7. Iværksætterne og de nye virksomheders vækst

Det grundlæggende succeskriterium for iværksætteren er, at den nye virksomhed overlever. Spørgsmålet om overlevelse og sammenhængen mellem overlevelse og iværksætterens personlige baggrund blev behandlet i sidste kapitel. Overlevelse kan imidlertid ikke siges at være det ultimative succeskriterium set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Her er det værdi- og jobskabelsen, der er af afgørende betydning.

I det følgende belyses sammenhængen mellem den økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst i de overlevende virksomheder og iværksætternes personlige baggrunde. På baggrund af det omfattende statistiske materiale er der opstillet fire iværksætterprofiler for de overlevende iværksættere i 2000. De fire identificerede grupper af iværksættere adskiller sig fra hinanden ved deres virksomheders udvikling i løbet af de seks år efter etableringen.

Opsummering

• Vækstiværksætternes virksomheder, det vil sige virksomheder med mere end 10 ansatte, vokser mest, nemlig fra en omsætning på gennemsnitlig 1,8 millioner kr. i etableringsåret til 24,5 millioner kr. seks år efter. I den samme periode er beskæftigelsen ligeledes vokset kraftigt, nemlig fra 5,7 til 19,3 ansatte i gennemsnit.
• Den gennemsnitlige omsætning blandt gruppen af iværksættere med maksimalt ni ansatte vokser fra 0,7 millioner kr. i etableringsåret til 1,9 millioner kr. seks år efter. Definitionen af iværksættere med maksimalt ni ansatte betyder, at beskæftigelsen ikke øges i samme omfang som i vækstiværksætternes virksomheder, dog er der en stigning fra 2,2 ansatte til 3,0 ansatte i gennemsnit.
• Blandt heltidsiværksættere uden ansatte er der i sagens natur ingen ansatte i de første seks år, men der sker en fordobling af den gennemsnitlige omsætning, der øges fra 0,2 millioner kr. til 0,5 millioner kr i 2000.
• Aldersprofilen er yngre blandt de overlevende iværksættere med ansatte, det vil sige blandt iværksættere med maksimalt ni ansatte og vækstiværksætterne, og flere har en erhvervsfaglig uddannelse.
• Omvendt gælder det, at der er relativt mange med en videregående uddannelse blandt deltidsiværksætterne og heltidsiværksættere uden ansatte.
• Vækstiværksætterne er generelt i besiddelse af mere erhvervserfaring end de øvrige overlevende iværksættere, da det i denne gruppe er 75 pct., der har mere end 6 års erfaring mod 65-70 pct. i de øvrige grupper.
• Det er kun 12 pct. af deltidsiværksætterne, der er i besiddelse af branchekendskab, mens den tilsvarende andel er 54 pct. blandt vækstiværksætterne.
• Klippekortet er ligeledes mest anvendt blandt vækstiværksætterne, hvor knap 40 pct. har modtaget rådgivning.
• Der er stor forskel på iværksætternes kompetencer og personlige karakteristika grupperne imellem. Vækstiværksætterne besidder de vigtige kompetencer, der har betydning for overlevelsen - det vil sige de har hyppigere branchekendskab og erhvervserfaring - og de har oftere modtaget hjælp via en offentlig iværksætterordning.
• De vigtige overlevelseskompetencer er således også vigtige for iværksætternes vækstpotentiale.

7.1 Iværksætterprofiler og branchefordeling

Der er opstillet fire iværksætterprofiler for de overlevende iværksættere i 2000. Fælles for de fire identificerede typer af iværksættere er, at de har overlevet med deres virksomhed i seks år, efter den blev etableret. Grupperne adskiller sig til gengæld fra hinanden med hensyn til den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i virksomhedernes levetid.

De afgørende kriterier i typologiseringen er, dels om omsætningen er over en vis størrelse, dels om der er ansatte i virksomheden i 2000, det vil sige seks år efter etableringen. Kravet til omsætningen er som i kapitel 3 - det vil sige at omsætningen skal have et omfang, der må forventes at skabe tilstrækkelig indtjening til at iværksætteren kan leve af det.

