2. Tilgang af nye virksomheder 1990-2000

Dette kapitel beskriver den årlige tilgang af nye virksomheder i perioden 1990-2000. De nye virksomheder fordeles på brancher og ejerformer samt sættes i forhold til den eksisterende bestand af virksomheder. Virksomhedernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning beskrives ud fra virksomhedernes omsætning og antal ansatte.

Endvidere beskrives de nye virksomheder ud fra de såkaldte ressourceområder, det vil sige indbyrdes sammenhængende erhvervsområder.

Endelig belyses de regionale forskelle i tilgangen af nye virksomheder på amter. Bl.a. vurderes tilgangen i forhold til den eksisterende virksomhedsbestand og indbyggertallet i de enkelte amter.

Opsummering

• Flest virksomheder etableres inden for Videnservice7 (29 pct.), som har udgjort en stigende andel af de nye virksomheder de seneste år. Dette skyldes især den kraftige stigning i antallet af it-konsulentvirksomheder.
• Samtidig med at antallet af nye virksomheder inden for Videnservice stiger, stagnerer antallet inden for Industrien. Dette kan ses som et tegn på skiftet fra industrisamfund til vidensamfund.
• De nye virksomheder inden for Videnservice udgør 19 pct. af virksomhedsbestanden i branchen. Dette er den højeste etableringsandel, som især skyldes mange nye it-konsulentvirksomheder. Etableringsandelen for samtlige nye virksomheder ligger på 11 pct.
• Langt de fleste nye virksomheder (82 pct.) startes som enkeltmandsvirksomheder. Aktieselskaberne og anpartsselskaberne har dog fået øget betydning blandt de nye virksomheder og udgør i 2000 18 pct. af samtlige nye virksomheder mod 7 pct. i 1992.
• Hotel og restauration er den branche, hvor andelen af virksomheder med ansatte er størst, (36 pct.). Sammen med Industri og Operationel service8 har Hotel og restauration flest ansatte pr. arbejdsgiver og flest større virksomheder (>10 ansatte). Det er dog Videnservice, som antalsmæssigt skaber flest job i 2000.
• Sat i forhold til antal eksisterende virksomheder og befolkningstallet etableres det største antal virksomheder i hovedstadsområdet. Især ligger Københavns og Frederiksberg Kommuner i front.
• Tilgangen af nye virksomheder synes at være afhængig af konjunkturerne, således at flere starter egen virksomhed under højkonjunktur. Samtidig klarer de nye virksomheder sig økonomisk bedre under en højkonjunktur.

2.1 De nye virksomheders fordeling på brancher

173.600 nye virksomheder fra 1990 til 2000
I perioden 1990-2000 er der i alt etableret 173.600 nye virksomheder i Danmark, hvilket svarer til en gennemsnitlig tilgang på 15.780 virksomheder årligt. 1990 er det år, hvor der er etableret færrest nye virksomheder nemlig 14.226, jf. tabel 2.1. Det højeste antal nye virksomheder i perioden er på 18.640 og er etableret i 2000. Antallet af nye virksomheder varierer en del mellem årene. Siden 1995 har antallet af nyetableringer dog været stort set stigende.

Tabel 2.1 Antal nyetablerede virksomheder 1990-2000 fordelt på branche9

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000   antal nyetablerede virksomheder I alt 14.226 15.821 15.875 14.663 15.499 14.276 14.626 16.163 16.063 17.734 18.640   Pct I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Industri 9,0 8,5 8,6 7,5 6,8 6,2 6,5 6,4 6,3 5,8 6,0 Bygge og anlæg 7,2 8,2 7,0 7,1 7,8 8,7 9,8 11,4 11,8 12,2 13,0 Engroshandel mv. 15,9 19,4 17,6 17,0 14,6 14,5 13,0 13,0 11,3 11,0 10,0 Detailhandel 19,6 16,3 20,0 22,4 22,6 21,1 20,5 20,3 19,3 17,8 16,6 Hotel og restauration 5,9 5,7 6,3 5,8 7,1 6,3 6,5 7,0 6,7 7,1 5,7 Transport mv. 4,2 4,3 3,6 4,1 5,2 5,7 5,5 4,7 5,3 4,7 4,3 Videnservice 17,5 18,7 25,1 22,2 20,1 20,5 21,5 22,8 24,1 25,0 29,0 Operationel service 11,6 10,7 3,9 6,2 8,7 10,1 9,2 6,9 7,6 7,9 6,7 Øvrige serviceerhverv 9,1 8,1 8,1 7,8 6,9 6,9 7,5 7,4 7,7 8,4 8,6

