3. Overlevelsen og væksten i de nye virksomheder fra 1994
I dette kapitel undersøges det, hvordan de nye virksomheder udvikler sig i årene efter etableringen både med hensyn til overlevelse13 og med hensyn til deres bidrag til beskæftigelse og vækst. Selv om etablering af ny virksomhed og efterfølgende overlevelse i sig selv er et succeskriterium, er det derudover væsentligt at kende til overlevelseshyppighed og udviklingsforløb for de nye virksomheder. Det muliggør efterfølgende identifikation af vækstpotentialer.
Hovedparten af analyserne i kapitlet er på virksomheder, der er startet i 1994 og overlevet til 2000. I en vis udstrækning vil analyserne endvidere inddrage virksomheder startet i 1990 og 1998.
I kapitlet analyseres udelukkende virksomhederne - inkl. selskaberne - og deres overlevelse. I kapitel 6 vil der være fokus på overlevelse og vækst i enkeltmandsvirksomhederne, da det for disse tillige er muligt at inddrage oplysninger om personen bag virksomheden i analyserne.
Opsummering
- Flest virksomheder ophører i de første to år efter etableringen - uanset startår og konjunkturer.
- For virksomheder, der fortsat er aktive 3-4 år efter etableringen, er andelen, der årligt ophører, nogenlunde den samme uanset branchetilhørsforhold. Samtidig stabiliseres antallet af overlevende virksomheder gradvist - idet en stadig mindre andel ophører.
- Efter seks år er der 33 pct. af de virksomheder der blev etableret tilbage. Overlevelseshyppigheden dækker over store variationer på tværs af størrelse og ejerform.
- Nye virksomheder inden for Bygge og anlæg har en højere overlevelsesandel end virksomheder i de øvrige brancher.
- Aktieselskaberne og anpartsselskaberne har en bedre overlevelse og højere vækst end andre ejerformer.
- Virksomheder, som fra startåret har en vis grad af aktivitet (heltidsvirksomheder), har en højere overlevelsesgrad.
- Virksomheder med 5-9 ansatte i etableringsåret har størst overlevelsesgrad.
- Virksomheder etableret i 1990, som var præget af lavkonjunktur, har haft en lavere omsætnings- og beskæftigelsesvækst efter etableringen end virksomheder, der blev startet i 1994 under højkonjunktur.
- Stigningen i beskæftigelsen i de overlevende virksomheder skyldes dels, at flere virksomheder får ansatte, dels at virksomheder med ansatte får flere ansatte.
3.1 Deltids- eller heltidsvirksomhed
Definition
En del af de nye virksomheder er så små,
at de må betragtes som en deltidsaktivitet for ejeren. De
er ofte etableret som en bibeskæftigelse ved siden af et lønmodtagerjob,
enten fordi de endnu ikke skaber nok indtjening, eller fordi der
blot er tale om en momsregistrering af en hobby-/deltidsaktivitet
for ejeren. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem heltids-
og deltidsvirksomheder, da virksomhederne er startet med forskelligt
formål, hvilket har betydning for virksomhedernes overlevelsesevne.
Inddelingen foretages indirekte og med udgangspunkt i virksomhedens aktivitetsniveau. Til dette formål anvendes Danmarks Statistiks principper for en erhvervsøkonomisk bagatelgrænse.14
60 pct. er heltidsvirksomheder
Af de nyetablerede virksomheder i 1994 er 40 pct. etableret som
deltidsvirksomheder, jf. figur 3.1. Der er imidlertid stor forskel
på fordelingen mellem heltids- og deltidsvirksomheder i brancherne.
