8. Tilgangen af nye virksomheder europæisk set

Benchmarking af iværksættermiljøet
Det omfattende statistiske datamateriale, der er etableret til belysning af nye virksomheder og iværksættere i Danmark, findes ikke af lignende karakter og omfang i noget andet land. Datamaterialet indeholder oplysninger om nye virksomheder og iværksættere siden starten af 1990'erne. Resultaterne er imidlertid vanskelige at relatere til forholdene i andre lande.

Muligheden for at sammenligne data for de europæiske lande har nemlig båret præg af forskellige definitioner, metoder og datagrundlag. Derfor har de statistiske oplysninger kun kunnet sammenlignes med stor forsigtighed.

I 2000 iværksatte EUROSTAT - EU's statistiske kontor - et stort pilotprojekt med henblik på at indsamle harmoniseret datamateriale om nye virksomheder33.

Selv om der er brugt kræfter på at ensrette landenes metode og definitioner, skal der udvises forsigtighed med hensyn til konklusioner på baggrund af disse allerførste resultater. Af samme grund er kun den relative udvikling sammenholdt og ikke det faktiske niveau. EUROSTAT har ikke lagt skjul på, at der stadig er problemer med sammenligneligheden, og arbejdet med at forbedre denne fortsætter derfor.

Dette kapitel bygger hovedsageligt på det netop offentliggjorte datamateriale i den omtalte artikel.

Opsummering

• Etableringsandelen34 er for de ni betragtede europæiske lande, der indgår i statistikken, på 8,5 pct. i 2000.
• Danmarks etableringsandel på 9 pct. ligger over gennemsnittet.
• I forhold til de øvrige EU-lande har Danmark en høj etableringsandel inden for Forretningsservice mv. og en lav etableringsandel inden for Industrien.
• 90 pct. af de nye virksomheder i Europa har 0-4 ansatte.
• 1,8 millioner job er skabt i de nye virksomheder i 2000.
• Danmark har en lavere overlevelsesrate i forhold til de øvrige betragtede lande.

8.1 Kort om pilotprojektet Business Demography

Formål
Projektets formål er som allerede nævnt at udvikle en metodisk tilgangsvinkel, der er så ensrettet som muligt for samtlige EU-medlemslande.

Der er i appendiks 4 gjort rede for, hvorfor sammenligneligheden stadig er behæftet med relativ stor usikkerhed. Desuden beskrives det, hvordan EUROSTAT's metode afviger fra den, der anvendes i den øvrige del af publikationen.

Landene
I pilotprojektet er der indsamlet data for perioden 1998-2000, og følgende ni lande har medvirket: Belgien, Danmark, Finland, Holland, Italien, Portugal, Spanien, Storbritannien og Sverige.

8.2 Etableringsandel for nye virksomheder

Vækst i de forskellige lande
I 2000 etableres der i de ni lande 1.030.000 nye virksomheder svarende til 8,5 pct. af samtlige aktive virksomheder. Denne etableringsandel dækker over store udsving imellem landene og brancherne. Gennemsnitligt har Danmark, Spanien og Holland stabilt høje etableringsandele på 9-11 pct. I løbet af årene 1998-2000 falder etableringsandelen 2-3 pct. i Italien, Portugal og Finland. For Italien betyder faldet, at etableringsandelen i 2000 er på knap 8 pct., for Portugal på 7,6 pct. og for Finland på 7,7 pct.

Figur 8.1 Etableringsandelen 1998-2000

Anm.: Sammenlægningen af administrative registre i Danmark i 1999 har resulteret i, at antallet af nye virksomheder i året er overvurderet. Udviklingen fra 1999-2000 er derfor forbundet med usikkerhed, og det er ikke muligt at vurdere, om der er tale om en stigning eller et fald i etableringsandelen. Data findes ikke for Belgien 1999 og Holland 1998.

