Et portræt af den danske hjælpemiddelbranche
Forord
Erhvervs- og Byggestyrelsen har i Et portræt af den danske hjælpemiddelbranche kortlagt styrker og svagheder ved den danske hjælpemiddelbranche.
Analysen tegner et billede af en broget branche, som spænder fra en højt specialiseret høreapparatklynge, til en underskov af små, hjemmemarkedsorienterede producenter af hjælpemidler. Der er tale om et vækstmarked, der drives af, at vi får flere penge mellem hænderne, og at der bliver flere ældre. Velstandsstigningen øger forventningerne til og efterspørgslen efter individuelt tilpassede og veldesignede hjælpemidler. Pilen for markedspotentialet på hjælpe middelområdet peger én vej. Op!
Danske virksomheder har alle muligheder for at gribe markedspotentialet. Som analysen viser, er hjælpemidler en dansk styrkeposition. En styrkeposition, som er blevet forbedret siden 1995. I dag er hjælpemidlernes andel af den samlede danske eksport således mere end dobbelt så stor, som den er for EU15. Udviklingen er dog i langt overvejende grad trukket af høreapparater. Men også den øvrige branche er i vækst. Siden 1995 har eksportvæksten været større end udviklingen i den samlede danske eksport.
Kortlægningen viser imidlertid også mørke skyer i horisonten. Markedet er tynget af regulering og forskellige nationale krav og standarder herhjemme og internationalt. Der er ikke frit valg af alle hjælpemidler. Endvidere er området kendetegnet ved, at virksomhederne har et varierende fokus på udvikling, design og innovation.
Skal branchen udnytte potentialerne i vækstmarkedet, er der behov for, at virksomheder, vidensinstitutioner og brancheorganisation løfter i flok. Mulighederne er der. Indeværende er en analyse af branchen og dens potentiale, samt en række anbefalinger til hvordan de erhvervsmæssige rammebetingelser kan forbedres.
God læselyst.
Finn Lauritzen
Direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen
Resume
”Et portræt af den danske hjælpemiddelbranche” har til formål at kortlægge hjælpemiddelbranchen i Danmark. Rapporten beskriver branchens stærke og svage sider og udpeger potentielle udviklingsmuligheder.
Hjælpemiddelbranchen spænder vidt og består af mange forskellige typer virksomheder. I dette portræt afgrænses branchen til de virksomheder, der producerer og/eller forhandler hjælpemidler, som opfylder følgende definition:
”Et hjælpemiddel er et produkt eller en serviceydelse, som afhjælper varige og/eller midlertidige følger af nedsat funktionsevne, letter den daglige tilværelse i hjemmet eller bidrager til, at den funktionshæmmede kan udøve et erhverv. Hjælpemidler omfatter endvidere redskaber brugt af plejepersonale.”
Rapporten karakteriserer markedet for hjælpemidler som en kompleks værdikæde mellem virksomheden, det offentlige og borgeren. Kommunerne har det fulde myndighedsansvar på handicapområdet, står for visitation, bevilling mv. og kan bl.a. bestemme, at hjælpemidler skal leveres af bestemte leverandører. For visse typer hjælpemidler tilbydes borgeren dog frit valg. Det er karakteristisk, at det offentlige spiller en afgørende rolle for markedet for hjælpemidler.
En sammenligning af den danske hjælpemiddelformidling med formidlingsstrukturen i Sverige og Norge viser, at også disse lande har et komplekst system med mange aktører på forskellige niveauer. Der er dog indikationer på, at brugerne her har større valgfrihed.
På baggrund af gennemgangen af markedet tegner rapporten et billede af udviklingen i virksomhedernes udbud af hjælpemidler. Det sker ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, økonomiske nøgletal samt casestudier af fire udvalgte virksomheder og en klynge.
Spørgeskemaundersøgelsen, som er gennemført blandt virksomheder, der beskæftiger sig med hjælpemidler, viser bl.a., at det offentlige er den primære kunde for 2/3 af virksomhederne i undersøgelsen. Prisen angives at spille en mindre, men stigende rolle. Og der peges på den offentlige sektors dominerende position på markedet som en barriere for virksomhederne. Undersøgelsen viser desuden, at over halvdelen af virksomhederne ikke eksporterer.
En analyse af vare- og eksportstatistikker beskriver udviklingen i en række økonomiske nøgletal for hjælpemiddelbranchen i Danmark. Det viser sig bl.a., at salget af hjælpemidler er steget med 12 pct. om året fra 1995 til 2006, og at salget beløb sig til godt 5 mia. kr. i 2006. Eksporten er mere end femdoblet siden 1988 og vurderes i dag at udgøre ca. 1 pct. af den samlede danske vareeksport. Betydningen af de nye vækstmarkeder, de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), er stigende. USA er også et vigtigt marked med en nettoeksport på næsten 1 mia. kr. i 2006.
Eksporttallene viser også, at hjælpemiddelbranchen er en erhvervsmæssig styrkeposition i Danmark i sammenligning med EU. Hjælpemidlernes andel af den samlede danske eksport er således større end den tilsvarende andel i EU 15. Og den danske styrkeposition er blevet markant forbedret siden 1995. I dag er hjælpemidlernes andel af den samlede eksport fra Danmark mere end dobbelt så stor som for EU 15. Udviklingen er dog i langt overvejende grad trukket af eksporten af høreapparater, der tegner sig for hele 75 pct. af hjælpemiddeleksporten fra Danmark. Men også den øvrige del af hjælpemiddelbranchen har dog haft en højere eksportudvikling sammenlignet med udviklingen i den samlede eksport fra Danmark siden 1995.
Udviklingen i hjælpemiddelbranchen illustreres kvalitativt ved casestudier af udvalgte virksomheder og en klynge. Casestudierne omhandler fx pioneren på det private marked, Seniorbutikken, og succeshistorien om høreapparater. Casestudierne viser dels bredden i branchen, dels hvilke barrierer og fremtidsperspektiver de forskellige virksomheder ser.
Efter analysen af udbuddet i branchen, vender rapporten sig mod efterspørgslen af hjælpemidler. Her er det den kommunale efterspørgsel, samfundsudviklingen samt brugernes behov, der er i fokus.
Det offentlige system er den største indkøber på det danske hjælpemiddelmarked. Fra 1999 til 2006 er de offentlige udgifter til hjælpemiddelområdet steget med ca. 40 pct. Det offentlige har derved gennem sine prioriteringer stor indflydelse på, hvordan markedet udvikler sig.
Det understøttes af eksportudviklingen for hjælpemiddelbranchen. Eksporten af hjælpemidler fra EU 15 er således vokset med 274 pct. siden 1995 og med hele 400 pct. fra Danmark alene. Til sammenligning er den samlede eksport fra EU 15 alene vokset med 121 pct. siden 1995. Det er et tydeligt tegn på, at det er et marked i vækst.
Den demografiske udvikling påvirker også niveauet for den fremtidige efterspørgsel efter hjælpemidler. Flere ældre medfører alt andet lige en øget efterspørgsel efter hjælpemidler. En analyse af den demografiske udvikling viser, at antallet af danskere over 60 år vil stige fra ca. 1,77 mio. personer i 2007 til 2,89 mio. i 2050. Efterspørgslen efter hjælpemidler er dog ikke kun aldersbetinget. Et handicap kan fx være medfødt eller forårsaget af en ulykke. Det anslås, at ud af en befolkning på 5,4 mio. er ca. 631.800 brugere af hjælpemidler.
Velstandsudviklingen øger efterspørgslen efter flere og bedre hjælpemidler. Der er en tendens til, at brugernes behov spiller en stadig større rolle i forbindelse med virksomhedernes udvikling af hjælpemidler. At brugerbehov kommer stadig mere i fokus forventes på sigt at ændre efterspørgslen efter hjælpemidler. Der er samlet set flere ting, der peger i retning af, at markedet for hjælpemidler vil være i vækst fremover.
Rapporten afsluttes med en række anbefalinger til hvordan rammebetingelserne for udviklingen af markedet for hjælpemidler og ydelser kan udvikles. Anbefalingerne tager udgangspunkt i analysen af branchen. Der præsenteres anbefalinger indenfor fem områder:
- Øget frit valg understøtter udviklingen af markedet -Frit valg af hjælpemidler understøtter via øget købermagt udviklingen af markedet med produkter af højere kvalitet og bedre design.
- Fælles standarder øger eksportmulighederne - Forskellige standarder er en sten på vejen for at udnytte mulighederne i det globale marked for hjælpemidler.
- Øget innovation og brugertilpassede løsninger - Flere virksomheder i hjælpemiddelbranchen må inddrage brugerne i deres innovation.
- Design kan øge hjælpemidlers funktionalitet - Design kan øge handlefriheden for personer med handicap og øge anvendelsen af hjælpemidler.
- Erhvervsfremme via klynger og videnoverførsel -Strategisk samarbejde kan øge virksomhedernes konkurrenceevne.
1. Indledning
Formålet med denne rapport er at afdække den danske hjælpemiddelbranche. Afdækningen danner baggrund for en række anbefalinger til, hvordan det erhvervsmæssige potentiale i hjælpemiddelbranchen kan styrkes.
Markedet for hjælpemidler er kendetegnet ved en relativ omfattende offentlig regulering og er et forholdsvist komplekst og vanskeligt gennemskueligt område. Det skyldes bl.a. et kompliceret samspil mellem brugere, plejere, politiske målsætninger og økonomiske hensyn.
De samlede offentlige udgifter til socialområdet udgjorde i 2005 godt 176 milliarder kroner svarende til lidt over 21 pct. af de samlede offentlige udgifter. Af disse udgør udgifterne til social service godt 61 milliarder kroner. Heraf fylder ældreområdet mest med 28,4 milliarder kroner. Udgifterne til personer med handicap beløber sig til 18,5 milliarder kroner, 10,9 milliarder kroner til børn og unge og 3,4 milliarder kroner til voksne.[1]
Der er tidligere foretaget afdækninger af dele af det danske marked for hjælpemidler. I 1993 og 2001 foretog den daværende Erhvervsfremmestyrelse ressourceområdeanalyser af medico/sundhedsområdet. I 2001 beskrives branchen som værende langt fremme på visse områder, men samtidig at den står over for en række udfordringer. Det gælder blandt andet manglende produktinnovationer.[2] FORA, en forsknings- og analyseenhed under Erhvervs- og Byggestyrelsen, undersøgte i 2005 brugerdreven innovation i medicobranchen.[3] Analysen viste, at flere rammebetingelser for medicoindustrien er på plads. Herunder gode vidensinstitutioner på teknologisiden.
Der tegner sig ikke et entydigt billede af den danske hjælpemiddelbranche. Området spænder fra den højt specialiserede høreapparatklynge med betydelig eksport og vækst, til den lille producent af et hjælpemiddel, der af den ene eller anden grund har valgt at forblive lokalt forankret.
I dette portræt af hjælpemiddelbranchen beskrives branchen med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt producenter og forhandlere af hjælpemidler i Danmark, ud fra tilgængelig vare- og eksportstatistik, og ud fra en række indikatorer, der illustrerer den forventede udvikling i efterspørgslen efter hjælpemidler. Portrættet sammenfattes i en oversigt over styrker, svagheder, trusler og muligheder for branchen, og en kortlægning af branchens kritiske rammebetingelser.
1.1 Definition
Med henblik på at afgrænse hjælpemiddelbranchen opstilles følgende definition af et hjælpemiddel:
Et hjælpemiddel er et produkt eller en serviceydelse, som afhjælper varige og/eller midlertidige følger af nedsat funktionsevne, letter den daglige tilværelse i hjemmet eller bidrager til, at den funktionshæmmede kan udøve et erhverv. Hjælpemidler omfatter endvidere redskaber brugt af plejepersonale.
Definitionen tager udgangspunkt i Lov om social service.[4]
Til forskel herfra medregnes midlertidige hjælpemidler, som finder anvendelse i forbindelse med fx genoptræning. Endvidere medregnes redskaber brugt af plejepersonalet.
I forskningen og arbejdet med hjælpemidler generelt opereres der med en række forskellige definitioner. Ovenstående vurderes at være let forståelig og bredt dækkende. Hjælpemiddelbranchen afgrænses til virksomheder, der producerer og/eller forhandler hjælpemidler.
1.2 Struktur
I kapitel 2 beskrives markedet for hjælpemidler ud fra en værdikæde med tre primære aktører; borgeren, virksomheden og det offentlige. Reguleringen på hjælpemiddelområdet gennemgås og aktørernes incitamentsstruktur analyseres. Endelig perspektiveres der til formidlingsstrukturerne i Norge og Sverige.
Kapitel 3 gennemgår udviklingen i virksomhedernes udbud af hjælpemidler. Det sker på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, en analyse af vare- og eksportstatistikker og casestudier af udvalgte virksomheder og en klynge.
I kapitel 4 analyseres efterspørgslen af hjælpemidler. Udgangspunktet er analyser af udviklingen i kommunernes efterspørgsel og af samfundsudviklingen i forhold til demografi, velstand og udbredelsen af handicap. Endelig belyses brugernes behov.
I kapitel 5 præsenteres en opsummerende analyse af hjælpemiddelbranchens styrker, svagheder, muligheder og trusler, som lægger fundamentet for fremadrettede anbefalinger.
Endelig præsenteres der i kapitel 6 en række anbefalinger til hvordan rammebetingelserne for branchen kan styrkes.
[1] Socialministeriet, Socialområdet i tal, www.social.dk/talogsatser/Statistik2007.html
[2] Erhvervsfremmestyrelsen (2001), Medico/Sundhed – en erhvervsanalyse
[3] FORA (2005), Brugerdreven innovation i medicobranchen
[4] Bekendtgørelse om lov om social service – om hjælpemidler mm., uddrag af LBK 1117 af 26/09/2007
2. Værdikæde, regulering og incitamentsstruktur
Markedet for hjælpemidler består i hovedtræk af tre aktører; borgeren, virksomheden samt det offentlige, hvilket i praksis vil sige kommunen.
2.1 Værdikæden
Værdikæden består af relationerne mellem virksomheder, borgere og kommuner.
- Relationerne mellem kommunerne og virksomhederne: Kommunerne tildeler, giver tilskud til eller udlåner hjælpemidler i henhold til Lov om social service. Herudover køber det offentlige hjælpemidler til brug på institutioner.
- Relationerne mellem borgerne og kommunerne består i, at borgerne låner hjælpemidler uden beregning eller modtager tilskud hertil fra kommunen, hvis de har et varigt handicap eller er svagelig pga. alderdom. Herudover er det for så vidt angår særlige personlige hjælpemidler muligt at købe et dyrere hjælpemiddel og få refunderet den del af prisen, som kommunen skulle have betalt for standardproduktet.
- Relationerne mellem virksomhederne og borgerne omfatter dels et markedsbaseret forhold, hvor borgeren køber virksomhedens produkter. Endvidere inddrager nogle virksomheder brugernes erfaringer som input i produktudviklingen. Markedet er afhængig af den offentlige regulering, som kan være forskellig fra land til land.
2.2 Regulering
Kommunernes tildeling af hjælpemidler: Kommunerne træffer afgørelse om tildeling af eller tilskud til hjælpemidler. Det sker på baggrund af en vurdering af funktionsnedsættelse og hjælpemidlets evne til at afhjælpe denne. Grundlaget er en socialfaglig vurdering, hvor der bl.a. kan indgå lægelige og ergoterapeutiske vurderinger samt vurderinger fra frivillige organisationer og videnscentre om hjælpemidler (bl.a. Hjælpemiddelinstituttet). Kravet for at borgeren kan modtage hjælp fra det offentlige er, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan være med til at kompensere for følgerne af den nedsatte funktionsevne, kan være med til at lette dagligdagen eller er nødvendigt for at varetage et job.
Leverandøraftaler: Kommunerne kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. Formålet er, at kommunerne kan opnå stordriftsfordele ved at samle deres indkøb hos enkelte leverandører. Brugerne skal inddrages, når kravene til produkternes kvalitet og sortiment mv. formuleres inden indgåelse af en leverandøraftale. Formålet er at nyttiggøre den viden og erfaring med produkterne, som brugernes repræsentanter har.
Hvis kommunernes indkøb overstiger beløbsgrænserne i EUs udbudsdirektiv, sker indkøbene herefter. Tærskelværdierne er for perioden 2008 til og med 2009 knap 1,6 mio. kr. for vareindløb og tjenesteydelser og knap 600.000 kr. for delydelser.[6] Indkøb under grænserne skal følge EU-retlige grundsætninger om ligebehandling og gennemsigtighed. Fremover vil offentlige indkøb der overstiger 500.000 kr., men som ligger under tærskelværdien også være omfattet af en annonceringspligt.[7]
Frit valg samt forbrugsgoder: Der er delvist frit valg af hjælpemidler. Brugerne kan selv vælge hjælpemiddel, når det drejer sig om ’særligt personlige hjælpemidler’. Disse omfatter individuelt tilpassede kørestole (som nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer), ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter, visse briller og kontaktlinser mv. De særligt personlige hjælpemidler er opridset i bekendtgørelse af lov om social service[8] § 112, stk. 3. Derimod er der ikke i dag frit valg for særlige senge og stole samt almindelige kørestole, gangstativer, personlifte og mange andre hjælpemidler, der ikke betragtes som særligt personlige hjælpemidler.
Vælger en bruger en anden leverandør af et ’særligt personligt hjælpemiddel’ end kommunens, giver kommunen tilskud til købet. Tilskuddet omfatter dog kun den del af prisen, som kommunen kunne have købt hjælpemidlet til hos sin leverandør.[9] Vælges et dyrere hjælpemiddel end det kommunen har bevilliget, skal brugeren betale differencen. For så vidt angår individuelt tilpassede kørestole, hvortil der er ydet støtte efter reglerne om særligt personlige hjælpemidler, betragtes disse som udlån og skal leveres tilbage til kommunen, når borgeren ikke har brug for den længere. Dele af brugerens evt. egenbetaling i forbindelse med frit leverandørvalg kan blive tilbagebetalt.[10] Høreapparater, hvortil der er ydet støtte, er derimod borgerens ejendom.[11]
Der er ikke frit valg af ’øvrige hjælpemidler’, som er nødvendige for mange brugere i hverdagen. Det bemærkes, at det i forbindelse med kvalitetsreformen har været drøftet at udvide mulighederne for frit valg på hjælpemiddelområdet, jf. bilag 7.1.
Der ydes endvidere tilskud til forbrugsgoder, der afhjælper en funktionsnedsættelse. Fx særligt fodtøj. Kommunen giver tilskud til 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt. Brugeren kan vælge at købe et andet og evt. dyrere produkt, men skal selv betale merprisen. Det er ikke muligt at få støtte til sædvanligt indbo, fx almindelige senge, telefoner eller tvapparater. Har borgeren et skånejob og har brug for særlige arbejdsredskaber eller at få lavet mindre ændringer af indretningen på arbejdspladsen, kan der søges tilskud hos kommunen. Personer med varig og betydelig funktionsnedsættelse har endvidere mulighed for at få støtte til køb af bil.[12]
Efter kommunalreformen: Pr. 1. januar 2007 fik kommunerne det fulde myndighedsansvar på handicapområdet og skal finansiere alle aktiviteter på området. Borgerne søger som udgangspunkt om hjælpemidler hos kommunen. Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som et led i en behandling, vil sygehuset dog normalt udlevere det nødvendige. Kommunerne har desuden overtaget hovedparten af de tidligere amtslige specialiserede institutioner. At ansvaret entydigt er hos kommunerne betyder, at de er indgangen og de eneste, der kan visitere til tilbud og ydelser til mennesker med handicap.
Kommunerne skal endvidere stå for den samlede koordinering og faglige udvikling på området.[13] Kommunerne har mulighed for at få gratis, vejledende specialrådgivning hos VISO (den Nationale Videns- og Specialrådgivnings organisation), der blev oprettet pr. 1. januar 2007.[14] Regionerne kan tage sig af opgaver som fx hjælpemiddelcentralerne, men kun hvis kommunerne ønsker det. En yderligere konsekvens af kommunalreformen er, at kommunerne er forpligtet til at oprette handicapråd, der skal give mennesker med funktionsnedsættelse nye muligheder for at påvirke handicappolitikken i deres kommune. Figur 2.1 tegner et billede af kommunernes nye, centrale rolle på området:
Kilde: Olsen, Leif & Anna Charlotte Thorsted (2007), Ny struktur og dynamik på handicapområdet, AKF Forlaget, s. 32
Nye muligheder for konkurrence: Kommunalreformen introducerede flere muligheder for konkurrence mellem offentlige og private leverandører. Bl.a. er der sket en synliggørelse af ydelsernes indhold og pris gennem en offentlig tilgængelig tilbudsportal. Kommunale medarbejdere, brugere, politikere og leverandører kan herigennem få oversigt over tilbuddene på handicapområdet. Intentionen er at gøre det muligt at sammenligne ydelsers indhold og kvalitet på www.tilbudsportalen.dk.[15] Der kan bl.a. søges på geografi, målgrupper, tilbudstyper og ydelser. Hermed skabes der offentlig information, der kan bruges i dialogen mellem brugere og kommuner. Samt en markedsplads, der giver grundlag for konkurrence mellem leverandørerne på området. Kravet om, at tilbuddene skal præsenteres på portalen kan sætte en dynamik i gang, da tilbuddenes kvaliteter og priser skal beskrives. Hermed skabes der et grundlag for flere valgmuligheder og bedre muligheder for at matche brugernes behov med tilbud i den kommunale visitation.[16]
2.3 Aktørernes incitamentsstruktur
Borgeren: Der er tale om en varieret brugergruppe; fra personer med medfødt nedsat mobilitetsevne til den aldrende person med svækket hørelse.
Der er som udgangspunkt tale om enkeltpersoner uden mulighed for at udøve købermagt. Da forbruget er en nødvendighed, kan efterspørgslen ofte betragtes som fast. Kommunernes (del)finansiering af hjælpemidler medfører, at brugernes incitament til at presse prisen kan mindskes. Finansierer kommunerne købet, mister brugerne incitamentet til at afsøge markedet, da et billigere produkt ikke medfører en lavere udgift for brugeren. Kommunerne formodes dog at afsøge markedet.
Kommunen: Det offentlige, hvilket som udgangspunkt vil sige kommunerne, køber eller giver tilskud til det hjælpemiddel, der vurderes at være bedst og billigst. Det vurderes ud fra hensyn til behov, kvalitet, driftsikkerhed, betjeningssikkerhed og servicemuligheder. Hensyn til fx æstetik nævnes ikke blandt de hensyn, der normalt indgår i vurderingen.[17]
Kommunerne er som nævnt blevet den centrale offentlige aktør på området. Kommunerne finansierer alle tilbud, hvad enten de selv producerer dem eller køber dem hos nabokommunen, i regionen eller hos private leverandører. Det kan betyde, at alternative løsninger overvejes i højere grad end tidligere samt at der er kommet et større incitament til at tænke i totaløkonomi. Før kommunalreformen havde kommunerne ikke altid incitament til fx at købe dyrere, mere holdbare og arbejdsbesparende hjælpemidler, da langsigtede besparelser kunne tilfalde amterne.
Kommunen kan siges at have en dobbeltrolle som efterspørger (via leverandøraftaler) og leverandør (via hjælpemiddelcentralerne eller via udbud). Om end udgifterne til hjælpemidler er steget de senere år, udgør hjælpemidler dog en begrænset del af det offentlige budget, hvorfor opmærksomheden omkring omkostningsreduktion og/eller produkter af bedre kvalitet kan være begrænset.
Virksomheden: Danske producenter af hjælpemidler har på flere områder opnået en stærk international markedsposition. Hjælpemiddelområdet spænder fra små enkeltmandsejede virksomheder til verdensførende producenter af høreapparater. Virksomheder inden for hjælpemiddelområdet kan være organiseret i fx Medicoindustrien eller Dansk Rehab Gruppe.
Særligt for mindre virksomheder kan markedet for hjælpemidler forekomme svært tilgængeligt, da det kræver kendskab til et bredt spektrum af bl.a. godkendelsesprocedurer samt regler for betaling og refusion. Hvem der er virksomhedens slutbruger er ikke enkelt at definere. Er det den ældre, lægen, patienten eller sygeplejersken? Og hvem betaler for produktet eller ydelsen? Markedet og incitamentsstrukturen kompliceres yderligere af, at nogle danske regler er unikke, og at andre lande også har kompliceret og forskellig lovgivning på området.
Hjælpemiddelcentralerne: Disse yder specialrådgivning og fungerer som videns- og udviklingscentre på hjælpemiddelområdet. Formålet er at støtte kommunernes valg af hjælpemidler. Det er endvidere hjælpemiddelcentralernes opgave at udøve demonstration og tilpasning af hjælpemidler.
Hjælpemiddelcentralernes specialrådgivning retter sig primært mod kommunerne, men også fagpersoner og institutioner samt i et vist omfang borgere kan modtage rådgivning.
Før kommunalreformen var der 14 amtslige hjælpemiddelcentraler. Seks er overgået til kommunerne, seks er overgået til regionerne og to er lukket. Kommuner, som ikke har hjælpemiddelcentraler, kan købe rådgivning fra de tilbageblevne centraler eller hos private virksomheder som fx Zealand Care eller Falck.
Det bemærkes, at hjælpemiddelvirksomheder tilsyneladende er fraværende i Hjælpemiddelcentralernes fokusområde, der primært afgrænser sig til kommuner, fagpersoner og institutioner. Set ud fra et erhvervsfremmeperspektiv er det ærgerligt, da den opbyggede viden alt andet lige kunne komme virksomhederne og dermed på sigt også brugerne af hjælpemidler til gavn.
Hjælpemiddelinstituttet (HMI): HMI er en selvejende institution under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), der er en del af Servicestyrelsen. HMI fungerer som et landsdækkende videnscenter, der udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for mennesker med funktionsnedsættelser. HMIs opgaver består i at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet, og derigennem bl.a.[18]
- arbejde for en hensigtsmæssig udnyttelse af de samfundsressourcer, der er til rådighed for hjælpemiddelområdet,
- arbejde for en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og -formidling på hjælpemiddelområdet og gøre den anvendelig for både kommunernes, regionernes og VISO’s specialrådgivning,
- arbejde for den størst mulige kvalitet af hjælpemidler og faglige metoder, herunder deltage i teknisk og funktionel prøvning af hjælpemidler,
- have overblik over relevante nationale og internationale erfaringer på hjælpemiddelområdet og deltage i det internationale samarbejde,
- bidrage til at standardteknologi designes, udvikles og udnyttes til gavn for brugere i almindelighed og mennesker med funktionsnedsættelser i særdeleshed.
HMI driver Hjælpemiddelbasen, der indeholder oplysninger om ca. 35.000 hjælpemidler og ca. 450 danske forhandlere. Basen indeholder beskrivelser af hjælpemidlerne, oplysninger om produkternes specifikationer, priser samt kontaktoplysninger. Hjælpemiddelbasen bruges af sagsbehandlere, terapeuter, indkøbere, hjælpemiddelbrugere og deres pårørende.
På samme måde som ved hjælpemiddelcentralerne, synes koblingen til erhvervslivet at være indirekte. HMI skal således vidensindsamle og -formidle på hjælpemiddelområdet og gøre den anvendelig for kommunernes, regionernes og VISO’s specialrådgivning. Virksomhederne indgår tilsyneladende ikke som et fokusområde hvad angår vidensformidlingen. Mht. Hjælpemiddelbasen og arbejdet med standardisering og test er koblingen til erhvervslivet mere direkte.
2.4 Hjælpemiddelformidling i udlandet
Der findes forskellige måder at strukturere hjælpemiddelformidlingen på. De øvrige nordiske lande har valgt andre strukturer, som på nogle måder ligner den danske, men på andre måder adskiller sig. Nedenfor gennemgås kort, hvordan hjælpemiddelformidlingen er struktureret i Sverige og Norge.[19]
Sverige
Amter og kommuner skal i henhold til den svenske sundheds- og sygeplejelov tilbyde hjælpemidler til personer med handicap. Loven omfatter hjælpemidler til den enkeltes livsførelse og til pleje og behandling. Inden for lovens rammer kan amter og kommuner selv udforme mere detaljerede regler vedrørende fx fastsættelse af hvilke produkter, der betragtes som hjælpemidler og vedrørende betaling for hjælpemidler. Reglerne kan altså variere fra kommune til kommune.
Det offentlige betaler typisk hjælpemidlerne. For visse hjælpemidler kan der dog være egenbetaling, fx ortopædiske sko, høreapparater og parykker. Brugerne betaler for forbrugsartikler som dæk til kørestole, batterier mv.
Kommunerne har sundheds- og sygeplejeansvar for ældre og personer med handicap i særlige boliger (og i nogle kommuner også i almindelige boliger), herunder ansvaret for hjælpemidler. Mange kommuner har en rehabiliteringsenhed, hvor terapeuter o.lign. står for bl.a. afprøvning, tildeling og træning i forbindelse med hjælpemidler. Det sker ofte i tæt samarbejde med amtets hjælpemiddelcentral.
På amtsligt niveau formidler en række forskellige enheder hjælpemidler. De fleste hjælpemidler til personer med nedsat mobilitetsevne formidles via plejecentraler el.lign. Sundheds- og plejepersonale udreder borgerens behov for tildeling af et hjælpemiddel og kan henvise til andre enheder som fx synscentraler eller hørecentraler.
Hjælpemiddelcentralerne fungerer bl.a. som konsulenter for amternes og kommunernes formidling af hjælpemidler. Det drejer sig typisk om komplicerede og usædvanlige hjælpemidler eller ved specialtilpasning af hjælpemidler. Hjælpemiddelcentralerne udbyder også hjælpemidler. Derudover findes der specialiserede centraler som fx høre-, tolke- og synscentraler.
I maj 2008 begynder et forsøg med frit valg af hjælpemidler. Tre amter er udvalgt til at afprøve forskellige modeller for, hvordan frit valg kan fungere i Sverige. Formålet er at give den enkelte bruger øget mulighed for at selv at vælge hjælpemiddel og vælge hvem der skal udføre afprøvning, tilpasning mv. Der arbejdes p.t. på at forberede forsøget. En mulig model kan være, at brugeren selv indkøber hjælpemidlet. En anden at det offentlige overdrager udvælgelse, tilpasning etc. til en leverandør.
Norge
I Norge kan personer med varig og væsentlig reduceret funktionsevne pga. sygdom, skade eller lign. få støtte til hjælpemidler fra sygesikringen (’folketrygden’). Personer med midlertidigt behov kan låne hjælpemidler gennem kommunen. Behandlingshjælpemidler er sygehusenes ansvar. Der er egenbetaling på få hjælpemidler.
Kommunerne har ansvar for sundhed og rehabilitering, som hjælpemiddelformidling er en del af. Hjælpemiddelcentralen har et overordnet og koordinerende ansvar for hjælpemiddelformidlingen i et amt. Hjælpemiddelcentraler er andenlinjetjenester og fungerer som et ressource- og kompetencecenter, der giver faglig bistand til brugere og andre samarbejdspartnere ved behov. Desuden findes der landsdækkende centre for fx biler og IT-udstyr. Centrene er specialister på enkelte områder inden for hjælpemiddelformidling og betjener brugere samt første og andenlinjetjenester.
Både hjælpemiddelcentralerne og de landsdækkende centre er en del af arbejds- og velfærdsforvaltningen (NAV), som er en sammenlægning af arbejds- og velfærdsetaten og socialtjenesten i de enkelte kommuner, der blev etableret i juli 2006 efter en større administrativ reform. NAV støtter hjælpemiddelcentralerne ved at koordinere udviklingstiltag og igangsætte forsøgsvirksomhed. Enheden har endvidere ansvar for at informere om hjælpemiddelområdet, hvilket bl.a. inkluderer en national hjælpemiddeldatabase.
Udgangspunktet for formidlingsprocessen er kommunens udarbejdelse af en plan for borgeren. Efter afprøvning og vurdering af forskellige muligheder vælges et eller flere hjælpemidler. Derefter udformes en ansøgning som sendes til hjælpemiddelcentralen (NAV) til vurdering. Hvis hjælpemiddelcentralen godkender ansøgningen, får brugeren udleveret hjælpemidlet. Hjælpemiddelcentralerne tager sig også af tilpasning og justering af hjælpemidler.
I nogle tilfælde kan et brugerpas bevilges. Det sker ved, at brugeren kontakter hjælpemiddelcentralen. Vurderes det at være relevant samt at brugeren er ressourcestærk, kan der indgås en aftale om brugerpas. Aftalen definerer bl.a. hvilken type hjælpemiddel, og hvilke leverandører brugeren kan vælge imellem. Brugerpas er en fuldmagt, der giver den enkelte bruger større indflydelse på valg af hjælpemidler og adgang til afprøvning, udskiftning, service og reparation. Brugeren kan selv vælge, hvilke samarbejdspartnere (kommunen, en leverandør eller NAV), som skal rådgive i processen fra, at behovet for et hjælpemiddel opstår, til at hjælpemidlet er modtaget. Brugeren kan således gå uden om kommunen. For at få et brugerpas skal brugeren have viden om sit eget behov og være indstillet på selv at være aktiv i forbindelse med anskaffelse, afprøvning og reparation. Efter en forsøgsperiode i enkelte kommuner blev ordningen indført i hele Norge i juli 2006.
NAV har ansvaret for at indgå centrale leverandøraftaler. Hensigten er at sikre et national sortiment af god kvalitet til en forsvarlig pris. Hjælpemiddelcentralen vælger sit lokale sortiment ud fra det nationale sortiment. For mindre hjælpemiddelgrupper indgås der ikke centrale aftaler. Her indgår hjælpemiddelcentralerne aftale direkte med leverandørerne.
Afslutningsvist kan det konstateres, at både Sverige og Norge har formidlingssystemer, der i lighed med det danske, består i et offentligt system, hvor tildeling af hjælpemidler baseres på skønsmæssige vurderinger af den enkelte brugers behov. En forskel består i antallet af aktører og rollefordelingen mellem dem. Derudover er der indikationer på et større fokus på frit valg i Norge og Sverige i forhold til Danmark.
2.5 Sammenfatning
Markedet for hjælpemidler er karakteriseret ved en kompleks værdikæde mellem virksomheder, det offentlige og brugerne. Efter kommunalreformen har kommunerne det fulde myndighedsansvar på handicapområdet samt ansvaret for den samlede koordinering og faglige udvikling. Kommunerne kan bestemme, at hjælpemidler skal leveres af bestemte leverandører. For særligt personlige hjælpemidler er der dog frit valg. Vælger borgeren et andet produkt end det kommunen måtte tilbyde, giver kommunen tilskud til købet.
Set ud fra et erhvervsfremmeperspektiv er der en række forhold, som kan vække bekymring. Således har hverken Hjælpemiddelcentralerne eller Hjælpemiddelinstituttet et særligt direkte erhvervsfokus. Et sådan formodes at kunne være virksomhederne til gavn i forbindelse med den fortsatte udvikling af nye produkter og serviceydelser.
Sammenligner man med Norge og Sverige vil man se, at også her er der et komplekst system med mange aktører på forskellige niveauer. Der er dog også flere faktorer, som peger i retning af, at brugerne har større valgfrihed i Norge og Sverige.
[6] http://www.ks.dk/udbud/regler/taerskelvaerdier-for-perioden-11-2008-til-3112-2009/
[7] Lov nr. 572 af 0 6/06/2007, § 15 c om annonceringspligt
[8] Bekendtgørelse af lov om social service – om hjælpemidler mm., uddrag af LBK 979 af 1/10/2008
[9] Det hjælpemiddel som brugeren vælger, skal opfylde de krav til anvendelighed mv., som kommunen har opstillet i sin bevilling af, at ansøgeren overhovedet kan få tildelt et hjælpemiddel, jf. Vejledning nr. 6 til serviceloven om hjælpemidler mv. fra Socialministeriet pkt. 137.
[10] Det følger af Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, BEK nr. 987 af 06/08/2007, § 14, stk. 3 at hvis borgeren leverer kørestolen tilbage inden fire år, skal egenbetalingen udbetales. Dog fratrækkes 2.500 kr. og nedskrivning med 1/48 pr. måned.
[11] Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, BEK nr. 987 af 06/08/2007, § 15, stk. 2.
[12] Følgende må være opfyldt: 1) Evnen til at færdes er meget forringet. 2) Muligheden for at få eller fastholde et arbejde/gennemføre en uddannelse er væsentligt nedsat, hvis man ikke har bil. 3) Kørselsbehovet er af en vis størrelse og kan ikke hensigtsmæssigt dækkes af andre kørselsordninger.
[13] Akf NYT 2006, nr. 4: Kommunernes nye udfordringer på handicapområdet, http://www.akf.dk/udgivelser/akfnyt/2006_4/07_nye_udfordringer/
[14] http://www.spesoc.dk/wm142508 VISO er en netværksorganisation, som er forankret i Servicestyrelsen. VISO består af en central enhed, et fagligt netværk af regionale, kommunale og selvejende institutioner samt 14 videnscentre heriblandt Hjælpemiddelinstituttet (HMI).
[15] Akf NYT 2006, nr. 4; Kommunernes nye udfordringer på handicapområdet, http://www.akf.dk/udgivelser/akfnyt/2006_4/07_nye_udfordringer/ samt Bekendtgørelse om Tilbudsportalen.
[16] Olsen, Leif & Anna Charlotte Thorsted (2007), Ny struktur og dynamik på handicapområdet, AKF Forlaget.
[17] Vejledning nr. 6 til serviceloven om hjælpemidler mv. fra Socialministeriet.
[18] Vedtægter for Hjælpemiddelinstituttet (HMI), http://www.hmi.dk/index.asp?id=82
[19] Gennemgangen er primært baseret på ”Nationella system för förmedling av hjälpmedel”, NUH, maj 2007 samt oplysninger fra NAV, www.nav.no og Hjælpemiddelinstituttet i Sverige, www.hi.se.
3. Udviklingen i virksomhedernes udbud af hjælpemidler
I Hjælpemiddelinstituttets database indgår ca. 29.000 forskellige hjælpemiddelprodukter, der er tilgængelige på det danske marked.[20] Det er alt lige fra avancerede personløftere og høreapparater til emballageåbnere og ergonomiske knive. Produktionen af hjælpemidler sker inden for mange forskellige sektorer, og kun relativt få virksomheder er specialiseret inden for hjælpemiddelproduktion alene.
Dette kapitel kortlægger udviklingen i virksomhedernes udbud af hjælpemidler. Kortlægningen er bygget op omkring følgende tre elementer:
Spørgeskemaundersøgelse: I november 2007 gennemførte Erhvervs- og Byggestyrelsen en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, distribution og/eller handel med hjælpemidler eller service relateret hertil. Spørgeskemaundersøgelsen tegner et billede af branchen og dens udfordringer.
Vare- og eksportstatistik: Hjælpemiddelbranchen analyseres endvidere med udgangspunkt i vare- og eksportstatistikken. Analysen belyser udviklingen i salg, eksport, import, nettoeksport og indenlandsk forbrug af hjælpemidler.
Casebeskrivelser: Der er identificeret fire forskellige virksomheder og en klynge, som hver især fortæller sin egen historie og repræsenterer hver sin del af branchen. Casestudierne består af en kortfattet beskrivelse af den enkelte virksomhed/klynge, barrierer for udvikling og salg af hjælpemidler samt en vurdering af fremtidige udviklingsmuligheder.
3.1 Spørgeskemaundersøgelse
Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemførte i november 2007 en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen skulle kortlægge hjælpemiddelbranchen og tilvejebringe viden, der ikke umiddelbart lader sig udskille i Danmarks Statistiks databaser. Der findes ikke en branchekategori for branchen som helhed.
Spørgeskemaundersøgelsen indfanger virksomhederne i branchen på tværs af traditionelle brancheskel og -koder. Den rettede sig direkte mod virksomhederne i hjælpemiddelbranchen og søgte at kortlægge branchens udfordringer og muligheder.
De praktiske forhold omkring gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen er beskrevet i bilag 7.2.
Virksomhedernes produktion, distribution og service af hjælpemidler
Mange virksomheder beskæftiger sig med hjælpemidler i større eller mindre grad. Således kan hjælpemidler være virksomhedens primære produkt eller det kan udgøre en niche i virksomhedens produktion. Af de virksomheder, der svarede på spørgeskemaet, beskæftiger omkring 57 pct. sig primært med hjælpemiddelprodukter.
Der kan være stor forskel på, om en virksomhed primært beskæftiger sig med produktion, handel eller service. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at over halvdelen af virksomhederne primært beskæftiger sig med handel og distribution, ca. en tredjedel beskæftiger sig primært med produktion, og 10 pct. beskæftiger sig primært med service. Mange virksomheder beskæftiger sig dog både med distribution, produktion og service, jf. figur 3.1.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Virksomhedernes kunder
Kigger man på, hvem virksomhedernes kunder er, ses det, at 2/3 af virksomhederne angiver, at de primære kunder er offentlige institutioner og myndigheder. Hver femte virksomhed angiver, at privatpersoner er de primære kunder, mens hver tiende virksomhed angiver, at private virksomheder er de primære kunder, jf. figur 3.2.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Det er altså i overvejende grad den offentlige sektor, der driver efterspørgslen efter hjælpemidler. Virksomhederne kan derfor forventes at indrette deres produktion og distributionssystem på at skulle imødekomme den offentlige sektors efterspørgsel.
Ser man på, hvem de primære målgrupper for virksomhedernes produkter er, er det tydeligt, at langt den overvejende del af respondenterne anser personer med funktionsnedsættelse som værende den primære kundegruppe, og dermed den gruppe de skal målrette deres aktiviteter efter.
80 pct. af virksomhederne angiver således, at personer med funktionsnedsættelse er den primære kundegruppe, mens hver sjette angiver, at plejepersonale er den primære kundegruppe. Endelig angiver under fem pct. af respondenterne, at den primære målgruppe for anvendelse af virksomhedens produkter er andre personer. Jf. figur 3.3.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Det er tilsyneladende en udfordring for virksomhederne i branchen, at den primære kundegruppe er offentlige institutioner og myndigheder, mens den primære gruppe af brugere er personer med funktionsnedsættelse. Kunden og brugeren af virksomhedernes produkter er dermed ikke den samme.
Brugerinddragelse
Figur 3.3 viste, hvem virksomhederne angav som den primære målgruppe for deres produkter. Det er i det lys interessant, at se på hvad virksomhederne gør for at målrette deres produkter mod disse grupper.
En måde hvorpå virksomhederne kan målrette deres produkter mod et specifikt brugersegment er ved at inddrage brugerne i udviklingsfasen. 43 pct. angiver, at virksomhederne altid inddrager brugerne i udviklingsprocessen, mens de i 45 pct. af virksomhederne kun inddrages nogle gange. I 12 pct. af virksomhederne angiver respondenterne at brugerne aldrig inddrages i udviklingsarbejde, jf. figur 3.4.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Der viser sig at være et sammenfald mellem de virksomheder, der introducerede innovationer i perioden 2004-2006 og niveauet for brugerinddragelsen i udviklingsfasen. Der er en klar tendens til, at de virksomheder der introducerede innovationer i perioden i langt højere grad inddrager brugerne, jf. figur 3.5.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Det forhold at virksomheder der introducerede innovationer i perioden 2004-2006 i langt højere grad inddrager brugerne i innovationsprocessen end de virksomheder, der ikke introducerede innovationer, er for det første et naturligt resultat af at virksomhederne er mindre innovative. Men det kan også være en indikation af at innovative virksomheder er mere opmærksomme på brugernes behov. Det kan samtidig være årsag til, at virksomhederne er mere innovative.
Kausaliteten er ikke entydig. Er virksomhederne innovative, fordi de inddrager brugerne, eller inddrager de brugerne, fordi de er innovative?
Design
Design kan anvendes som redskab til udformning af nye produkter, eller til at tilpasse produkter til kunders specifikke behov. Derved er design et væsentligt redskab i virksomheders forsøg på at tilfredsstille særlige kundegruppers efterspørgsel. Samt at skabe højere kvalitet for kunderne.
Designtrappen angiver, hvor centralt design er for virksomhederne. I den ene ende er de virksomheder, der udelukkende anvender design som sidste finish. I den anden ende anvendes design som et centralt og styrende element i virksomhedens udviklingsprocesser. Undersøgelsen viser, at 23 pct. af virksomhederne slet ikke arbejder med design, 13 pct. anvender design som den sidste finish, i 37 pct. af virksomhederne er design integreret men ikke styrende, og i 26 pct. af virksomhederne er design et styrende element, jf. figur 3.6.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Rapporten Designs økonomiske effekter[21] fra 2003 peger på, at designs rolle har indflydelse på virksomhedernes præstationer. Det skyldes antageligt, at design tilfører selve udviklingsprocessen ekstra værdi. Design forstås i bred forstand. Design er mere end kaffekander og stabelstole. Det er også processer og interaktion.
Design viser sig at være mest udbredt i virksomheder, der primært er beskæftiget med produktion. Herefter kommer virksomheder, der primært er beskæftiget med distribution og handel. Endelig spiller design den mindste rolle i virksomheder, der er beskæftiget med service. Jf. figur 3.7.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Nogle virksomheder vælger at købe designydelser udefra. Det kan skyldes, virksomheden er i en situation, hvor den ikke besidder de fornødne kompetencer. En anden forklaring kan være, at virksomheder vælger at supplere egne kreative kompetencer. Endelig kan det være et spørgsmål om outsourcing af opgaven for at gøre den mere rentabel.
43 pct. af respondenterne angiver, at virksomheden køber designydelser udefra, mens 52 pct. angiver, at virksomheden ikke køber designydelser udefra. 5 pct, af virksomhederne er ikke klar over, om der i virksomheden bliver købt designydelser udenfor virksomheden. Jf. figur 3.8.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
At 5 pct. af virksomhederne angiver, at de ikke er klar over, om virksomheden køber designydelser udefra, er formentlig et udtryk for, at respondenten ikke har viden om hele virksomheden.
Virksomhedernes marked
Hvilke faktorer er afgørende for efterspørgslen efter branchens produkter? Er det pris, alsidig funktionalitet eller design? I de fleste tilfælde er prisen vigtig. Det er dog ikke i alle tilfælde den afgørende faktor.
Undersøgelsen viser, at det især er det forhold, at produktet har en alsidig funktionalitet/anvendelighed, at produktet har en lang holdbarhed, og at produktet overholder internationale standarder, der spiller en særlig stor rolle for virksomhedens aftagere. Lav pris, et flot design og genbrugelighed spiller en mindre rolle, jf. figur 3.9
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Figur 3.9. tegner et øjebliksbillede, hvorfor virksomhedernes opfattelse af udviklingen i prioriteringerne på markedet er undersøgt.
Undersøgelsen viser, at 2/3 af virksomhederne oplever, at prisen spiller en stadig større rolle. Samtidig er det – lidt overraskende – den faktor, der skønnes at have den mindste betydning i øjeblikket. Prisen må derfor forventes at blive et vigtigere konkurrenceparameter i salget af hjælpemidler og serviceydelser, end det er tilfældet i dag.
Udover prisen er det især i forhold til holdbarhed og alsidig funktionalitet/anvendelighed, at respondenterne oplever, at aftagerne stiller stadig større krav til virksomhedens produkter og services, jf. figur 3.10. Det er også de to forhold, respondenterne oplever spiller den største rolle for aftagerne af deres produkter og services, jf. figur 3.9.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Det næste skridt er at kigge på, hvilke barrierer virksomhederne oplever. Ifølge virksomhederne spiller især fire barrierer en særlig rolle for udviklingen og salget af hjælpemidler i virksomhederne. Den største barriere vurderes at være, at det offentlige har fokus på lav pris. Dernæst at det er for kompliceret at deltage i offentlige udbud, og at de offentlige udbud er for store. Endelig er det en væsentlig barriere, at brugerne mangler frit valg. Jf. figur 3.11.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Fælles for de fire barrierer er, at de alle omhandler det offentliges dominerende position i distributionen og konsumeringen af hjælpemidler og serviceydelser. Et forhold der blev understreget i kapitel 2 om branchens værdikæde.
Undersøges sammenhængen mellem den rolle prisen spiller for aftagerne af virksomhedernes produkter, udviklingen i denne rolle og den offentlige sektors fokusering på prisen som en barriere for udviklingen og salget af hjælpemidler, tegner følgende billede sig.
Adspurgt om hvorvidt Hjælpemiddelinstituttets (HMI) aktiviteter inden for en række områder spiller en rolle, angiver tre ud af fire virksomheder, at Hjælpemiddelbasen spiller en rolle for virksomheden. I forhold til HMIs øvrige aktiviteter angiver færre, at de spiller en rolle for virksomheden. Således angiver 34 pct., at HMI spiller en rolle for virksomheden hvad angår prøvning og standardisering, 29 pct. at det er tilfældet mht. kurser og konferencer, og endelig finder 22 pct., at HMI spiller en rolle for virksomheden mht. forskning og udvikling. Resten svarer, at HMIs aktiviteter ikke spiller nogen rolle, eller at de ikke kender til HMIs aktiviteter på området. Jf. figur 3.12.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
I hvilken udstrækning resultaterne er tilfredsstillende for HMI kan diskuteres. Mht. Hjælpemiddelbasen er der et godt branchekendskab. Mht. prøvning og standardisering vil dette kun være relevant for en mindre del af virksomhederne i branchen, og en lav score er ikke nødvendigvis et problem. Det lave kendskab til HMIs kurser og konferencer udgør muligvis et problem i forhold til videnspredning. Det lave kendskab til HMIs forskning og udvikling ikke er overraskende, da det afspejler, at det fylder relativt lidt i organisationen, jf. beskrivelsen af HMI i kapitel 2.
Udvikling i omsætning og eksport
For at belyse udviklingsmulighederne for hjælpemiddelbranchen er der i undersøgelsen spurgt til, hvordan udviklingen i omsætningen og eksporten har været. For en dybere gennemgang af dette henvises til næste afsnit om vare- og eksportstatistik.
Der viser sig at være sammenhæng mellem virksomhedernes vurdering af udviklingen i omsætningen og udviklingen i eksporten. Virksomheder, der oplever faldende omsætning, oplever i vid udstrækning også faldende eksport, jf. figur 3.13. Omvendt oplever virksomheder, hvis omsætning har været stigende, at eksporten i vid udstrækning er stigende. Det er i høj grad også det forventede billede af sammenhængen, men i og med at over halvdelen af virksomhederne ikke eksporterer, kunne resultatet have været et andet, jf. figur 3.14.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Som nævnt har over halvdelen af virksomhederne ingen eksport, mens det kun er 2 pct. af virksomhederne, der eksporterer 91-100 pct. af deres produktion. Undersøgelsen tegner et billede af en branche, hvor den overvejende del af virksomhederne er hjemmemarkedsorienterede, og hvor kun få virksomheder har deres primære markeder uden for landets grænser. Samlet udgør eksporten under 10 pct. af omsætningen i 3/4 virksomhederne, jf. figur 3.14.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
Spørgeskemaundersøgelsen viser yderligere, at næsten 9 ud af 10 virksomheder med eksport primært eksporterer til EU–lande. Hver anden virksomhed med eksport har eksport til europæiske lande udenfor EU.
3.2 Vare- og eksportstatistik
Dette afsnit belyser udviklingen i salg, eksport, import, nettoeksport og indenlandsk forbrug af varer, der ifølge definitionen af hjælpemidler har til formål at ’afhjælpe de varige følger af nedsat funktionsevne, lette den daglige tilværelse i hjemmet eller bidrage til, at den pågældende kan udøve et erhverv’.
Metode
I varestatistikken findes opgørelser over salg, eksport og import af godt 16.000 varer. Alle varer er gennemgået med henblik på at identificere varer, der opfylder definitionen. Efter en gennemgang er der udvalgt i alt 57 varekoder, der med stor sandsynlighed kan siges at opfylde definitionen, og som må forventes i overvejende grad at indeholde varer, der opfylder definitionen.
Analysen indeholder ikke varer med generel anvendelse af alle personer, men som også kan bruges som et hjælpemiddel af personer med handicap. Det er endvidere ikke muligt at identificere salget af serviceydelser på området, idet der alene er tale om varesalg.
Ved denne metode er det herefter muligt at identificere udviklingen på markedet fra 1995 til og med 2006. For eksporten og importen alene kan udviklingen beskrives tilbage til 1988. Det gennemgås nedenfor.
Udviklingen i salget af hjælpemidler
Som det fremgår af figur 3.15 og 3.16 har udviklingen i salget af hjælpemidler haft en markant vækst siden 1995. I 1995 var salget ca. 1,5 mia. kr. I 2006 var det vokset til 5,1 mia. kr. Det dækker over en årlig vækst på næsten 12 pct. Til sammenligning er væksten i salget af varer i alt fra danske virksomheder i samme periode alene vokset med små 5 pct. om året -eller under halvdelen af væksten for hjælpemidler.
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, Varer 1
Note: Salg vist i 1995 og i 2006 i 1000 kr. Hjælpemidler i alt (højre akse) er sammenfaldende med hjælpemidler i alt – indeks (venstre akse)
| Vare | 1995 | 2006 | gns årlig vækst |
| Danmark i alt | 328.513.735 | 547.064.131 | 4,7 |
| Hjælpemidlers andele af salg i alt | 0,46 | 0,93 | |
| Hjælpemidler i alt | 1499067 | 5083527 | 11,7 |
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, Varer 1
Note: Salget er i 1.000 kroner og i løbende priser
Den hurtigere vækst i salget af hjælpemidler ses også af figur
3.17, der viser andelen af salget af hjælpemidler i forhold til det samlede salg i Danmark. Der er tale om en fordobling fra knap ½ pct. i 1995 til næsten 1 pct. i 2006. Udviklingen toppede i 2002, hvorefter salget af hjælpemidler har fulgt udviklingen af det samlede salg i Danmark.
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, Varer 1
Ser man på de 10 mest solgte hjælpemidler i 2006 jf. figur 3.18, kommer salget af høreapparater og dele til høreapparater ind på en klar førsteplads. Høreapparater samt dele hertil udgør knap 75 pct. af værdien af de 10 mest solgte hjælpemidler. På de næste pladser finder vi briller, ortopædiske artikler, diverse apparater og dele til invalidekøretøjer. Ser man på vækstraten, markerer høreapparater sig igen positivt. De tre produktkategorier, der har oplevet de højeste gennemsnitlige årlige vækstrate fra 1995 til 2006 er høreapparater med 13,6 pct., dele til invalidekøretøjer med 11,7 pct. og dele til høreapparater med 10,1 pct. Det synes således klart, at det i høj grad er høreapparaterne, som har trukket og stadig trækker den danske branche for hjælpemidler frem.
| Top 10 | 1995 | 2006 | gns årlig vækst i pct. | |
| 1 | Høreapparater, undt. dele og tilbehør | 739.225 | 2.999.581 | 13,6 |
| 2 | Dele og tilbehør til høreapparater | 234.428 | 673.794 | 10,1 |
| 3 | Stel og indfatninger af uædle metaller til briller, beskyttelsesbriller o.l. | 0 | 293.695 | 6,7 |
| 4 | Ortopædiske artikler (heru krykker, kirurgiske bælter og brokbind) | 0 | 251.627 | 1,6 |
| 5 | Apparater til ozon-, oxygen-, aerosol og respirationsterapi (heru. respirations-apparater) | 144.939 | 239.656 | 4,7 |
| 6 | Dele, til invalidekøretøjer | 54.880 | 185.242 | 11,7 |
| 7 | Invalidekøretøjer, med fremdrivningsmekanisme | 64.206 | 130.578 | 6,7 |
| 8 | Proteser og kunstige lemmer, undtaget (til ortopædisk brug, kunstige øjne og tænder samt tandtilbehør) | 0 | 103.199 | 0,8 |
| 9 | Brilleglas, korrigerende, ej færdigbearbejdede på begge sider, undt. af glas | 27.046 | 35.041 | 2,4 |
| 10 | Benskinner o.a. artikler til behandling af frakturer | 0 | 27.930 | 0,9 |
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, Varer 1
Note: I 1.000 kr. Gns. årlig vækst er opgjort fra det tidligste år med salg af varen og målt i % p.a.
Udviklingen i eksporten af hjælpemidler
Tendensen i udviklingen af eksporten af hjælpemidler og i den samlede vareeksport fra Danmark følger tendensen fra udviklingen i salget jf. ovenfor. Siden 1988 er eksporten af hjælpemidler vokset med 537 pct., eller næsten tre gange så meget som udviklingen i den samlede eksport. Samtidig er hjælpemiddeleksportens andel af den samlede eksport mere end fordoblet i perioden – fra at udgøre ca. ½ pct. af den samlede eksport i 1988 til i dag at udgøre 1,1 pct. af den samlede danske eksport. I kroner og øre er eksporten steget fra ca. 1. mia. kr. i 1988 til i dag at udgøre ca. 6 mia.kr., jf. figur
3.19 og 3.20.
| Top 10 | 1995 | 2006 | gns årlig vækst i pct. | |
| Vareeksport i alt | 191.618.953.274 | 543.848.835.795 | 6,0 | |
| Hjælpemidlers andel af i alt (Højre akse) | 0 | 1 | ||
| Hjælpemiddeleksport i alt | 947.047.671 | 6.033.995.747 | 10,8 | |
| Vareeksport i alt (indeks) | 100 | 284 | ||
| Hjælpemiddeleksport i alt (indeks) | 100 | 637 | ||
| 1 | Høreapparater, undtaget dele og tilbehør | 389.309.323 | 3.223.615.210 | 12,5 |
| 2 | Dele og tilbehør til høreapparater | 185.000.441 | 1.490.889.745 | 12,3 |
| 3 | Stel og indfatninger af uædle metaller til briller, beskyttelsesbriller o.l. | 5.971.101 | 313.898.280 | 24,6 |
| 4 | Dele, til invalidekøretøjer | 11.244.58 | 305.051.984 | 20,1 |
| 5 | Trusser o.a. underbenklæder, trikotage, af kemofibre, til kvinder eller piger | 41.146.036 | 141.484.499 | 7,1 |
| 6 | Stel og indfatninger af ædelmetal eller -metaldouble til briller, beskyttelsesbriller o.l. | 327.202 | 80.476.785 | 35,8 |
| 7 | Apparater til mekanoterapi, psykotekniske undersøgelser, massageapparater, undtaget | 15.770.193 | 74.676.084 | 9,0 |
| elektriske vibrationsmassage | ||||
| 8 | Proteser (undtaget kunstige tænder og tandtilbehør samt øjenproteser og ledproteser) | 0 | 53.090.4181 | 7,3 |
| 9 | Dele til stel og indfatninger til briller, beskyttelsesbriller o.l. | 1.928.497 | 49.019.663 | 19,7 |
| 10 | Invalidekøretøjer, med fremdrivningsmekanisme | 9.977.644 | 47.434.094 | 9,0 |
Kilde: Statistikbanken, DST, KN8Y
Note: Gns. Årlig vækst i % p.a. og eksporten er i løbende priser
Udviklingen i importen af hjælpemidler
Udviklingen i importen af hjælpemidler er på samme måde som eksporten steget markant mere end den samlede import til Danmark i perioden, jf. figur 3.21 og 3.22. Importen af hjælpemidler er siden 1988 vokset med ca. 10 pct. om året, hvor den samlede import til Danmark er steget med ca. 6 pct. om året. I 2006 udgør importen 3,6 mia.kr., hvilket svarer til ca. 0,7 pct. af den samlede import til Danmark.
Kilde: Statistikbanken, DST, KN8Y
| Top 10 | 1995 | 2006 | gns årlig vækst i pct. | |
| Vareeksport i alt | 181.780.199.793 | 506.494.574.868 | 5,86 | |
| Hjælpemidlers andel af i alt (Højre akse) | 0 | 1 | ||
| Hjælpemiddeleksport i alt | 610.878.081 | 3.611.181.361 | 10,8 | |
| Vareeksport i alt (indeks) | 100 | 279 | ||
| Hjælpemiddeleksport i alt (indeks) | 100 | 591 | ||
| 1 | Dele og tilbehør til høreapparater | 100.312.846 | 551.376.988 | 9,93 |
| 2 | Høreapparater, undtaget dele og tilbehør | 30.015.446 | 358.307.817 | 14,77 |
| 3 | Kontaktlinser | 49.385.773 | 289.032.223 | 10,31 |
| 4 | Dele, til invalidekøretøjer | 12.399.796 | 211.536.953 | 17,07 |
| 5 | Trusser o.a. underbenklæder, trikotage, af kemofibre, til kvinder eller piger | 25.149.091 | 208.643.601 | 12,47 |
| 6 | Stel og indfatninger af uædle metaller til briller, beskyttelsesbriller o.l. | 29.926.480 | 165.177.741 | 9,96 |
| 7 | Pacemakere til stimulering af hjertemuskler, undtaget dele og tilbehør | 16.828.415 | 164.175.129 | 13,49 |
| 8 | Apparater der bæres/indplanteres på personen for at afhjælpe et defekt eller svækket organ, | 27.111.251 | 159.821.833 | 10,36 |
| undtaget pacemakere og høreapparater | ||||
| 9 | Proteser (undtaget kunstige tænder og tandtilbehør samt øjenproteser og ledproteser) | 0 | 130.988.607 | 2,21 |
| 10 | Brilleglas, korrigerende, med begge sider færdigbearbejdede, undtaget enkeltfokale, ej af glas | 0 | 130.115.411 | 13,7 |
Kilde: Statistikbanken, dst, KN8Y
Note: Gns. Årlig vækst i % p.a. og eksporten er i løbende priser
Udviklingen i nettoeksporten af hjælpemidler
Ovenfor illustreredes det, at udviklingen i både eksport og import er vokset markant mere end den samlede eksport og import fra og til Danmark. Men spørgsmålet er imidlertid, om vi har fået et overskud ud af vores samhandel med udlandet af hjælpemidler. Også her tegner sig samme positive billede. For alle årene siden 1988 er der tale om, at Danmark har fået et overskud ud af samhandlen med udlandet af hjælpemidler. I 1988 udgjorde det ca. 0,3 mia. kr. I 2006 fik Danmark et overskud i samhandlen med hjælpemidler på ca. 2,4 mia. kr. Samtidig har væksten i nettoeksporten af hjælpemidlerne været over 11 pct. om året. Det er noget højere end handelsoverskuddet for Danmark i alt, der i samme periode i gennemsnit er vokset med små 8 pct. om året, jf. figur 3.23 og 3.24.
| Top 10 | 1995 | 2006 | gns årlig ækst i pct. |
| Varenettoeksport i alt | 9.838.753.481 | 37.354.260.927 | 7,69 |
| Hjælpemidlers andel af i alt | 0,16 | 0,40 | |
| Nettoeksport hjælpemidler ialt | 336.169.590 | 2.422.814.386 | 11,60 |
| Varenettoeksport i alt (Indeks) | 100 | 380 | |
| Nettoeksport hjælpemidler (indeks) | 100 | 721 |
Kilde: Statistikbanken, DST, KN8Y
Kilde: Statistikbanken, DST, KN8Y
Udviklingen i forbruget af hjælpemidler i Danmark
Når virksomhedernes salg af hjælpemidler og samhandlen med udlandet kendes, er det muligt at se på, hvordan forbruget af hjælpemidler er vokset i Danmark. Det gøres i praksis ved at trække eksporten fra salget af de enkelte hjælpemidler og lægge importen af de samme hjælpemidler til.
Siden 1995 er forbruget vokset med 113 pct., hvilket er mere end udviklingen i det samlede forbrug af varer i Danmark, der er vokset med 72 pct., jf. figur 3.25.
Kilde: Statistikbanken, DST, Varer 1 og KN8Y
Note: Forbrug/efterspørgsel i DK er opgjort som indenlandsk salg minus nettoeksporten
I kroner og øre er det indenlandske forbrug vokset fra ca. 1,3 mia. kr i 1995 til ca. det dobbelte eller 2,7 mia. kr. i 2006. Det svarer til en udvikling på godt 7 pct. om året, hvilket er 2 procentpoint højere end udviklingen af det samlede vareforbrug i Danmark siden 1995, jf. figur 3.26.
| 1995 | 2006 | gns årlig vækst i pct. | |
| DK i alt | 296.421.053.235,00 | 509.709.870.073,00 | 5,05 |
| Hjælpemidler i alt | 1.247.650.678,00 | 2.660.712.614,00 | 7,13 |
| Andele af DK i alt (Procent) | 0,42 | 0,52 | |
| (Højre akse) | |||
| DK i alt (Indeks 1995 = 100) | 100,00 | 171,95 | |
| Hjælpemidler i alt (Indeks 1995 = 100) | 100,00 | 213,26 |
Kilde: Statistikbanken, DST, Varer 1 og KN8Y
Note: Forbrug/efterspørgsel i DK er opgjort som indenlandsk salg minus nettoeksporten.
Udviklingen i eksporten, importen og nettoeksporten til og fra Danmark for udvalgte lande Eksporten og importen af hjælpemidler kan opdeles i de lande, vi sælger til, og de lande vi køber fra. I denne analyse er der udvalgt nogle lande for at se på, hvordan hovedtendenserne i samhandlen med hjælpemidler har udviklet sig.
For eksporten kan det ses, at salget til de nye vækstmarkeder (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), BRIK-landene er vokset mest, jf. figur 3.27. Omvendt er udviklingen i salget til vores nærmarkeder (Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge, Finland, Færøerne, Grønland og Island) vokset mindre end den samlede udvikling i eksporten af hjælpemidler. Alt sammen er dog stadig vokset mere end den samlede vareeksport siden 1988.
Kilde: Statistikbanken, DST, KN8Y
Fordelingen af eksporten af hjælpemidler har siden 1988 forskubbet sig imod nye markeder. Eksporten til BRIK-landene er vokset med 3 procentpoint fra 1988 til 2006 – til i 2006 at udgøre 5 pct. af den samlede hjælpemiddeleksport. Eksporten til USA er vokset med 9 procentpoint siden 1988 – til i 2006 at udgøre 20 pct. af hjælpemiddeleksporten, jf. figur 3.28. Eksporten til de øvrige markeder er nogenlunde uændret i perioden.
Kilde: Statistikbanken, DST, KN8Y
Ses på importen er der én historie, der skiller sig ud. Importen af hjælpemidler fra BRIK-landene er vokset markant mere end fra de øvrige lande, jf. figur 3.29 (højre akse i figuren). Siden 1988 er importen fra BRIK-landene vokset med over 7000 pct. – med langt den største vækst i 2006 alene. Udviklingen i importen fra de andre markeder er også vokset mere end importen af varer i alt, men mindre end den samlede udvikling i importen af hjælpemidler.
Kilde: Statistikbanken, dst, KN8Y
Som vi så ovenfor, er den samlede nettoeksport af hjælpemidler vokset fra 0,4 mia.kr. i 1988 til 2,4 mia.kr. i 2006. Den meget markante udvikling i importen af hjælpemidler fra BRIK-landene opvejes af den positive udvikling i eksporten til de samme lande, jf. figur 3.30. Derfor vurderes nettoeksporten fra BRIK-landene imidlertid ikke i væsentlig omfang at have bidraget positivt til udviklingen i den samlede nettoeksport. Her er det især samhandlen med USA, der trækker op. Nettoeksporten af hjælpemidler til USA udgør i sig selv næsten 1 mia. kr. i 2006 – mere end det dobbelte af nettoeksporten på alle vores nærmarkeder.
Kilde: Statistikbanken, dst, KN8Y
Hjælpemiddelbranchen i Danmark er en erhvervsmæssig styrkeposition
Sammenlignes eksporten af hjælpemidler fra Danmark med den tilsvarende eksport fra EU 15, giver det et billede af, at hjælpemiddelbranchen i Danmark er en erhvervsmæssig styrkeposition. En god indikator for om et område er en erhvervsmæssig styrkeposition er eksportspecialiseringen.
Eksportspecialiseringen identificeres ved at sammenligne den danske eksport af hjælpemidler med den samlede eksport fra Danmark og ved at sætte det i forhold til den tilsvarende eksportandel fra EU15. Af figur 3.31 fremgår det, at Danmark havde en eksportandel af hjælpemidler, der allerede i 1995 var 35 pct. over hjælpemidlers samlede eksportandel for EU 15.
Hjælpemiddelbranchens erhvervsmæssige styrkeposition er blevet forbedret markant siden 1995. I 2007 var den således vokset til 2,07, hvilket svarer til en eksportandel af hjælpemidler, der er mere end dobbelt så stor som den tilsvarende andel i EU 15. Således udgør denne del af hjælpemiddelbranchens eksport 1,3 pct. af den samlede eksport fra Danmark i 2007 imod 0,6 pct. af den samlede eksport fra EU 15 i samme år.
Kilde: Eurostat, COMEXT-databasen
Note: EU 15 er (AT, BE, DE, DK, ES, FI, FR, GB, GR, IE, IT, LU, NL, PT, SE)
Kilde: Statistikbanken, DST, KN8Y
Ser vi på udviklingen i eksporten af hjælpemidler fra hhv. Danmark og EU 15 siden 1995 tegner sig det samme billede. Samlet set er eksporten af hjælpemidler fra Danmark femdoblet siden 1995. Eksporten af hjælpemidler fra EU 15 er også vokset markant, og er i 2007 godt 3,5 gange større end i 1995. Fra årtusindeskiftet til 2005 er eksportudviklingen fra EU endda vokset hurtigere end den tilsvarende eksport fra Danmark. Se figur 3.32.
Kilde: Eurostat, COMEXT-databasen
Note: EU 15 er (AT, BE, DE, DK, ES, FI, FR, GB, GR, IE, IT, LU, NL, PT, SE)
Den danske styrkeposition er imidlertid alene trukket af en meget positiv udvikling i eksporten af høreapparater. I 2007 stod høreapparaterne for hele 75 pct. af den samlede danske eksport af hjælpemidler. Trækker vi derfor eksporten af høreapparater ud af eksporttallene, har udviklingen været helt anderledes, jf. figur 3.33. Nu fylder hjælpemidlernes andel af den samlede eksport i Danmark kun halvdelen af den tilsvarende eksportandel fra EU 15. Og det har ikke ændret sig siden 1995. Uden høreapparater har der ikke været nogen positiv udvikling i eksportspecialiseringen fra Danmark. Og udviklingen i eksporten har siden 1995 udviklet sig langsommere i Danmark end i EU 15. Uden høreapparaterne er der således ikke længere tale om, at hjælpemiddelbranchen er en erhvervsmæssig styrkeposition i Danmark. Der bør dog her tages forbehold for, at der fjernes en dansk styrkeposition fra tallene, men ikke andre landes styrkepositioner, som fx brilleglas i Tyskland.
Kilde: Eurostat, COMEXT-databasen
Note: EU 15 er (AT, BE, DE, DK, ES, FI, FR, GB, GR, IE, IT, LU, NL, PT, SE)
Ser vi imidlertid på udviklingen i eksporten af hjælpemidler uden høreapparater ift. udviklingen i den samlede eksport fra Danmark siden 1995, tegner sig et mere positivt billede jf. figur 3.34.
Eksporten af hjælpemidler uden høreapparater er tredoblet siden 1995. Den samlede danske eksport tegner sig i den sammenhæng alene for en fordobling i samme periode. Hjælpemidler uden høreapparater er således vokset dobbelt så meget som den samlede danske eksport siden 1995.
Tager vi høreapparaterne med jf. figur 3.32. oven for, er eksporten af hjælpemidler i alt vokset med ca. 400 pct. eller hele fire gange så meget som den samlede eksport siden 1995.
Kilde: Eurostat, COMEXT-databasen
Note: EU 15 er (AT, BE, DE, DK, ES, FI, FR, GB, GR, IE, IT, LU, NL, PT, SE)
3.3 Casestudier
Ovenstående afsnit har tegnet et billede af en branche i vækst og med voksende eksport. Branchen består af alt fra store virksomheder med omsætning i milliardklassen til mindre virksomheder, der opererer fra ejerens privatadresse. Som helhed kan branchen betegnes som en succeshistorie, der skønnes at have et stort vækstpotentiale. Bag tallene gemmer der sig en række meget forskellige virksomheder, som på hver deres måde omsætter innovation til udvikling og vækst. For at få et bedre billede af hvilke typer af virksomheder branchen består af, vil fire virksomheder og en klynge blive præsenteret.
Casestudierne af virksomhederne er bygget op omkring tre elementer: En kortfattet præsentation af virksomheden. Dernæst en beskrivelse af barrierer. Og endelig overvejelser om udviklingsmuligheder.
Casestudierne omhandler:
- Guldmann: Rehabvirksomheden, der startede i bryggerset og voksede sig stor.
- Seniorbutikken: En pioner på det private marked.
- Design Concern: En virksomhed med fokus på ’design for alle’ princippet.
- Zealand Care: En førende virksomhed inden for hjælpemiddelservice.
- Høreapparatklynge: Den internationale succes.
Guldmann
V. Guldmann A/S blev stiftet i 1980 af Viggo Guldmann. Virksomheden der startede i privatboligen med salg og produktion har i dag 200 ansatte på salgs- og servicekontorer i Danmark, Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig, England og USA samt en fabrik i Ukraine. Guldmann er i dag en internationalt anerkendt udvikler og producent af loftsmonterede løftemoduler.
Guldmann’s produkter bruges på plejehjem, hospitaler, i hjemmeplejen og hos private. Kunderne er typisk den offentlige sektor, fonde, forsikringsselskaber, private virksomheder eller private. Virksomheden har de senere år oplevet en stærk vækst, og øgede i 2005/06 omsætningen med 11 pct. fra 186 til 207 mio. kr. Eksporten udgør 53 pct. af salget og resultatet før skat blev et overskud på 13 mio. kr. Den bogførte egenkapital er på 30 mio. kr. og der er forventninger om øgede aktiviteter og fortjeneste i tiden fremover.
Barrierer for udvikling og salg af hjælpemidler
Guldmann startede i det små og fik succes med at tage en industrihejs og ombygge den til brug for sundhedssektoren. Det var en innovation inden for hjælpemiddelområdet og er stamfaderen til de specialiserede løftemoduler, virksomheden fremstiller i dag.
For at forblive en stærk aktør på markedet arbejder virksomheden målrettet på en fortsat udvikling af løftemoduler, hvor det er muligt at udskifte enkeltdele, tilpasse enkeltspecifikationer etc., uden at ændre det grundlæggende produkt. Det nedsætter produktionstid og -omkostninger. Forventningen er, at det vil bidrage til at fremtidssikre produktionen på et stadig mere konsolideret og kapitaltungt marked. Specialiseringen betyder på den anden side, at virksomheden er mere sårbar overfor eventuelle ’fejlskud’.
Guldmann blev på et tidligt tidspunkt opmærksom på, at det ikke er nok ’blot’ at være producent af hjælpemidler, men at fokus skulle være på at udbyde løsninger, der øger livskvaliteten og arbejdsmiljøet for brugere og hjælpere. Virksomheden arbejder således målrettet med ydelserne omkring produkterne: Service, montage, undervisning mm. Fokus er på samlede løsninger, der tager udgangspunkt i kundernes hverdag.
Fremtidsperspektiver
Guldmann hører til blandt de globalt førende virksomheder indenfor løftemoduler. Konkurrenterne omfatter bl.a. svenske Liko, amerikanske Barrier Free Lifts samt canadiske Waverly Glen.
Fremtidsudsigterne ser umiddelbart lyse ud. Virksomheden har valgt at specialisere sig i en niche, arbejder systematisk med produktudvikling med brug af bl.a. designere og arkitekter og har indarbejdet service- og montageområdet som en central del af virksomhedens produkt. I takt med den øgede velstand, forventes en øget efterspørgsel efter løfteanordninger grundet livsstilsrelaterede sygdomme. Dertil
kommer at de løbende stilles skrappere krav til virksomhedens produkter i takt med, at brugernes gennemsnitsvægt stiger.
Seniorbutikken[22]
Seniorbutikken er en forholdsvis ny type virksomhed, der som forhandler af forskellige typer hjælpemidler henvender sig direkte til den private slutbruger. Ideen er, at hjælpemiddelbrugere, som ikke er tilfredse med udbuddet fra det offentlige, eller bare ønsker større valgfrihed, skal have et alternativ. I butikken ekspederes kunderne af en uddannet ergoterapeut. Sortimentet i Seniorbutikken er bredt sammensat af cykler, rollatorer, kørestole, borde, badetaburetter, stokke, sko etc.
Seniorbutikkens kunder kan opdeles i tre grupper. Den ene gruppe består af kunder, som vil klare sig selv og betale for det. Den anden kundegruppe består af personer, som allerede har fået et hjælpemiddel fra kommunen, men ønsker at få endnu et hjælpemiddel fordi behovet har udviklet sig eller produktet skal være mere fleksibelt. Den tredje og mindste kundegruppe er personer, der kun midlertidigt har brug for kompenserende hjælpemidler og derfor vælger at leje hjælpemidler, det offentlige ikke stiller til rådighed.
Barrierer for salg af hjælpemidler
Prisen på hjælpemidler udgør en betydelig barriere for Seniorbutikken, der pga. sin størrelse ikke kan konkurrere med større aktører som fx supermarkedskæderne, der af og til har hjælpemidler i sortimentet. Det er dog ikke en generel barriere, men et forhold der skyldes virksomhedens begrænsede volumen. En anden barriere er, at det i Danmark er en udbredt opfattelse, at hjælpemidler, pleje o.lign. er noget, som det offentlige tager sig af. Det er en mental barriere, som står i vejen for Seniorbutikken og andre private udbydere på markedet.
Fremtidsperspektiver
Seniorbutikken ser individualisme som en betydelig trend. Den forbindes ofte med yngre generationer, men det er opfattelsen, at tendensen er tiltagende.
I Seniorbutikken har man erkendt, at det er en langstrakt proces at skabe en succes ud af konceptet. Efterspørgslen hos Seniorbutikken er endnu ikke stor nok til, at der er en mærkbar økonomisk gevinst ved konceptet. Der er dog en tiltro til, at virksomheder som Seniorbutikken kan være med til at overvinde den mentale barriere, der består i, at danskerne opfatter hjælpemidler, som noget det offentlige tager sig af.
En af Seniorbutikkens styrker er, at den har et bredt udvalg af hjælpemidler i forhold til det offentliges udbud. En udvidelse af det offentliges frit valgordninger vil skabe et større potentiale for Seniorbutikken og lignende virksomheder, da det vil tiltrække kundegrupper, som ellers ikke benytter private udbydere.
Design Concern[23]
Design Concern er en design- og formidlingsvirksomhed med seks fastansatte, som bl.a. beskæftiger sig med at kombinere design, brugerinddragelse og udvikling af nye hjælpemidler.
Virksomheden arbejder efter ’design for alle’ konceptet. Det betyder, at design skal tænkes ind fra starten af produktudviklingen, og at produktet skal kunne benyttes af alle. Produktet er ikke nødvendigvis direkte målrettet personer med en funktionsnedsættelse, men er også attraktivt for personer uden funktionsnedsættelse.
Barrierer for udvikling og salg af hjælpemidler
Design Concern oplever, at stadig flere brugere ikke stiller sig tilfredse med udseendet af hjælpemidlerne fra hjælpemiddelcentralen. Brugerne ser dog ikke noget alternativ. De vil have pæne hjælpemidler og er parate til at betale for det. Men mange brugere er tilsyneladende ikke opmærksomme på muligheden. Der mangler kendskab til de offentlige ordninger for frit valg samt udvalget af hjælpemidler.
En anden barriere er, at de mange mindre virksomheder i hjælpemiddelbranchen har tradition for at gøre alt selv. Dvs. de ikke inddrager designere i produktudviklingen. Virksomhederne er i tvivl om, hvorvidt design kan betale sig og fravælger det. Brugerinddragelse er også et element, som virksomhederne ofte vælger fra pga. meromkostninger eller fordi det opfattes som besværligt.
Fremtidsperspektiver
Design Concern oplever generelt, at større virksomheder på hjælpemiddelområdet lægger vægt på både design og funktionalitet. Virksomhederne har indset fordelen i at producere hjælpemidler, som brugerne oplever som flotte og anvendelige. Disse virksomheder har også ofte stor interesse i at inddrage designere i udviklingsprocessen. Vokser denne gruppe af virksomheder, antages det at skabe øget efterspørgsel efter inddragelse af designere.
Design Concern ser aldring som en vigtig trend. Der er en gruppe af ældre, som forventes at stille større krav, og der er et stort potentiale i at udvikle produkter til dem. Design Concern forventer et voksende markedspotentiale for udvikling af produkter, der fungerer for alle. Herunder ældre og funktionshæmmede.
Zealand Care[24]
Zealand Care blev etableret i 1995 og fik succes med at tilbyde administration af hjælpemidler og fælles kommunal drift af hjælpemiddeldepoter. Zealand Care er i dag ejet af Industri Kapital og indgår i den hollandske Welzorg koncern. Virksomheden beskæftiger ca. 140 medarbejdere og havde i 2006 en nettoomsætning på ca. 173 mio. kr., hvilket repræsenterer en stigning på 18 pct. i forhold til 2005. Årsresultatet i 2006 var 15 mio. kr., hvilket er en stigning på 50 pct.
Zealand Care har succes med totalløsninger, som består i at tilbyde kommunerne en fast pris pr. borger mod at kommunen kan bestille de hjælpemidler og dertilhørende service, der er behov for. Det kan give en bedre service for borgeren, som løbende kan udskifte et hjælpemiddel ud. For borgerne vil det ofte kunne opleves som en serviceforbedring.
Barrierer for udvikling og salg af hjælpemidler
Virksomheden oplever en begrænset villighed blandt borgerne til selv at betale for hjælpemidler. De føler, at de har sparet op via skatten og forventer, at det offentlige betaler for hjælpemidler o.lign. Hvis der skal afsættes mere på det private marked, kræver det en mentalitetsændring.
Zealand Care oplever et stort prisfokus. Det skyldes først og fremmest, at kommunernes indkøbspolitik er baseret på laveste pris. De kommunale udbud opleves generelt som besværlige og ressourcekrævende. Kommunernes ensidige fokus på pris kommer tydeligt til udtryk i udbuddene, hvor pris er det altafgørende parameter frem for fx kvalitet. Det medvirker til at svække virksomhedernes incitament til at udvikle nye og bedre produkter.
Det er Zealand Cares indtryk, at kommunerne ikke rådgiver optimalt om mulighederne for at modtage forskellige typer produkter. Præsenteres ét produkt er det frie valg i realiteten meget begrænset.
Fremtidsperspektiver
Zealand Care betragter markedet for hjælpemidler som et marked med stort potentiale. Det skyldes primært den demografiske udvikling, samt at der sker en gradvis ændring i opfattelsen af, hvad ældre har krav på. Zealand Care forventer fortsat fremgang om end det nuværende system virker begrænsende.
Den danske høreapparatklynge
Den 1. april 1951 vedtog regeringen, at alle hørehæmmede i Danmark skulle tilbydes et høreapparat gennem sygesikringen (sygekassen).[25] Der blev oprettet offentlige høreklinikker, som skulle fremskaffe høreapparater fra private producenter gennem licitation. England valgte på den anden side at nationalisere produktionen af høreapparater, og er i dag ikke en betydelig aktør på markedet.
Der blev indført frit valg på høreapparatområdet med virkning fra 1. juli 2000. Det betød, at brugerne som noget nyt kunne få offentligt tilskud (i 2006 på 5.528 kr. pr høreapparat) ved køb af et høreapparat gennem en privat høreklinik. En analyse gennemført af CASA viser, at 25 pct. i 2004/2005 valgte at få høreapparater gennem en privat høreklinik med offentligt tilskud.[26]
Der har i perioden med frit valg været en stor stigning i antallet af private høreklinikker fra 10 i 1997 til 100 i 2006. Samtidig viser analysen, at 71 pct. af dem, der vælger at få høreapparater gennem en privat høreklinik vælger et apparat, der er dyrere end det offentlige tilskud.[27] Det vil typisk være på grund af ønske om et andet design eller et ønske om bedre funktionalitet/teknologi.
Meget tyder umiddelbart på, at frit valgordningen med mulighed for individuel merbetaling har ført til øget efterspørgsel efter mere avancerede og/eller bedre designede produkter end et system baseret på tildeling af standardprodukter gennem det offentlige.
Klyngens performance
Danmark har, med virksomheder som Oticon, GN Resound og Widex, en international styrkeposition inden for høreapparater. Virksomhederne er blandt verdens førende og sidder på 40 pct. af verdensmarkedet.[28] Branchen omfatter desuden en række underleverandører.
Den vare- og landefordelte eksportstatistik fra 2005 viser, at høreapparater har en eksportværdi på 2,8 mia. kr. De største eksportmarkeder er USA, Tyskland, Storbritannien, Japan og Frankrig, jf. figur 3.35.
Kilde: Danmarks Statistik, detaljeret vare- og landefordelt eksport top 200 (KN-koder) 2005
Figur 3.35 viser, at Danmark har et betydeligt samhandelsoverskud. Således eksporteres der for en værdi knap 14 gange større end der importeres. Figur 3.36 viser udviklingen i eksporten af hhv. høreapparater samt dele og tilbehør hertil.
Kilde: Statistikbanken.dk, KN8Y: Im- og eksport KN (Kombineret nomenklatur) efter im- og eksport, varer, land og enhed
Eksporten er siden 1988 vokset fra godt ½ mia. kr. til 4,7 mia. kr. I 2006 indtraf en væsentlig stigning i eksporten, hvilket bl.a. kan henføres til introduktionen af betydningsfulde produkter hos flere af markedsaktørerne.
Branchen for høreapparater er ikke alene vigtig, fordi den har en stor eksport. Den er også vigtig, fordi danske virksomheder sælger kvalitetsprodukter, der kan afsættes til en høj pris. Virksomhederne tjener således forholdsvist mange penge på hvert solgt høreapparat hvilket afspejler, at danske virksomheder har kvalitetsudviklet og brandet deres produkter godt i forhold til den internationale efterspørgsel.[29]
Barrierer
Implementeringen af det frie valg formodes at have fjernet barrierer i forhold til det danske marked. Barrierer for fortsat vækst kan relatere sig til, at potentielle brugere fortsat er mindre tilbøjelige til at bruge et høreapparat, end tilfældet er i forhold til fx brugere af briller.[30] Der forekommer således at være et uudnyttet markedspotentiale.
Fremtidsperspektiver
Høreapparatbranchen er et eksempel på en dansk succeshistorie, og spørgsmålet er dels, om der er udsigt til, at de gode tider kan vare ved og blive bedre, dels om erfaringerne fra branchen for høreapparater kan overføres til andre dele af den danske hjælpemiddelbranche? En række faktorer bag høreapparatbranchens succes er formentlig branchespecifikke, mens andre faktorer alt andet lige vil kunne bidrage til vækst i andre dele af hjælpemiddelbrancheen, hvis de blev udbredt hertil.
De toneangivende virksomheder Oticon, Widex og GN Resound støtter Center for Anvendt Høreforskning på DTU, der både udfører forskning på området og uddanner kandidater, der efterfølgende ansættes i virksomhedernes udviklingsafdelinger. Virksomhederne samarbejder om at medfinansiere grundforskningen, hvormed der ifølge aktørerne selv ikke opstår konflikter mellem virksomhederne om, hvem der har ret til at udnytte resultaterne. Virksomhederne modtager de seneste forskningsresultater samtidigt og arbejder så efterfølgende hver for sig på at kommercialisere den nye viden. Samarbejdet har alt andet lige medvirket til at nedbringe udgifterne til forskning og udvikling for den enkelte virksomhed.
Dansk Standard har endvidere påtaget sig de internationale sekretariater på akustikområdet, hvilket beskrives som én af de platforme, som understøtter Danmarks position på lydområdet.[31] Sekretariatsfunktionen er blevet støttet økonomisk og fagligt af de danske høreapparatfabrikker. Klyngesamarbejdet inden for høreapparatbranchen kan være en model, der kan inspirere virksomheder inden for andre dele af hjælpemiddelbranchen.
3.4. Sammenfatning
Kortlægningen af udviklingen i virksomhedernes udbud af hjælpemidler har været treleddet. Det første skridt var at præsentere og vurdere resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført blandt virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, distribution og/eller handel eller service med og af hjælpemidler. Undersøgelsen viste bl.a., at det offentlige er den primære kunde for 2/3 af virksomhederne i undersøgelsen, at prisen spiller en mindre, men stigende rolle samt, at den offentlige sektors dominerende position på markedet vurderes at udgøre en barriere. Det bemærkes, at over halvdelen af virksomhederne ikke eksporterer, samt at eksporten udgør under 10 pct. af omsætningen i tre ud af fire virksomheder. Den ikke ubetydelige eksport af danske hjælpemidler er dermed koncentreret på få virksomheder.
Næste skridt var at beskrive udviklingen i salg, eksport, import, nettoeksport og indenlandsk forbrug af hjælpemidler på baggrund af en analyse af vare- og eksportstatistikken. Analysen viste bl.a., at salget af hjælpemidler er steget med 12 pct. om året fra 1995 til 2006, og at salget beløb sig til godt 5 mia. kr. i 2006. Vækstraten har i perioden været over dobbelt så høj som den samlede vækst i salget af varer fra danske virksomheder. I disse tal gemmer sig, at salget af høreapparater har været i voldsom vækst og fylder meget i branchen – jf. casebeskrivelsen af høreapparater – hvilket rykker ved billedet af en samlet branche i overnormal vækst. Samme udvikling gør sig gældende mht. udviklingen i eksport, som siden 1988 er mere end femdoblet, og i dag vurderes at udgøre ca. 1 pct. af den samlede danske vareeksport. Det bemærkes endvidere, at im- og eksporten ændrer karakter og at betydningen af de nye vækstmarkeder, de såkaldte BRIK-lande, er stigende. USA er et vigtigt marked med en nettoeksport på næsten 1 mia. kr. i 2006.
Endelig illustrerer udvalgte caseeksempler udviklingen på området. Virksomhederne har fra hver deres udgangspunkt oplevet vækst, og kan på mange måder opfattes som referencebilleder for andre virksomheder med vækstambitioner. Casestudierne er ligeledes en illustration af bredden i hjælpemiddelbranchen.
I takt med at der bliver flere ældre, at de lever længere og får flere penge mellem hænderne, forventes der at ske en ændring i efterspørgslen efter hjælpemidler såvel kvantitativt som kvalitativt. Dette kapitel ser nærmere på efterspørgslen, som er afgørende for udviklingen af virksomhedernes udbud af hjælpemidler. Kapitlet tegner et billede af
[20] ”Forskning og udvikling på området hjælpemidler og boligændringer”, Hjælpemiddelinstituttet november 2004.
[21] Erhvervs- og Byggestyrelsen, september 2003.
[22] Casebeskrivelsen bygger på telefoninterview med Tommy Jensen, adm. direktør i Ropox og medejer af Seniorbutikken i Næstved samt oplysninger fra virksomhedens hjemmeside.
[23] Casebeskrivelsen bygger på telefoninterview med Lone Kobberholm Storgaard, indehaver af Design Concern, samt oplysninger fra virksomhedens hjemmeside.
[24] Casebeskrivelsen bygger på telefoninterview med Bjarne Hennemann, administrerende direktør i Zealand Care, samt oplysninger fra virksomhedens hjemmeside.
[25] Oticon (2004), Bygget på omsorg, s.31
[26] Jonas Markus Lindstad - Center for Alternativ Samfundsanalyse: Høreomsorgen i Danmark. Vurderinger og holdninger blandt personer med høretab, januar 2007.
[27] De 71 pct. baserer sig på en spørgeskemaanalyse blandt brugere i Københavns Amt. Det er derfor usikkert om tallet er repræsentativt på landsplan.
[28] http://www.workindk.dk/Kompetenceklynger/0/4/0
[29] Af Økonomisk Tema nr. 5 fra juni 2007 fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fremgår det, at kategorien ’medicinsk udstyr’ hvortil høreapparater samt dele hertil tilhører, har en upmarket andel på 60 pct. Dvs. at det for 60 pct. af produkterne inden for kategorien er muligt at opnå en gennemsnitlig eksportpris, som er mindst 15 pct. højere end den gennemsnitlige eksportpris for samme produkttype blandt EU15-landene.
[30] Afsnittet baserer sig på et interview med marketingsdirektør Christian Binau og projektleder Søren Skærbæk fra Oticon.
[31] Dansk Standard (2006), Redegørelse for DS’ internationale sekretariater på akustikområdet.
4. Udviklingen i efterspørgslen af hjælpemidle
udviklingen i efterspørgslen samt hvordan efterspørgslen forventes at udvikle sig. Beskrivelsen af efterspørgslen er bygget op omkring følgende elementer:
Kommunernes driftsregnskaber: De kommunale driftsregnskaber på hjælpemiddelområdet giver et billede af de offentlige prioriteringer og udviklingen i disse. Det offentlige er den største aktør på det danske hjælpemiddelmarked, både hvad angår produkter, service og personlig pleje, og har derved gennem sine prioriteringer stor indflydelse på, hvordan markedet udvikler sig. Fra 1999 til 2006 er de offentlige udgifter til området steget med 41 pct.
Den demografiske udvikling: Den demografiske udvikling påvirker niveauet af den fremtidige efterspørgsel efter hjælpemidler. Flere ældre medfører alt andet lige en øget efterspørgsel efter hjælpemidler. Antallet af danskere over 60 år vil stige fra ca. 1,77 mio. personer i 2007 til 2,89 mio. personer i 2050.
Udviklingen i antallet af personer med handicap: Efterspørgslen efter hjælpemidler er ikke kun aldersbetinget. Et handicap kan fx være medfødt eller forårsaget af en ulykke. Det anslås, at ud af en befolkning på 5,4 mio. er ca. 631.800 brugere af hjælpemidler.
Velstandsudviklingen: Det at vi bliver stadig rigere påvirker efterspørgslen efter flere og mere sofistikerede hjælpemidler, som i dag typisk bruges af mere velstillede borgere.
Brugerbehov i fokus: Der er en tendens til, at brugernes behov spiller en stadig større rolle i forbindelse med virksomhedernes udvikling af hjælpemidler og serviceydelser. Udviklingen er ikke umiddelbart slået igennem i det offentlige system, hvor prisen ofte vurderes at være den afgørende faktor. At brugerbehov kommer stadig mere i fokus forventes på sigt at ændre efterspørgslen efter hjælpemidler. Både i forhold til det offentlige og det private forbrug.
4.1 Kommunernes driftsregnskaber
Kommunernes driftsregnskab for hjælpemidler giver en indikation på udviklingen i den danske hjælpemiddelbranche, da det offentlige for hovedparten af de danske virksomheder inden for hjælpemidler er den vigtigste kunde. Et kig i kommunernes regnskaber viser, at driftsregnskabet for hjælpemidler har været stigende. I 1999 udgjorde de samlede udgifter til hjælpemidler ca. 2,5 mia. kr. Et tal der i 2006 var vokset til ca. 3,5 mia. kr., svarende til en vækst på ca. 41 pct. Figur 4.1 viser kommunernes driftsregnskab opdelt på forskellige kategorier af hjælpemidler:
Kilde: Statistikbanken, reg53, gruppering 5.54 samt egne beregninger.
Figur 4.1 viser, at med undtagelse af kategorien ’forbrugsgoder’ og ’amtskommunal medfinansiering’ er udgifterne til hjælpemidler steget. At udgifterne til forbrugsgoder er faldet skyldes en tendens til, at stadig flere forbrugsgoder betragtes som sædvanligt indbo, hvilket ikke giver ret til tilskud.[32] At
den amtskommunale medfinansiering er faldet viser, at regionerne som ventet spiller en mindre rolle på området end de tidligere amter. At udgifterne til støtte til bil i 1999 var negative – og dermed udgjorde en indtægtskilde for kommunerne – viser, at udgifterne forbundet med udstedelse af rentefri lån til støtte til bilkøb var mindre end tilbagebetalingerne fra tidligere udstedte lån. I 2006 er situationen omvendt.[33]
I tabel 4.1 foretages en indsnævring af gruppen af hjælpemidler:
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | Vækst, pct 99-06 | |
| Andre hjælpemidler | 982 | 1.027 | 1.095 | 943 | 955 | 1.016 | 1.043 | 1.148 | 16,9 |
| Inkontinens- og stomihj.m | 330 | 363 | 398 | 403 | 416 | 446 | 465 | 511 | 54,8 |
| Høreapparater | 160 | 192 | 220 | 246 | 310 | 277 | 283 | 318 | 98,8 |
| Ortopædiske ’ hjælpemidler | 284 | 297 | 309 | 296 | 297 | 305 | 307 | 317 | 11,6 |
| Arm- og benproteser | 49 | 65 | 74 | 76 | 91 | 83 | 88 | 107 | 118,4 |
| Optiske synshj.m | 37 | 65 | 41 | 42 | 44 | 49 | 52 | 51 | 37,8 |
| Samlet for ovenstående | 1.842 | 1.984 | 2.137 | 2.006 | 2.113 | 2.176 | 2.238 | 2.452 | 33,1 |
Kilde: Statistikbanken, reg53, gruppering 5.54 samt egne beregninger.
Der viser sig at være store udsving i udviklingen inden for hjælpemidler. Kategorierne ’arm- og benproteser’ samt ’høreapparater’ har oplevet de højeste vækstrater på hhv. 118 og 99 pct.
En årsag til udgiftsvæksten for høreapparater kan være, at der i 2000 blev indført frit valg på området. Det muliggjorde offentlige tilskud ved køb gennem en privat høreklinik. Fremvæksten af private høreklinikker reducerede ventetiderne, og de private aktører ser ud til at være bedre til at opdyrke gruppen af potentielle brugere, der hidtil har afholdt sig fra at bruge et høreapparat. Fremvæksten af det private alternativ kan have betydet, at flere der kan have glæde af et høreapparat, nu har et sådan.
Undersøges udgifterne til hjælpemidler i kommunerne, viser der sig at være stor forskel på udgiftsniveauet. I den dyreste kommune blev der i 2006 brugt 624 kr. pr. indbygger, mens udgifterne i den billigste kommune var knap fire gange mindre; 164 kr. Udregnes et gennemsnit af de fem dyreste og fem billigste kommuner er der stadig betydelig forskel: 611,8 kr. pr. indbygger i de dyreste kommuner mod 283,4 kr. i de billigste.[34]
Forskellen kan være relateret til både antallet af ældre i kommunerne samt kommunernes prioriteringer. Samlet tegner der sig et billede af stigende kommunale udgifter til hjælpemidler. I perioden 1999 til 2006 steg udgifterne med 41 pct. Stigningen kan ikke alene forklares med, at der er flere ældre og funktionshæmmede.
4.2 Den demografiske udvikling
De fleste mennesker vil i løbet af deres liv opleve en større eller mindre grad af reduceret funktionsevne. For nogle er det små skavanker, som fx nedsat syn. For andre er det mere alvorligt og har karakter af særligt hæmmende funktionsnedsættelser, der fx kræver brug af kørestol. For de fleste vil den reducerede funktionsevne være aldersrelateret. Jo ældre folk bliver, desto flere små og store skavanker oplever de. Den demografiske udvikling har derfor stor indflydelse på efterspørgslen efter hjælpemidler.
Den demografiske udvikling herhjemme går i retning af, at der bliver født færre og færre børn. Der bliver i dag født så få børn, at befolkningstallet i fremtiden vil være faldende, hvis ikke det holdes oppe af indvandring. Der bliver dermed relativt flere ældre. Det er en tendens, der startede omkring 1920’erne, hvor befolkningens nettoreproduktionstal nåede ned omkring et niveau på 2-2,3 hvorved befolkning på sigt ikke vil være i stand til, at opretholde sig selv. Befolkningens gennemsnitsalder vil dermed være gradvist stigende. At befolkningstallet ikke har været faldende skyldes, at gennemsnitslevetiden samtidig har været stigende. Den samme tendens ses i stort set alle økonomisk udviklede lande.[35]
Også i absolutte termer bliver der flere ældre. Det skyldes dels, at de årgange, der i dag ligger i intervallet 30-59 år, er betydeligt større end de årgange, der i dag ligger i intervallerne 0-29 år og 60+ år, jf. figur 4.2.
At befolkningen gennemsnitligt bliver ældre ses tydeligt af 4.2. De blå søjler illustrerer befolkningssammensætningen i 2007. De gule søjler illustrerer en fremskrivning til 2050. Antallet af danskere over 60 år stiger fra ca. 1,77 mio. i 2007 til 2,89 mio. i 2050.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk
At gennemsnitslevetiden er stigende er en global tendens. Gennemsnitslevealderen forventes at stige fra de nuværende 65 år til 75 år i 2050. Der er dog store regionale forskelle i denne udvikling og den gennemsnitlige levealder i fx Afrika forventes at stige fra de nuværende 49 år til 65 år i 2050.[36] Særligt vil der være en relativt stor stigning i antallet af EU borgere over 80 år. I 2050 vil der således have været en stigning på 248 pct. i forhold til i dag. Den samme tendens ses i andre lande. FN fremskriver væksten i antallet af borgere over 80 år i perioden 2005-2050 til at være 297 pct. i Nordamerika, 574 pct. i Afrika, 580 pct. i Sydamerika og 615 pct. i Asien.[37] Befolkningens alderssammensætning ændres altså markant i de kommende år.
Kigger man alene på andelen af befolkningen over 65 år, viser figur 4.3, at denne vil øges markant frem mod 2050. Udviklingen i Danmark er dog langsommere end gennemsnittet i EU15 og i OECD landene.
Kilde: OECD Factbook 2007 - Sourceoecd.com
Leveår med funktionsbegrænsning
At den enkelte dansker bliver ældre end tidligere betyder dog ikke nødvendigvis, at man lever længere tid med funktionsbegrænsning.[38] Der er en tendens til, at den tid danskerne gennemsnitligt lever med funktionsbegrænsning, har været faldende over de seneste 20 år, jf. figur 4.4 og 4.5.
Kigger man først på, hvor mange år kvinder i gennemsnit har levet med funktionsbegrænsning i henholdsvis 1987, 1994, 2000 og 2005 viser det sig, at antallet af år er faldende. Faldet er bemærkelsesværdigt den relativt korte periode taget i betragtning. Antallet af år hvor kvinder lever med funktionsbegrænsning er faldet med 12 pct. i perioden 1987 til 2005 svarende til et år. Relativt har der også været et fald i den tid danske kvinder lever med funktionsbegrænsning. I 1987 levede danske kvinder i gennemsnit med funktionsbegrænsning i 10,3 pct. af deres liv, mens de i 2005 i gennemsnit levede 8,9 pct. af deres liv med funktionsbegrænsning, jf. figur 4.4.
Kilde: “Sundhed og Sygelighed i Danmark og udviklingen siden 1987” Statens institut for folkesundhed 2006
Kigger man dernæst på, hvor mange år mænd lever med funktionsbegrænsning, er antallet faldet med 17 pct. i perioden 1987 til 2005. Det svarer til 0,9 år. Relativt har der også været et fald i den tid, danske mænd lever med funktionsbegrænsning. I 1987 levede danske mænd i gennemsnit med funktionsbegrænsning i 6,7 pct. af deres liv, mens de i 2005 i gennemsnit levede 5,4 pct. af deres liv med funktionsbegrænsning, jf. figur 4.5.
Kilde: “Sundhed og Sygelighed i Danmark og udviklingen siden 1987” Statens institut for folkesundhed 2006
Det betyder altså, at det ikke direkte er det, at vi lever længere, der forøger efterspørgslen efter hjælpemidler. Men i og med at der bliver flere ældre, er der også flere personer, der kommer til at leve med funktionsbegrænsning i en periode af deres liv. Selvom den tid den enkelte i gennemsnit lever med funktionsbegrænsning er faldende, er det totale antal år med funktionsbegrænsning steget. Beregninger på baggrund af befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at det totale antal år med funktionsbegrænsning er steget med 23 pct. i perioden 1987 til 2005.
Den demografiske udvikling vil alt andet lige medføre en betydeligt øget efterspørgsel efter hjælpemidler til afhjælpning af konsekvenserne af aldersbetinget fysisk og mental funktionsbegrænsning.
4.3 Udviklingen i antallet af personer med handicap
Det er ikke muligt præcist at fastslå, hvor mange personer der lever med funktionsnedsættelse i Danmark. Dette skyldes, at persondatalovens § 7 ikke tillader registrering af helbredsforhold. Man kan finde indikationer på antallet ved at skele til opgørelser i udlandet eller opgørelser for enkelte typer funktionsnedsættelse. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der i opgørelser af antal personer med funktionsnedsættelse benyttes forskellige og ofte ikke nærmere angivne definitioner på funktionsnedsættelse. Der kan derfor forekomme store variationer i opgørelserne.
Ser man fx på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, hvori det opgøres hvor mange der lever med funktionsbegrænsninger, dækker undersøgelsen kun danske statsborgere over 16 år. Det er altså ikke hele befolkningen der dækkes. Det er en betydelig usikkerhedskilde. Endvidere er definitionen på funktionsbegrænsninger relativt bred. Det virkelig interessante ved den undersøgelse, i denne sammenhæng, er da også muligheden for at sammenligne over tid.
Ifølge Videnscenter for Hørehandicap er der ca. 800.000 personer med høretab i Danmark. Tallet dækker høretab af alle grader. Det estimeres, at 250.000 til 300.000 personer bruger høreapparat eller andre høretekniske hjælpemidler. Antallet af udleverede høreapparater i 2004 var ca. 100.000.[39] Et
andet eksempel er, at Gigtforeningen har opgjort, at ca. 220.000 danskere i 2000 havde fået diagnosen slidgigt hvilket svarer til ca. 3,8 pct. af befolkningen.[40]
I Norge registreres alle borgere med funktionsnedsættelse, der benytter hjælpemidler. Disse udgjorde i 2002 11,7 pct. af befolkningen svarende til ca. 528.000 personer. Næsten 60 pct. af den ældre del af befolkningen benyttede hjælpemidler.[41] Hvis den norske andel af hjælpemiddelbrugere lægges til grund for udregning af forholdene i Danmark, kan det anslås, at der i Danmark er ca. 631.800 brugere af hjælpemidler. Det samlede antal personer med funktionsnedsættelse må forventes at være højere, da der vil være en andel, som ikke benytter hjælpemidler.
Det fremgår af EU’s projekt Equal opportunities for people with disabilities: a European action plan (2004-2010), at i 2001 var det 14,5 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder i EU-15 (ekskl. Sverige), der havde en form for funktionsnedsættelse. For de ti nye medlemslande blev andelen anslået til ca. 25 pct.[42] EU Kommissionen har desuden beregnet, at antallet af mennesker med funktionsnedsættelse vil stige fra 11 pct. i 2007 til 17 pct. i 2020 grundet den stigende andel af ældre i befolkningen.[43]
Det stigende antal personer, der på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever midlertidig eller vedvarende funktionsnedsættelse, vil alt andet lige medføre en øget efterspørgsel efter hjælpemidler.
4.4 Velstandsudviklingen
Den samfundsmæssige velstandsudvikling spiller også en rolle for efterspørgslen efter hjælpemidler. At særligt de ældre danskere bliver stadig rigere gør, at de stiller større krav omkring livskvalitet. Og de har ofte økonomisk råderum til at anskaffe de hjælpemidler, de ikke kan få gennem det offentlige system.
Overordnet er to forhold afgørende for de ældres økonomiske vilkår. Det første er deres indkomst, som er afhængig af offentlige pensionsordninger, særlige ydelser og private pensionsordninger. Det andet forhold er, om de ældre er formuende eller ej.
En undersøgelse af de ældres økonomiske vilkår fra 2003 viser, at hovedparten af de ældre over 67 år har en meget ens indkomst.[44] Det skyldes, at folkepensionen udgør det væsentligste element i langt de fleste ældres indkomst. Ca. 3/4 af de enlige ældre over 67 har disponible indkomster på mellem
70.000 og 130.000 kr. Stort set ingen har lavere indkomster. Den sidste fjerdedel har disponible indkomster højere end 130.000 kr. For ældre par, hvor begge er over 67 år, er de disponible indkomster noget højere. For to tredjedele af de ældre par lå de disponible indkomster i 2001 på mellem 120.000 og 200.000 kr. Den sidste tredjedel af de ældre par tjente over 200.000 kr.
Udviklingen i de ældres pensionsindkomster har været positiv gennem de senere år. Sammenligner man stigningen i pensioner o.l. i perioden 1991 til 2005 med udviklingen i forbrugerprisindekset, har væksten i pensioner oversteget udviklingen i forbrugerprisindekset, se figur 4.6.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk
4.5 Eksportmarkedet for hjælpemidler
Det samlede eksportmarked for hjælpemidler er i vækst. Det kan vi se ved at sammenligne udviklingen i eksporten af hjælpemidler fra EU 15 med den samlede eksport fra EU 15 siden 1995.
Eksporten af hjælpemidler er vokset med hele 274 pct. siden 1995. I samme periode er den samlede eksport fra EU 15 alene vokset med 121 pct. eller mindre end halvdelen af udviklingen for hjælpemidler. Se figur 4.7.
Der er dog tale om, at eksporten er vokset fra at udgøre ca. 0,4 pct. af den samlede EU eksport i 1995 til i 2007 at udgøre 0,6 pct. I absolutte tal er der tale om en vækst fra ca. 43 mia. kr. i 1995 til 162 mia. kr. i 2007.
Kilde: Eurostat, COMEXT-databasen
Note: EU 15 er (AT, BE, DE, DK, ES, FI, FR, GB, GR, IE, IT, LU, NL, PT, SE)
4.6 Brugernes behov
Blandt brugere af hjælpemidler er der et misforhold mellem den ønskede service, personer med handicap ønsker, og den service det offentlige kan og vil levere. Brugerne vil i mange tilfælde stille andre krav til deres hjælpemidler end plejepersonalet. Der synes dog at være et stigende krav om brugervenlighed. Og et ønske om at offentlige serviceydelser i højere grad tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Det stiller bl.a. krav til virksomheder om, at de forstår deres kunder bedre og leverer produktermålrettet den enkelte forbruger.
Der er et stigende fokus på brugerdreven innovation i både virksomheder og i det offentlige. Det øgede fokus på at tilfredsstille den enkelte brugers behov betyder, at flere nye produkter og serviceydelser må tage deres udgangspunkt i brugerne.
Dette understøttes af rapporten ”Alrummet – rummet for alle”.[45] Med udgangspunkt i gigtramte afdækker rapporten ældre og funktionshæmmedes ønsker til og brug af hjælpemidler og boliginventar. Af rapporten fremgår, at mange mennesker fravælger hjælpemidler pga. deres udseende. Brugerne kan føle sig stigmatiseret pga. af hjælpemidlernes udseende. Rapporten viser, at brugerne ønsker at være selvhjulpne og kunne det samme som andre. Er der ikke tilstrækkelig fleksibilitet og funktionalitet i inventar og hjælpemidler, kan det forværre smerten og belastningen for brugerne og i værste fald gøre dem afhængige af hjælp. Desuden peger rapporten på, at meget eksisterende information om funktionelle produkter er rettet mod fagfolk og ikke når brugerne. Viden om brugerbehov udnyttes ikke i tilstrækkelig grad, og kun sjældent inddrages brugerne i produktudvikling.
I Erhvervs- og Byggestyrelsens spørgeskemaundersøgelse blev der spurgt til brugerinddragelsen i produktudviklingen, se figur 3.4. Undersøgelsen viser, at ca. 12 pct. af virksomhederne aldrig inddrager brugerne i udviklingen af produkter og serviceydelser, 45 pct. inddrager brugerne nogle gange og endelig inddrager 43 pct. af virksomhederne altid brugerne.
Det tegner et billede af, at virksomhederne i branchen tilsyneladende er gode til at inddrage brugerne, men at de kan blive endnu bedre. En forudsætning for, at der er et marked for produkter udviklet i samarbejde med brugerne er bl.a., at brugerne har frit valg og kan vælge netop det produkt, der tilfredsstiller deres behov.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at virksomhederne anser netop det manglende frie valg som en væsentlig barriere for udvikling og salg af hjælpemidler, se figur 3.11. Over 50 pct. af virksomhederne angiver, at manglende frit valg udgør en stor eller meget stor barriere for udviklingen og salget af hjælpemidler.
Figur 4.8 viser, hvilke typer virksomheder der inddrager brugerne i produktudviklingen, og i hvor høj grad det finder sted. Det er især i service og produktionsvirksomheder, at brugerne inddrages i udviklingen af nye produkter. Virksomheder beskæftiget med distribution og handel inddrager i noget mindre grad brugerne og i over 40 pct. af virksomhederne inddrages brugerne aldrig i udviklingsarbejdet.
Anm: Figuren er et kryds mellem resultaterne der ligger til grund for figur 3.1 og figur 3.5
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af EBST
’Program for brugerdreven innovation’ har til formål at styrke udviklingen af nye produkter, serviceydelser, koncepter og processer i såvel virksomheder som offentlige institutioner på grundlag af et bedre kendskab til kunder og brugeres behov. Herunder er igangsat projekter, der har til formål at styrke viden om brugerinddragelse i relation til funktionshæmmede.[46] Det ene projekt er rettet mod udviklingen af hjælpemidler og tager direkte udgangspunkt i de ældres behov og ønsker. Det andet projekt er mere snævert fokuseret mod at udvikle velfungerende, funktionelle og æstetiske sidde/hvilemøbler til ældre og funktionshæmmede.
BDI-projekt: Forskningsplejehjemmet Sølund Københavns Kommune er initiativtager til et treårigt forskningsprojekt, hvor plejehjemmet Sølund skal fungere som et forskningsplejehjem. Blandt andre Microsoft, IBM, Dansk Industri, Dansk Rehab Gruppe og Sahva deltager i projektet som samarbejdspartnere. Ideen er, at forskere skal opholde sig i længere perioder på plejehjemmet og observere og indsamle data til deres forskning. De skal foretage en antropologisk undersøgelse af en gruppe ældre. På den baggrund skal de deltagende virksomheder finde nye løsninger på fx hjælpemidler, der tager udgangspunkt i de ældres behov og ønsker.
BDI-projekt: Forskningsplejehjemmet Sølund
Københavns Kommune er initiativtager til et treårigt forskningsprojekt, hvor ple-jehjemmet Sølund skal fungere som et forskningsplejehjem. Blandt andre Microsoft, IBM, Dansk Industri, Dansk Rehab Gruppe og Sahva deltager i projektet som samarbejdspartnere. Ideen er, at forskere skal opholde sig i længere perioder på plejehjemmet og observere og indsamle data til deres forskning. De skal foretage en antropologisk undersøgelse af en gruppe ældre. På den baggrund skal de deltagende virksomheder finde nye løsninger på fx hjælpemidler, der tager udgangspunkt i de ældres behov og ønsker.
BDI-projekt: i-SIT
i-SIT er et projekt, der handler om brugerdreven innovation og brugerdrevne metoder i forbindelse med udviklingen af velfungerende, funktionelle og æstetiske sidde/hvilemøbler. Projektet vil inddrage seniorers og funktionshæmmedes behov og krav. Kombineret med tværfaglig viden vil projektet vise, hvordan der skabes bedre og mere konkurrencedygtige møbler. En bred gruppe aktører er involveret i projektet; videnscentre, producenter, designere, kommunikationsfolk og specialister inden for brugerinddragelse i udviklingsprocessen.
Muligheder og udfordringer
Det er ikke en simpel opgave at involvere brugerne i udviklingen af hjælpemidler. Det er krævende at kortlægge og forstå funktionshæmmedes behov, hvad enten de er erkendte eller ikke-erkendte. Det kræver i mange tilfælde, at virksomhederne omlægger deres udviklingsprocesser og i højere grad har fokus på innovation og udvikling.
Det vurderes at være en udvikling, som virksomheder og offentlige institutioner i stadig højere grad må tage til sig og indarbejde i deres udviklingsarbejde. Fremtidens ældre og mennesker med funktionshæmninger vil ikke nøjes med standardløsningen, der kun delvist tilfredsstiller deres behov. Det øgede fokus på brugernes behov forventes at være med til at stimulere en efterspørgsel efter mere individuelt tilpassede hjælpemidler og hjælpemidler af højere funktionel og æstetisk kvalitet.
4.7 Sammenfatning
På baggrund af fem elementer i efterspørgslen er en række tendenser identificeret, der alt andet lige vil stimulere efterspørgslen efter hjælpemidler og serviceydelser.
Afsnittet viste bl.a., at kommunernes udgifter til hjælpemidler har været stigende samt at den demografiske udvikling alt andet lige medfører, at der bliver øget efterspørgsel efter hjælpemidler, der afhjælper konsekvenserne af aldersbetinget fysisk og mental funktionsnedsættelse. Samtidigt vil fremtidens ældre være økonomiske bedre stillet, hvilket ligeledes forventes at indvirke på efterspørgslen efter hjælpemiddelprodukter og serviceydelser.
Det øgede fokus på brugernes behov forventes at stimulere efterspørgsel efter mere individuelt tilpassede, funktionelle og æstetiske hjælpemidler.
En række tendenser på efterspørgselssiden har potentiale til at påvirke markedet positivt. Det gælder bl.a. øget opmærksomhed på brugerdreven innovation. Skal denne mere sofistikerede efterspørgsel slå igennem i forhold til udbuddet, vil det kræve, at det er slutbrugeren, som definerer efterspørgslen. Det er ikke altid tilfældet i dag, hvor det offentlige er den dominerende aktør på markedet.
[32] Nordiska utvecklingscenter för handikapphjälpmedel (2007), Nationella system för förmedling av hjälpmedel, s. 28.
[33] Reglerne for bilstøtte uddybes i vejledning nr. 6 til serviceloven af 05.12.2006, Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Heraf følger, at halvdelen af lånet som udgangspunkt skal tilbagebetales i månedlige afdrag over en periode på seks år. Den anden halvdel af lånet nedskrives hver måned med 1/72. Ansøgerens økonomiske forhold har betydning for, hvor stor en del af lånet der skal tilbagebetales.
[34] Velfærdsministeriets kommunale nøgletal: www.noegletal.dk (udtræk 07.01.2008).
[35] Hans Kornø Rasmussen (2008): ”Den danske stamme – En befolkningshistorie”. Politikens forlag.
[36] Hans Kornø Rasmussen (2008): ”Den danske stamme – En befolkningshistorie”. Politikens forlag.
[37] UN Data: http://data.un.org/Data.aspx?d=PopDiv&f=variableID:24
[38] Statens Institut for Folkesundhed gennemfører med mellemrum undersøgelser af danskernes sundhedstilstand, hvori det undersøges hvor mange danskere, der lever med funktionsbegrænsninger. Den seneste undersøgelse var Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. Den samlede stikprøve i undersøgelsen i 2005 omfattede
21.832 danske statsborgere på 16 år eller derover. Det er via undersøgelsen muligt at sammenligne de relative tal over tid.
[39] http://www.hoerehandicap_og_horelse_og hoeretab/hyggighed
[40] http://www.gigtforeningen.dk/slidgigt/forekomst
[41] HMI: Forskning og udvikling på området hjælpemidler og boligændringer. s. 8
[42] http://europa.eu/scadplus/leg/en/cha/c11414.htm
[43] Hjælpemiddelinstituttet: http://www.hmi.dk/index.asp?id=14
[44] Finansministeriet (2003): ”Ældres Økonomiske Vilkår”.
[45] Design Concern (2006), Alrummet – rummet for alle. Brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov.
[46] For mere om programmet, som sekretariatsbetjenes af Erhvervs- og Byggestyrelsen, se www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk
5. Branchens styrker og svagheder – SWOT-analyse
Det er vanskeligt entydigt at beskrive og afgrænse markedet for hjælpemidler – både mht. virksomheder og aftagere. Endvidere er markedet under forandring med flere og mere velstående ældre, der ikke stiller sig tilfredse med kommunens grå standardprodukt, men i stedet efterspørger produkter, der er værd at vise frem.
Private aftagere fylder i dag ikke meget for hjælpemiddelbranchen. Gruppen formodes at komme til at fylde mere i fremtiden. Kombinationen af flere og mere velhavende ældre kan afstedkomme, at forventninger om leveringstid, design og bredde i definitionen af hjælpemidler kan nå et niveau, som det offentlige ikke kan eller vil imødekomme. Derfor kan et resultat blive, at stadig flere ældre vil handle direkte med private forhandlere af hjælpemidler. Et udtryk for denne udvikling er Seniorbutikken, som sælger hjælpemidler direkte til private, jf. afsnit 3.3.
For at systematisere de styrker og svagheder den danske branche for hjælpemidler står over for, er der udarbejdet en SWOT-analyse. Det er en udbredt metode indenfor strategiudvikling i både private og offentlige organisationer. SWOT er en forkortelse af: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats. Eller på dansk: Styrker, svagheder, muligheder og trusler. Metoden skaber igennem en simpel proces struktur i, og overblik over, en organisations eller branches styrke- og konkurrencesituation gennem fokus på fire kategorier: Interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler. Det sætter branchens aktuelle interne ressourcer i relation til positionen i det omgivende samfund, hvilket giver et overblik over den aktuelle konkurrencemæssige position og strategiske handlingsmuligheder.
Først identificeres betydende faktorer for branchen i hver af SWOT-analysens fire kategorier. Det sker på baggrund af indhentet viden om branchen. Det vurderes så, hvor betydningsfulde de identificerede faktorer er. I forlængelse heraf tildeles i den videre proces størst opmærksomhed til faktorer med størst tyngde.
Når styrker, svagheder, muligheder og trusler er vurderet og prioriteret er næste trin i SWOT-analysen at opstille faktorerne i en SWOT-matrix, jf. nedenfor. Matricen er et redskab til udvikling af strategier gennem inddragelse af identificerede faktorer. Det sker ved at kombinere de identificerede faktorer, og udvikle strategier, der maksimerer indflydelsen fra branchens styrker og muligheder og minimerer indflydelsen fra svaghederne og truslerne.
Nedenfor er foretaget en SWOT-analyse, der systematiserer branchens styrker og svagheder samt muligheder og trusler:
- Styrker/svagheder: Fokus på situationen nu og interne forhold.
- Muligheder/trusler: Fokus på fremtiden og omgivelsers indvirkning.
| Styrker Høreapparatfabrikanter samfinansierer grundforskning Brugerinddragelse Design Erhvervsmæssig styrkeposition |
Svagheder Incitamentsstruktur: Kommunerne køber billigst ind og brugerne får ikke besparelse sfa. markedsafdækning Frit valg gælder ikke alle hjælpemidler Forskelle i nationale standarder/regulering vanskeliggør eksport Mange små virksomheder uden eksport Manglende erhvervsorientering på universiteter | |
| Muligheder Demografisk/økonomisk udvikling => flere/rigere ældre Brugerdreven innovation Design Danmark som testmarked for nye hjælpemidler sfa. institutionaliseringsgrad Kvalitetsreformen kan fremme af arbejdskraftsbesparende teknologier Voksende eksportmarkeder |
Erfaringer fra høreapparatbranchen overføres til andre områder – det gælder betydning af frit valg, design, brugerinddragelse, klyngesamarbejde og grundforskning. | Branchefællesskaber/HMI står for flere administrative opgaver ifm offentlige udbud, omkring opfyldelse af kravspecifikationer etc. Det offentlige yder et mere kvalitativt medspil over for virksomhederne via kvalitets- og udviklingsorienteret efterspørgsel Øget teknologi- og videnoverførsel mellem videninstitutioner og virksomheder |
| Trusler Udenlandske konkurrenter med lavere omkostninger Handelshindringer Virksomhedsstruktur og mangel på kritisk masse: Stigende behov for stordriftsfordele |
Øget fokus på viden om og erfaringer med brugerdregen innovation og design => upmarket produkter, hvor betydningen af priskonkurrence mindskes. | Øget branchesamarbejde. HMI får et mere eksplicit erhvervsudviklingsperspektiv – fx via inkubatorordninger Øget harmonisering af det indre marked |
Udfordringen er at minimere truslerne og maksimere mulighederne. Tabellen er ikke udtømmende, men giver et overblik over nogle af de udfordringer, branchen står overfor. Disse bliver behandlet yderligere i kapitel 6.
Analyserapporten har givet anledning til en række overvejelser. Bl.a. de følgende:
- Salget af høreapparater og dele hertil har vist sig i høj grad at være drivende for markedet. Ledende virksomheder har opbygget et givtigt forskningssamarbejde samtidig med at de konkurrerer hårdt om den efterfølgende kommercialisering af forskningsresultaterne. Er der andre grupper af virksomheder, som kunne have gavn af lignende samarbejder? Og er der brug for at facilitere et sådan?
- Der eksisterer mange mindre virksomheder, som primært er orienteret mod hjemmemarkedet. I nogle tilfælde lokalmarkedet. Disse får ikke gavn af stordriftsfordele og formodes at få det stadig sværere som følge af priskonkurrence fra lavtlønslande. Hvordan kan små virksomheder gøres interesseret i at blive større virksomheder? Står de overfor fælles udfordringer, som fx en brancheorganisation kunne afhjælpe?
- Design og brugerdreven innovation synes at være en styrke for den danske hjælpemiddelbranche. Sammenholdes disse styrker med de identificerede muligheder, som bl.a. omfatter fremkomsten af nye kundegrupper, synes vækstpotentialet at være stort.
6. Anbefalinger
På baggrund af rapporten og analysen af de rammebetingelser branchen opererer under, er der identificeret fem indsatsområder der har særlig betydning for udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale. Der er på den baggrund formuleret en række anbefalinger til, hvordan rammebetingelserne kan styrkes samt taget konkrete initiativer. Indsatsområderne er de følgende:
Frit valg af hjælpemidler understøtter via øget købermagt udviklingen af markedet med produkter af højere kvalitet og bedre design.
Udfordring:
- Det frie valg er afgrænset til særligt personlige hjælpemidler
- Et reelt frit valg fordrer, at brugerne ved, at det frie valg er en mulighed
Anbefaling:
- Omfanget af det frie valg af hjælpemidler udvides til gavn for en understøttelse af markedet samt en højere grad af personlig behovsopfyldelse
- Der tilstræbes tilstrækkelig og ensartet information om det frie valg af hjælpemidler
Forskellige standarder er en sten på vejen for at udnytte mulighederne i det globale marked for hjælpemidler.
Udfordring:
- Der eksisterer kun standarder indenfor dele af hjælpemiddelområdet
- Særligt SMVer har sjældent på egen hånd ressourcer til at indgå i standardiseringsarbejde
- Det offentlige er en stor udbyder og det må sikres, at offentlige udbud tilrettelægges således at de følger internationale standarder
Initiativ:
- At Dansk Standard arbejder aktivt for udvikling af internationale standarder indenfor hjælpemiddelområdet, samt i samarbejde med branchen bidrager til, at identificere områder med særligt behov for standardisering – især i forhold til SMVer
Anbefaling:
- De eksisterende retningslinier for anvendelse af internationale standarder i offentlige udbud, efterleves og tænkes ind i udformningen af fremtidige offentlige udbud
Flere virksomheder i hjælpemiddelbranchen må inddrage brugerne i deres innovation.
Udfordring:
- Der er behov for, at branchen bliver mere innovativ og i højere grad fokuserer på brugernes behov
Anbefaling:
- Virksomheder og organisationer opfordres til i højere grad at benytte mulighederne for hjælp til, at gennemfører brugerdrevne innovationsprocesser
Initiativ:
- Der kommer mere forkus på formidling af den viden om anvendelse af metoder til inddragelse af brugerne i innovationsprocessen, der er opbygget gennem program for brugerdreven innovation, b.la. via programmets hjemmeside der redesignes med henblik på dette.
4. Design kan øge hjælpemidlers funktionalitet
Design kan øge handlefriheden for personer med handicap og øge anvendelsen af hjælpemidler.
Udfordring:
- At design bliver et mere integreret og gerne styrende element i hjælpemiddelvirksomhedernes arbejde
Anbefaling:
- Et mindre antal danske virksomheder tilbydes et designrådgivningsforløb for at øge anvendelsen af design i hjælpemiddelbranchen og styrke virksomhedens inddragelse af designere i udviklingen og prokuktionen af hjælpemidler og serviceydelser
- Designambassadørerne aktivt arbejder for, at sprede viden om anvendelsen af design i hjælpemiddelbrancen - særligt blandt SMVerne i regionerne.
Strategisk samarbejde kan øge virksomhedernes konkurrenceevne.
Udfordring:
- Mange virksomheder i branchen er små og der synes behov for konsolidering, samarbejde om innovation, markedsudvikling og vidensspredning etc.
Initiativ:
- For at styrke erhvervsfremmeindsatsen for særligt SMVer vil EBST medfinansieres opstartsomkostningerne i forbindelse med etableringen af et klyngesekretariat, forudsat at klyngesekretariatet har til opgave, at faciliterer samarbejde mellem virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige institutioner
6.1 Øget frit valg understøtter udviklingen af markedet
Frit valg af høreapparater har bidraget til mere specialiserede produkter og et differentieret net af forhandlere. Bl.a. som følge af øget købermagt. Er en borger visiteret til at bruge høreapparat, kan vedkommende modtage kommunens standardprodukt eller gøre brug af det frie valg. Ved frit valg modtager borgeren et tilskud op til et på forhånd fastlagt beløb. Overskrides beløbet betaler borgeren det resterende beløb.
Det frie valgs positive påvirkning af markedet for høreapparater indikerer, at en udvidelse af ordningen set fra et erhvervsfremmeperspektiv ligeledes kan bidrage til en positiv udvikling af andre dele af markedet. Frit valg af høreapparater har bidraget til produkter med højere brugsværdi, bedre design og højere kvalitet. Og dermed private leverandører, der kan imødekomme efterspørgslen på det voksende internationale marked. Muligheden for at supplere det offentlige tilskud med egenbetaling øger producenternes incitament til at produktudvikle. Udviklingen kommer ikke blot bemidlede til gavn. Også brugeren af standardproduktet får glæde af ordningen, da produktudviklingen alt andet lige hæver kvaliteten af standardproduktet.
En afledt, positiv effekt af et mere udbredt og omfattende frit valg er potentialet til at reducere de udfordringer, der er forbundet med udbud for særligt mindre virksomheder. EBSTs spørgeskemaundersøgelse viser, at over halvdelen af virksomhederne angiver, at komplicerede udbud i høj grad er en barriere. Knap halvdelen af virksomhederne giver udtryk for det samme ved spørgsmålet om, hvorvidt offentlige udbud er for store.
Udfordring
Der skelnes i dag mellem hjælpemidler og særligt personlige hjælpemidler. Det frie valg er afgrænset til sidstnævnte, og der formodes at være et potentiale forbundet med at udvide det frie valg til alle visiterede hjælpemidler. Et reelt frit valg fordrer, at brugerne er opmærksomme på eksistensen heraf. Der kan således være behov for en informationsindsats om mulighederne forbundet med det frie valg.
Kommunerne kan i nogle tilfælde have et begrænset incitament til informere om frit valg. Der kan være ekstra omkostninger for kommunerne forbundet med en udbredelse af frit valg, da det kan stå i et modsætningsforhold til leverandøraftaler, hvor kommunerne alt andet lige kan forhandle sig til mængderabatter. På den anden side kan et velfungerende frit valg bidrage til øget konkurrence og dermed lavere priser. Et velfungerende frit valg forudsætter, at der er noget at vælge imellem, samt at borgerne har kendskab til og udnytter valgmulighederne. Det er vigtigt, at borgerne får information om kvaliteten i de forskellige tilbud. Det gælder særligt de svageste borgere, der kan have vanskeligt ved at anvende valgmuligheden.
Indsats
Udbredelsen af et reelt, frit valg kan være én måde at bidrage til, at danske virksomheder yderligere geares til konkurrencen på eksportmarkederne. Af analyserapportens surveyundersøgelse fremgår, at ? af virksomhederne i varierende grad opfatter manglende frit valg som en barriere for udvikling og salg af hjælpemidler.
På andre områder som fx børnepasning og hjemmehjælp er det frie valg mere udbredt end tilfældet er for hjælpemidler. I regi af Kvalitetsreformen er der tegn på, at det frie valg kan blive udvidet. Baseret på erfaringerne med frit valg af høreapparater samt ud fra et erhvervsfremmeperspektiv, vurderes det at være en positiv udvikling.
frit valg og brugerpas
Også i vores skandinaviske nabolande er der fokus på mulighederne i frit valg. I Sverige er man i færd med at afprøve forskellige modeller for frit valg. I Norge har man allerede haft succes med en model kaldet Brukerpassordningen.[47] Ordningen er rettet mod hjælpemiddelbrugere, der selv er i stand til at undersøge udbuddet af hjælpemidler. Brugerne får tildelt et brugerpas; en slags fuldmagt, der giver ret til et hjælpemiddel hos en selvvalgt offentlig eller privat leverandør. Ordningen giver større valgfrihed og kortere ventetid for brugeren samt en tendens til, at flere vælger private leverandører
På denne baggrund anbefales det, at:
- Omfanget af det frie valg af hjælpemidler udvides til gavn for en understøttelse af markedet samt en højere grad af personlig behovsopfyldelse.
- Der tilstræbes tilstrækkelig og ensartet information om det frie valg af hjælpemidler.
6.2 Fælles standarder øger eksportmulighederne
Standarder understøtter erhvervslivets udvikling i en global økonomi og sikrer sammenlignelighed mellem produkter og ydelser. Standarder kan være med til at hindre protektionisme. Og standarder er en slags fælles overenskomst der gør, at vi lettere kan handle med hinanden. Uden standarder ville en elektrisk pære kunne skrues i på et utal af måder. At pærers gevind er standardiseret gør, at det er nemt både at producere og købe en pære, der passer til lampen. Det øger konkurrencen samt markedsmulighederne for producenterne
Spørgeskemaundersøgelsen blandt hjælpemiddelvirksomheder viser, at syv ud af 10 virksomheder oplever, at standarder i høj grad spiller en rolle for aftagerne af hjælpemidlerne. Det vil for mange virksomheder have afgørende betydning for deres salg, at der findes internationale standarder. Nationale standarder kan virke hæmmende for eksport. Produkter og ydelser udviklet specifikt til et dansk marked vil ikke nødvendigvis vil kunne eksporteres. På samme måde vil danske produkter tilpasset internationale standard ikke altid kunne afsættes på markeder med nationale særregler.
Udfordring
Der eksisterer standarder indenfor dele af hjælpemiddelområdet, men ikke alle områder er dækket. Det tager ca. tre år at udarbejde en international produktstandard. Mange virksomheder vil finde arbejdet for ressourcekrævende. Endvidere vil konkurrenterne nyde godt af indsatsen. Forbehold for at indgå i standardiseringsarbejde formodes særligt at gælde for hjælpemiddelbranchen, der er kendetegnet ved mange SMVer, der sjældent har de nødvendige økonomiske eller menneskelige ressourcer.
En anden problemstilling er produkt- og ydelsesspecifikationer i offentlige udbud. Den offentlige sektor står for den overvejende del af efterspørgslen på markedet for hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at kravspecifikationerne i offentlige udbud er markedskonforme; dvs. at de tager højde for eksisterende internationale standarder.
Dansk Standard og akustikområdet
På akustikområdet har Dansk Standard påtaget sig de internationale sekretariater, hvilket organisationen beskriver som én af de platforme, der understøtter Danmarks position på lydområdet.[48] Sekretariatsfunktionen er støttet økonomisk og fagligt af de danske producenter af høreapparater og er et eksempel på, at standardiseringsarbejdet kan sikre dansk indflydelse, øge vores konkurrenceevne og bidrage til en bæredygtig ressourceanvendelse. Arbejdet med standarder har bidraget til at gøre høreapparater til den erhvervsmæssige styrkeposition, det er i dag. Modellen kan med fordel inspirere andre virksomheder inden for hjælpemiddelbranchen.
Indsats
Der synes at være behov for en indsats på særligt to områder:
Det er uhensigtsmæssigt, hvis offentlige udbud ikke understøtter internationale standarder. Det medfører, at produkter og ydelser udviklet af danske virksomheder ikke nødvendigvis kan afsættes udenfor Danmark. Udover at det er skadeligt for virksomhederne, er det med til at øge udviklingsomkostningerne. Kravspecifikationerne i offentlige udbud skal, hvor det er muligt, baseres på internationale standarder.
Der kan være behov for handling i forhold til udarbejdelsen af standarder indenfor hjælpemiddelområdet. Det vil åbne eksportmarkederne og gøre det mindre teknisk kompliceret at udarbejde udbudsmateriale i det offentlige.
På denne baggrund er der via resultat kontrakten mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk Standard taget initiativ til, at:
- Dansk Standard aktivt arbejder for udvikling af internationale standarder inden for hjælpemiddelområdet, samt i denne forbindelse bidrager til at identificere områder med særligt behov for standardisering - især i forhold til SMVer. En forudsætning for at Dansk Standard vælger hjælpemidler som et særligt, flerårigt fokusområde er, at der i samarbejde med branchen identificeres perspektivrige udviklingsprojekter.
6.3 Øget innovation og brugertilpassede løsninger
I takt med at der bliver flere og mere velbeslåede ældre, der næppe stiller sig tilfreds med et standardprodukt, stiger behovet for bedre, mere funktionelle og individuelt tilpassede hjælpemidler. En udvikling der yderligere understøttes af en eventuel udvidelse af det frie valg samt øget konkurrenceudsættelse på de internationale markeder. Derfor er det vigtigt, at der er fokus på innovation og opfyldelse af brugernes behov.
Udfordring
Skal hjælpemiddelbranchens konkurrenceevne sikres, er det nødvendigt, at der fortsat udvikles nye produkter, ydelser og koncepter. Høreapparatindustriens succes skyldes bl.a. innovative produkter, der har givet en konkurrencefordel. Skal andre dele af hjælpemiddelbranchen gøre høreapparatindustrien kunsten efter, er der behov for, at branchen bliver mere innovativ og i højere grad fokuserer på brugernes behov.
EBSTs brancheanalyse viser, at en del af virksomhederne arbejder med brugerinddragelse. 43 pct. af de adspurgte virksomheder angiver, at virksomheden altid inddrager brugerne i udviklingsprocessen. 45 pct. at brugerne inddrages nogle gange. For at stå mål med den fremtidige efterspørgsel, må branchen være endnu bedre til at inddrage ny viden og erfaringer i deres produktudvikling. Det kræver målrettet fokus på, viden om og kontakt med brugerne.
Indsats
Virksomhedernes mulighed for og incitament til at samarbejde med bl.a. offentlige institutioner om brugerdreven innovation kan yderligere fremmes og faciliteres. Ved at skabe et innovationssamarbejde mellem producenter af hjælpemidler og fx plejehjem og sygehuse, kan producenterne drage nytte af plejepersonalets og patienternes viden. Offentlig-privat samarbejde om produktudvikling kan føre til hjælpemidler af en bedre kvalitet, større brugertilfredshed og effektivisering i den offentlige sektor.
Det gode ældreliv
Københavns Kommune er gået sammen med en række brancheorganisationer om at identificere udviklingspotentialer inden for ældreplejen, der skal forbedre plejehjemsbeboeres livskvalitet gennem brugerdreven innovation. På baggrund af plejehjemsbeboernes behov og ønsker skal beboernes livskvalitet forbedres gennem innovation af serviceydelser. Endvidere inddrages medarbejdere, pårørende og kommende plejehjemsbeboere i forhold til at uddybe kendskabet til målgruppens behov samt afdække hverdagslivet på plejehjemmet. Målet er i samarbejde med relevante virksomheder at udvikle nye koncepter. Projektet finansieres af EBST under Program for Brugerdreven Innovation og Københavns Kommune.[49]
På denne baggrund anbefales det, at:
- Virksomheder og organisationer opfordres til i højere grad at benytte mulighederne for hjælp til, at gennemfører brugerdrevne innovationsprocesser via program for brugerdreven innovation
Yderligere er der taget initiativ til, at:
- Der kommer mere fokus på formidling af den viden om anvendelse af metoder til inddragelse af brugerne i innovationsprocessen der er opbygget gennem program for brugerdreven innovation, spredes bl.a. via programmets hjemmeside,[50] der redesignes med henblik på dette.
6.4 Design kan øge hjælpemidlers funktionalitet
Regeringen lancerede i 2007 sin designpolitik DesignDenmark. Formålet er at skabe vækst i designbranchen, og at design bidrager til vækst i det øvrige erhvervsliv. Danske virksomheder er godt med og Danish design er et stærkt brand. Alligevel er der plads til forbedringer.
EBSTs spørgeskemaundersøgelse viser, at særligt alsidig funktionalitet men også design har betydning for efterspørgslen efter hjælpemidler. Der er indikationer på, at virksomheder, der integrerer strategisk anvendelse af design, klarer sig bedre økonomisk. Der synes derfor at være potentiale i at øge kvaliteten og omfanget af produkt- og servicedesign. Potentialet forstærkes af, at veldesignede produkter øger tilskyndelsen for potentielle brugere af hjælpemidler til faktisk at bruge hjælpemidlerne. Endvidere kan design bidrage til øget tilfredshed gennem højere funktionalitet og mere æstetik.
Udfordring
Design kan anvendes som redskab til udformning af nye produkter og til tilpasning af produkter til brugernes specifikke behov. Design er et væsentligt redskab i virksomheders bestræbelser på at tilfredsstille kundernes efterspørgsel samt skabe højere kvalitet. Men hvordan styrkes samspillet mellem erhvervslivet og designbranchen? Og hvordan stimuleres virksomhedernes strategiske anvendelse af design – til gavn for brugerne af hjælpemidler?
Rapporten Designs økonomiske effekter peger på, at designs rolle har indflydelse på virksomhedernes præstationer.[51] Det skyldes antageligt, at design tilfører udviklingsprocessen ekstra værdi. Undersøgelsen blandt virksomheder i hjælpemiddelbranchen viser, at 23 pct. af virksomhederne ikke arbejder med design og 13 pct. anvender design som sidste finish. Design kan blive et mere integreret og styrende element i hjælpemiddelvirksomhedernes arbejde.
Indsats
Flere virksomheder inddrager designere og arkitekter i produktudviklingen, og service ser ud til at blive en stadig mere central del af virksomhedernes tilbud. Spørgsmålet er, hvordan flere hjælpemiddelvirksomheder kan indarbejde brug af design – fx inspireret af INDEX: AWARD:
INDEX: AWARD - Design to Improve Life
Prisen lægger vægt på designets betydning for brugernes hverdag. Mantraet Design to Improve Life afspejler en designtænkning, der specifikt sætter fokus på andre forhold end formgivning; fx designets kontekst, i form af behovet for designet, dets miljømæssige bæredygtighed, sundhed, arbejdsmiljø mv.[52]
Dansk Design Center (DDC) kan få en central rolle – særligt efter sammenlægningen mellem DDC og INDEX.[53] Centret skal udbrede viden om og kendskab til design til særligt små og mellemstore virksomheder og være sparringspartner for designerhvervet, erhvervslivet og interesserede institutioner.[54] Centret forpligter sig endvidere til at arbejde målrettet med at udbrede brugen af design i udvalgte brancher.[55]
På denne baggrund anbefales det, at:
- At tilbyde et mindre antal danske virksomheder et designrådgivningsforløb for at øge anvendelsen af design i hjælpemiddelbranchen og styrke virksomhedens inddragelse af designere i udviklingen og produktionerne af hjælpemidler og serviceydelser.
- Designambassadørerne aktivt arbejder for, at sprede viden om anvendelsen af design i hjælpemiddelbranchen - særligt blandt SMVerne i regionerne.
6.5 Erhvervsfremme via klynger og vidensoverførsel
Den danske høreapparatsucces viser potentialerne forbundet med samarbejde om forskning og udvikling samt aktiv deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde. Branchen skiller sig positivt ud, og spørgsmålet er, hvordan erfaringerne overføres til andre områder inden for branchen?
Udfordring
Hjælpemiddelbranchen er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder, der nogle gange er startet af brugerne selv som reaktion på en ikke-imødekommet efterspørgsel efter et produkt eller en ydelse. Set fra et erhvervsfremmeperspektiv er udfordringen at sikre fortsat vækst – også efter det ikke-imødekomne behov er imødekommet.
Der er mange aktører på området og det offentlige har en dominerende rolle. Strukturreformen har medført en række ændringer, som kan komme hjælpemiddelområdet til gavn. Men der synes at være en række udfordringer:
- Vejledning til kommunerne: Mangler en aktør, der vejleder kommunerne i forhold til udbud, der tager højde for andre parametre end pris – det være sig totaløkonomi, funktionalitet, design mv?
- Vejledning til erhvervslivet – videninstitution: Mangler en videninstitution, der har til opgave at rådgive virksomhederne og indsamle viden, der kan underbygge virksomhedernes innovation?
- Vejledning til erhvervsliv – brancheorganisation: Er der brug for, at organisationer på området i højere grad tænker i erhvervsfremme?
- Virksomhedssamarbejder og konsolidering: Er der brug for, at mindre virksomheder indgår i strategiske, omkostningsbesparende samarbejder?
Indsats
Udvikling af hjælpemiddelbranchen kan ske via øget interaktion mellem virksomheder, brugere og viden- og brancheinstitutioner. Skal virksomhederne fremtidssikre sig, leve op til udbudskrav og have nødvendige økonomiske og kompetencemæssige ressourcer for at kunne produkt- og serviceinnovere, kan der være behov for konsolideringer. Fx via opkøb og fusioner, men også ved, at mindre virksomheder går sammen i strategisk samarbejde.
Forskningssamarbejde omkring høreapparater
De toneangivende virksomheder Oticon, Widex og GN Resound støtter Center for Anvendt Høreforskning på DTU, der både udfører forskning på området og uddanner kandidater, der efterfølgende ansættes i virksomhedernes udviklingsafdelinger. Virksomhederne samarbejder om at medfinansiere grundforskningen, modtager de seneste forskningsresultater samtidigt og arbejder så efterfølgende hver for sig på at kommercialisere den nye viden. Samarbejdet har alt andet lige medvirket til at nedbringe udgifterne til forskning og udvikling for den enkelte virksomhed.
Relevante viden- og brancheorganisationer har endvidere en væsentlig rolle i forhold til virksomhedsrådgivning. Fx i forhold til virksomheder der overvejer eksport. Samt i forhold til at sikre, at virksomhederne har adgang til viden til brug for udvikling af nye produkter og udviklingsmetoder.
Da efterspørgslen af hjælpemidler i høj grad er drevet af det offentlige, er det vigtigt, at det offentlige via indkøb og prioriteringer understøtter erhvervsfremme. Der må være fokus på totaløkonomi og synliggørelse af, at bedre men dyrere hjælpemidler på sigt ofte betaler sig.
På denne baggrund er der taget initiativ til, at:
- Erhvervs- og Byggestyrelsen for at styrke erhvervsfremmeindsatsen for særligt SMVer kan medfinansierer opstartsomkostningerne i forbindelse med etableringen af et klyngesekretariat, forudsat at klyngesekretariatet har til opgave, at faciliterer et triple helix-samarbejde.
[47] Læs evt. mere om ordningen her: http:///www.nav.no/1017.coms
[48] Dansk Standard (2006), Redegørelse for DS’ internationale sekreteriater på akustikområdet.
[49] http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/aeldreliv
[50] http://www.brugerdreveninnovation.dk
[51] http://www.ebst.dk/file/1638/designeffekter.pdf
[52] Mere information om INDEX på http://indexaward.dk/2007/forside.asp
[53] DDC er en selvejende institution, der finansierer halvdelen af omsætningen via offentlige kontrakter. DDC indgå en årlig resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor centerets aktiviteter nærmere fastlægges.
[54] http://www.ebst.dk/danskedesign
[55] Resultatkontrakt 2008 mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og DDC
7. Bilag
7.1 Kvalitetsreformen, frit valg og hjælpemidler
Af regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreform 30. november 2006 fremgår følgende om frit valg og hjælpemidler:
Der skal være frit valg på flere områder
Indførelse af det frie valg bunder i tillid til, at borgeren selv er bedst til at træffe de vigtige valg i sit eget liv. At give valgfrihed er derfor at indrette den offentlige sektor på borgerens betingelser, hvor det er brugerne, der vælger til og fra. Valgfrihed er et centralt element for at styrke og videreudvikle kvaliteten i den offentlige service, ligesom det er vigtigt at tilbyde fleksible løsninger, der passer til brugernes behov.
Valgfrihed skaber fokus på kvalitet og øget konkurrence om at levere den bedste service til borgerne. Frit valg af offentlige servicetilbud gavner derfor også dem, der vælger det offentlige servicetilbud, der tilbydes i første omgang. Men forudsætningen for reel og lige adgang til frit valg for alle er, at borgerne har adgang til information om deres valgmuligheder – og at der tages hensyn til, at ikke alle har lige gode forudsætninger.
Regeringen ønsker et velfungerende frit valg på alle centrale velfærdsområder, og at alle skal have reel mulighed for frit valg af de serviceydelser, de er visiteret til.
Derfor vil regeringen øge borgernes valgfrihed ved at udvide det frie valg og indføre det frie valg på områder, hvor det ikke findes i dag. (…) Der skal også være frit valg af plejeboliger, genoptræning og hjælpemidler. (…)
Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning
Borgere, der af kommunen er visiteret til et personligt hjælpemiddel eller støtte til handicapvenlig boligindretning, skal have mulighed for at vælge andre personlige hjælpemidler og en anden boligindretningsleverandør end kommunens. Borgeren skal selv betale en eventuel prisforskel.
7.2 Metodebeskrivelse til spørgeskemaundersøgelsen
EBSTs spørgeskemaundersøgelse er gennemført ved anvendelse af systemet defgo.net, der er et internetbaseret system til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaet bestod af i alt 25 spørgsmål, og blev sendt til en gruppe virksomheder, der var udvalgt på baggrund af medlemslister fra Dansk Rehab Gruppe, Hjælpemiddelinstituttets leverandørliste, samtaler med nøgleaktører i branchen og internetsøgninger
Herudover blev listen løbende suppleret med virksomheder ved hjælp af snowball metoden. Dette gav kun meget få nye virksomheder, hvilket kan tolkes som et tegn på, at den oprindelige liste dækkede branchen godt.
Der blev på det grundlag udarbejdet en liste med i alt 450 virksomheder som formodes at beskæftige sig med enten handel, distribution eller produktion af hjælpemidler og dermed er en del af hjælpemiddelbranchen i bred forstand.
Det skal hertil nævnes, at det for en mindre gruppe virksomheders vedkommende ikke var muligt at skaffe kontaktoplysninger, hvilket tyder på at virksomhederne er inaktive eller eventuelt lukket ned.
Spørgeskemaet blev således sendt til i alt 412 respondenter. Heraf besvarede i alt 205 respondenter spørgeskemaet. Det giver en besvarelsesprocent på ca. 50 pct., hvilket for denne type undersøgelse er tilfredsstillende.
Version 1.0 april 2004 © Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, http://www.ebst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering
Denne side er Hele publikationen uden grafik til publikationen "Et portræt af den danske hjælpemiddelbranche".
Version nr. 1.0 af 06-01-2009