De nye virksomheder - 4. statistiske portræt af iværksættere

6. Iværksætternes overlevelse 1994-2000

For formuleringen og gennemførelsen af en iværksætterpolitik er det relevant, hvis der kan udpeges grupper af iværksættere, der alle har stor overlevelsessandsynlighed og vækst, og som har nogle få udvalgte fællestræk.

I kapitel 3 fremgik det, at de nye virksomheders overlevelse varierer alt efter virksomhedens branche og ejerform. Dette kan skyldes strukturelle og markedsmæssige forskelle brancherne imellem, men kan også skyldes, at iværksætterne bag virksomhederne har forskellig baggrund, som det blev vist i kapitel 5.

I dette kapitel undersøges sammenhængen mellem de nye enkeltmandsvirksomheders overlevelse og vækst i de forskellige brancher og personerne bag virksomhederne. I analysen inddrages de samme baggrundsvariabler, som indgår i de foregående kapitler om iværksætterne. Derudover suppleres med oplysninger om, hvorvidt iværksætterne har modtaget Iværksætter-/Etableringsydelse eller rådgivning under henholdsvis Klippekortordningen eller Gratis Rådgivning.

Opsummering

32 pct. af de iværksættere, som etablerede en enkeltmandsejet virksomhed i 1994, har overlevet frem til 2000.
Flest iværksættere overlever inden for Bygge og anlæg (51 pct.) færrest inden for Detailhandel (21 pct.).
Overlevelsesandelen er lidt højere blandt de mandlige iværksættere (33 pct.) end blandt de kvindelige (29 pct.). Flere mænd end kvinder overlever i Bygge og anlæg og Transport mv. Flere kvinder end mænd overlever i Videnservice, Operationel service og Øvrige serviceerhverv.
Overlevelsesandelen stiger med iværksætterens alder. Således er 40 pct. af iværksættere over 40 år stadig aktive efter seks års virksomhedsdrift, mens andelen for dem under 30 år ligger på 25 pct.
Iværksættere i parforhold (35 pct.) har højere overlevelse end enlige (26 pct.) iværksættere.
Høj formue giver høj overlevelse. 46 pct. af iværksætterne med en formue på over 200.000 kr. har overlevet fra 1994 til 2000. Det gælder kun for 27 pct. af iværksætterne med gæld. Høj bruttoindkomst året før etablering giver også højere overlevelsesandel.
Høj ledighed året før etablering af egen virksomhed giver lavere overlevelse inden for de fleste brancher.
Iværksættere, som har været beskæftiget i den private sektor, har højere overlevelse (36 pct.) end iværksætterne fra den offentlige sektor (27 pct.).
Flest med en erhvervsfaglig uddannelse overlever (38 pct.). Iværksættere med en videregående uddannelse følger lige efter (34 pct.).
Erhvervserfaring og branchekendskab giver væsentligt højere overlevelse.
Brug af iværksætterstøtteordninger som Klippekort medfører højere overlevelse. Blandt de iværksættere, der har fået rådgivning overlever 47 pct. i seks år, mens andelen ligger på 30 pct. for de iværksættere, der ikke har fået rådgivning.
Gratis Rådgivning som har afløst Klippekortordningen i 1998 vidner også om væsentligt højere overlevelsesandele blandt de iværksættere, der har modtaget rådgivning. 75 pct. af iværksætterne fra 1998, der modtog rådgivning, er stadig aktive i 2000, mod 62 pct. af de øvrige iværksættere.

6.1 Iværksætternes overlevelse på brancheniveau

Dette kapitel omhandler iværksætterne, som er startet i 1994, og som stadig er i drift i 2000. Af de 13.827 iværksættere, der startede egen virksomhed i 1994, eksisterer således 4.375 stadig i 2000. Det svarer til en samlet overlevelsesandel på 32 pct. Ser man på de enkelte brancher, er der dog betydelige forskelle i overlevelsen, som svinger mellem 51 pct. inden for Bygge og anlæg til 21 pct. inden for Detailhandel, jf. figur 6.1.

Flest iværksættere har overlevet inden for Bygge og anlæg
Ud over Bygge og anlæg har relativt mange iværksættere også overlevet inden for Øvrige serviceerhverv og Industri, henholdsvis 46 pct. og 41 pct. Efter Detailhandel har brancherne Hotel og restauration samt Operationel service den laveste overlevelsesandel på 28 pct.

Forskellene i overlevelsesandelene kan, som nævnt, skyldes forskellige markedsmæssige forhold, som gør, at det er nemmere at overleve inden for visse brancher frem for andre. Forskellene kan også skyldes, at iværksætternes baggrund og personlige kompetencer er forskellige brancherne imellem. I det følgende undersøges sammenhængen mellem virksomhedernes overlevelse og iværksætternes baggrund for at identificere faktorer, som er afgørende for virksomhedernes overlevelse.

Figur 6.1 Iværksætternes overlevelse fordelt på brancher 1994-2000

6.2 Iværksætternes personlige baggrund

De kvindelige iværksættere har lidt lavere overlevelse end de mandlige
Overlevelsesandelen er lidt højere blandt de mandlige iværksættere end blandt de kvindelige. Seks år efter virksomhederne blev etableret, er 33 pct. af de virksomheder, som blev startet af mænd stadig i drift, mens andelen for kvinder ligger på 29 pct., jf. figur 6.2.

De mandlige og kvindelige iværksætteres overlevelse er dog forskellig afhængig af, hvilken branche virksomheden er etableret i. Mændenes overlevelse er således markant højere inden for Transport mv. og Bygge og anlæg, mens kvinderne har en lidt højere overlevelsesandel inden for Videnservice, Operationel service og Øvrige serviceerhverv.

Figur 6.2 Iværksætternes overlevelse fordelt på køn og brancher 1994-2000

Markant bedre overlevelse blandt de ældre iværksættere
Generelt er der en betydelig forskel i iværksætternes overlevelse fordelt på aldersgrupper, således at overlevelsen stiger med alderen. 40 pct. af iværksætterne over 40 år er stadig aktive seks år efter start, mens andelen for dem under 30 år ligger på 25 pct., jf. figur 6.3.

Alderens betydning for overlevelsen varierer brancherne imellem. Detailhandel er den branche, hvor alderen synes at have størst betydning for overlevelsen. Overlevelsesandelen svinger således fra 14 pct. blandt dem under 30 år til 34 pct. blandt dem over 40 år, en forskel på 20 procentpoint. Inden for Øvrige serviceerhverv synes alderen derimod ikke at have den store betydning. Her er forskellen mellem de yngste og ældste aldersgruppers overlevelse kun 4 procentpoint.

Figur 6.3 Iværksætternes overlevelse fordelt på alder og brancher 1994-2000

Højere overlevelse for iværksættere i parforhold
En opgørelse af overlevelsen fordelt på iværksætternes familiemæssige baggrund viser, at iværksættere, som lever i parforhold, generelt har en højere overlevelsesandel end de enlige iværksættere. 35 pct. af de iværksættere, som lever i parforhold, er stadig i drift seks år efter etablering, mens andelen ligger på 26 pct. blandt de enlige, jf. figur 6.4. Dette billede går igen inden for alle brancher. Den største forskel findes inden for Transport mv., hvor der er en forskel i overlevelsesandelene på 14 procentpoint. Inden for Industrien er forskellen kun på 4 procentpoint, og er dermed den branche, hvor den familiemæssige baggrund synes at have mindst betydning for overlevelsen.

Generelt har det ingen væsentlig betydning for iværksætternes overlevelse, om de har børn under skolealderen eller ej. Der er dog taget udgangspunkt i iværksætternes situation ved etablering af virksomheden, og det fremgår derfor ikke, om der i de efterfølgende år er kommet spædbørn til familien. Dette kan tænkes at have større betydning for virksomhedens overlevelse end børn i familien ved virksomhedens etablering.

Figur 6.4 Iværksætternes overlevelse fordelt på familietype og brancher 1994-2000

Indvandrere har lavere overlevelse end danskere...
Endvidere er betydningen af iværksætternes herkomst blevet undersøgt. 32 pct. af de danske iværksættere har overlevet de første seks år efter etablering. Dette er flere end blandt indvandrerne, hvor 25 pct. stadig er i drift i 2000, jf. figur 6.5.

... men etablerer sig ofte i brancher med lav overlevelse
Billedet er ikke helt så entydigt, når man ser på de enkelte brancher. I den sammenhæng skal man huske, at indvandrerne kun udgør ca. 10 pct. af samtlige iværksættere, og at antallet inden for en række brancher derfor er begrænset. Resultaterne skal derfor tages med et vist forbehold. Indvandrerne er især koncentreret inden for Detailhandel samt Hotel og restauration. Over halvdelen har således startet virksomhed inden for disse to brancher. Dette er samtidig brancher med en relativ lav overlevelsesandel, hvilket er en medvirkende årsag til, at indvandrernes overlevelsesandel samlet set ligger lavere end blandt de danske iværksættere. Inden for Hotel og restauration har indvandrerne lidt højere overlevelsesandele end iværksættere med dansk baggrund.

Figur 6.5 Iværksætternes overlevelse fordelt på herkomst og brancher 1994-2000

En høj formue giver højere overlevelse
Figur 6.6 viser, at iværksætternes formueforhold før start af egen virksomhed har betydning for virksomhedens overlevelsesmuligheder således, at overlevelsen stiger med formuens størrelse. 27 pct. af iværksætterne med gæld er stadig aktive seks år efter start, mens dette gælder for 46 pct. af iværksætterne med en formue på over 200.000 kr.

Formuens størrelse har positiv betydning inden for alle brancher, og ydermere synes en høj formue at give en væsentlig højere overlevelse inden for visse brancher. Bygge og anlæg samt Transport mv. er de brancher, hvor formuen giver de største forskelle i overlevelsen. Her er der knap 30 pcocentpoint forskel på overlevelsen blandt iværksættere med gæld og iværksættere med en formue på over 200.000 kr. Inden for Videnservice og Øvrige serviceerhverv er forskellen betydelig mindre, nemlig omkring 10 procentpoint.

At formuen har stor indflydelse på overlevelsen, kan imidlertid også ses som udtryk for andre karakteristika ved iværksætteren; kompetencer, som gør det muligt at skabe en formue, planlægning i forbindelse med etablering af egen virksomhed og som værn mod manglende indtjening.

Figur 6.6 Iværksætternes overlevelse fordelt på formue og brancher 1994-2000

6.3 Iværksætternes erhvervsmæssige baggrund

I det følgende undersøges iværksætternes erhvervsmæssige baggrund, som den så ud året før start af egen virksomhed. Der ses på, i hvor høj grad iværksætterne har været beskæftiget, hvilken sektor de i givet fald har været beskæftiget i samt på bruttoindkomstens størrelse. Forskellene i den erhvervsmæssige baggrund kan være udtryk for forskellige erhvervsmæssige kompetencer, som kan have indflydelse på overlevelsesmulighederne.Nedenfor opdeles iværksættere efter deres omfang af ledighed året inden etablering af egen virksomhed. De opdeles i tre grupper; iværksættere, som ikke var ledige, dem, som var delvist ledige og endelig iværksættere, som var ledige hele året23.

Figur 6.7 Iværksætternes overlevelse fordelt på ledighed og brancher 1994-2000

Høj ledighed giver lavere overlevelse
Det generelle mønster viser, at der er en tendens til, at overlevelsen falder med stigende ledighed, jf. figur 6.7. Der er dog ikke væsentlig forskel på overlevelsesandelene i de tre grupper, som ligger på henholdsvis 33 pct., 30 pct. og 27 pct. Resultaterne på brancher viser, at iværksættere, som har været fuldt ledige året før, har lavere overlevelse inden for stort set alle brancher. Dette gælder især inden for Bygge og anlæg, Transport mv. og Industri. Brancherne Detailhandel og Hotel og restauration adskiller sig ved, at fuld ledighed giver samme overlevelse som ingen ledighed.

Figur 6.8 Iværksætternes overlevelse fordelt på beskæftigelse og brancher 1994-2000

Højere overlevelse blandt iværksættere fra den private sektor
Iværksættere, som var i beskæftigelse året inden start af egen virksomhed24, er endvidere opdelt efter, hvilken sektor de var ansat i. Den højeste overlevelsesandel findes blandt iværksætterne fra den private sektor, hvor 36 pct. overlever de første seks år efter etablering. Andelen for iværksætterne fra den offentlige sektor er på 27 pct. Denne forskel kan skyldes, at de nye virksomheder pr. definition etableres i den private sektor. Erfaring og kompetencer erhvervet i den offentlige sektor kan derfor være vanskelige at udnytte sammenlignet med erfaringer og kompetencer erhvervet i den private sektor.

Da langt den største del af iværksætterne (80 pct.), som kommer fra beskæftigelse, har været ansat i den private sektor, er antallet fra den offentlige sektor forholdsvis beskedent. Det gælder især, når iværksætterne også fordeles på brancher. Iværksætternes overlevelse fordelt på branche og sektor er derfor behæftet med usikkerhed og skal tages med et vist forbehold.

Positiv sammenhæng mellem bruttoindkomst og overlevelse
Figur 6.9 viser iværksætternes bruttoindkomst året inden etablering af egen virksomhed. Af figuren fremgår det, at iværksætternes overlevelse stiger med bruttoindkomsten. Eneste undtagelse er Øvrige serviceerhverv, hvor billedet ikke er helt entydigt. Indkomsten året før synes især at have betydning for Bygge og anlæg og Transport mv., hvor forskellen på overlevelsen i de laveste og højeste indkomstgrupper er over 30 procent-point.

Figur 6.9 Iværksætternes overlevelse fordelt på bruttoindkomst og brancher 1994-2000

Den positive sammenhæng mellem bruttoindkomsten og overlevelsen kan skyldes forskellige forhold. Personer, som er løst tilknyttet arbejdsmarkedet, vil ofte have en relativ lav indkomst. Som det blev vist tidligere, var overlevelsen lavere blandt iværksættere, som havde været ledige inden start af egen virksomhed end blandt iværksættere, som havde været i beskæftigelse. Derudover er der som regel en sammenhæng mellem aflønning og de ansattes kompetencer. Personer med en relativ høj indkomst må derfor formodes at have erhvervet kompetencer enten i form af uddannelse eller erhvervserfaring. Dette er kompetencer, som kan have en positiv indflydelse på iværksætternes muligheder for overlevelse.

6.4 Iværksætternes kompetencer

I det følgende belyses sammenhængen mellem iværksætternes kompetencer og virksomhedernes overlevelse. Der ses på iværksætternes uddannelsesniveau samt på deres erhvervserfaring og branchekendskab fra tidligere job. Endvidere undersøges det, om rådgivning i forbindelse med etablering af egen virksomhed har en positiv effekt på iværksætternes overlevelse.

Iværksætternes almene uddannelsesniveau er af mindre betydning
Figur 6.10 viser iværksætternes overlevelse opdelt på deres almene uddannelse, som enten er en grundskoleeksamen eller en gymnasial uddannelse. Det fremgår, at iværksætterne med en grundskoleuddannelse tilsyneladende har større mulighed for at overleve end dem med en gymnasial uddannelse. 33 pct. af iværksætterne med en grundskoleuddannelse har således overlevet de første seks år, mens andelen ligger lidt lavere på 28 pct. blandt iværksætterne med en gymnasial uddannelse.

Dette mønster går igen inden for stort set alle brancher. De to eneste undtagelser er Hotel og restauration, hvor en gymnasial uddannelse giver højere overlevelse samt Operationel service, hvor overlevelsesandelen er den samme, uanset hvilken almen uddannelse man har. Forskellene i overlevelsen er størst inden for Bygge og anlæg, hvor hele 52 pct. med en grundskoleuddannelse har klaret de seks første år mod 35 pct. med en gymnasial uddannelse. Inden for Videnservice og Detailhandel findes den mindste forskel i overlevelsen. Her er der 4-5 procentpoint forskel på overlevelsen blandt iværksættere med henholdsvis grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse.

Generelt vil der være en sammenhæng mellem iværksætternes almene uddannelsesniveau og deres erhvervsuddannelse. Typisk vil iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse ikke have taget en gymnasial uddannelse. Iværksættere med en videregående uddannelse vil derimod have taget en gymnasial uddannelse, da det oftest er en forudsætning for en videregående uddannelse.

Figur 6.10 Iværksætternes overlevelse fordelt på almen uddannelse og brancher 1994-2000

Inden for samtlige brancher har iværksættere uden en erhvervsuddannelse den laveste overlevelsessandsynlighed. Inden for de fleste brancher følger overlevelsesmønstret det generelle billede med højest overlevelse blandt iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse. Videnservice og især Hotel og restauration skiller sig dog ud ved, at gruppen med en videregående uddannelse klarer sig bedst. Inden for Detailhandel gør det ingen forskel, om iværksætterne har en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Øvrige serviceerhverv og Bygge og anlæg er de brancher, hvor en erhvervsfaglig uddannelse synes at have størst betydning for overlevelsesmulighederne. Her har knap 60 pct. overlevet de første seks år.

Figur 6.11 Iværksætternes overlevelse fordelt på erhvervsuddannelse og brancher 1994-2000

Undersøgelsen af sammenhængen mellem iværksætternes uddannelse og deres overlevelse bygger alene på den formelle uddannelse, iværksætteren har taget inden start af egen virksomhed. Det betyder, at der ikke tages højde for eventuel efteruddannelse, som inden for visse brancher kan være af stor betydning for iværksætternes overlevelsesmuligheder.

Iværksættere kan altså gennem formel uddannelse forbedre deres virksomheds muligheder for at overleve. Kompetencer erhvervet fra en erhvervsmæssig karriere inden start af egen virksomhed har ligeledes stor betydning for virksomhedernes overlevelse, jf. figur 6.12.

Figur 6.12 Iværksætternes overlevelse fordelt på erhvervserfaring og brancher 1994-2000

Anm.: Erhvervserfaring er defineret som henholdsvis under og over seks års erhvervserfaring.

Erhvervserfaring giver bedre overlevelsesmuligheder
38 pct. af iværksætterne med mere end seks års erhvervserfaring har overlevet de første seks år efter etablering. For iværksætterne med under seks års erhvervserfaring gælder det kun for 23 pct. Erhvervserfaring ses at have betydning for overlevelsen i alle brancher. Den største forskel finder man inden for Bygge og anlæg og Transport mv., hvor der er op til 24 procentpoint forskel på overlevelsen, alt efter om iværksætteren har erhvervserfaring eller ej. Den mindste forskel ses inden for Hotel og restauration samt Detailhandel, hvor forskellen ligger på 6 og 8 procentpoint.

Ud over generel erhvervserfaring bidrager branchekendskab til opbygning af iværksætternes kompetencer og praktiske erfaring. Iværksættere, der året inden etablering var beskæftiget som lønmodtager i den samme branche, som den ny virksomhed etableres i, defineres som iværksættere med branchekendskab. Branchekendskab afspejler derfor iværksætterens kendskab til branchespecifikke forhold, fx til bestemte kundegruppers efterspørgsel.

Figur 6.13 Iværksætternes overlevelse fordelt på branchekendskab og brancher 1994-2000

Ligesom erhvervserfaring er branchekendskab af væsentlig betydning for iværksætternes overlevelse. 47 pct. af iværksætterne med branchekendskab er således stadig i drift efter seks år mod kun 29 pct. af dem uden, jf. figur 6.13. Billedet er det samme inden for alle brancher, men forskellen varierer dog.

Specifik erfaring i form af branchekendskab giver markant bedre overlevelse
Forskellen er størst inden for Øvrige serviceerhverv, hvor der er en forskel i overlevelsen på 23 pct., alt efter om iværksætteren har branchekendskab eller ej. Herefter følger Transport mv. (21 pct.) samt Industri (20 pct.), hvor erhvervserfaring også var af stor betydning. Inden for Hotel og restauration har branchekendskab mindst betydning for overlevelsen, hvilket også var tilfældet med erhvervserfaringen. Hvor erhvervserfaringen havde mindre betydning for overlevelsen inden for Detailhandel, er branchekendskab derimod af væsentlig betydning.

Figur 6.14 Iværksætternes overlevelse fordelt på Iværksætterklippekort og brancher 1994-2000

Iværksætterordninger
For populationen af iværksættere i 1994 er der tilføjet oplysninger om, hvorvidt iværksætterne modtog rådgivning af etableringsvejledere og økonomisk tilskud til indkøb af private rådgivere, uddannelsesforløb o. lign. under den såkaldte Klippekortordning25. Det undersøges om disse ordninger har betydning for iværksætternes overlevelse frem til 2000.

Rådgivning giver bedre overlevelse
Ud af de 13.827 iværksættere, som indgår i undersøgelsen fra 1994, benyttede 2.654 sig af rådgivningen under Klippekortordningen, og heraf fik de 1.626 også økonomisk tilskud til efterfølgende indkøb af privat rådgivning og uddannelse. Af figur 6.14 fremgår det, at der er en klart højere overlevelsesandel blandt iværksættere, der både har modtaget offentlig og privat rådgivning. I denne gruppe er 47 pct. af iværksætterne stadig aktive seks år efter etablering. Blandt de iværksættere, som kun har fået vejledning i forbindelse med formulering af forretningsplanen, er overlevelsesandelen på 36 pct., hvorimod de iværksættere, der ikke har modtaget rådgivning, har en overlevelsesandel på knap 30 pct. Inden for alle brancher gælder det, at iværksættere, der både har modtaget indledende rådgivning og tilskud til indkøb af privat rådgivning og uddannelse, har en højere overlevelse. Forskellen er relativ stor inden for en række af brancherne, men størst inden for Bygge og anlæg og Transport mv. I sidstnævnte branche og i Øvrige serviceerhverv har den indledende rådgivning, hvis den stod alene, imidlertid ikke haft den samme positive indflydelse på virksomhedernes overlevelse som i de andre brancher.