Vækst i de forskellige brancher
Resultaterne er knap så entydige, hvis der kigges på de enkelte brancher. For landene samlet ligger den største etableringsandel inden for brancherne Bygge og anlæg, Pengeinstitutter mv., Forretningsservice mv. og Undervisning. Disse brancher har en stabil etableringsandel på omkring 10 pct. Den laveste etableringsandel ligger inden for de industrielle brancher, der dækker Råstofudvinding, Fremstilling og Forsyning. Her ligger etableringsandelen omkring 6 pct. Til trods for at etableringsandelen i Danmark for den private sektor som helhed ligger over gennemsnittet, er der enkelte brancher, hvor det ikke forholder sig sådan. Figur 8.2 viser Danmark i forhold til gennemsnittet af de ni lande for de enkelte brancher i 2000. Det ses, at Danmark specielt har en høj etableringsandel inden for Forretningsservice mv., der dækker over bl.a. it-konsulentvirksomheder, mens etableringsandelen inden for de industrielle brancher ligger lidt lavere end det europæiske gennemsnit.

Figur 8.2 Danmarks etableringsandel i forhold til den gennemsnitlige etableringsandel i de ni EU-lande i 2000

Ud over etableringsandelen, kan det også være relevant at betragte de enkelte landes etableringshyppighed35. Nedenstående figur 8.3 viser etableringshyppigheden for de ni EU-lande samt den gennemsnitlige etableringshyppighed i 2000.

Når antallet af nye virksomheder relateres til befolkningsstørrelsen - som i figur 8.3, fremkommer et noget mere differentieret mønster. Danmark og Spanien ligger stadig over gennemsnittet, men Holland og Storbritannien ligger nu markant under gennemsnittet. Omvendt etablerer Portugal trods et fald i etableringsandelen relativt mange virksomheder i forhold til befolkningsstørrelse.

Figur 8.3 Etableringshyppigheden 2000 i ni EU-lande

8.3 Størrelsen på nye virksomheder

Virksomhedsstørrelse inden for landene
Over 90 pct. af de nystartede virksomheder i 2000 havde mellem 036 og 4 medarbejdere. Samlet for landene gælder, at de nye virksomheder i 60 pct. af tilfældene ikke har ansatte, mens 35 pct. har 1-4 ansatte.

Specielt er Danmark, Belgien, Finland og Sverige kendetegnet ved en høj koncentration af virksomheder uden ansatte (80-90 pct.). Holland, Spanien og Portugal har en højere andel med 1-4 ansatte (23-35 pct.), mens Storbritannien som det eneste land har flest nye virksomheder med 1-4 ansatte (63 pct.). Dette kan måske henføres til, at momsregistreringsgrænsen i Storbritannien er væsentlig højere end i de øvrige lande (jf. appendiks 4). Der er derfor alt andet lige mange små virksomheder, der ikke bliver registreret, og de, der registreres vil ofte have flere ansatte end i de øvrige lande.

Figur 8.4 Etableringsandel fordelt på størrelse

På grund af metodemæssige forskelle37 er de danske, finske og hollandske tal for antal ansatte lavere end det reelt er tilfældet, hvis tallene bliver opgjort efter samme fremgangsmåde som i de øvrige lande. En anden forklaring er tidspunktet for, hvornår en ny virksomhed registreres. For Danmark, Finland og Storbritannien har momsregistreringstidspunktet indflydelse på, hvornår en virksomhed bliver registreret som ny38. De tre nævnte lande har en momsregistreringsgrænse i 2000 på henholdsvis kr. 20.000, kr. 63.000 og ca. kr. 650.00039. At Danmark har særlig mange små virksomheder kan altså til dels tilskrives, at de registreres ved en meget lille omsætning sammenlignet med fx Storbritannien.

Gennemsnitligt antal ansatte i nye virksomheder
Gennemsnitlig arbejder der i 1998 1,5 ansatte i en nystartet virksomhed. I Danmark er tallet 1,3 ansatte pr. virksomhed, mens nye virksomheder i Spanien og Storbritannien gennemsnitlig beskæftiger henholdsvis 2,1 og 2,3 ansatte pr. virksomhed. Dette kan igen til dels forklares med, hvornår en virksomhed registreres. Figur 8.5 viser antallet af ansatte i virksomhederne fra 1998, der er overlevet frem til 2000.

