektivt, så de ikke spilder den sparsomme tid, som er delt mellem virksomhed og familie.

Uddannelse og kurser

Kvinder vurderer uddannelse og kurser som et meget vigtigt fremtidigt indsatsområde i iværksætterpolitikken. De vurderer, at de kunne være kommet lettere gennem etableringsfasen og de første fire år af virksomhedens levetid, hvis de havde haft bedre adgang til relevante, målrettede kurser. De efterspørger nærmest skræddersyede korte kurser om mange forskellige typer af problemstillinger. Det gælder i særlig grad opgradering af faglig uddannelse, finansiering og vækst samt kurser vedrørende personlig udvikling.

Analysen viser også, at kvinderne har et efterslæb i den viden og erfaring, der er nødvendig til benyttelse af IT og Internet. Med tanke på udviklingen på hele dette område vil der være basis for en indsats for kvinderne inden for de nye kommunikationsteknologier – både med henblik på informationssøgning, netværksetablering og handel på Internet.

Information, synlighed og rollemodeller

Kvinderne efterlyser større opmærksomhed og information om iværksættere generelt, men også specielt om iværksætterkvinder. For eksempel mener de, at forskellige rådgivere kunne gøre mere for at motivere og gøre det mere prestigefyldt for kvinder at starte som iværksættere. Flere af kvinderne nævner også det at kåre ”Årets iværksætterkvinde” som noget, der vil skabe positiv opmærksomhed og virke motiverende for andre kvinder, der overvejer at ”tage springet”.

Flere mener, at det manglende kendskab til kvinders virksomheder fastholder stereotypien om, at kvinder primært starter ikke-prestigefyldte virksomheder eller virksomheder på hobbybasis. De foreslår en generel informationskampagne også om den almindelige iværksætterkvinde og hendes virksomhed – ikke kun om fiaskoer og succeser.

De fleste af de interviewede kvinder siger, at de ikke kender meget til de initiativer, som skal forbedre mulighederne for at starte egen virksomhed. De efterspørger mere opmærksomhed omkring de forskellige initiativer, der findes – både på lands- og lokalplan. Overordnet efterlyser de en kampagne med oplysning om, hvordan det er at være iværksætter i dag. De foreslår informationsmateriale og en ”startpakke” med et indhold og i en udformning, der er udviklet til deres målgruppe.

Fodnoter

Udgivet af EFS i september 2000 
Elektronisk version ved J.H. Schultz Grafisk A/S