Undersøgelsen viser således, at det har den største effekt på virksomhedens overlevelsessandsynlighed, hvis iværksætterne indkøber professionel, privat rådgivning og uddannelse som supplement til erhvervsvejledernes indledende vejledning og rådgivning.

6.5 Iværksætternes overlevelse 1998-2000

Klippekortordningen blev i efteråret 1997 erstattet af ordningen Gratis Rådgivning før virksomhedsstart. For populationen af iværksættere i 1998 er der tilføjet oplysninger om, hvorvidt iværksætterne modtog Gratis Rådgivning, og det undersøges, om rådgivningen har betydning for iværksætternes overlevelse frem til 2000.

Af de 12.416 iværksættere, som startede virksomhed i 1998, modtog 1.198 Gratis Rådgivning, som i efteråret 1997 afløste Klippekortordningen. Gratis Rådgivning giver, lige som de øvrige ordninger, en højere overlevelsesandel. 75 pct. af iværksætterne, som har modtaget Gratis Rådgivning har således overlevet frem til 2000, mens andelen kun er 62 pct. for de øvrige iværksættere. Forskellen går, som for de øvrige ordninger, igen i samtlige brancher, men er lidt større inden for Bygge og anlæg og Transport mv.

Figur 6.15 Iværksætternes overlevelse fordelt på Gratis Rådgivning og brancher 1998-2000

Anm.: De høje overlevelsesandele i figuren skyldes at virksomhederne kun har været i drift i få år.

Undersøgelsen af de forskellige ordninger viser, at det tilsyneladende er muligt at forbedre iværksætternes overlevelsesmuligheder gennem rådgivning og uddannelse. Den højere overlevelsesandel selv efter seks år blandt iværksættere, som har modtaget rådgivning eller støtte under en af ovennævnte ordninger, kan skyldes, at iværksættere, der vælger at modtage rådgivning, i forvejen besidder flere kompetencer end iværksættere, der ikke udnytter denne mulighed. Nedenfor vil den isolerede effekt af de enkelte kendetegn, herunder rådgivning, blive belyst.

6.6 En statistisk model for iværksætternes overlevelse

Overlevelse afhænger af flere faktorer
Hidtil har iværksætternes overlevelse været beskrevet dels ud fra branchetilhørsforhold dels ud fra en lang række personlige karakteristika. Det er dog ikke muligt ud fra disse analyser umiddelbart at vurdere den isolerede betydning af de enkelte kendetegn eller adskille eventuelle samvarierende faktorer. Fx er alder og erhvervserfaring variabler, der kan tænkes at være indbyrdes afhængige. Ældre iværksættere vil have højere overlevelse i kraft af deres større erhvervserfaring.

Logistisk regression
Der findes imidlertid en statistisk model - den såkaldte logistiske regressionsmodel - som kan beregne hvilke variabler, der har signifikant betydning for, om en virksomhed overlever eller ej.

Hver variabel, der skal indgå i estimatet, sættes til den værdi eller kategori, der i de hidtidige analyser har givet den laveste overlevelsesrate. Fx sættes variablen familietype til "Enlig", derefter beregnes effekten fra variablen som forholdet mellem sandsynlighederne. Det vil sige sandsynligheden for, at iværksætteren overlever, hvis vedkommende er i et parforhold i forhold til sandsynligheden for at overleve, hvis iværksætteren er enlig.

Der estimeres på grundlag af de iværksættere, der etablerede nye virksomheder i 1994, og som har overlevet frem til 2000.

Fremgangsmåde
Først estimerer modellen på samtlige variabler og fjerner gradvist de variabler, som ingen forklaringskraft har26. De variabler, som er tilbage og dermed ifølge modellen har signifikant effekt på overlevelsen, er listet i boks 6.1 - med den kategori, der har den laveste sandsynlighed for overlevelse.

Boks 6.1 Udgangspunktet

under 30 år
enlig
ikke modtaget tilskud til rådgivning
uden beskæftigelse i november året før (derfor ingen sektortilhørsforhold)
gæld (uden formue)
ikke tilmeldt Klippekortordningen
uden kompetencegivende erhvervsuddannelse
under 6 års erhvervserfaring
uden branchekendskab
virksomheden etableret inden for Detailhandel.

I næste trin kvantificeres de betydende variabler i forhold til udgangspunktet. I appendiks 3 findes modellens estimater samt tal for den opstillede models evne til at forklare overlevelsen. På basis af modellens resultater er de standardiserede marginale variabeleffekter regnet ud i forhold til "udgangspunktet", jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1 Marginale effekter på iværksætternes overlevelse

		Marginaleffekt

		Pct.

	Konstant	8

Familietype	Enlig
	Parforhold	1

Klippekortordningen	Uden Klippekort
	Rådgivning under Klippekort	4
	Tilskud og rådgivning under Klippekort	8

Erhvervserfaring	Under 6 års erfaring
	Over 6 års erfaring	3

Branchekendskab	Uden branchekendskab
	Med branchekendskab	5

Branche	Industri	8
	Bygge og anlæg	12
	Engroshandel mv.	3
	Detailhandel
	Hotel og restauration	3
	Transport mv.	7
	Videnservice	12
	Operationel service	4
	Øvrige serviceerhverv	4

Alder	Under 30 år
	30-39 år	2
	40 (+) år	3

Uddannelse	Ingen erhvervsuddannelse
	Erhvervsfaglig uddannelse	3
	Videregående uddannelse	2

Sektor	Ingen beskæftigelse
	Offentlig ansat	0
	Privat ansat	2
Formue	Gæld
	Formue under 200.000 kr.	3
	Formue over 200.000 kr.	6

Besidder man således de egenskaber og kendetegn som "udgangspunktet" er sat til - vil ens overlevelsessandsynlighed være otte pct. Det er lavt sammenlignet med den samlede overlevelsesandel på 32 pct., men dog ikke overraskende, idet variablerne netop ikke er tildelt de karakteristika, der forbedrer iværksætternes muligheder for at overleve med deres nystartede virksomhed. Hvis man ændrer på én egenskab - fx har modtaget rådgivning i Klippekortordningen, men derudover har alle "udgangspunktets" egenskaber, stiger overlevelsen med otte procentpoint fra de 8 pct. til 16 pct. Af tabellen kan kun aflæses sådanne marginale ændringer.

Iværksætterens valg af branche er afgørende for overlevelsen, men formue, branchekendskab og Klippekort er faktorer, der også har indflydelse på overlevelsessandsynligheden.

Iværksætterens valg af branche er afgørende for overlevelsen
En iværksætter inden for enten Videnservice eller Bygge og anlæg har en marginal overlevelsessandsynlighed, der er 12 procentpoint højere end en iværksætter inden for Detailhandel. Branchevalget er den mest afgørende faktor for overlevelsen. Dette gælder også, når der tages højde for forskelle i iværksætternes karakteristika på tværs af de enkelte brancher.

Iværksætterens formue forbedrer overlevelsen markant
En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, er det, der har næststørst betydning for iværksætternes overlevelse. Effekten af at have en formue på over 200.000 kr. i forhold til at have gæld er på 6 procentpoint.

- det samme gælder branchekendskab
Forskellen i overlevelsessandsynlighed for en person med og uden branchekendskab er 5 procentpoint. Branchekendskab har også i de tidligere iværksætterundersøgelser vist sig at have markant indflydelse på overlevelsen. Det er med andre ord yderst vigtigt for en iværksætters succes, at starte den nye virksomhed inden for en branche, som vedkommende i forvejen har kendskab til.

Klippekortordningen
Iværksættere, der har anvendt den offentlige iværksætterordning - Klippekortordningen - hvad enten det drejer sig om rådgivning eller rådgivning med supplerende tilskud til privat rådgivning - har henholdsvis 4 og 8 procentpoint højere overlevelsessandsynlighed, end personer der ikke har.27

Både alder og erhvervserfaring har betydning
I afsnit 6.2 blev det vist, at både alder og erhvervserfaring hører til blandt de personvariabler, der i alle brancher har betydning for iværksætternes overlevelse. Men den almindelige beskrivende statistik kan kun belyse en dimension og kan dermed ikke afgøre, om effekten skal tilskrives den ene eller den anden variabel. Erhvervserfaring "udbygges" som nævnt med alderen, og derfor kan de to variabler ikke umiddelbart adskilles.

Modellen har i dag fundet signifikant forklaringsevne fra både alder og erhvervserfaring. Forskellen mellem de yngste og ældste iværksættergruppers overlevelse er 3 pct.point, jf. tabel 6.1. Effekten fra erhvervserfaring på overlevelsen er på 3 procentpoint. At effekten fra de to variabler ikke er større, kan skyldes at flere af de andre betydende variable afhænger af alderen - fx formue og uddannelse. Hvis der er en sådan korrelation imellem de forklarende variabler, bliver de estimerede effekter mindre.

De øvrige faktorer af mindre betydning
For de øvrige faktorer, der er inkluderet i forklaringsmodellen til iværksætternes overlevelse, er betydningen for overlevelsen signifikant, men begrænset.

Køn og herkomst
Det er værd at bemærke, at modellen ikke finder signifikant betydning af iværksætterens køn. Det vil sige, at mandlige og kvindelige iværksættere har lige stor sandsynlighed for at overleve, når der tages højde for de andre baggrundseffekter. Når kvinderne i figur 6.2 har en lavere overlevelsesandel, skyldes dette således ikke deres køn, men andre faktorer herunder den branche de vælger at etablere virksomhed i. Det samme gælder iværksætternes herkomst, så indvandrere og danskere har samme overlevelsessandsynlighed.

Samlede effekt
Iværksættere, som modsat "udgangspunktet", har alle de kendetegn, som giver højst overlevelse, har en beregnet overlevelsessandsynlighed på 86 pct. Hvis man fjerner iværksætterordningerne falder denne overlevelsessandsynlighed til 75 pct.28

For formuleringen af en iværksætterpolitik og for kreditoranalyser mv. er det interessant, hvis der kan udpeges en gruppe af iværksættere, der alle har en stor overlevelsessandsynlighed, og som har nogle få udvalgte fællestræk.

Det er på grundlag af de udpegede signifikante karakteristika muligt at finde netop de iværksættere, der efter al sandsynlighed vil få succes med deres nyetablerede virksomhed. "Superoverlevere" defineres som gruppen af iværksættere med formue og branchekendskab.29

375 "superoverlevere"
En sådan "superoverlevers" teoretiske overlevelsessandsynlighed er høj, nemlig 62 pct.30 Der var 375 af disse "superoverlevere" i 1994. 226 af disse potentielle "superoverlevere" har overlevet frem til 2000, hvilket er en overlevelse på 60 pct. Til sammenligning var overlevelsesprocenten for samtlige iværksættere, der etablerede virksomhed i 1994, på 32 pct.

"Superoverlevere" kan identificeres før starten af den nye virksomhed
Fordelen ved at operere med denne gruppe af succesfulde iværksættere (set i forhold til overlevelse) er, at de kan identificeres, før den potentielle iværksætter starter sin virksomhed, og dermed vil de kunne anvendes som et praktisk værktøj i iværksætterpolitikken. Der er imidlertid så få af iværksætterne, der har en høj formue inden etableringen, jf. kapitel 4, at kombinationen af kravet om formue og branchekendskab giver en forholdsvis lille gruppe. Der er således kun fem pct. af de overlevende virksomheder fra 1994, der er "superoverlevere".

23. Fuldt ledige er defineret som iværksættere, som var ledige mere end halvdelen af året, og/eller som fik kontanthjælp i mere end halvdelen af året. Delvist ledige er personer, som var ledige i mindre end halvdelen af året.

24. Det var 9.652 personer.

25. Klippekortordningen blev introduceret i 1994, og blev i efteråret 1997 erstattet af ordningen Gratis Rådgivning før virksomhedsstart. Klippekortordningen gav personer, der ønskede at starte egen virksomhed, tilskud til rådgivning og uddannelse i etableringsfasen. Ordningen kan inddeles i to forløb: I første fase kunne iværksætteren i samarbejde med en etableringsvejleder udarbejde en forretningsplan. Godkendelse af forretningsplanen var forudsætningen for at få tilskud til anden fase i rådgivningsforløbet, der gav mulighed for at modtage 70 pct. tilskud op til en samlet grænse på 30.000 kr. i forbindelse med forskellige privat udbudte rådgivnings- eller uddannelsesaktiviteter. Iværksætterne kunne, hvis de var tilmeldt Klippekortordningen og var ledige, ansøge om Iværksætter- eller etableringsydelse i de første tre år af etableringsfasen.

26. På et 0,1 procents signifikansniveau.

27. Der er ligeledes foretaget et første foreløbigt estimat på de overlevende virksomheder fra 1998 for at se effekten af ordningen med Gratis rådgivning. Resultatet heraf viser, at der er en signifikant effekt fra ordningen. Iværksættere, der har modtaget Gratis rådgivning i 1998, har således 13 pct. større sandsynlighed for at overleve end dem, der ikke har modtaget rådgivningen.

28. Disse beregnede overlevelsessandsynligheder kan ikke ses af tabellen.

29. Klippekortordningen har også stor effekt på overlevelsen, men da ordningen er nedlagt, bruges den ikke her til at karakterisere "Superoverleveren".