Figur 8.5 viser endvidere, at der mellem brancherne er stor forskel på de gennemsnitlige beskæftigelsestal. Således arbejder der i gennemsnit godt tre ansatte inden for Sundheds- og velfærdsinstitutionerne mv. og 2,4 inden for Fremstilling, mens Handel mv. og Forretningsservice mv. gennemsnitlig beskæftiger 1,5 ansatte og Pengeinstitutter mv. gennemsnitlig beskæftiger 1,3 ansatte. Det er ikke overraskende, at visse brancher er mere personaletunge end andre. For eksempel vil et privathospital under Sundheds- og velfærdsinstitutionerne mv. fordre flere ansatte for at kunne fungere end en privat finansieringsrådgiver under Pengeinstitutter mv.

Figur 8.5 Det gennemsnitlige antal ansatte fordelt på land og branche i 2000 for 1998-virksomheder

8.4 Overlevelsesrater

Overlevelsesrater
Sandsynligheden for at en ny virksomhed overlever de første tre år varierer imellem landene og brancherne. For syv40 af de ni betragtede lande, er der overlevelsesstatistik for de virksomheder, der blev startet i 1998. For hovedparten af landene overlever godt 70 pct. af virksomhederne frem til 2000. Den højeste overlevelsesandel findes i Sverige, hvor 87,5 pct. af virksomhederne stadig eksisterer i 2000, mens den laveste overlevelsesandel findes i Danmark med 63,3 pct.

For landene samlet har virksomheder inden for Transport mv. samt Fremstilling en overlevelsesrate for de første tre år, der ligger over gennemsnittet, mens virksomheder inden for Handel mv., Hotel og restauration, Pengeinstitutter mv. og Undervisning har en overlevelsesrate, der ligger under gennemsnittet.

Særlig høj overlevelsesrate i Sverige
Tabel 8.1 viser overlevelsesandelen i 2000 for den private sektor samlet og fordelt på fire branchegrupperinger. Det fremgår, at Sverige inden for samtlige brancher har en overlevelsesandel, der ligger noget højere end de øvrige lande, mens Danmark for tre af de fire branchegrupper har den laveste overlevelsesandel. Dette skal ses i sammenhæng med, at Sverige har en særlig lav etableringsandel af nye virksomheder, mens Danmark har en ganske høj etableringsandel.

Jo mindre, jo værre
Med hensyn til overlevelsesandelen er det også interessant at belyse, om virksomhedens størrelse har indflydelse. I perioden fra 1998 til 2000 peger analyserne på, at jo mindre en virksomhed er ved opstart, jo mindre er dens chancer for at overleve de første tre år.

Figur 8.6 viser, at virksomheder med 0 ansatte har en lavere overlevelsesandel end de større virksomheder. For Danmarks vedkommende er det virksomhederne med 5-9 ansatte, der har den højeste overlevelsesrate, som også vist i kapitel 3. I Finland klarer de helt store virksomheder sig bedst, mens de klarer sig dårligst i Storbritannien. Hvis Danmark igen sammenlignes med Sverige, kan det fremhæves, at hvor størrelsen på virksomheden har betydning for overlevelse i Danmark, er det ikke tilfældet i Sverige, hvor samtlige nye virksomheder klarer sig relativt godt uanset størrelse.

Figur 8.6 Overlevelsesraten i 2000 for virksomheder fra 1998

33. "Business Demography in 9 Member States", www.europa.eu.int/comm/eurostat (Statistics in Focus).

34. Antal nye virksomheder i forhold til den samlede virksomhedsbestand.

35. Etableringshyppigheden er antal nye virksomheder i forhold til den erhvervsaktive befolkningsgruppe (16-66 årige).

36. 0 medarbejdere svarer til enkeltmandsvirksomheder, hvor der ikke bliver hævet en fast løn.

37. I Danmark, Finland og Holland svarer beskæftigelsestallene til fuldtidsansatte, mens de øvrige lande tæller antal hoveder.

38. De øvrige seks lande anvender ikke momsregistreringsgrænsen til at registrere nye virksomheder.

39. Beløbene er angivet i danske kroner og beregnet ifølge valutakurser fra Statistisk Tiårsoversigt 2002. I Danmark er momsgrænsen siden 2000 blevet hævet til 50.000 kr.

40. Danmark, Spanien, Italien, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien.

 

Version 1.0 Maj 2002 • © Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Udgivet af Erhvervs- og Boligstyrelsen, http://www.ebst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering