De nye virksomheder - 4. statistiske portræt af iværksættere

Hovedresultater

Nye virksomheder bidrager forskelligt til den samfundsøkonomiske udvikling og vækst. Et fællestræk ved alle nye virksomheder er dog, at de fremmer det etablerede erhvervslivs innovationsevne og dynamik og øger konkurrencen på markedet. En forudsætning for at kunne skabe de bedste rammebetingelser for, at endnu flere nye virksomheder etableres og hurtigt kommer ind i et vækstforløb, er forståelse for, hvilke forskellige typer af iværksættere der er.

Denne rapport giver en samtidsskildring af iværksættere og nye virksomheder i Danmark. I rapporten beskrives de nye virksomheder og personerne bag. Rapporten følger op på de tre tidligere statistiske analyser om iværksættere i Danmark, som er udarbejdet af Danmarks Statistik for Erhvervs- og Boligstyrelsen1.

Desuden analyseres det, hvordan iværksættere fra henholdsvis 1990, 1994 og 1998 har klaret sig, og hvorvidt det er muligt at identificere karakteristika ved den type iværksætter, der klarer sig specielt godt i forhold til den, der klarer sig mindre godt.

Ydermere beskrives netop offentliggjorte europæiske tal for 1998-2000. Det er således muligt at give et skøn over, hvor godt Danmark klarer sig på iværksætterområdet i forhold til andre lande i Europa.

De nye virksomheder og iværksættere anno 2000

Rekordår i 2000
Antallet af nye virksomheder etableret årligt har været stigende siden 1995, og 2000 blev et rekordår med godt 18.600 nye virksomheder. De fleste af de nye virksomheder er etableret i Hovedstadsområdet.

Etableringsandel
Antallet af nye virksomheder svarer til, at godt hver 10. virksomhed i Danmark er etableret inden for det seneste år.

Fra industrisamfund til vidensamfund
Siden 1990 er en stadig højere andel af de nye virksomheder etableret inden for Videnservice - en udvikling, der blev forstærket i 2000. Således blev 29 pct. af de nye virksomheder etableret inden for Videnservice i 2000. Denne udvikling sker samtidig med, at andelen af nye virksomheder indenfor de mere traditionelle brancher som Industri er stagneret. Branchefordelingen blandt de nye virksomheder underbygger med andre ord det skift, der har været fra industrisamfund til vidensamfund.

Højkonjunkturer giver flere virksomheder
Tilgangen af nye virksomheder synes at være konjunkturbestemt. Den stigende tilgang af nye virksomheder hænger sammen med højkonjunkturerne i Danmark i samme periode.

Flere vælger at starte en ny virksomhed i selskabsform
Hovedparten af de nye virksomheder etableres som personligt ejede virksomheder. I 2000 var 85 pct. af de nye virksomheder personligt ejede. En stadig større andel af de nye virksomheder etableres dog som aktieselskaber og anpartsselskaber. De udgør i 2000 18 pct. af samtlige nye virksomheder mod 7 pct. i 1992.

Få store virksomheder
De nye virksomheder starter generelt småt. Af de nye virksomheder havde 15 pct. ansatte. Heraf har kun 5 pct. af virksomhederne mere end 10 ansatte. Hotel og restauration er den branche, hvor andelen af virksomheder med ansatte er størst, ligesom det også er den branche, hvor der er flest virksomheder med mere end 10 ansatte. Det er dog Videnservice, som antalsmæssigt skaber flest job i 2000. Hvert femte job, skabt af iværksættere i etableringsåret, er skabt indenfor Videnservice.

Omsætningen højest i virksomheder inden for køb og salg
De nye virksomheder har tilsammen en omsætning på 8,8 milliarder kr. Det svarer gennemsnitligt til en omsætning på 470.000 kr. Det dækker over store branchemæssige forskelle, blandt andet fordi der i omsætningen indgår køb af varer. Ikke overraskende findes de største nye virksomheder målt på omsætning i 2000 inden for Hotel og restauration, Bygge og anlæg og Engroshandel mv.

Iværksætterne er oftere mænd
I den enkeltmandsejede virksomhed vil ejeren (iværksætteren) af virksomheden være identisk med virksomheden. Iværksætterne bag de personligt ejede virksomheder er som oftest mænd, nemlig 70 pct. I befolkningen mellem 16 og 66 år udgør mændene 51 pct.

og yngre
Iværksætterne er samtidig yngre end befolkningen generelt. Mere end halvdelen af iværksætterne er under 35 år mens kun 38 pct. af befolkningen ligger i den aldersgruppe.

og bedre uddannede end befolkningen generelt
Iværksætterne har desuden et generelt højere kompetenceniveau end gennemsnittet af befolkningen. Det gælder både med hensyn til uddannelsesniveau og erhvervserfaring. De mandlige iværksættere står endvidere lidt stærkere end de kvindelige med hensyn til kompetenceniveau.

Offentligt ansatte bliver sjældent iværksættere
Endelig kommer væsentligt flere iværksættere fra den private sektor end fra den offentlige sektor. 77 pct. af iværksætterne var ansat i den private sektor året inden etablering af egen virksomhed. Til sammenligning er 65 pct. af befolkningen beskæftiget i den private sektor.

De overlevende virksomheder

Overlevelse
Ud af samtlige nye virksomheder, der startede i 1994, var de 52 pct. stadig aktive efter fire år. 33 pct. har overlevet til og med 2000, det vil sige seks år fra etablering.

De første to år er de mest afgørende
Flest virksomheder ophører i de første to år efter etableringen. Antallet af virksomheder reduceres her med 40 pct. Det har stor betydning for overlevelsesevnen, hvilken branche virksomheden etableres i. Andelen af virksomheder, der ophører inden for de første to år, svinger således fra 46 pct. inden for Detailhandel til 24 pct. inden for Øvrige serviceerhverv.

Senere stabiliseres sandsynligheden for overlevelse
For virksomheder, der fortsat er aktive 3-4 år efter etableringen, er andelen, der årligt ophører, nogenlunde den samme uanset branchetilhørsforhold. Der sker samtidig en gradvis stabilisering af antallet af overlevende virksomheder - idet en stadig mindre andel ophører.

Viljen til vækst fremmer overlevelse
En anden væsentlig faktor med indvirkning på virksomhedens overlevelse er, hvorvidt virksomheden etableres som en heltidsvirksomhed eller en deltidsvirksomhed. Heltidsvirksomheder er virksomheder, som fra startåret har en vis grad af aktivitet, hvorimod deltidsvirksomheder ikke kan udgøre den primære indtægt for ejeren. Heltidsvirksomhederne har en væsentlig højere overlevelsesgrad. 43 pct. af heltidsvirksomhederne er fortsat aktive i 2000, mens det for deltidsvirksomheder drejer sig om 18 pct.

Og typen af virksomhed
Af heltidsvirksomhederne er det aktieselskaberne og anpartsselskaberne, der synes at klare sig bedst. 55 pct. af aktieselskaberne og anpartsselskaberne er således stadig i drift i 2000 mod 42 pct. af enkeltmandsvirksomhederne.

Overlevelsesforholdende er altså forskellige alt efter, om virksomhederne er heltids- eller deltidsvirksomheder, hvilken branche virksomheden er etableret i, og hvilken ejerform virksomheden har.

Hvad kendetegner de overlevende iværksættere
Ud over disse strukturelle forhold har det også betydning, hvem ejeren af virksomheden er. For de personligt ejede virksomheder er der en klar sammenhæng mellem ejerens personlige kompetencer og adfærd og virksomhedens overlevelse.

Hvis iværksætteren har branchekendskab og en formue på mere end 200.000 kr. ved virksomhedsetablering, er overlevelsesmulighederne forøget betragteligt. Undersøgelsen viser desuden, at det er muligt at forbedre iværksætternes overlevelse gennem rådgivning og uddannelse. De iværksættere, der har modtaget rådgivning i 1994, har en overlevelsesandel på 47 pct. seks år efter etablering. Til sammenligning er overlevelsesandelen 30 pct. blandt de værksættere, der ikke har modtaget rådgivning.

Erhvervsservice øger overlevelsen
Undersøgelsen viser ligeledes, at det har den største effekt på virksomhedens overlevelsessandsynlighed, hvis iværksætterne indkøber professionel, privat rådgivning og uddannelse som supplement til en indledende vejledning omkring virksomhedsetablering.

Superoverlevere
Identifikationen af forhold af betydning for overlevelse betyder med andre ord, at det på forhånd er muligt at udpege de iværksættere, der har størst sandsynlighed for at overleve. Disse "superoverlevere" er dem, der har en høj formue og branchekendskab.

Der var 375 potentielle superoverlevere i 1994 med disse fællestræk. 60 pct. af disse potentielle superoverlevere er overlevet frem mod 2000. Til sammenligning er overlevelsen blandt iværksættere (det vil sige de enkeltmandsejede virksomheder) 33 pct. over 6 år.

Hvad bidrager de nye virksomheder med?

Det er ikke kun overlevelse, der har betydning for, hvorvidt en iværksætter har succes. Der er stor forskel på, hvor meget de overlevende virksomheder (1994-2000) bidrager med til beskæftigelsen og produktiviteten i Danmark.

Begrænset omsætning i deltidsvirksomhederne
Den del af de nye virksomheder, der etableres som deltidsvirksomheder, har en relativt beskeden økonomisk betydning. Deltidsvirksomhederne tegner sig kun for 6 pct. af den samlede omsætning i de virksomheder, der har overlevet fra 1994 til 2000, svarende til 635 millioner kr.

Gennemsnitlig omsætning i heltidsvirksomheder
De øvrige overlevende virksomheders omsætning stiger fra gennemsnitligt 731.000 kr. pr. virksomhed i 1994 til 2,5 millioner kr. i 2000. Stigningen er størst i de første år efter etableringen.

Udviklingen i omsætningen er konjunkturfølsom
Omsætningsvæksten for de overlevende virksomheder er konjunkturfølsom. I perioden med højkonjunktur opnås en fordobling af omsætningen væsentligt tidligere i de overlevende virksomheder end i virksomheder etableret under en lavkonjunktur.

Høj omsætningsvækst i Bygge og anlæg
Sammenligner man de enkelte brancher, er der betydelige forskelle i omsætningsudviklingen. Bygge og anlæg er den eneste branche, som har relativt høje stigninger i den gennemsnitlige omsætning gennem hele perioden. Både Industri og Videnservice har en relativ lav vækst i omsætningen det første år, hvorefter væksten stiger. En enkelt branche opnår slet ikke fordoblingen - uanset startår - nemlig Hotel og restauration.

Høj omsætningsvækst i selskaberne
Den absolut største gennemsnitlige omsætning opnår de virksomheder, der etableres som selskaber. I 1994 ligger omsætningen i aktie- og anpartsselskaberne på 1,9 millioner kr. Fem gange højere end i enkeltmandsvirksomhederne. I årene efter etablering stiger aktie- og anpartsselskabernes omsætning endvidere betydeligt mere end enkeltmandsvirksomhedernes. Aktie- og anpartsselskabernes gennemsnitlige omsætning er i 2000 firedoblet og steget til 7,9 millioner kr., mens enkeltmandsvirksomhedernes omsætning ligger på 1 million kr. og er steget godt to en halv gang.

Knap 8.000 ansatte efter seks år
Fra 1994-2000 er antallet af ansatte i de overlevende virksomheder steget godt 200 pct. til 7.863 ansatte i 2000. Det er især Bygge og anlæg, der tegner sig for de største stigninger i både absolutte og relative tal med 1.401 ansatte.

Vækst i beskæftigelse
Væksten i beskæftigelsen er ligesom omsætningen påvirket af konjunkturerne i startåret. 1994-virksomhederne opnår en fordobling i beskæftigelsen i løbet af halvandet år. Til sammenligning går der tre år, før virksomheder fra 1990 fordoblede beskæftigelsen.

Hvordan kombineres en høj overlevelse med høj vækst?

Der er store forskelle i virksomhedernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst. Ved at se på sammenhængen mellem virksomhedens udvikling og iværksætterens personlige baggrund tegner der sig et mønster af fire vidt forskellige iværksættertyper i det danske iværksætterlandskab.

Deltidsiværksætteren
Den første type af iværksættere identificeres som Deltidsiværksætteren. 22 pct. af de overlevende virksomheder fra 1994 kategoriseres som Deltidsiværksættere. Denne gruppe af iværksættere er defineret ved, at omsætningen i deres virksomhed i 2000 er af så beskedent omfang, at iværksætteren ikke kan leve af denne indtægt alene. Den gennemsnitlige omsætning hos Deltidsiværksætteren er på 35.000 kr.

Heltidsiværksætteren uden ansatte
De fleste af de overlevende iværksættere fra 1994 kan identificeres som Heltidsiværksættere uden ansatte. Det er 41 pct. af virksomhederne. Det er for den type virksomhed en betingelse, at virksomheden har et omsætningsniveau i 2000, som gør, at der er tale om, at iværksætteren kan leve af den indtægt alene. Den type af iværksættere mere end fordobler deres omsætning i løbet af den seksårige periode fra 220.000 kr. i 1994 til 504.000 kr. i 2000.

Iværksætteren med maksimalt ni ansatte
Den tredje type af iværksættere er midtergruppen, der betegnes Iværksættere med maksimalt ni ansatte. Den type udgør 35 pct. af det samlede antal overlevende virksomheder. Disse iværksættere er kendetegnet ved, at de har mellem en og ni ansatte tilknyttet deres virksomhed i 2000. Den gennemsnitlige omsætning i den type virksomheder er i 2000 på 1,9 millioner kr. mod 731.000 kr. i etableringsåret 1994.

Vækstiværksætteren med mere end 10 ansatte
En meget lille gruppe har mange ansatte i 2000 og betegnes Vækstiværksættere. De udgør kun 1 pct. af de overlevende virksomheder. Disse iværksættere er karakteriseret ved, at deres virksomhed har mindst ti ansatte i 2000. Vækstiværksætternes virksomheder vokser samtidig mest målt på omsætning, nemlig fra en omsætning på gennemsnitlig 1,8 millioner kr. i etableringsåret til 24,5 millioner kr. seks år efter.

Deltidsiværksætteren med hobbyvirksomhed
Deltidsiværksætteren er typisk over 40 år og har valgt at etablere en virksomhed inden for Engroshandel mv., Detailhandel og Videnservice. Andelen af iværksættere uden branchekendskab blandt deltidsiværksættere er høj (88 pct). Det tyder på, at mange deltidsiværksættere driver deres virksomhed som en hobby ved siden af deres lønmodtagerjob. Deltidsiværksætteren er den iværksættertype, hvor andelen med en videregående uddannelse er højest. Det stemmer overens med, at det også er her, den største andel af virksomhederne er aktive inden for Videnservice.

Heltidsiværksættere uden ansatte eller Frie agenter?
Heltidsiværksætteren uden ansatte er også typisk beskæftiget inden for Videnservice. Med en vis sandsynlighed er det blandt denne type iværksættere, de såkaldte Frie agenter, som ligger i gråzonen mellem lønmodtagere og selvstændige, kan findes. Heltidsiværksætteren uden ansatte er ligeledes kendetegnet ved i højere grad at være indehaver af en lang videregående uddannelse end blandt de øvrige heltidsvirksomheder.

Virksomheder med ansatte
Gruppen af iværksættere med en til ni ansatte er kendetegnet ved generelt at være yngre end heltidsiværksætterne uden ansatte. Herudover har denne gruppe oftere en erhvervsfaglig uddannelse og branchekendskab. Heltidsiværksætteren med ansatte etablerer typisk virksomhed i Detailhandel eller Bygge og anlæg og Hotel og restauration.

Vækstiværksættere med vækstpotentiale
En langt større andel af vækstiværksætterne end de øvrige overlevende iværksættere har en erhvervsfaglig uddannelse. Gruppen af vækstiværksættere er desuden generelt i besiddelse af mere erhvervserfaring end de øvrige iværksættere, da der i denne gruppe er 75 pct., der har mere end seks års erfaring, mod 65-70 pct. i de øvrige grupper. Samtidig er de væsentligt yngre end de øvrige iværksættere og har mere brancheerfaring. Mere end halvdelen af vækstiværksætterne havde gæld inden etableringen af virksomheden. Det er en højere andel end de øvrige iværksættertyper. Det tyder på, at vækstiværksætterne personligt har investeret i virksomheden for at skabe en vækstvirksomhed.

Vækst og rådgivning
Vækstiværksætterne har desuden den største andel blandt sig (40 pct.), der har modtaget rådgivning og evt. supplerende privat rådgivning under den tidligere iværksætterordning: Klippekortordning.

Hvordan ser Danmark ud i forhold til andre lande?

Danmark i toppen i Europa målt på antallet af virksomheder
Helt nye harmoniserede data fra EUROSTAT muliggør sammenligninger af den danske iværksætteraktivitet med andre lande.

Generelt er der meget små udsving i andelen af nye virksomheder ud af bestanden af virksomheder mellem de europæiske lande. Danmark ligger i toppen sammen med Spanien og Holland, foran Finland og Storbritannien.

Mange virksomheder inden for forretningsservice
I forhold til de øvrige EU-lande har Danmark en høj etableringsandel inden for Forretningsservice mv. og en lav etableringsandel inden for Industri.

Danske virksomheder er små
De danske virksomheder har en beskeden størrelse i forhold til de øvrige nye europæiske virksomheder. Danmark har væsentligt færre virksomheder med beskæftigede end i eksempelvis Storbritannien og Holland. En del af forklaringen kan findes i, at der er store forskelle i, hvornår en virksomhed registreres i de forskellige lande. I Storbritannien registreres en virksomhed først, når den når en omsætning på 650.000 kr. mod 20.000 kr. i Danmark2. De forskellige registreringsgrænser vil formentligt have indflydelse på beskæftigelsen i en virksomhed.

og har en lav overlevelse
Overlevelsesraten blandt danske virksomheder er lav i forhold til de øvrige lande. Sverige og Storbritannien markerer sig med høje overlevelsesrater for deres nye virksomheder. De forskellige registreringsregler kan også her have en vis forklaringskraft, idet små virksomheder har en lavere overlevelse end store virksomheder.

1. Det drejer sig om Iværksættere i 1990'erne - nr. 1, Iværksættere i 1990'erne - nr. 2 og Iværksættere i 1990'erne - nr. 3.
2. Grænsen for momsregistrering er siden hævet til 50.000 kr.


Publikationer
Forsiden Resumé Indhold Kolofon Download Forrige Næste	"De nye virksomheder - 4. statistiske portræt af iværksættere" Hovedresultater Nye virksomheder bidrager forskelligt til den samfundsøkonomiske udvikling og vækst. Et fællestræk ved alle nye virksomheder er dog, at de fremmer det etablerede erhvervslivs innovationsevne og dynamik og øger konkurrencen på markedet. En forudsætning for at kunne skabe de bedste rammebetingelser for, at endnu flere nye virksomheder etableres og hurtigt kommer ind i et vækstforløb, er forståelse for, hvilke forskellige typer af iværksættere der er. Denne rapport giver en samtidsskildring af iværksættere og nye virksomheder i Danmark. I rapporten beskrives de nye virksomheder og personerne bag. Rapporten følger op på de tre tidligere statistiske analyser om iværksættere i Danmark, som er udarbejdet af Danmarks Statistik for Erhvervs- og Boligstyrelsen1. Desuden analyseres det, hvordan iværksættere fra henholdsvis 1990, 1994 og 1998 har klaret sig, og hvorvidt det er muligt at identificere karakteristika ved den type iværksætter, der klarer sig specielt godt i forhold til den, der klarer sig mindre godt. Ydermere beskrives netop offentliggjorte europæiske tal for 1998-2000. Det er således muligt at give et skøn over, hvor godt Danmark klarer sig på iværksætterområdet i forhold til andre lande i Europa. De nye virksomheder og iværksættere anno 2000 Rekordår i 2000 Antallet af nye virksomheder etableret årligt har været stigende siden 1995, og 2000 blev et rekordår med godt 18.600 nye virksomheder. De fleste af de nye virksomheder er etableret i Hovedstadsområdet. Etableringsandel Antallet af nye virksomheder svarer til, at godt hver 10. virksomhed i Danmark er etableret inden for det seneste år. Fra industrisamfund til vidensamfund Siden 1990 er en stadig højere andel af de nye virksomheder etableret inden for Videnservice - en udvikling, der blev forstærket i 2000. Således blev 29 pct. af de nye virksomheder etableret inden for Videnservice i 2000. Denne udvikling sker samtidig med, at andelen af nye virksomheder indenfor de mere traditionelle brancher som Industri er stagneret. Branchefordelingen blandt de nye virksomheder underbygger med andre ord det skift, der har været fra industrisamfund til vidensamfund. Højkonjunkturer giver flere virksomheder Tilgangen af nye virksomheder synes at være konjunkturbestemt. Den stigende tilgang af nye virksomheder hænger sammen med højkonjunkturerne i Danmark i samme periode. Flere vælger at starte en ny virksomhed i selskabsform Hovedparten af de nye virksomheder etableres som personligt ejede virksomheder. I 2000 var 85 pct. af de nye virksomheder personligt ejede. En stadig større andel af de nye virksomheder etableres dog som aktieselskaber og anpartsselskaber. De udgør i 2000 18 pct. af samtlige nye virksomheder mod 7 pct. i 1992. Få store virksomheder De nye virksomheder starter generelt småt. Af de nye virksomheder havde 15 pct. ansatte. Heraf har kun 5 pct. af virksomhederne mere end 10 ansatte. Hotel og restauration er den branche, hvor andelen af virksomheder med ansatte er størst, ligesom det også er den branche, hvor der er flest virksomheder med mere end 10 ansatte. Det er dog Videnservice, som antalsmæssigt skaber flest job i 2000. Hvert femte job, skabt af iværksættere i etableringsåret, er skabt indenfor Videnservice. Omsætningen højest i virksomheder inden for køb og salg De nye virksomheder har tilsammen en omsætning på 8,8 milliarder kr. Det svarer gennemsnitligt til en omsætning på 470.000 kr. Det dækker over store branchemæssige forskelle, blandt andet fordi der i omsætningen indgår køb af varer. Ikke overraskende findes de største nye virksomheder målt på omsætning i 2000 inden for Hotel og restauration, Bygge og anlæg og Engroshandel mv. Iværksætterne er oftere mænd I den enkeltmandsejede virksomhed vil ejeren (iværksætteren) af virksomheden være identisk med virksomheden. Iværksætterne bag de personligt ejede virksomheder er som oftest mænd, nemlig 70 pct. I befolkningen mellem 16 og 66 år udgør mændene 51 pct. og yngre Iværksætterne er samtidig yngre end befolkningen generelt. Mere end halvdelen af iværksætterne er under 35 år mens kun 38 pct. af befolkningen ligger i den aldersgruppe. og bedre uddannede end befolkningen generelt Iværksætterne har desuden et generelt højere kompetenceniveau end gennemsnittet af befolkningen. Det gælder både med hensyn til uddannelsesniveau og erhvervserfaring. De mandlige iværksættere står endvidere lidt stærkere end de kvindelige med hensyn til kompetenceniveau. Offentligt ansatte bliver sjældent iværksættere Endelig kommer væsentligt flere iværksættere fra den private sektor end fra den offentlige sektor. 77 pct. af iværksætterne var ansat i den private sektor året inden etablering af egen virksomhed. Til sammenligning er 65 pct. af befolkningen beskæftiget i den private sektor. De overlevende virksomheder Overlevelse Ud af samtlige nye virksomheder, der startede i 1994, var de 52 pct. stadig aktive efter fire år. 33 pct. har overlevet til og med 2000, det vil sige seks år fra etablering. De første to år er de mest afgørende Flest virksomheder ophører i de første to år efter etableringen. Antallet af virksomheder reduceres her med 40 pct. Det har stor betydning for overlevelsesevnen, hvilken branche virksomheden etableres i. Andelen af virksomheder, der ophører inden for de første to år, svinger således fra 46 pct. inden for Detailhandel til 24 pct. inden for Øvrige serviceerhverv. Senere stabiliseres sandsynligheden for overlevelse For virksomheder, der fortsat er aktive 3-4 år efter etableringen, er andelen, der årligt ophører, nogenlunde den samme uanset branchetilhørsforhold. Der sker samtidig en gradvis stabilisering af antallet af overlevende virksomheder - idet en stadig mindre andel ophører. Viljen til vækst fremmer overlevelse En anden væsentlig faktor med indvirkning på virksomhedens overlevelse er, hvorvidt virksomheden etableres som en heltidsvirksomhed eller en deltidsvirksomhed. Heltidsvirksomheder er virksomheder, som fra startåret har en vis grad af aktivitet, hvorimod deltidsvirksomheder ikke kan udgøre den primære indtægt for ejeren. Heltidsvirksomhederne har en væsentlig højere overlevelsesgrad. 43 pct. af heltidsvirksomhederne er fortsat aktive i 2000, mens det for deltidsvirksomheder drejer sig om 18 pct. Og typen af virksomhed Af heltidsvirksomhederne er det aktieselskaberne og anpartsselskaberne, der synes at klare sig bedst. 55 pct. af aktieselskaberne og anpartsselskaberne er således stadig i drift i 2000 mod 42 pct. af enkeltmandsvirksomhederne. Overlevelsesforholdende er altså forskellige alt efter, om virksomhederne er heltids- eller deltidsvirksomheder, hvilken branche virksomheden er etableret i, og hvilken ejerform virksomheden har. Hvad kendetegner de overlevende iværksættere Ud over disse strukturelle forhold har det også betydning, hvem ejeren af virksomheden er. For de personligt ejede virksomheder er der en klar sammenhæng mellem ejerens personlige kompetencer og adfærd og virksomhedens overlevelse. Hvis iværksætteren har branchekendskab og en formue på mere end 200.000 kr. ved virksomhedsetablering, er overlevelsesmulighederne forøget betragteligt. Undersøgelsen viser desuden, at det er muligt at forbedre iværksætternes overlevelse gennem rådgivning og uddannelse. De iværksættere, der har modtaget rådgivning i 1994, har en overlevelsesandel på 47 pct. seks år efter etablering. Til sammenligning er overlevelsesandelen 30 pct. blandt de værksættere, der ikke har modtaget rådgivning. Erhvervsservice øger overlevelsen Undersøgelsen viser ligeledes, at det har den største effekt på virksomhedens overlevelsessandsynlighed, hvis iværksætterne indkøber professionel, privat rådgivning og uddannelse som supplement til en indledende vejledning omkring virksomhedsetablering. Superoverlevere Identifikationen af forhold af betydning for overlevelse betyder med andre ord, at det på forhånd er muligt at udpege de iværksættere, der har størst sandsynlighed for at overleve. Disse "superoverlevere" er dem, der har en høj formue og branchekendskab. Der var 375 potentielle superoverlevere i 1994 med disse fællestræk. 60 pct. af disse potentielle superoverlevere er overlevet frem mod 2000. Til sammenligning er overlevelsen blandt iværksættere (det vil sige de enkeltmandsejede virksomheder) 33 pct. over 6 år. Hvad bidrager de nye virksomheder med? Det er ikke kun overlevelse, der har betydning for, hvorvidt en iværksætter har succes. Der er stor forskel på, hvor meget de overlevende virksomheder (1994-2000) bidrager med til beskæftigelsen og produktiviteten i Danmark. Begrænset omsætning i deltidsvirksomhederne Den del af de nye virksomheder, der etableres som deltidsvirksomheder, har en relativt beskeden økonomisk betydning. Deltidsvirksomhederne tegner sig kun for 6 pct. af den samlede omsætning i de virksomheder, der har overlevet fra 1994 til 2000, svarende til 635 millioner kr. Gennemsnitlig omsætning i heltidsvirksomheder De øvrige overlevende virksomheders omsætning stiger fra gennemsnitligt 731.000 kr. pr. virksomhed i 1994 til 2,5 millioner kr. i 2000. Stigningen er størst i de første år efter etableringen. Udviklingen i omsætningen er konjunkturfølsom Omsætningsvæksten for de overlevende virksomheder er konjunkturfølsom. I perioden med højkonjunktur opnås en fordobling af omsætningen væsentligt tidligere i de overlevende virksomheder end i virksomheder etableret under en lavkonjunktur. Høj omsætningsvækst i Bygge og anlæg Sammenligner man de enkelte brancher, er der betydelige forskelle i omsætningsudviklingen. Bygge og anlæg er den eneste branche, som har relativt høje stigninger i den gennemsnitlige omsætning gennem hele perioden. Både Industri og Videnservice har en relativ lav vækst i omsætningen det første år, hvorefter væksten stiger. En enkelt branche opnår slet ikke fordoblingen - uanset startår - nemlig Hotel og restauration. Høj omsætningsvækst i selskaberne Den absolut største gennemsnitlige omsætning opnår de virksomheder, der etableres som selskaber. I 1994 ligger omsætningen i aktie- og anpartsselskaberne på 1,9 millioner kr. Fem gange højere end i enkeltmandsvirksomhederne. I årene efter etablering stiger aktie- og anpartsselskabernes omsætning endvidere betydeligt mere end enkeltmandsvirksomhedernes. Aktie- og anpartsselskabernes gennemsnitlige omsætning er i 2000 firedoblet og steget til 7,9 millioner kr., mens enkeltmandsvirksomhedernes omsætning ligger på 1 million kr. og er steget godt to en halv gang. Knap 8.000 ansatte efter seks år Fra 1994-2000 er antallet af ansatte i de overlevende virksomheder steget godt 200 pct. til 7.863 ansatte i 2000. Det er især Bygge og anlæg, der tegner sig for de største stigninger i både absolutte og relative tal med 1.401 ansatte. Vækst i beskæftigelse Væksten i beskæftigelsen er ligesom omsætningen påvirket af konjunkturerne i startåret. 1994-virksomhederne opnår en fordobling i beskæftigelsen i løbet af halvandet år. Til sammenligning går der tre år, før virksomheder fra 1990 fordoblede beskæftigelsen. Hvordan kombineres en høj overlevelse med høj vækst? Der er store forskelle i virksomhedernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst. Ved at se på sammenhængen mellem virksomhedens udvikling og iværksætterens personlige baggrund tegner der sig et mønster af fire vidt forskellige iværksættertyper i det danske iværksætterlandskab. Deltidsiværksætteren Den første type af iværksættere identificeres som Deltidsiværksætteren. 22 pct. af de overlevende virksomheder fra 1994 kategoriseres som Deltidsiværksættere. Denne gruppe af iværksættere er defineret ved, at omsætningen i deres virksomhed i 2000 er af så beskedent omfang, at iværksætteren ikke kan leve af denne indtægt alene. Den gennemsnitlige omsætning hos Deltidsiværksætteren er på 35.000 kr. Heltidsiværksætteren uden ansatte De fleste af de overlevende iværksættere fra 1994 kan identificeres som Heltidsiværksættere uden ansatte. Det er 41 pct. af virksomhederne. Det er for den type virksomhed en betingelse, at virksomheden har et omsætningsniveau i 2000, som gør, at der er tale om, at iværksætteren kan leve af den indtægt alene. Den type af iværksættere mere end fordobler deres omsætning i løbet af den seksårige periode fra 220.000 kr. i 1994 til 504.000 kr. i 2000. Iværksætteren med maksimalt ni ansatte Den tredje type af iværksættere er midtergruppen, der betegnes Iværksættere med maksimalt ni ansatte. Den type udgør 35 pct. af det samlede antal overlevende virksomheder. Disse iværksættere er kendetegnet ved, at de har mellem en og ni ansatte tilknyttet deres virksomhed i 2000. Den gennemsnitlige omsætning i den type virksomheder er i 2000 på 1,9 millioner kr. mod 731.000 kr. i etableringsåret 1994. Vækstiværksætteren med mere end 10 ansatte En meget lille gruppe har mange ansatte i 2000 og betegnes Vækstiværksættere. De udgør kun 1 pct. af de overlevende virksomheder. Disse iværksættere er karakteriseret ved, at deres virksomhed har mindst ti ansatte i 2000. Vækstiværksætternes virksomheder vokser samtidig mest målt på omsætning, nemlig fra en omsætning på gennemsnitlig 1,8 millioner kr. i etableringsåret til 24,5 millioner kr. seks år efter. Deltidsiværksætteren med hobbyvirksomhed Deltidsiværksætteren er typisk over 40 år og har valgt at etablere en virksomhed inden for Engroshandel mv., Detailhandel og Videnservice. Andelen af iværksættere uden branchekendskab blandt deltidsiværksættere er høj (88 pct). Det tyder på, at mange deltidsiværksættere driver deres virksomhed som en hobby ved siden af deres lønmodtagerjob. Deltidsiværksætteren er den iværksættertype, hvor andelen med en videregående uddannelse er højest. Det stemmer overens med, at det også er her, den største andel af virksomhederne er aktive inden for Videnservice. Heltidsiværksættere uden ansatte eller Frie agenter? Heltidsiværksætteren uden ansatte er også typisk beskæftiget inden for Videnservice. Med en vis sandsynlighed er det blandt denne type iværksættere, de såkaldte Frie agenter, som ligger i gråzonen mellem lønmodtagere og selvstændige, kan findes. Heltidsiværksætteren uden ansatte er ligeledes kendetegnet ved i højere grad at være indehaver af en lang videregående uddannelse end blandt de øvrige heltidsvirksomheder. Virksomheder med ansatte Gruppen af iværksættere med en til ni ansatte er kendetegnet ved generelt at være yngre end heltidsiværksætterne uden ansatte. Herudover har denne gruppe oftere en erhvervsfaglig uddannelse og branchekendskab. Heltidsiværksætteren med ansatte etablerer typisk virksomhed i Detailhandel eller Bygge og anlæg og Hotel og restauration. Vækstiværksættere med vækstpotentiale En langt større andel af vækstiværksætterne end de øvrige overlevende iværksættere har en erhvervsfaglig uddannelse. Gruppen af vækstiværksættere er desuden generelt i besiddelse af mere erhvervserfaring end de øvrige iværksættere, da der i denne gruppe er 75 pct., der har mere end seks års erfaring, mod 65-70 pct. i de øvrige grupper. Samtidig er de væsentligt yngre end de øvrige iværksættere og har mere brancheerfaring. Mere end halvdelen af vækstiværksætterne havde gæld inden etableringen af virksomheden. Det er en højere andel end de øvrige iværksættertyper. Det tyder på, at vækstiværksætterne personligt har investeret i virksomheden for at skabe en vækstvirksomhed. Vækst og rådgivning Vækstiværksætterne har desuden den største andel blandt sig (40 pct.), der har modtaget rådgivning og evt. supplerende privat rådgivning under den tidligere iværksætterordning: Klippekortordning. Hvordan ser Danmark ud i forhold til andre lande? Danmark i toppen i Europa målt på antallet af virksomheder Helt nye harmoniserede data fra EUROSTAT muliggør sammenligninger af den danske iværksætteraktivitet med andre lande. Generelt er der meget små udsving i andelen af nye virksomheder ud af bestanden af virksomheder mellem de europæiske lande. Danmark ligger i toppen sammen med Spanien og Holland, foran Finland og Storbritannien. Mange virksomheder inden for forretningsservice I forhold til de øvrige EU-lande har Danmark en høj etableringsandel inden for Forretningsservice mv. og en lav etableringsandel inden for Industri. Danske virksomheder er små De danske virksomheder har en beskeden størrelse i forhold til de øvrige nye europæiske virksomheder. Danmark har væsentligt færre virksomheder med beskæftigede end i eksempelvis Storbritannien og Holland. En del af forklaringen kan findes i, at der er store forskelle i, hvornår en virksomhed registreres i de forskellige lande. I Storbritannien registreres en virksomhed først, når den når en omsætning på 650.000 kr. mod 20.000 kr. i Danmark2. De forskellige registreringsgrænser vil formentligt have indflydelse på beskæftigelsen i en virksomhed. og har en lav overlevelse Overlevelsesraten blandt danske virksomheder er lav i forhold til de øvrige lande. Sverige og Storbritannien markerer sig med høje overlevelsesrater for deres nye virksomheder. De forskellige registreringsregler kan også her have en vis forklaringskraft, idet små virksomheder har en lavere overlevelse end store virksomheder. 1. Det drejer sig om Iværksættere i 1990'erne - nr. 1, Iværksættere i 1990'erne - nr. 2 og Iværksættere i 1990'erne - nr. 3. 2. Grænsen for momsregistrering er siden hævet til 50.000 kr.
Top	Version 1.0 Maj 2002 • © Erhvervs- og Boligstyrelsen. Udgivet af Erhvervs- og Boligstyrelsen, http://www.ebst.dk Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering
Erhvervs- og Boligstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, Tlf. 3546 6000, E-mail: ebst@ebst.dk