I Detailhandel og Engroshandel mv. etableres således de fleste
virksomheder som deltidsvirksomheder - nemlig henholdsvis
58 pct. og 53 pct. Omvendt er det kun 8 pct. af de nye virksomheder
inden for Hotel og restauration, som startes som deltidsvirksomheder.
| Figur 3.1 Nye virksomheder i 1994 fordelt på branchegrupper og heltids-/deltidsvirksomheder |
 |
3.2 De nye virksomheders overlevelse
Flest virksomheder ophører i løbet af de
første to år
Overlevelseskurverne for hver af de tre grupper af virksomheder,
startet i henholdsvis 1990, 1994 og 1998, viser, at der sker en
forholdsvis hurtig nedgang i antallet af virksomheder i de første
to år - antallet reduceres således med ca. 40
pct., jf. figur 3.2. Herefter knækker kurven, og der er en
stadig mindre andel af virksomhederne, der falder fra. Kurverne
synes at nærme sig et niveau med en overlevelse på lang
sigt på 20-25 pct. af det oprindelige antal nye virksomheder.
| Figur 3.2 Overlevelsesandele for nye virksomheder 1990-2000, 1994-2000 og 1998-2000 |
 |
Anm.: Bl.a. på grund af skift i branchekoden er der stor usikkerhed ved at sammenkæde oplysningerne fra 1990 til og med 1993 for 1990-virksomhederne.
Virksomhedernes overlevelse er ikke konjunkturfølsom
Tilsyneladende er udviklingen i overlevelsen ikke konjunkturfølsom.
De tre kurver udvikler sig stort set ens. Det kunne forventes, at
virksomhederne, der blev startet i 1990, som var et lavkonjunkturår,
ville være lukket hurtigere igen end virksomheder, der er
startet i 1994. Nedgangen i antallet af 1994-virksomheder synes
tværtimod at ske en anelse hurtigere end 1990-virksomhederne.
Det kan ses af, at antallet af 1990-virksomheder er reduceret til
40 pct. efter fem år - mens det tager 4 1/2 år
for 1994-virksomhederne. I 1994 startede, som vist i kapitel 2,
flere virksomheder15, men
forskellen i antallet er væk efter tre år, hvor både
1990-virksomhederne og 1994-virksomhederne er reduceret til henholdsvis
8.070 og 8.096.
Flest heltidsvirksomheder overlever
Heltidsvirksomhederne klarer sig væsentligt bedre end deltidsvirksomhederne,
jf. figur 3.3. Kun 18 pct. af deltidsvirksomhederne, som startede
i 1994, er fortsat aktive i 2000, mens det for heltidsvirksomhederne
drejer sig om 43 pct. Det er i løbet af de første
to år, at de mange deltidsvirksomheder ophører. I 1996
er 45 pct. af deltidsvirksomhederne stadig aktive, mens det er 76
pct. af heltidsvirksomhederne.
| Figur 3.3 1994-virksomhedernes overlevelse |
 |
Udviklingen i deltidsvirksomhederne stemmer godt overens med hypotesen om, at en del af virksomhederne bliver etableret på grund af en momsregistrering af hobby-/delaktiviteter, som kan være af midlertidig karakter. Omvendt kan det også skyldes, at de virksomheder, hvor det ikke lykkes for ejeren at skabe en fuldtidsindtægt, bliver lukket igen, når de første par år er gået.
Heltids- deltidsvirksomheder
Der er altså langt flere heltids- end deltidsvirksomheder
i drift seks år efter etableringen. I 2000 er aktiviteten
i nogle af heltidsvirksomhederne dog så lav, at virksomheden
ikke længere kan karakteriseres som værende en heltidsvirksomhed,
jf. figur 3.4. Der er 5.080 virksomheder, som blev etableret i 1994,
og som stadig er i drift i 2000. Af dem er omsætningen i de
480 så lav i 2000, at virksomheden må betegnes som værende
en deltidsvirksomhed. Omvendt er der 474 deltidsvirksomheder, der
i løbet af de seks år øger deres omsætning
så meget, at virksomheden i 2000 er at regne som heltidsvirksomhed.
| Figur 3.4 Overlevende 1994-virksomheder i 2000 fordelt efter type i start- og slutår |
 |
Af de 3.995 virksomheder, der i 1994 er etableret som heltidsvirksomheder, er de 3.515 stadig heltidsvirksomheder i 2000. Af de 1.085 deltidsvirksomheder i 1994 er 611 fortsat deltidsvirksomhed i 2000. Der er med andre ord relativt flere af deltidsvirksomhederne, der vokser til heltidsvirksomheder (44 pct.) end der er heltidsvirksomheder, der reduceres til deltidsvirksomheder (12 pct.)
| Tabel 3.1 Overlevelse fordelt på virksomhedsstørrelse 1994-2000 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Virksomheder med 5-9 ansatte klarer sig bedst
Af tabel 3.1 kan det ses, at de virksomheder, der har en beskæftigelse
på 5-9 ansatte i etableringsåret har den største
overlevelsesgrad, idet næsten 60 pct. fortsat er i drift efter
de første seks år. Modsat har de små virksomheder
uden ansatte kun en overlevelse på godt 30 pct. Da der er
relativt få helt store virksomheder, vil selv små ændringer
i antallet af overlevende virksomheder slå markant igennem.
Overlevelsesandelene i virksomhederne med over ti ansatte skal derfor
tages med et vist forbehold. Der er i 1994 kun 73 virksomheder i
denne størrelsesgruppe blandt de overlevende.
Der er store forskelle på virksomhedernes overlevelse, alt efter hvilken branche de startes i.
Samlet set er det virksomhederne i Bygge og anlæg, der har den højeste overlevelse, mens Detailhandel står for den laveste andel, jf. figur 3.5.
| Figur 3.5 Overlevelsesandele i Bygge og anlæg, Detailhandel og i alt, 1994-2000 |
 |
Højest overlevelsesgrad inden for Bygge og anlæg
Blandt heltidsvirksomhederne findes den højeste overlevelsesandel
også inden for Bygge og anlæg samt Industri
og Øvrige serviceerhverv, hvor godt halvdelen af
de nystartede virksomheder i 1994 stadig er aktive i 2000, jf. figur
3.6. Færrest heltidsvirksomheder har overlevet inden for Hotel
og restauration, hvor kun 30 pct. af virksomhederne er aktive
seks år efter etablering.
Det er også Bygge og anlæg, Industri samt Øvrige serviceerhverv, der udviser store overlevelsesandele inden for deltidsvirksomhederne. Lige efter følger dog Videnservice og Engroshandel mv. med overlevelsesandele på 21 pct. og 20 pct. Derimod er det kun henholdsvis 11 pct. af virksomhederne inden for Detailhandel og 13 pct. inden for Transport mv., som har overlevet frem til 2000.
| Figur 3.6 Overlevelsesandele 1994-2000 fordelt efter branche |
 |
| Tabel 3.2 Overlevelsesandele 1994-2000 fordelt på branchegrupper | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
De første år er afgørende for branchernes overlevelse
Det er især de første år efter etableringen,
der er afgørende for overlevelsesandelen i de forskellige
brancher, jf. tabel 3.2. Andelen af virksomheder, der er ophørt
efter de to første år, svinger således fra 46
pct. inden for Detailhandel til 24 pct. inden for Øvrige
serviceerhverv. De senere år er andelen af virksomheder,
der ophører, nogenlunde ensartet brancherne imellem.
Ud over virksomhedens brancheplacering har ejerformen betydning for virksomhedens overlevelse.
Selskaber har højere overlevelse end enkeltmandsvirksomheder
Af de i alt 9.322 heltidsvirksomheder fra 1994 er 1.052 startet
som aktie- eller anpartsselskaber, 8.086 som enkeltmandsvirksomheder
og de resterende 184 som kommanditselskaber, andelsselskaber med
mere. Aktie- og anpartsselskaberne synes at klare sig bedre end
de virksomheder, som er startet som enkeltmandsvirksomheder. 55
pct. af aktie- og anpartsselskaberne er således stadig aktive
i 2000, mens det kun drejer sig om 42 pct. blandt enkeltmandsvirksomhederne,
jf. tabel 3.3. Selskabernes højere overlevelsesandel kan
skyldes, at virksomhederne generelt råder over mere egenkapital
end enkeltmandsvirksomhederne, hvilket kan forbedre overlevelsesmulighederne.
| Tabel 3.3 Heltidsvirksomhedernes overlevelse 1994-2000 fordelt efter ejerform | ||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
Af de deltidsvirksomheder, der blev startet i 1994, er 98 pct. enkeltmandsvirksomheder. Det er således ikke interessant at se på deltidsvirksomhedernes overlevelse fordelt på ejerform.
Sammenfattende kan det altså konkluderes, at overlevelsesforløbene er forskellige alt efter, om virksomheden er en heltids- eller deltidsvirksomhed, efter hvilken branche virksomheden er etableret i, og afhængigt af om virksomheden er etableret med en personlig ejer eller i selskabsform. Derimod synes konjunkturen i etableringsåret ikke at have betydning for de nye virksomheders overlevelse. Således gennemløber nye virksomheder inden for samme branche stort set ens overlevelsesforløb - uanset startår.
3.3 Væksten i de nye virksomheder
I et samfundsøkonomisk perspektiv er det ikke kun interessant hvor mange af de nye virksomheder, der overlever, men også hvordan de overlevende virksomheder klarer sig. I det følgende belyses den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling i de virksomheder, som startede i 1994, og som stadig er i drift i 2000.
Begrænset omsætning i deltidsvirksomhederne
Den samlede omsætning i de nye deltidsvirksomheder er beskeden
og udgør i 1994 med 33 millioner kr. kun 1 pct. af de overlevende
virksomheders samlede omsætning. Frem til 2000 stiger deltidsvirksomhedernes
omsætning til 635 millioner kr., hvilket giver en lidt større
andel af de overlevende virksomheders omsætning - nemlig
6 pct. Selv om de overlevende deltidsvirksomheders gennemsnitlige
omsætning stiger procentuelt meget, jf. tabel 3.4, er både
udgangspunktet (31.000 kr.) og slutpunktet (585.000 kr.) relativt
lavt og understreger deltidsvirksomhedernes beskedne økonomiske
betydning.
| Tabel 3.4 De nye virksomheders gennemsnitlige omsætning (1.000 kr.). Overlevende virksomheder 1994-2000 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
De overlevende heltidsvirksomheders omsætning stiger fra 731.000 kr. pr. virksomhed i 1994 til 2,5 millioner kr. i 2000. Stigningen er størst i de første år efter etableringen.
Industrien har størst omsætning...
Bag disse overordnede tal gemmer der sig store forskelle mellem
brancherne. Af tabel 3.5 kan det ses, at den gennemsnitlige
omsætning i Industrien stiger med 530 pct. I 2000 er det den
branche, der har de største virksomheder målt ved omsætning.16
... Operationel service den laveste
I den anden ende af skalaen finder man Operationel service
og Øvrige serviceerhverv. I begge brancher er der
en meget lav gennemsnitlig omsætning i alle årene. Hotel
og restauration har den højeste gennemsnitlige omsætning
i 1994, men den stiger kun med 71 pct. Det betyder at Hotel
og restauration ender med en gennemsnitlig omsætning
i den lavere ende.
| Tabel 3.5 Overlevende virksomheder 1994-2000, antal og gennemsnitlig omsætning fordelt på branchegrupper | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Som vist i afsnit 3.2 er virksomhedernes overlevelse relativt uafhængigt af konjunkturerne, men der er store forskelle i overlevelsesandelen brancherne imellem. Det er endvidere undersøgt, om væksten i de overlevende virksomheder også er uafhængig af konjunkturerne i etableringsåret.
Samme vækst i omsætningen for overlevende virksomheder
fra henholdsvis 1994 og 1998...
Af figur 3.7 kan det ses, at den gennemsnitlige omsætning
i de overlevende virksomheder fra henholdsvis 1994 og 1998 har samme
stigningstakst i de første to år efter start -
det vil sige henholdsvis i perioden 1994-1996 og 1998-2000. Hertil
kommer, at omsætningen stiger kraftigt i disse to grupper
af virksomheder.
Allerede tre år efter etableringen er omsætningen fordoblet for virksomheder, der blev startet i 1994. I det sidste år sker oven i købet et skift i retning mod endnu højere vækst.
... men lavere for virksomhederne fra 1990
Derimod ligger omsætningsudviklingen for de overlevende virksomheder
fra 1990 væsentlig under de virksomheder, der blev etableret
i henholdsvis 1994 og 1998. Desuden stagnerer omsætningsvæksten
for overlevende virksomheder fra 1990 i de sidste år.
For hovedparten af brancherne gælder det på tilsvarende måde, at udviklingen for 1990-virksomhederne har været svagere end for 1994-virksomhederne.
| Figur 3.7 Udviklingen i omsætningen i forhold til etableringsår |
 |
Anm.: Bl.a. på grund af skift i branchekoden er der stor usikkerhed ved at sammenkæde oplysningerne fra 1990 til og med 1993 for 1990-virksomhederne. 1990-virksomhedernes vækst i de første tre år er derfor ikke aftegnet i figuren.
Udviklingen i omsætningen er konjunkturfølsom
Omsætningsvæksten for de overlevende virksomheder synes
således at udvise konjunkturfølsomhed, idet væksten
udvikler sig meget forskelligt afhængig af konjunkturerne
i udgangspunktet. Da 1990 var et år præget af lavkonjunktur
- i modsætning til både 1994 og 1998 - er
det nærliggende at konkludere, at væksten i de nye virksomheder
påvirkes heraf.17
Konjunkturpåvirkningen kan også ses af tabellerne 3.5 og 3.6. Her er beregnet det antal år, der går, før branchen har fordoblet sin omsætning. I stort set alle brancher opnås fordoblingen væsentligt tidligere i de overlevende virksomheder fra 1994 end i virksomhederne fra 1990. En enkelt branche opnår slet ikke fordoblingen - uanset startår - nemlig Hotel og restauration.
Nye virksomheder inden for Videnservice, startet i 1990, er 10 år om at fordoble deres omsætning. Det tyder på, at vækstbetingelserne er blevet bedre for Videnservice set i lyset af, at virksomheder fra 1994 er 3 1/2 år om at fordoble omsætningen.
| Tabel 3.6 Overlevende virksomheder 1990-2000, antal og gennemsnitlig omsætning (1.000 kr.), fordelt på branchegrupper. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Høj omsætningsvækst i Bygge og anlæg
Sammenligner man de enkelte brancher, er der betydelige forskelle
i omsætningsudviklingen. Bygge og anlæg er
den eneste branche, som har relativt høje stigninger i den
gennemsnitlige omsætning gennem hele perioden. Både
Industri og Videnservice har en relativ lav vækst
i omsætningen det første år, hvorefter væksten
stiger. De sidste år stagnerer væksten dog og er ligefrem
faldende for Industriens vedkommende, jf. figur 3.8.
| Figur 3.8 Vækst i de overlevende virksomheders gennemsnitlige omsætning 1993-2000, udvalgte brancher |
 |
Anm.: Bl.a. på grund af skift i branchekoden er der stor usikkerhed ved at sammenkæde oplysningerne fra 1990 til og med 1993 for 1990-virksomhederne.
Høj omsætningsvækst i selskaberne
Den gennemsnitlige omsætning ligger i 1994 lavere i de virksomheder,
som er etableret som enkeltmandsvirksomheder end i aktie- og anpartsselskaberne,
jf. figur 3.9. I 1994 ligger omsætningen i de overlevende
enkeltmandsvirksomheder således på 394.000 kr. i gennemsnit,
mens den i aktie- og anpartsselskaberne er næsten fem gange
større, nemlig 1,9 millioner kr. I årene efter etablering
stiger aktie- og anpartsselskabernes omsætning endvidere betydeligt
mere end enkeltmandsvirksomhedernes. Aktie- og anpartsselskabernes
gennemsnitlige omsætning er i 2000 firedoblet og steget til
7,9 millioner kr., mens enkeltmandsvirksomhedernes omsætning
ligger på 1 millioner kr. og er steget godt to en halv gang.
| Figur 3.9 Udvikling i de nye virksomheders gennemsnitlige omsætning fordelt på ejerform. Overlevende virksomheder 1994-2000 |
 |
| Tabel 3.7 Antal ansatte i de overlevende 1994-virksomheder | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Knap 8.000 ansatte efter seks år
I 1994 er der i alt 2.576 ansatte i de nyetablerede virksomheder,
som fortsat er i drift i 2000. I forhold til antallet af virksomheder
i de forskellige brancher tegner der sig et billede, som ligner
det, der gør sig gældende for de nye virksomheder i
2000, jf. kapitel 2. Der er således relativt mange ansatte
inden for Industri samt Hotel og restauration
og omvendt relativt få ansatte inden for Videnservice,
Operationel service og Øvrige serviceerhverv.
Fra 1994 til 2000 er antallet af ansatte i de overlevende virksomheder steget godt 200 pct. til 7.863 ansatte. De største stigninger ses inden for Engroshandel mv. samt inden for Transport mv., hvor antal ansatte er firedoblet fra 1994 til 2000.
Vækst i beskæftigelse
Væksten i beskæftigelsen er ligesom omsætningen
påvirket af konjunkturerne i startåret. Af tabel 3.7
og 3.8 kan det således ses, at 1994-virksomhederne opnår
en fordobling i beskæftigelsen i løbet af færre
år end 1990-virksomhederne.
| Tabel 3.8 Antal ansatte i de overlevende 1990-virksomheder i 1993 og 2000 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Anm.: Bl.a. på grund af skift i branchekoden er der stor usikkerhed ved at sammenkæde oplysningerne fra 1990 til og med 1993 for 1990-virksomhederne.
Antal ansatte i de overlevende 1990-virksomheder er steget fra 3.622 i 1993 til 6.046 i 2000, i alt med 67 pct., jf. tabel 3.8. Beskæftigelsen er steget mest inden for Operationel service, hvor antal ansatte er steget 241 pct. Den laveste stigning findes inden for Videnservice med en vækst på kun 17 pct.
Der findes imidlertid mange virksomheder, som ingen ansatte har. Hvis man derfor udelukkende fokuserer på de virksomheder, der har ansatte, kan man af tabel 3.9 se, at ud af de virksomheder, som startede i 1994 og stadig var i drift i 2000, havde 16 pct. ansatte i 1994.
| Tabel 3.9 Andel af virksomheder med ansatte i 1994 og 2000 blandt de overlevende virksomheder 1994-2000 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hotel og restauration har flest virksomheder med ansatte
Andelen er næsten fordoblet frem til 2000, hvor knap en tredjedel
af virksomhederne har ansatte. Der bliver med andre ord dobbelt
så mange virksomheder, der har ansatte i løbet
af de seks år. Hotel og restauration er den branche,
hvor der er flest virksomheder med ansatte. Det gælder både
i 1994, hvor arbejdsgiverne udgør 40 pct. og i 2000, hvor
andelen er steget til 52 pct. Et resultat, som helt er i tråd
med det, der gælder for de nye virksomheder i 2000, jf. kapitel
2.
Den laveste andel af arbejdsgivere i både 1994 og 2000 står Videnservice og Operationel service for med henholdsvis 8 pct. og 9 pct. i 1994 og 16 pct. og 22 pct. i 2000. Især Transport mv. og Bygge og anlæg oplever relativt høje stigninger i andelen af arbejdsgivere.
Stigningen i antal ansatte kan både skyldes, at et stigende antal virksomheder får ansatte - som det er tilfældet her - men også at virksomheder med ansatte får flere ansatte. Det er derfor også relevant at se på, hvor mange ansatte der i gennemsnit er på virksomheder med ansatte, og hvordan antallet af ansatte udvikler sig.
Virksomheder med ansatte får generelt flere ansatte
I gennemsnit beskæftiger de nye virksomheder med ansatte 3,2
ansatte i 1994, hvilket stiger til 5,1 i 2000. Af figur 3.10 kan
det ses, at det generelle billede er, at virksomheder med ansatte
får flere ansatte. Den eneste undtagelse er Industri, hvor
udviklingen vender i 1997, hvorefter der sker et fald.
| Figur 3.10 Antal ansatte pr. arbejdsgiver i overlevende virksomheder 1994-2000 |
 |
Når det drejer sig om virksomhederne fra 1990, er andelen af virksomheder med ansatte blandt de overlevende virksomheder generelt kun steget lidt fra 29 pct. i 1993 til 32 pct. i 2000, jf. tabel 3.10. Inden for enkelte brancher, som fx Transport mv. er der dog en relativt stor stigning i andelen af arbejdsgivere.
Det gennemsnitlige antal ansatte stiger samlet set fra 3,9 i 1993 til 5,8 ansatte pr. arbejdsgiver i 2000.
| Tabel 3.10 Andel virksomheder med ansatte i 1990 og 2000 samt antal ansatte pr. arbejdsgiver i overlevende virksomheder 1990-2000 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Anm.: Bl.a. på grund af skift i branchekoden er der stor usikkerhed ved at sammenkæde oplysningerne fra 1990 til og med 1993 for 1990-virksomhederne.
Høj beskæftigelsesvækst i Operationel
service
Den største stigning er sket inden for Operationel service
fra 4,0 til 10,4 ansatte. Som det fremgår ovenfor er Operationel
service samtidig den branche, som har haft den største
relative stigning i antallet af ansatte. Denne meget store stigning
i beskæftigelsen i Operationel service kan hænge
sammen med Hjemmeserviceordningen, som blev startet som en forsøgsordning
i 1994 og blev gjort permanent i 1997. Hjemmeserviceordningen giver
private husholdninger mulighed for at få tilskud til køb
af rengøringsydelser.
| Figur 3.11 Udviklingen i antal ansatte i 1990-virksomhederne pr. arbejdsgiver inden for rengøringsbranchen |
 |
Anm.: Bl.a. på grund af skift i branchekoden er der stor usikkerhed ved at sammenkæde oplysningerne fra 1990 til og med 1993 for 1990-virksomhederne.
13. Se appendiks 1 for en definition af overlevelse.
14. Det indebærer, at virksomhederne karakteriseres som værende heltidsvirksomheder, hvis deres årlige omsætning er af et omfang, der antages at kunne give en indtjening af en vis størrelse. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche. Bagatelgrænsen er derfor beregnet for de enkelte brancher i 111-grupperingen af DB93.
15. I 1990 blev der startet 14.226 nye virksomheder. I 1994 var det 15.499.
16. Udvikling i omsætningen kan udover aktivitetsforøgelse fx også skyldes forskellige prisstigninger i brancherne. Da køb indgår i omsætningen og købets størrelse varierer betydeligt mellem brancherne, vil der inden for fx Engroshandel ofte være større omsætning end inden for fx Videnservice.
17. En anden forklaring kan være en positiv effekt af de politiske tiltag, der er iværksat i 1990'erne med henblik på at forbedre iværksættermiljøet. Her tænkes fx på Klippekortordningen og Iværksætter-/Etableringsydelsen.