Det andet - og vigtigste - kriterium er baseret på en antagelse om, at der er en grundlæggende forskel mellem de enkelte iværksættere og deres motiver for virksomhedsstart afhængigt af, om der er ansatte i virksomheden eller ej. Årsagen til at denne forskel anses for helt central er, at arbejdsgiverstatus medfører en række økonomiske, juridiske og administrative forpligtelser.

Deltidsiværksætteren - lavt aktivitetsniveau og uden ansatte
Den første type af iværksættere, der identificeres i undersøgelsen, er "deltidsiværksætteren". Denne gruppe af iværksættere er defineret ved, at omsætningen i deres virksomhed i 2000 er af så beskedent omfang, at de ikke opfylder Danmarks Statistiks krav til aktivitetsniveauet for en heltidsvirksomhed, jf. kapitel 3. Det er endvidere en betingelse, at virksomheden ikke har ansatte i nogen af årene 1994-2000. Betegnelsen dækker over, at aktiviteten i virksomheden er så beskeden, at iværksætteren ikke kan leve af denne indtægt alene.

Heltidsiværksætteren uden ansatte
Den anden type består af iværksættere med et omsætningsniveau i 2000, som gør, at der er tale om en heltidsvirksomhed. Ligesom for deltidsiværksætterne er det endvidere en betingelse, at der ikke har været ansatte i nogen af årene 1994-2000. Denne gruppe betegnes "heltidsiværksættere uden ansatte", hvilket dækker over, at disse iværksættere driver deres virksomhed alene. Det antages, at denne gruppe er karakteriseret mere ved ønsket om "at have fod under eget bord" frem for at prioritere en kraftig vækst af virksomheden. Aktiviteten i virksomheden skal være af et sådant omfang, at iværksætteren kan leve heraf, men på den anden side skal virksomheden ikke vokse sig så stor, at iværksætterens prioritering af selvstændighed trues af fx de administrative byrder, som en arbejdsgiverstatus vil medføre.

Iværksætteren med maksimalt ni ansatte
Den tredje type af iværksættere betegnes "iværksættere med maksimalt ni ansatte". Disse iværksættere er kendetegnet ved, at de har haft ansatte tilknyttet deres virksomhed i løbet af de seks år, og at de har maksimalt ni ansatte i 2000. Iværksætterens virksomhed er for stor til, at iværksætteren kan stå for driften alene. Det må dog antages, at der i denne gruppe findes potentielle vækstiværksættere.

Vækstiværksætteren med mere end 10 ansatte
Den fjerde og sidste gruppe af iværksættere betegnes "vækstiværksættere". Disse iværksættere er karakteriseret ved, at deres virksomhed har mindst ti ansatte i 2000. Dette kriterium er sat så højt31, at det må antages, at vækst- og indtjeningsmotiver er den drivende kraft bag denne type af iværksættere.

Der blev i 1994 etableret 4.375 personligt ejede virksomheder, der fortsat var i drift i 2000. 1.807 af disse virksomheder er drevet af heltidsiværksættere uden ansatte svarende til en andel på 41 pct., jf. figur 7.2. Der er 1.553 iværksættere med maksimalt ni ansatte og 952 deltidsiværksættere. Den sidste gruppe af virksomheder er drevet af blot 63 vækstiværksættere.

Figur 7.2 Overlevende virksomheder fordelt efter type af iværksætter

Deltidsiværksætterne
Virksomheder etableret af deltidsiværksættere er primært koncentreret inden for Engroshandel mv., Detailhandel og Videnservice, hvor 70 pct. af disse virksomheder er aktive, jf. tabel 7.1. Omvendt er der stort set ingen deltidsiværksættere inden for Hotel og restauration og Transport mv., hvor andelen er på mindre end tre pct.

Heltidsiværksætterne uden ansatte
Mere end en fjerdedel af heltidsiværksættere uden ansatte er i Videnservice. Derudover fordeler disse iværksættere sig jævnt over de øvrige brancher - undtagen Hotel og restauration, som er en branche, hvor det ofte er nødvendigt med beskæftigede.

Heltidsiværksætterne med maksimalt 9 ansatte
De iværksættere, der ansætter et mindre antal medarbejdere i løbet af de første år efter etablering, er typisk etableret inden for Bygge og anlæg, Detailhandel, Hotel og restauration og Engroshandel mv.

Vækstiværksættere
Relativt mange vækstiværksættere etablerer virksomhed inden for Industri, Bygge og anlæg, samt Hotel og restauration, mens der etableres relativt få inden for Transport mv. og Videnservice.

Modsat Hotel og restauration er Videnservice en branche med relativt mange virksomheder uden ansatte og dermed kun en mindre andel med ansatte. Det er således kun tre pct. af vækstiværksætterne, der er aktive inden for Videnservice.

Der er relativt mange virksomheder inden for Detailhandel, uanset hvilken gruppe af iværksættere der betragtes. Det skyldes, at antallet af nye virksomheder i Detailhandel udgør ca. 20 pct., jf. kapitel 2, af den samlede nytilgang. Den højeste andel er dog blandt deltidsiværksætterne.

7.2 Iværksætterne og væksten i de nye virksomheder

I det følgende opgøres væksten i omsætning og beskæftigelse for hver af de fire typer af iværksættere.

Den gennemsnitlige omsætning i deltidsiværksætternes virksomheder er i 2000 på 35.000 kr., hvilket er lavt sammenlignet med gennemsnittet blandt samtlige overlevende virksomheder, der omsætter for 1,3 millioner kr., jf. tabel 7.2. Modsat de øvrige grupper af iværksættere falder den gennemsnitlige omsætning i deltidsiværksætternes virksomheder fra etableringsåret til 2000. Det skyldes, at deltidsiværksætterne er identificeret ud fra virksomhedens status i 2000. I gruppen af deltidsiværksættere indgår derfor også virksomheder, der er startet som heltidsvirksomheder, med en større omsætning, men efterfølgende er reduceret til deltidsvirksomheder.

I de tre øvrige grupper af iværksættere stiger den gennemsnitlige omsætning i virksomhederne kraftigt fra 1994 til 2000. Blandt heltidsiværksættere uden ansatte mere end fordobles omsætningen fra 220.000 kr. i 1994 til 504.000 kr. i 2000. Den største vækst i omsætningen findes, ikke overraskende, i vækstiværksætternes virksomheder, hvor omsætningen øges fra 1,8 millioner kr. i 1994 til 24,5 millioner kr. i 2000.

De viste forskelle i væksten understøtter den valgte gruppering af iværksætterne, der bl.a. er et forsøg på at opdele de overlevende iværksættere efter virksomhedernes udvikling i årene efter etablering. Udviklingen i antallet af ansatte blandt iværksættere med maksimalt ni ansatte og vækstiværksætterne understøtter dette, jf. tabel 7.3.

Der var i alt 1.191 ansatte i 1994 i de nye enkeltmandsejede virksomheder, der overlevede frem til 2000, jf. tabel 7.3. I 2000 var antallet af ansatte mere end tre gange så højt, da der i alt var 4.363 ansatte i virksomhederne. I begge år var der tre gange så mange ansatte i de små virksomheder som hos vækstiværksætterne. Vækstiværksætterne omfatter dog et betydeligt mindre antal iværksættere.

Den gennemsnitlige vækstiværksætter mere end tredobler beskæftigelsen
Tabellen viser, at der i 1994 var gennemsnitligt 2,2 ansatte hos iværksættere med maksimalt ni ansatte, hvilket i 2000 er steget til 3,0 ansatte. I vækstiværksætternes virksomheder skabes der langt flere job, da antallet af ansatte her vokser fra et gennemsnit på 5,7 til et gennemsnit på 19,3 ansatte.

I 1994 var der 2 1/2 gang så mange ansatte pr. virksomhed i vækstvirksomhederne som i de mindre virksomheder med maksimalt ni ansatte. I 2000 var der i gennemsnit mere end seks gange så mange.

Vækstiværksætterens virksomheder er vigtige for jobskabelsen
Vækstiværksætternes virksomheder er ikke alene store sammenlignet med de øvrige overlevende virksomheder, men også i erhvervslivet generelt. I 2000 var det kun 4,2 pct. af de eksisterende virksomheder i Danmark, der havde mere end 20 fuldtidsansatte32. De virksomheder, der etableres af vækstiværksætterne, er derfor relativt store virksomheder i dansk erhvervsliv.

7.3 Profil af de overlevende iværksættere

De overlevende iværksættere er opdelt i fire grupper, der afspejler virksomhedernes udvikling i de første seks år efter etablering. Ovenstående opgørelser viste, at der er endog meget store forskelle grupperne imellem vurderet ud fra væksten i virksomhederne. I det følgende undersøges det, om iværksætterne i de fire grupper også adskiller sig fra hinanden med hensyn til personlige karakteristika.

Det er valgt at fokusere på de baggrundsvariabler, som undersøgelserne i de foregående afsnit viste har betydning for iværksætternes overlevelsesmuligheder. Konkret sammenlignes iværksætternes fordeling på aldersgrupper, formue, erhvervsuddannelse, erhvervserfaring og branchekendskab. Endvidere sammenlignes andelen af iværksættere i de forskellige grupper, der har modtaget rådgivning og økonomisk støtte under klippekortordningen.

Figur 7.3 Overlevende iværksættere fordelt på iværksættertype og alder

De overlevende iværksætteres alder
Iværksætterens alder har betydning for virksomhedens overlevelsesmuligheder; Jo ældre iværksætteren er, jo større en andel af virksomhederne overlever de første seks år efter etablering, jf. kapitel 6. Denne sammenhæng forstærkes af, at en række af de kompetencer, der er vigtige for overlevelsesmulighederne, fx erhvervserfaring, formue og uddannelse, afhænger af alderen.

En sammenligning af aldersfordelingen mellem de fire grupper af overlevende iværksættere viser, at aldersprofilen er forskellig for de forskellige typer af iværksættere, jf. figur 7.3. Generelt er en tredjedel af de overlevende iværksættere under 30 år, en tredjedel er mellem 30 og 39 år, mens den sidste tredjedel er 40 år eller mere.

Figur 7.4 Overlevende iværksættere fordelt på iværksættertype og formue

Aldersprofilen blandt deltids- og heltidsiværksættere uden ansatte er markant forskellig fra aldersprofilen blandt iværksættere med maksimalt ni ansatte og vækstiværksættere. I forhold til gennemsnittet er der relativt mange deltids- og heltidsiværksættere uden ansatte, der er 40 år og derover. Blandt iværksættere med maksimalt ni ansatte og vækstiværksættere er der derimod kun henholdsvis 27 pct. og 17 pct. af iværksætterne, der er 40 år eller mere.

Det er med andre ord især de yngre iværksættere, der ansætter medarbejdere inden for de første seks år efter etablering. Det er især tilfældet for vækstiværksætterne.

Formue er en af de vigtigste faktorer set i relation til overlevelse, som vist i kapitel 6. Samlet set er det imidlertid kun relativt få af de overlevende iværksættere, der har formue inden etableringen af virksomheden (19 pct.), mens ca. 39 pct. af iværksættere har en mindre formue og 40 pct. en gæld. Det er kun vækstiværksætteren, der afviger markant fra den samlede fordeling. Der er således 56 pct., der havde gæld inden start af egen virksomhed, jf. figur 7.4. Alligevel er disse virksomheder stadig i drift og er blevet store virksomheder seks år efter.

De overlevende iværksætteres uddannelsesmæssige baggrund
Formel erhvervsuddannelse er en del af iværksætternes forudsætninger for at overleve med deres virksomhed. Sammenhængen er dog ikke entydig, da betydningen af uddannelse er forskellig mellem brancherne, jf. kapitel 6. I Bygge og anlæg og Øvrige serviceerhverv er overlevelsesandelen højere blandt iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse, mens den erhvervsfaglige uddannelse har mindre betydning inden for Detailhandel og Videnservice.

Samlet set er det 33 pct. af de overlevende iværksættere, der er uden erhvervsuddannelse, 45 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse, og 22 pct. har en videregående uddannelse, jf. figur 7.5. Fordelingen på uddannelser varierer en del mellem de forskellige grupper af iværksættere. Deltidsiværksætterne er karakteriseret ved en lige fordeling på de tre kategorier.

Gruppen af vækstiværksættere er omvendt karakteriseret ved relativt mange med en erhvervsfaglig uddannelse (67 pct.), mens kun få har en videregående uddannelse (13 pct.).

