Dansk handicappolitik i et internationalt perspektiv

10. Bilag

10.1 Uddybende om metoden

I dette afsnit uddyber vi den anvendte metode i forhold til de centrale bemærkninger, som blev præsenteret i afsnit 2.2. Som nævnt knytter der sig en række metodiske og begrebsmæssige problemer til en international benchmarking af handicappolitikker.

Nedenstående figur illustrerer det anvendte undersøgelsesdesign, som vi anvender som udgangspunktet for at beskrive den valgte metodologi.

Figur 10-1: Undersøgelsens design

Se billede i fuld størrelse

Kortlægning af dansk lovgivning
Kortlægning af den relevante lovgivning har fundet sted i dialog med de relevante embedsmænd fra følgegruppen. Lovgivningen, foranstaltningstype, målgruppe mv. er registreret i en database. Databasen dækker lovgivningen, hvad angår fysisk tilgængelighed til byggeri og offentlig transport, beskæftigelse, uddannelse, bolig, social service, fritid og offentlig administration.

International feasibility vurdering
På baggrund af litteraturstudier af relevant national og komparativ litteratur blev den proces, som er beskrevet i afsnit 2.2, igangsat: Her blev en bruttoliste af indikatorer identificeret i samarbejde med følgegruppen, hvorefter vi med en international ekspertgruppe, bestående af forskere fra de inkluderede lande, gennemgik bruttolisten med fokus på at diskutere hensigtsmæssighed, sammenlignelighed og tilgængelighed af data for de enkelte indikatorer. Dette resulterede i en nettoliste over 54 indikatorer, som danner baggrund for benchmarkingen.

Fastlæggelse af indikatorer
Som beskrevet i afsnit 2.2 blev fastlæggelsen af indikatorer taget ud fra såvel substantielle som pragmatiske hensyn.

Dansk dataindsamling
Indsamlingen af data er sket i tæt dialog med embedsmænd i de relevante myndigheder samt andre ressourcepersoner. For de indikatorer, hvor vi ikke har kunnet identificere kilder, har eksklusionskriteriet været, at to af hinanden uafhængige centrale kilder har meddelt, at disse data ikke eksisterer. Der er udarbejdet indikatorark for indikatorer, hvor vi ikke har kunnet identificere relevante kilder.

Kvalitetssikring
Alle indikatorer er gennemgået og vurderet efter de kriterier og den procedure, som er udførligt beskrevet i bilag 10.3.

Dansk midtvejsrapport
Indholdet er beskrevet i bilag i afsnit 10.4. Rapporten kan downloades fra http://www.ebst.dk/benchmarking_handicappolitik/0/1/0.

International dataindsamling
Indsamlingen af data i hhv. Sverige, Storbritannien og USA er sket på baggrund af længere drøftelser med de tilknyttede nationale eksperter, embedsmænd i de relevante myndigheder samt andre ressourcepersoner. For de indikatorer, hvor vi ikke har kunnet identificere kilder, har eksklusionskriteriet været, at to af hinanden uafhængige centrale kilder har meddelt, at disse data ikke eksisterer. Der er udarbejdet indikatorark for indikatorer, hvor vi ikke har kunnet identificere relevante kilder.

Sammenligning af data
Sammenligningen af data er indledningsvis blevet baseret på en sammenligning af den danske foranstaltning som en slags ”proxy”. Her blev lovgivningen sammenlignet på målgruppe, typen af foranstaltning og det problem, den er defineret til at løse.

På baggrund af den identificerede lovgivning udarbejdede vi en ”gap-analyse”, hvor vi vurderede, hvorvidt lovgivningen var af en sådan karakter, så den meningsfuldt kunne sammenlignes med tilsvarende dansk lovgivning.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 10.1 Skabelon for gap-analyse''

Efterfølgende søgte vi at identificere kilderne til data om indikatoren. I nogle tilfælde lykkedes det med særkørsler på statistisk materiale at gøre målgruppen sammenlignelig. Andre gange har dette ikke været muligt.

Kvalitetssikring
For at sikre sammenlignelige indikatorer er alle indikatorer vurderet efter de kriterier og den procedure, som er udførligt beskrevet i bilag 10.3.

Landerapporter
Der er udarbejdet særskilte landerapporter af ca. 40 sider (inkl. benchmark-resultater). Rapporterne indeholder 2-4 siders beskrivelse af det enkelte lands handicappolitiske tilgang og væsentligste foranstaltninger på et givent område. Ligeledes indeholder hver rapport sammenligningen af lovgivning, problem, foranstaltning og målgruppe. Rapporterne kan downloades fra http://www.ebst.dk/benchmarking_handicappolitik/0/1/0.

Tekniske rapporter
For hvert land er der udarbejdet en særskilt teknisk rapport, der redegør for alle 54 indikatorer. For hver indikator er der udarbejdet et indikatorark, hvori der præsenteres en række oplysninger om indikatoren, herunder:

Navn og titel. Her præsenteres navn og den titel på indikatoren, der er givet i oversigtstabellen. Hver af de beregnede indikatorer er blevet tildelt et navn, der er en forkortelse for det emne, som de hører under. Fx hedder de indikatorer, der vedrører botilbud til handicappede: BOTIL. Endvidere angiver det første ciffer, hvilken type indikator der er tale om, herunder om der er tale om en input-, resultateller effektindikator. Inputindikatorer nummereres ’1’, resultatindikatorer med ’2’ og effektindikatorer med ’3’ som det første ciffer. Det andet ciffer angiver, hvilket nummer indikator der er tale om.
Definition. I denne celle vises den præcise definition af indikatoren, herunder både tæller og nævner. Endvidere er det vist, hvilken enhed, herunder pct., DKK eller lign., som indikatoren er opgjort i.
Formel. Den formelle beregningsmetode af indikatoren vises her.
Rationale. Her angives indikatorens rationale, dvs. baggrunden for at inddrage indikatoren i studiet og en angivelse af, hvad indikatoren viser.
Målgruppe. Det søges her at præcisere, hvilken målgruppe indikatoren måler på.
Datakilde(r). Her angives indikatorens datakilde(r), herunder både tællerens og nævnerens datakilder⁶⁰.
Periodicitet. Det vises her fra, hvilket år samt evt. måned/kvartal data er fra. Endvidere er det angivet, om data offentliggøres løbende, eller om der er tale om et enkeltstående studie.
Problemer. Der præsenteres eventuelle problemer, som vi er stødt på i forbindelse med indsamlingen og bearbejdningen af data til brug for indikatoren. Det er ligeledes angivet her, såfremt der er gjort brug af alternative datakilder eller beregningsmetoder i forhold til dem, der er præsenteret i metodenoten.

International benchmarking
De indikatorer, hvor der eksisterer data fra Danmark og i to eller flere lande, er inkluderet i benchmarkingen.

Prissætning. De nationale valutaer (for Danmark, Sverige og USA er omregnet til Euro. Der er anvendt en gennemsnitlig valutapris for perioden 1999-2004, forholdet mellem den nationale valuta og Euro.) Alle priser er omregnet til faste priser (2003-index).
Population. Som beskrevet i afsnit 2.2 er medtaget såvel en snæver som en bred definition af personer med handicap.

International rapport
Indholdet fremgår af denne rapport.

10.2 Oversigt over indikatorer

Nedenstående tabel giver et overblik over, hvilke indikatorer der er blevet frembragt i hvert land. Symbolet X angiver de indikatorer, som eksisterer, mens symbolet – angiver de indikatorer, hvor data enten ikke eksisterer eller datakvalitet eller sammenlignelighed har foranlediget, at vi ikke anvender indikatoren. En mere uddybende årsag til bortfald af indikatorer kan findes i det efterfølgende bilag 10.3.

Tabel 10-2 Oversigt over indikatorer i hvert land

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 10.2: Oversigt over indikatorer i hvert land''

10.3 Kvalitetsvurdering af indikatorer

I nedenstående tabel har vi sammenfattet vores vurdering af indikatorernes kvalitet. Dette er gjort ved at sammenholde de oplysninger, som fremgår af de udarbejdede indikatorark i den tekniske rapport. Disse er sammenfattet i tabellen nedenfor. Kvalitetssystemet indeholder følgende kriterier, som kan anvendes til at vurdere indikatorernes kvalitet. Af hensyn til den internationale anvendelighed af undersøgelsen har vi bevaret de engelske overskrifter. Kriterierne er:

Data tilgængelighed (data accessibility)
Sammenlignelighed af lovgivning (comparability of legislation)
Sammenlignelighed af indsats (comparability of measures)
Sammenlignelighed af målgruppe (comparability of target group)
Friskhed (Freshness)
Reliabilitet (Reliability)
Validitet (Validity)
Gennemsnit (Average).

For hvert land har vi vurderet den pågældende indikator på baggrund af disse kriterier. For hver kriterium er der givet en karakter (se den nærmere definition for karakteren under hver tabel). Vi vil her knytte følgende bemærkninger til læsningen af kvalitetsvurderingen. For de 2. - 4. kriterier gælder det, at den danske indsats er kriteriet for sammenligningen, hvorfor de danske indikatorer derfor ikke kan vurderes herefter. Det kan de imidlertid godt på de andre kriterier:

Datatilgængelighed. Hertil er karakteren dikotom (1 eller 0). Enten har vi data eller også har vi ikke. På baggrund af undersøgelsens udgangspunkt i danske forhold har vi valgt at ekskludere indikatorer, hvor vi ikke har danske data fra den videre undersøgelse.
Sammenlignelighed af lovgivning. Her har vi valgt at ekskludere indikatorer, hvor lovgivningen ikke kan sammenlignes uden betydelige forskelle.
Sammenlignelighed af indsats. Her har vi valgt at ekskludere indikatorer, hvor den type indsats, som er specificeret i lovgivningen, er for bred (og vi ikke har kunnet isolere de tilsvarende instrumenter) eller for snæver til at kunne sammenlignes med den danske indsats.
Sammenlignelighed af målgruppe. Her har vi valgt at ekskludere indikatorer, hvor målgrupper, som er specificeret i lovgivningen, er for bred (og vi ikke har kunnet isolere den tilsvarende målgruppe) eller for snæver til at kunne sammenlignes med den danske målgruppe.
Friskhed. Her er vurderingen baseret på hvor nye data.
Reliabilitet. Her er vurderingen knyttet til, hvorvidt metoden, hvis gentaget, vil producere de sammen resultater.
Validitet. Her er vurderingen knyttet til, hvorvidt der kan fæstnes lid til kilden, og derved hvorvidt resultaterne kan anses for at være valide.
Gennemsnit. Her er der udregnet et gennemsnit af scoren for kriterierne 2 - 7. for de danske data dog kun 5 - 7.

Klik på billedet for at se html-versionen af: Kvalitetsvurdering af indikatorer

10.4 Oversigter over undersøgelsens hoved- og arbejdsdokumenter

Som angivet i såvel det indledende afsnit, 2.2, samt i bilagene, afsnit 10.1, har undersøgelsens natur bevirket, at der knytter sig en række metodologiske og tekniske vanskeligheder til en undersøgelse af en sådan art på handicapområdet. For at sikre en gennemskuelighed og sammenlignelighed af data har vi således udarbejdet en række arbejdsdokumenter, som på forskellig måde har understøttet nærværende rapport.

Nedenstående figur giver et overblik over de forskellige hoveddokumenter og arbejdsdokumenter, som undersøgelsen har frembragt.

Figur 10-2: Oversigt overarbejdsdokumenter

Se billede i fuld størrelse

Metodenoten indsnævrer definition af handicap samt undersøgelsens kommissorium rent operationelt. Ligeledes fremstiller den og begrunder metodenoten valg af indikatorer på baggrund af kortlægningen af indsatser for personer med handicap i Danmark (opgave C i kommissoriet).
Midtvejsrapporten giver et historisk overblik over udviklingen i dansk handicappolitik siden 1998. Denne skæringsdato er valgt, da forfatterne anser ”den lille socialreform” som den væsentligste forandring af dansk handicappolitik i den 5-10-årige periode, angivet i kommissoriet (opgave A i kommissoriet). I midtvejsrapporten giver vi ligeledes en vurdering af antallet af personer med handicap samt et estimat af forskellige handicaptyper (opgave B i kommissoriet). Midtvejsrapporten giver ligeledes et estimat af udgifter til personer med handicap i forbindelse med sociallovgivningen (opgave D i kommissoriet). Sluttelig beskrives de danske resultater for de udvalgte benchmarks.
Endelig rapport. Nærværende rapport sammenligner dansk handicappolitik på udvalgte indikatorer. Indholdet er nærmere beskrevet i afsnit 2.1 (opgave E i kommissoriet).

Såvel midtvejsrapporten som den endelige rapport er understøttet af arbejdsdokumenter.

Teknisk rapport. Der er udarbejdet tekniske rapporter for hvert land i undersøgelsen. Disse indeholder (som beskrevet i bilag 10.1) indikatorark for hver af de 54 indikatorer på baggrund af en fælles skabelon. Oplysningerne i hvert indikatorark danner baggrund for, hvorvidt vi har inkluderet eller ekskluderet indikatoren i undersøgelsen. De tekniske rapporter for Storbritannien, Sverige, Holland og USA er udarbejdet på engelsk.
Landerapport. For hvert land er der udarbejdet en landerapport. I landerapporten redegøres der kort for de væsentligste principper og foranstaltninger i landets handicappolitik på de undersøgte området. Ligeledes sammenligner vi den pågældende lovgivning med den danske. Sammenligningen er baseret på problem, foranstaltning og målgruppe, som lovgivningen adresserer. Midtvejsrapporten skal også ses som den danske landerapport. Rapporterne for Storbritannien, Sverige, Holland og USA er udarbejdet på engelsk.

10.5 Litteratur

Nedenstående litteratur er ikke udtømmende. Der henvises til slutnoterne i rapporten, litteraturlister i landerapporter samt kildeangivelse i de tekniske rapporter.

Bengtsson, Steen m.fl.:
Handicap og beskæftigelse – et forhindringsløb?, SFI, (2004)

Brunel University:
Definitions of Disability in Europe, (2003)

Council of Europe:
Assessing disability in Europe – Similarities and differences, (2002)

Rehabilitation and integration of people with disabilities: Policy and legislation – 7^th edition, (2003)

Det Centrale Handicapråd:
Dansk handicappolitik – lige muligheder gennem dialog, (2002)

Den Sociale Ankestyrelse:
Botilbud til personer (under 67 år) med betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, juni )2003).

Finansministeriet:
Benchmarking i den offentlige sektor, (2000)

Danmarks Statistik:
Helbredsproblemer og arbejdsliv (2003)

Arbejdskraftundersøgelsen, Labour Force Survey (2002)

European, Commission DG EMPL:
The employment situation of people with disabilities in the European Union, European Community Household Panel, (2001)

Eurostat:
Feasibility Study – Comparable Statistics in the Area of Dependent Adults in the European Union, (2003)

Disability and Social Participation in Europe, (2001)

European Social Statistics, Social protection – Expenditure and receipts, (2004)

Statistics in focus: Employment of disabled people in Europe in 2002, (2003)

Madhavi Bajekal, Tim Harries, Rachel Breman og Kandy Woodfield:
Review of Disability Estimates and Definitions. A study carried out on behalf of the Department for Work and Pensions. (2004)

National Statistics (United Kingdom)
Labour Force Survey (2002)

Oorschot, W. van and C. Boos:
The battle against numbers: disability policies in the Netherlands' in: W. van Oorschot and B. Hvinden (eds.) Disability policies in European countries, The Hague: Kluwer Law International (2001)

Reforms of disability schemes in The Netherlands, Report for the Danish National Institute of Social Research (1999)

Socialministeriet:
Rapport om kortlægning af støtten til handicappede med betydelige og varige funktionsnedsættelser, analyse af udviklingsscenarier og styringsinstrumenter samt grundlag for en handlingsplan for handicappedes botilbud (2003)

Redegørelse om den sociale finansieringsreform (2003)

Statistiska Centralbyrån (Statistics Sweden):
Funktionshindrades situation på arbetsmarknaden, (2002)

Labour Force Survey (2002)

Statistics Netherlands:
Labour Force Survey (2002)

United States Census Bureau:
Statistics on persons with disabilities, (2001)

University of York:
Employment Policies for Disabled People in Eighteen Countries: A review, (1997)

United Nations:
Guidelines and Principles for the Development of Disability Statistics’ publication for International Seminar on the Measurement of Disability, New York, 4-6 June 2001, draft.

10.6 English summary

Content
The report presents an international benchmarking of the services and the legislative framework for services offered to people with disabilities. The study has been commissioned by the Danish National Agency for Enterprise and Construction. Ramboll Management has carried out the study in the period June 2004 – May 2005.

The benchmarking exercise covers; Denmark, Sweden, the Netherlands, United Kingdom and the United States of America.

Scope
The selection of relevant benchmarking indicators was delimited to the sectors covered by the 2003 Danish national action plan on disability. These were:

Accessibility to Physical Environment
Employment
Education
Housing
Social Services.
Leisure
Public Administration.

Methodology and indicators
Based on discussions with representatives from Danish ministries and academic experts representing the countries abroad a gross list of indicators was identified. Criteria for selection were both substantial (could they be seen as central to the policy mix) and pragmatic (were data comparable and available).

The core analytical exercise of a benchmarking study is to identify substantial quantifiable indicators on which the performance of a certain agent (be it a state, an organisation, or an individual) can be compared. A benchmarking study does not seek to provide an exhaustive account of the rationale, organisation, and (interlinked) performances of a given agent.

The data relies on secondary information gathered from published sources or internal government, or institutional statistics gathered from heterogeneous sources. The comparison is mainly based on the current study on quantitative indicators. These pertain to input, output, and outcomes of public interventions aimed at people with disabilities. Table 10-3 below presents the net list of indicators presented in this report. The residual indicators were eliminated as a result of incomparability of legislation, target group, measure, and lack of data or simply bad data quality. The causes for omission can be identified in section 10.3 below.

Table 10-3: Overview indicator definitions in tables and figures

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 10.3: Overview indicator definitions in tables and figures''

Results

Accessibility to buildings
On the whole, accessibility provision in Denmark covers mostly construction and existing buildings with regard to both houses and blocks of flats. In addition, the Danish regulation has specific regulations concerning level free access, disability washrooms, lifts, and disability parking. Calculations on the costs of such provisions must be interpreted with some caution as the underlying assumptions differ. The most reliable results indicate that Danish costs to meet accessibility standards are on a par with those in the other countries.

Accessibility to public transportation
In sum, the indicators show that accessibility to public transportation concerning infrastructure and vehicles could be improved. Danish results do not differ substantially from those in the other countries. The results indicate that a particular challenge in all countries is accessibility from platforms to trains.

Employment
Denmark provides by far the most extensive labour market provisions and the highest proportion of disabled employed on special terms. However, the labour market participation rate for Denmark equals more the level for the UK, the Netherlands and USA, where Sweden – by far – has the highest rate. This implies that disabled persons on the Danish labour market seem to stay employed on special terms and this does not result in ordinary employment.

Education
As above, the Danish provisions (together with the UK) exceed the other benchmarking countries. However, Denmark, together with the UK and US, has the largest educational gaps. This could imply that the disabled students in Denmark do not complete their studies.

Adaptation to housing
Denmark has a higher level of expenditure to housing adaptation per person with disability than the three other countries (SE, NL, UK) with a similar measure.

Long term care
Denmark has the highest level of expenditure per long term care slot and equally has the highest rate of long term care slots per person with disability. However, the rate of one room (or more) apartments in long term care is higher in Sweden and the Netherlands.

Disability pension
Denmark has the highest level of expenditure per recipient of disability pension. The result can partially be attributed to different thresholds of admittance to the scheme and differing rates in the other countries. This is also reflected in the number of recipients per person with disability in each country.

Other social services
The results from the remaining social service benchmarks can be summarised in the following way: Parental wage reimbursement related to the child’s disability is the highest in Denmark and Sweden.

Following Great Britain, Denmark has the second highest level of recipients of disability adapted cars and also the second highest rate of expenditures per person with disability to the scheme. However, Great Britain has also short term instruments to accommodate immediate transportation needs. In Denmark grants/loans are provided on the basis of lengthy case handling procedures.

Television
The benchmarking study shows that Denmark and Sweden have a lower rate of sign language interpreted television broadcasts than the Netherlands and Great Britain. No figures are available from the USA. The query only concerns stations with public service obligations.

Similarly, Denmark and Sweden have a lower rate of subtitled (close captioned) broadcasts (only vernacular broadcasts). USA has the highest rate of closed captioning. The result is similar when benchmarking the rate of interpreted or subtitled news broadcasts. As a whole, the result must be interpreted with some caution as the rate of foreign language programs, which are subtitled, is higher in Danish, Swedish, and partially Dutch television compared to the Anglo-Saxon countries.

Libraries
On the whole, the rate of audio books and loans are at the same level. Dutch results stand apart as Braille language books have been developed instead of audio books. In the United States the rate of audio books in public libraries is higher than in the European countries.

Accessibility to government websites
A previous benchmarking tested the accessibility of 172 government web-sites in 18 European countries. The methodology was adapted from the WAI criteria. The accessibility score (0-10) varied from 7.0 to 5.9. On aggregate, Great Britain came out on top trailed by Denmark, the Netherlands, and Sweden.

⁶⁰ Vi har som anført i afsnit 2.2 valgt at anvende data fra Arbejdskraftundersøgelsen (Labour Force Survey), hvad angår antallet af personer med handicap i forhold til de definerede benchmarks.