De fleste nye virksomheder etableres som enkelmandsfirmaer
Fire ud af fem nyetablerede virksomheder blev i 2000 etableret som enkeltmandsfirmaer, jf. tabel 2.2. Enkeltmandsfirmaer har i hele perioden været den dominerende ejerform blandt de nye virksomheder. Set over årrækken 1990-2000 er der dog tale om en udvikling, hvor flere nye virksomheder er blevet etableret i selskabsform, primært som aktie- eller anpartsselskaber. I 2000 udgør virksomheder, som er etableret i selskabsform 18 pct. af de nyetablerede virksomheder mod 6-7 pct. i perioden 1992-1995. Det skal bemærkes, at ved etablering af et selskab er der krav om en kapital af en vis størrelse, hvilket gør det vanskeligere at starte egen virksomhed i selskabsform.

Tabel 2.2 Antal nyetablerede virksomheder 1990-2000 fordelt på ejerform

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000   Pct I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enkeltmandsfirmaer og I/S 98,0 85,4 91,6 91,7 91,2 91,7 88,6 84,8 85,4 83,5 81,6 A/S og ApS 1,9 13,3 7,2 6,4 7,3 6,5 10,1 12,7 12,9 15,1 17,7 Øvrige selskaber 0,1 1,3 1,2 1,9 1,5 1,8 1,3 2,5 1,7 1,4 0,8

Anm.: Den kraftige stigning i A/S og ApS fra 1990-1991 skyldes, at kapitalkravene ved start af selskaber blev skærpede. I 1991 skete der derfor en "hamstring" af selskaber.

Figur 2.1 Antal nyetablerede virksomheder 2000 fordelt på ejerforhold og branche

Inden for branchegrupperne varierer de nye virksomheders ejerformer, jf. figur 2.1. Inden for Industri og Engroshandel mv.10 samt Videnservice finder man i 2000 de fleste virksomheder, som er etableret i selskabsform, henholdsvis 22 pct., 27 pct. og 22 pct. Operationel service er den branche, hvor enkeltmandsfirmaerne er mest dominerende med 94 pct. af de nyetablerede virksomheder i 2000.

Figur 2.2 Andel af selskaber blandt nystartede virksomheder i 1992 og 2000 fordelt på brancher

Flere og flere nye virksomheder etableres i selskabsform
Det gælder inden for alle brancher, at andelen af nye virksomheder, som er startet som aktie- eller anpartsselskab, er vokset fra 1992 til 2000. Den største stigning findes inden for Videnservice, som er vokset fra 5 pct. i 1992 til 22 pct. i 2000, jf. figur 2.2.

Flere nye virksomheder inden for videnservice
I løbet af de sidste år er der sket et gradvist skift hen imod vidensamfundet. Denne tendens slår også igennem, når man ser på andelen af nye virksomheder inden for de forskellige branchegrupper. Andelen af nye virksomheder inden for Videnservice har svinget i den første del af perioden, men er fra 1994 og frem steget jævnt til at udgøre 29 pct. af samtlige nystartede virksomheder. Videnservice er dermed den branche, hvor der etableres flest nye virksomheder i 2000, jf. tabel 2.1.

Andelen af nyetablerede virksomheder inden for Industri er samtidig faldet fra at udgøre 9 pct. af samtlige nye virksomheder i 1990 til 6 pct. i 2000. Inden for Engroshandel mv. og Detailhandel er andelen af nye virksomheder ligeledes faldet til at udgøre henholdsvis 10 pct. og 17 pct. af samtlige nye virksomheder.

Især mange nye virksomheder inden for it-konsulentvirksomhed
Stigningen i antallet af nye virksomheder inden for Videnservice skyldes især udviklingen inden for it-konsulentvirksomhed. Frem til 1995 har antallet af nye virksomheder inden for denne branche ligget nogenlunde konstant på omkring 800 nyetableringer årligt. Herefter er antallet steget jævnt og er i 2000 steget til ca. 2.400 nye it-konsulentvirksomheder, jf. figur 2.3. De nye virksomheder inden for it-konsulentvirksomhed udgør i 2000 44 pct. af samtlige nyetableringer inden for Videnservice mod kun 30 pct. i 1990.

Figur 2.3 Tilgang af nye virksomheder inden for Videnservice 1990-2000

Det skal bemærkes, at den stagnation, som har præget it-erhvervene siden 2001, ikke afspejles i tallene.

De seneste år er der også etableret mange nye virksomheder
inden for Byggeri og anlæg
Tabel 2.1 viser endvidere, at tilgangen af nye virksomheder inden for Bygge og anlæg udgør en stort set konstant andel af den samlede nytilgang af virksomheder fra 1990-1993 på omkring 7 pct. Herefter stiger andelen frem til 2000, hvor de nye virksomheder inden for Bygge og anlæg udgør 13 pct. Bygge og anlæg er traditionelt en branche, som er følsom over for konjunkturudsving, og tilgangen af nye virksomheder inden for denne branche synes også at være påvirket af konjunkturerne i perioden med lavkonjunktur/stagnation fra 1990-1993 og efterfølgende højkonjunktur.

Etableringen af nye virksomheder følger stort set konjunkturerne
Det er i det hele taget interessant at se på, om der er en sammenhæng mellem konjunkturerne og etablering af nye virksomheder samt, hvordan de klarer sig i etableringsåret. Figur 2.4 viser sammenhængen mellem konjunkturerne og udviklingen i antal nye virksomheder og deres omsætning. Som nævnt har årene fra 1990-1993 været præget af lavkonjunktur, hvilket viser sig ved et stort set uændret bruttonationalprodukt i faste priser samt en stigning i ledigheden. I den efterfølgende periode var økonomien inde i en højkonjunktur med stigende bruttonationalprodukt og faldende ledighed.

Antallet af nye virksomheder synes til dels at følge konjunkturerne således, at antallet af nye virksomheder stiger i økonomiske vækstperioder. Billedet er dog ikke nær så entydigt i perioder med lavkonjunktur. Omsætningen i de nye virksomheder synes ligeledes at følge konjunkturerne med faldende omsætning i nedgangsperioden og stigende omsætning under højkonjunkturen.

Figur 2.4 Udviklingen i BNP (1995-priser), ledighed, antal nye virksomheder og de nye virksomheders gennemsnitlige omsætning 1990-2000

De nye virksomheder udgør 11 pct. af samtlige virksomheder...
Etableringsandelen angiver, hvor stor en andel de nye virksomheder udgør af den eksisterende virksomhedsbestand og giver et indtryk af dynamikken i erhvervslivet. Figur 2.5 viser forskellene i etableringsandelen i de enkelte brancher i 200011. Det fremgår, at de nye virksomheder udgør 11 pct. af samtlige eksisterende virksomheder i 2000. Denne andel dækker over betydelige forskelle brancherne imellem.

...men 19 pct. inden for Videnservice
Videnservice har den højeste etableringsandel. De nye virksomheder inden for denne branche udgør i 2000 således 19 pct. af virksomhedsbestanden. Etableringsandelen ligger ligeledes højt inden for Operationel service og Detailhandel, hvor de nye virksomheder udgør 14 pct. og 12 pct. af branchens virksomheder. Den laveste etableringsandel findes inden for Industri med 6 pct. Den høje etableringsandel inden for Videnservice kan især tilskrives it-konsulentvirksomhed, hvor etableringsandelen ligger på 36 pct.

Figur 2.5 Nye virksomheders andel af den samlede virksomhedsbestand fordelt på branche (etableringsandel) i 2000

 

2.2 Aktiviteten i de nye virksomheder

De nye virksomheders betydning for dynamikken i erhvervslivet kan ikke vurderes alene på baggrund af antallet af virksomheder. Det er også nødvendigt at undersøge deres beskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning i etableringsåret.

Kun 15 pct. af de nye virksomheder har ansatte
Langt fra alle de nye virksomheder har ansatte i etableringsåret. I 2000 er det kun 2.837 af de i alt 18.640 nye virksomheder, hvilket svarer til 15 pct. Andelen af nye virksomheder med ansatte har været svingende i perioden 1990-1994, men har fra 1995 (9,6 pct.) og frem været jævnt stigende.

Antalsmæssigt er der flest virksomheder med ansatte inden for Videnservice, Bygge og anlæg, Detailhandel samt Hotel og restauration, som tilsammen har 1.895 virksomheder med ansatte, jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3 Antal nye virksomheder og ansatte fordelt på størrelsesgrupper og ansatte

Antal virksomheder Antal ansatte i virksomheder   Med 0 ansatte Med 1-9 ansatte Med 10+ ansatte I alt Med 0 ansatte Med 1-9 ansatte Med 10+ ansatte I alt   antal virksomheder antal ansatte I alt 15.803 2.704 133 18.640 0 6.972 2.192 9.164 Industri 910 198 19 1.127 0 619 287 906 Bygge og anlæg 1.991 427 13 2.431 0 1.135 176 1.311 Engroshandel mv. 1.581 283 7 1.871 0 618 137 755 Detailhandel 2.671 401 15 3.087 0 1.039 261 1.300 Hotel og restauration 689 346 34 1.069 0 958 495 1.453 Transport mv. 686 113 7 806 0 239 121 360 Videnservice 4.744 640 19 5.403 0 1.620 306 1.926 Operationel service 1.123 110 10 1.243 0 264 271 535 Øvrige serviceerhverv 1.407 186 9 1.602 0 480 138 618

Figur 2.6 Andel af nye virksomheder med ansatte 2000 fordelt på branche

Mange virksomheder med ansatte inden for Hotel og restauration
Ser man på, hvor stor en andel af virksomhederne, der har ansatte inden for de enkelte brancher, findes den største andel inden for Hotel og restauration. Her har omkring en tredjedel af de nyetablerede virksomheder i 2000 ansatte, jf. figur 2.6. Herefter er der et spring ned til Industri og Bygge og anlæg, hvor henholdsvis 19 pct. og 18 pct. af virksomhederne har ansatte i startåret. I bunden ligger Operationel service. Her har knapt 10 pct. af virksomhederne ansatte i startåret. Dette billede er stort set uændret i hele perioden fra 1990-2000.

Figur 2.7 Antal ansatte pr. arbejdsgiver fordelt på branche 2000

Forskellene mellem de enkelte brancher skyldes sandsynligvis forskelle i branchernes betingelser for at drive forretning, herunder strukturelle forskelle. Inden for Videnservice vil det fx ofte være muligt for ejerne at drive forretningen alene, mens det inden for Hotel og restauration, Industri samt Bygge og anlæg ofte vil kræve arbejdskraft ud over ejeren selv.

Da størstedelen af de nye virksomheder ikke har ansatte, er det kun virksomheder med ansatte, som indgår i den efterfølgende beskrivelse af virksomhedernes beskæftigelse.

De største virksomheder med ansatte etableres
inden for Operationel service og Industri
De 2.837 nyetablerede virksomheder med ansatte i 2000 havde tilsammen 9.164 ansatte, hvilket svarer til 3,2 ansatte pr. virksomhed, jf. figur 2.7. De største virksomheder findes i 2000 inden for Operationel service med gennemsnitlig 4,5 ansatte pr. virksomhed. Herefter følger Industri og Hotel og restauration med henholdsvis 4,2 og 3,8 ansatte. De mindste virksomheder findes inden for Engroshandel mv. samt Videnservice, hvor virksomhederne med ansatte i gennemsnit har 2,6 og 2,9 ansatte i 2000.

Figur 2.8 Andel af nye virksomheder med ti ansatte og derover ud af samtlige nye virksomheder med ansatte 2000

Forskellene i antal ansatte pr. arbejdsgiver afspejler forskelle i størrelsen på virksomhederne i de enkelte brancher. Figur 2.8 viser, at der blandt de nye virksomheder med ansatte kun er få, som har mere end ni ansatte. Totalt set drejer det sig kun om små 5 pct. Industri, Hotel og restauration samt Operationel service udskiller sig ud ved, at mellem 9 og 10 pct. af arbejdsgiverne i disse brancher har 10 eller flere ansatte i 2000. Disse tre brancher er samtidig de brancher, som har det højeste antal ansatte pr. arbejdsgiver.

Operationel service synes således at være en branche, som består af to typer af nye virksomheder. Én stor gruppe virksomheder, som ikke har ansatte, og en mindre gruppe af virksomheder, som har relativt mange ansatte.

Tabel 2.4 Antal ansatte ultimo november i de nye virksomheder 1990-2000

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000   Antal ansatte I alt 4.943 6.113 5.824 4.113 4.858 4.034 4.771 6.694 6.017 7.570 9.164 Industri 552 950 892 518 701 544 504 668 732 777 906 Bygge og anlæg 391 798 742 692 686 582 669 1.233 1.078 1.111 1.311 Engroshandel mv. 835 1.092 699 431 453 376 407 651 540 572 755 Detailhandel 1.238 678 980 638 688 670 648 875 912 1.102 1.300 Hotel og restauration 1.119 796 1.232 830 973 871 1.112 1.294 1.042 1.486 1.453 Transport mv. 76 198 125 93 216 184 183 503 373 305 360 Videnservice 256 723 689 539 413 333 621 797 750 1.268 1.926 Operationel service 221 484 176 164 324 249 339 337 277 470 535 Øvrige serviceerhverv 255 394 289 208 404 225 288 336 313 479 618

Flest job inden for Videnservice i 2000
Flest job er skabt inden for Videnservice i 2000. Antallet af job er samtidig steget syv en halv gang fra 1990 i denne branche, hvilket er den største stigning blandt samtlige brancher, jf. tabel 2.4. Hotel og restauration skaber det næst største antal job (1.453) og branchens antal ansatte i de nye virksomheder har ligget relativt højt gennem hele perioden. Beskæftigelsen i Bygge og anlæg ligger ligeledes højt på 1.311 ansatte i 2000 og er lige som Videnservice steget kraftigt med tre en halv gang fra 1990-2000. Transport mv., Operationel service samt Øvrige serviceerhverv har gennem hele perioden skabt det laveste antal job.

Figur 2.9 Branchernes andel af ansatte og omsætning i de nye virksomheder 2000

De nye virksomheders samlede årlige omsætning er i 2000 på 8,8 milliarder kr. Videnservice (19,3 pct.), Bygge og anlæg (16,3 pct.) og Detailhandel (19,6 pct.) står for de største andele af den samlede omsætning. Disse brancher står også for en stor jobskabelse. Hotel og restauration skiller sig ud, ved at branchen står for en relativ stor andel af jobskabelsen (15,9 pct.), men af en langt mindre del af omsætningen (9,3 pct.) i de nye virksomheder. Omvendt står Engroshandel mv. for 14,4 pct. af de nye virksomheders omsætning, men kun 8,2 pct. af deres ansatte, jf. figur 2.9.

Tabel 2.5 Gennemsnitlig omsætning (1.000 kr.) i de nye virksomheder 1990-2000, årets priser

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000   Årets priser i 1.000 kr. I alt 419 361 325 310 360 343 366 477 462 494 470 Industri 316 495 316 352 504 441 400 625 568 559 555 Bygge og anlæg 327 415 477 434 520 508 524 671 650 617 589 Engroshandel mv. 704 680 507 448 512 471 512 672 655 651 675 Detailhandel 561 273 361 290 328 360 348 463 507 542 557 Hotel og restauration 546 427 534 529 615 596 629 689 612 719 765 Transport mv. 255 312 256 339 391 338 400 603 501 680 486 Videnservice 418 219 151 187 214 185 245 294 307 360 313 Operationel service 108 127 138 139 126 138 163 176 188 203 272 Øvrige serviceerhverv 180 188 219 214 255 267 266 309 290 336 300

De nye virksomheders omsætning er i gennemsnit 470.000 kr.
Tabel 2.5 viser branchernes gennemsnitlige omsætning i de nye virksomheder i perioden 1990-2000. I 2000 er den gennemsnitlige omsætning for samtlige nye virksomheder 470.000 kr.

De største nye virksomheder, opgjort ud fra den gennemsnitlige omsætning, findes i 2000 inden for Hotel og restauration (765.000 kr.) og Engroshandel mv. (675.000 kr.), mens de mindste virksomheder findes inden for Operationel service (272.000 kr.), Øvrige serviceerhverv (300.000 kr.) og Videnservice (313.000 kr.). Forskellene mellem brancherne skyldes i høj grad, at der i omsætningen indgår køb af varer. Inden for eksempelvis Engroshandel mv., hvor hovedaktiviteten er køb og videresalg af varer, er den gennemsnitlige omsætning langt højere end inden for fx Videnservice.

De nye virksomheders gennemsnitlige omsætning har i de fleste brancher været svingende fra 1990-2000. Gennem hele perioden ligger den gennemsnitlige omsætning dog lavest inden for Operationel service, Videnservice og Øvrige serviceerhverv. Den højeste gennemsnitlige omsætning i perioden står Hotel og restauration, Engroshandel mv. samt Bygge og anlæg for.

2.3 Tilgang af nye virksomheder fordelt på ressourceområder

Et alternativ til fordelingen på brancher er en fordeling på ressourceområder. Ressourceområderne går på tværs af brancher, og de omfatter alle erhverv, der medvirker i produktionen af beslægtede slutprodukter.

Et eksempel på dette er ressourceområdet Fødevarer, hvor virksomheder der producerer, forarbejder eller sælger fødevarer er samlet.

Mange virksomheder inden for Bygge/bolig og It/kommunikation
De fleste nye virksomheder blev i 2000 startet inden for ressourceområderne Bygge/bolig og It/kommunikation, som står for henholdsvis 22 pct. og 20 pct. af samtlige nystartede virksomheder, jf. tabel 2.6. Ser man på de nye virksomheders omsætning og antal ansatte i 2000, er det ligeledes de to ressourceområder, som har størst betydning. Ressourceområderne Bygge/bolig og It/kommunikation står således tilsammen for ca. 40 pct. af de nye virksomheders omsætning og ansatte. Inden for Turisme er der ligeledes relativt mange ansatte, specielt set i forhold til ressourceområdets andel af nye virksomheder og virksomhedernes omsætning. 13,2 pct. af de nye virksomheders ansatte er således beskæftiget inden for Turisme. Ressourceområdet består i høj grad af virksomheder inden for Hotel og restauration, som generelt har mange ansatte i etableringsåret, jf. tidligere afsnit.

Tabel 2.6 Nye virksomheder, omsætning, antal ansatte og etableringsandel fordelt på ressourceområder 2000

Virksomheder Omsætning Ansatte Etableringsandel   antal 1.000 kr. antal pct. I alt 18.640 8.756 9.164 10,7   pct. I alt 100,0 100,0 100,0 10,7 Fødevarer 5,8 10,4 9,1 7,4 Møbler/beklædning 4,7 6,1 4,1 9,0 Turisme 4,5 7,5 13,2 8,0 Bygge/bolig 21,7 24,2 21,8 8,6 It/kommunikation 19,6 16,5 19,2 18,3 Transport mv. 7,9 8,7 6,6 7,2 Energi/miljø 0,4 1,3 0,8 4,0 Medico/sundhed 0,3 0,4 0,3 3,5 Øvrige erhverv 35,1 24,8 24,7 13,5

Højeste etableringsandel inden for It/kommunikation
Den højeste etableringsandel findes inden for It/kommunikation, hvor de nye virksomheder udgør 18 pct. af virksomhedsbestanden. Dette hænger sammen med de tidligere opgørelser på brancheniveau, som viser, at it-erhvervene har stor betydning for de nye virksomheder. De laveste etableringsandele findes inden for Energi/miljø og Medico/sundhed, hvor de nye virksomheder kun udgør omkring 4 pct. af virksomhedsbestanden i ressourceområderne. En del af forklaringen skal nok findes i, at etableringsomkostningerne inden for disse områder må formodes at være relativt høje.

2.4 Tilgang af nye virksomheder fordelt geografisk

I dette afsnit fordeles de nye virksomheder geografisk på amter for at undersøge, om der er regionale forskelle i tilgangen af nye virksomheder.

Flest nye virksomheder etableres i Københavns Kommune,
Københavns Amt og Århus Amt
De fleste virksomheder startes i Københavns Kommune (17,8 pct.), Københavns Amt (12,5 pct.) samt i Århus Amt (11,3 pct.), jf. tabel 2.7. I Bornholms Amt startes der derimod kun 0,5 pct. af samtlige nye virksomheder. Viborg Amt og Frederiksberg Kommune står også for relativt få af de nystartede virksomheder i 2000, nemlig henholdsvis 2,8 og 2,9 pct. Herefter følger Ringkøbing Amt, Sønderjyllands Amt og Ribe Amt - alle med omkring 3 pct. af de nyetablerede virksomheder.

Figur 2.10 Antal nyetablerede virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden 2000 fordelt på amter

Etableringsandelen er højest i Københavns og Frederiksberg Kommuner
Ser man på, hvor stor en andel de nye virksomheder udgør af de enkelte amters samlede erhvervsliv, er andelen højest i Københavns og Frederiksberg Kommuner, som begge har en etableringsandel på knap 17 pct. mod landsgennemsnittet på knap 11 pct., jf. figur 2.10. I den øvrige del af hovedstadsregionen ligger etableringsandelen også relativt højt. I bunden ligger Ringkøbing, Viborg og Bornholms Amter, hvor etableringsandelen ligger på omkring 7 pct.

Københavns og Frederiksberg Kommuner skiller sig ligeledes ud ved at have høje etableringsandele inden for Videnservice på henholdsvis 26 pct. og 24 pct., hvor gennemsnittet for hele landet ligger på 19 pct.

Tabel 2.7 Tilgang af nye virksomheder, gennemsnitlig omsætning, antal ansatte og etableringshyppighed fordelt på amter 2000

Antal virksomheder Gennemsnitlig omsætning Gennemsnitligt antal ansatte Etablerings- hyppighed     pct. 1.000 kr. antal pct.   Hele landet 100,0 470 3,2 5,2 Københavns Kommune 17,8 469 3,6 9,2 Frederiksberg Kommune 2,9 459 3,2 8,5 Københavns Amt 12,5 463 3,3 5,7 Frederiksborg Amt 8,2 427 3,1 6,2 Roskilde Amt 4,8 485 2,9 5,6 Vestsjællands Amt 5,2 407 3,0 4,9 Storstrøms Amt 4,1 437 3,3 4,5 Bornholms Amt 0,5 201 5,7 3,2 Fyns Amt 7,3 486 3,3 4,3 Sønderjyllands Amt 3,2 488 2,6 3,6 Ribe Amt 3,2 430 2,7 4,0 Vejle Amt 5,8 538 3,3 4,7 Ringkøbing Amt 3,0 539 2,9 3,1 Århus Amt 11,3 444 3,1 4,8 Viborg Amt 2,8 532 3,5 3,5 Nordjyllands Amt 7,0 531 3,4 3,9 Uoplyst 0,3 633 2,7 •

Anm.: Det gennemsnitlige antal ansatte er beregnet ud fra virksomheder med ansatte.

De nye virksomheder i Ringkøbing Amt har størst gennemsnitlig omsætning
Den gennemsnitlige omsætning for samtlige nystartede virksomheder i Danmark ligger i 2000 på 470.000 kr., jf. tabel 2.7. Den største gennemsnitlige omsætning findes i Ringkøbing, Vejle, Viborg og Nordjyllands Amter med en omsætning på mellem 531.000 kr. og 539.000 kr. pr. virksomhed. Den laveste gennemsnitlige omsætning, som afviger en del fra de øvrige amter, findes blandt virksomhederne i Bornholms Amt, og ligger på godt 201.000 kr.

På landsplan har nye virksomheder med ansatte i gennemsnit 3,2 ansatte. Det største antal ansatte pr. virksomhed på 5,7 findes i Bornholms Amt.

Det gennemsnitlige antal ansatte i de øvrige amter viser ikke de store udsving og ligger på mellem 3,6 og 2,6 personer12.

Det må formodes, at indbyggertallet påvirker antallet af virksomheder, der etableres i de enkelte lokalområder. For det første har indbyggertallet betydning som rekrutteringsgrundlag - og dermed for antallet af potentielle iværksættere. For det andet er en række brancher, som fx Detailhandel, afhængig af et vist kundegrundlag i lokalområdet, hvor virksomheden etableres.

I sidste kolonne af tabel 2.7 er antallet af nye virksomheder i de enkelte amter sat i forhold til antallet af indbyggere i alderen 16 til 66 år i de enkelte amter. Denne gruppe er valgt, da det er i dette aldersinterval, de potentielle iværksættere primært skal findes.

Flest nye virksomheder pr. indbygger i hovedstadsområdet
Af tabellen ses det, at det generelt er i hovedstadsområdet, at der etableres flest nye virksomheder i forhold til indbyggertallet og ingen amter uden for hovedstadsområdet kommer over landsgennemsnittet på 5,2. De fleste nye virksomheder startes i Københavns og Frederiksberg Kommuner, nemlig 9,2 og 8,5 pr. 1.000 indbyggere. Københavns Amt, Frederiksborg Amt samt Roskilde Amt har henholdsvis 5,7, 6,2 og 5,6 nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere. De færreste nye virksomheder findes i Ringkøbing Amt og Bornholms Amt, hvor der etableres godt tre nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere mellem 16-66 år.

---

7. Videnservice omfatter bl.a. it-konsulentvirksomhed, virksomhedsrådgivning, revisions- og bogføringsvirksomhed, rådgivende ingeniører. Se i øvrigt appendiks 2, som indeholder en oversigt over hvilke brancher, der indgår i de enkelte branchegrupper.

8. Operationel service omfatter bl.a. rengøringsvirksomhed og pakkerier. Se i øvrigt appendiks 2, som indeholder en oversigt over hvilke brancher, der indgår i de enkelte branchegrupper.

9. I appendiks 2 er givet en detaljeret oversigt over de enkelte branchegruppers indhold.

10. Engroshandel mv. omfatter også handel med biler, se endvidere appendiks 2.

11. I 1999 er metoden til udarbejdelse af firmastatistikken, som ligger til grund for beregningen af etableringsraten, blevet ændret. Dette betyder, at det ikke er muligt at sammenligne etableringsrater tilbage i tiden. I den nye firmastatistik er indført en bagatelgrænse, hvilket betyder, at antal firmaer reduceres. Det medfører, at etableringsraten vil ligge på et højere niveau end tidligere opgørelser.

12. Det er ikke muligt at sammenligne omsætningen og antal ansatte, da det gennemsnitlige antal ansatte kun er opgjort blandt virksomheder med ansatte, mens den gennemsnitlige omsætning er opgjort for samtlige virksomheder.

 

Version 1.0 Maj 2002 • © Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Udgivet af Erhvervs- og Boligstyrelsen, http://www.ebst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering