Forside
 Vejledning i partnering
|
3 Hvad er partnering
3.1 Definition og indhold
Definitionen på partnering er, jf. litteratur [3]:
| Begrebet ”partnering” anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der er baseret på dialog, tillid, åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. |
Denne definition er i overensstemmelse med definitionen i litteratur [5]. Her er der anført følgende præambel og uddybning:
|
Præambel:
Uddybning: Fælles økonomiske interesser kan være baseret på aftaler om fordeling af (økonomiske) risici og gevinster mellem parterne, herunder incitamenter for opnåelse af mål, som er af væsentlig betydning for det pågældende projekt. |
I et partnering samarbejde er det en fælles økonomisk interesse, at alle parter får tilgodeset sine egne økonomiske mål, og at ingen part søger at øge sit økonomiske resultat på bekostning af andre parters. Der vil ofte yderligere blive anvendt økonomiske incitamenter eller bonusordninger.
Partnering dækker over en variation af forskellige fremgangsmåder. Der er en række fælles træk ved disse. Det er:
- En aktiv bygherre, som beslutter at gennemføre et samarbejde i partnering, og som deltager i en dialog om byggeriets udformning.
- De udførendes viden inddrages i projekteringen, og optimering af økonomi, omfang og kvalitet sker i et åbent samspil mellem bygherre, de rådgivende og udførende.
- Der indgås en partneringaftale11), som bl.a. beskriver parternes fælles målsætninger, fastlægger rammer for samarbejdet og beskriver de værktøjer, som er valgt til at følge op på samarbejdet.
- Etablering af styregruppe, brug af incitamenter, brug af nøgletal, workshops og metoder til løsning af uenigheder.
Bygherreforeningen har i sin Partneringpolitik jf. litteratur [25] følgende beskrivelse af, hvad partnering er:
| Bygherreforeningen opfatter partnering som en samarbejdsform med tidlig inddragelse af alle parters kompetence. Partnerskabet etableres som minimum mellem bygherre, entreprenør og rådgiver i projekteringen. Formålet med partnering er således primært en projektoptimering i program- og projektfasen, med henblik på at skabe et bedre udgangspunkt for byggeprocessen og dermed et bedre produkt. |
Bygherreforeningens partneringpolitik fines på www.bygherreforeningen.dk
3.2 Hovedelementerne i partnering
Hvorledes et samarbejde i partnering udformes, vil altid skulle vurderes og besluttes i den konkrete byggesag. Partnering er situationsbestemt.
Partnering kan beskrives ved brug af en række hovedelementer. De vigtigste af disse er beskrevet herunder fra litteratur [5] og [6]. I den traditionelle byggesag er indholdet af elementerne lavere, og ved partneringsamarbejder er indholdet højere, men kan variere meget fra sag til sag.
1. Fælles målsætninger
Der skal formuleres fælles målsætninger for byggesagen som helhed. De fælles målsætninger kan udarbejdes ud fra de involverede parters generelle værdigrundlag og de krav og ønsker, der er til proces og produkt i forbindelse med byggesagen. Det er et væsentligt led i skabelsen af partnerskabet, at man tidligt (f.eks. på en workshop, når parterne er valgt) aftaler fælles målsætninger for byggesagen. De fælles målsætninger kan f.eks. indeholde økonomi, kvalitet, tid, godt samarbejde, arbejdsmiljø mv. Arbejdet med målsætninger understøtter skabelsen af et godt samarbejdsklima.
2. Partsmålsætninger
De enkelte parter vil have deres målsætninger, som det er vigtigt, at de øvrige parter kender og forstår. Det kan f.eks. være virksomhedernes mål for indtjeningen på byggesagen, ideer til udvikling mv. Partsmålsætninger fremlægges også på den indledende workshop.
3. Optimering af processer og produkter
Et bærende hovedelement ved partnering er, at der – ud fra de fælles målsætninger – søges efter forbedringer af processer og produkter (løsnin-ger) ved inddragelse af alles kompetencer i samarbejdet. Heri ligger erfaringsmæssigt et potentiale til direkte og indirekte effektiviseringer og øgning af kvalitet.
4. Brug af bonus og incitamenter
Brug af bonus og incitamenter kan sikre, at parterne arbejder ud fra fælles økonomiske interesser, jf. kapitel 9. Brug af bonus og incitamenter kan medvirke til at styrke samarbejdet, reducere spild og modvirke suboptimering.
5. Måling af opfyldelse af målsætninger
Parternes fælles målsætninger bør så vidt muligt følges op ved fælles målinger. Brug af målinger kan synliggøre opfyldelse af målsætninger, og det er vigtigt, at alle parter er med til at fastlægge, hvilke målemetoder, der skal anvendes i byggesagen. Måling af opfyldelse af målsætninger bør ske løbende gennem byggesagen og – for statslige bygherrer - suppleres med de obligatoriske nøgletal, jf. kapitel 8.
6. Brug af åbne kalkulationer og regnskaber
Det er vigtigt, at der ved projektoptimeringen er åbenhed om de økonomiske konsekvenser af forskellige løsninger. Åbenheden bør også omfatte konkrete aftaler mellem entreprenører og grossister/leverandører. Brug af åbne kalkulationer og regnskaber understøtter et tillidsfuldt samarbejde om projektets omfang, kvalitet og pris.
7. Brug af workshopformen
Nye samarbejdsformer understøttes ved mødeformer, som giver alle plads, og som giver mulighed for fælles beslutninger gennem en tillidsfuld dialog. Dette medvirker til at udvikle en team kultur for samarbejdet. Hertil er workshopformen egnet, jf. kapitel 7.
8. Dialogbaseret løsning af uenigheder
Der opstår uenigheder – også ved partneringsamarbejder. Uenigheder skal løses i lyset af et fortsat samarbejde og uden at der opstår tabere. Traditionelle løsningsmodeller er ofte belastende for samarbejdet og kan være uhyre omkostningskrævende, jf. kapitel 10.
De udførendes medvirken i projekteringen kan indebære en række fordele. Projektet bliver udførelsesegnet, risici ved udførelsen minimeres, og sparerunder minimeres eller undgås mv. Jo flere udførende led som inddrages i partneringaftalen, jo større fordele kan opnås. Herved forøges dog koordineringsindsatsen.
10. Partnering i udførelsesfasen
Partneringsamarbejdet kan videreføres fra projekteringen til udførelsen. Det kan ske på forskellig måde - eksempelvis ved fælles byggepladslogistik og planlægning (trimmet udførelse), jf. litteratur [7]. For det almene byggeri skal der gennemføres logistik i udførelsen, jf. litteratur [8].
Trimmet udførelse forudsætter dog ikke partnering, ligesom et partneringsamarbejde kan gennemføres uden brug af trimmet udførelse. Ved brug af trimmet udførelse inddrages formand, sjakbajser og håndværkere i partneringsamarbejdet. Bygherren må overveje i hvilket omfang han deltager/har ressourcer til at deltage i gennemførelsen af trimmet udførelse, eller om han vil overlade denne indsats til de udførende. Principperne fra trimmet udførelse kan også anvendes under projekteringen, jf. kapitel 7 (under ”Projekteringen”).
11. Nøglepersoner
Det er væsentligt, at parterne udpeger nøglepersoner, der medvirker i hele byggesagen, og som kan fungere som et team. Udskiftninger, som ikke er begrundede i forhold, som ligger uden for parternes kontrol, bør ikke forekomme. Disse nøglepersoner skal være samarbejdsorienterede og positive overfor mulighederne ved at samarbejde i partnering samt gerne have erfaring med partneringsamarbejder. Der kan med fordel aftales procedurer for aktiviteter, hvis en nøgleperson forlader projektet, ligesom der kan være aftalt procedurer for udskiftning af medarbejdere, som viser sig mindre egnede til samarbejdsformen.
Der er i litteratur [5] af Byggeriets Evaluerings Center registreret brug af ovennævnte elementer, samt yderligere brug af en række elementer i en undersøgelse af 81 byggesager med partneringsamarbejde. Eksempler på de yderligere elementer er:
- Mulighed for udskiftning af parter
- Styregruppe sammensat af ledere
- Kortlægning af parternes kompetencer
Der er samlet tale om en række elementer, som giver bygherren mulighed for at tilpasse partneringsamarbejdet til den aktuelle byggesags forudsætninger og mål - eksempelvis tid, økonomi, kompleksitet og omfang.
1) Der anvendes i nogle byggesager også betegnelsen ”samarbejdsaftale”