Figur 7.5 Overlevende iværksættere fordelt på iværksættertype og erhvervsuddannelse

De to sidste grupper af overlevende iværksættere, nemlig heltidsiværksættere uden ansatte og vækstiværksættere, afviger i mindre grad fra den samlede fordeling. Andelen med en videregående uddannelse blandt iværksættere med maksimalt ni ansatte er dog næsten lige så lav som blandt vækstiværksætterne, da kun 14 pct. af iværksætterne i denne gruppe har en videregående uddannelse.

De overlevende iværksætteres erfaring
Udover formel uddannelse kan iværksætterne være i besiddelse af kompetencer fra en erhvervsmæssig karriere inden start af egen virksomhed. Denne erfaring kan enten være generel, hvilket opgøres som antal års beskæftigelse som lønmodtager, eller specifik hvilket defineres ud fra branchen, hvor iværksætteren var beskæftiget inden start af egen virksomhed. Er branchen den samme som iværksætteren efterfølgende etablerer virksomhed indenfor, siges iværksætteren at være i besiddelse af branchekendskab.

Blandt samtlige overlevende iværksættere har cirka hver tredje mindre end seks års erhvervserfaring inden start af egen virksomhed, mens den resterende del har seks eller flere års erfaring, jf. tabel 7.4. Dette gælder for alle grupper af iværksættere, med undtagelse af vækstiværksætterne, hvor der er relativt mange med seks eller flere års erhvervserfaring. Dette er et interessant resultat, da aldersprofilen er yngre blandt vækstiværksætterne sammenlignet med de øvrige grupper. Vækstiværksætterne er dermed karakteriseret ved at være relativt unge, men med en del års erhvervserfaring.

Vækstiværksætterne skiller sig også ud ved at have den klart højeste andel af iværksættere med branchekendskab, jf. tabel 7.5.

Generelt er det hver fjerde af de overlevende iværksættere, der er i besiddelse af branchekendskab. Denne andel er langt højere blandt vækstiværksætterne, hvor det er 54 pct., der har branchekendskab og langt mindre blandt deltidsiværksætterne, hvor andelen blot er 12 pct. Andelen af iværksættere med branchekendskab er lidt højere end gennemsnittet blandt iværksættere med maksimalt ni ansatte, da 35 pct. af iværksætterne i denne gruppe har branchekendskab. Endelig er andelen med branchekendskab i den største gruppe af overlevende iværksættere, nemlig heltidsiværksættere, uden ansatte stort set som gennemsnittet.

Klippekortordningen
Undersøgelsen af iværksætternes overlevelse viste, at iværksættere, der har modtaget rådgivning under klippekortordningen i 1994, havde en langt højere overlevelsesandel frem til 2000 end iværksættere, der ikke udnyttede denne mulighed. Den statistiske model for overlevelsen, der blev estimeret i kapitel 6, viste således, at udover branchetilhørsforholdet var klippekortet den enkeltfaktor, der havde størst indflydelse på iværksætternes overlevelsesmuligheder.

18 pct. af de overlevende iværksættere har modtaget rådgivning under klippekortordningen, jf. tabel 7.6. Disse andele varierer en del mellem de forskellige grupper af iværksættere. Blandt deltidsiværksætterne er det kun 7 pct., der har modtaget indledende og privat rådgivning. Blandt heltidsiværksættere uden ansatte er det 16 pct., og blandt iværksættere med maksimalt ni ansatte er andelen 25 pct. Endelig findes den højeste andel blandt vækstiværksætterne, hvor det er 29 pct., der har modtaget rådgivning og tilskud under klippekortordningen.

31. Det er kun 8,6 pct. af den samlede firmabestand i 2000, der har 10 fuldtidsansatte eller derover, jf. Generel firmastatistik 2000, Generel Erhvervsstatistik 2002:13 og Statistiske Efterretninger. Tallene er dog ikke fuldt sammenlignelige, da fuldtidsansatte er en omregning af det faktiske antal ansatte.

32. Se fodnote 1 vedrørende ansatte og fuldtidsansatte.

 

Version 1.0 Maj 2002 • © Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Udgivet af Erhvervs- og Boligstyrelsen, http://www.ebst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering