|
|
|
EBST etablerer fast track i sagsbehandlingen
Til fordel for sagsbehandlingen i sekretariaterne for de regionale vækstfora indfører Erhvervs- og Byggestyrelsen fra begyndelsen af maj 2009 ’fast track’ for ansøgninger til EU’s strukturfonde.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har etableret et nyt ’fast track’-system, der skal sikre kortere sagsbehandlingstider for op til tre sager pr. møde i de regionale vækstfora.. Det nye system træder i kraft 1. maj 2009 og betyder i praksis, at styrelsens legalitetskontrol i ’fast track’-sagerne flyttes frem til perioden før vækstforums indstilling om tilskud. Det endelige tilsagn kan derfor gives meget kort efter, at sagen er behandlet i vækstforum. Den samlede sagsbehandlingstid i vækstforumsekretariaterne og hos EBST vil blive kortere.
Læs mere om fast track
|
Statsstøtte - et europæisk samtaleemne
På mødet i den tekniske arbejdsgruppe under Socialfondskomiteen (TWG) i Bruxelles i marts kom det frem, at det ikke kun er Danmark, at strukturfondssagsbehandlere sidder og sveder over kompleksiteten i statsstøtteregler. Det fik EU-kommissionen til at komme med konkrete eksempler på statsstøtte.
Ifølge EF-traktaten er statsstøtte principielt forbudt, fordi den fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på EU-markedet. Kontrollen med statsstøtte er derfor en integreret del af EU's konkurrencepolitik, og det er EU-kommisionen, der har opgaven med at kontrollere om reglerne overholdes.
Læs mere om statsstøtte
|
Case fra Nordjylland: Nordjysk iværksætternetværk skaber jobs
Skobutikken Carla F i Aalborg var aldrig blevet til virkelighed uden støtte og rådgivning fra Nordjysk Iværksætter Netværk.
Med en uddannelse i administration og politik fra Aalborg Universitet lå det ikke i kortene, at Tina Schrøder skulle ende som iværksætter og ejer af skobutikken Carla F.
- Under min uddannelse arbejdede jeg deltids i en skobutik, og det har altid trukket i mig at stå i butik. Så det var kun naturligt, at jeg begyndte at lege med tanken om, hvordan det ville være at starte op for mig selv, fortæller Tina.
Læse mere om casen her
|
Franske seniorer i arbejde
Se film fra Caen i Frankrig om et projekt med støtte fra EU’s socialfond, der hjælper seniorer i arbejde. Projektet skal gøre virksomheder attraktive for seniorer, da den demografiske udvikling i regionen vil føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Se filmen her
|
|
|
| Erhvervs- og Byggestyrelsen, Regional Udvikling, Vejlsøvej 29, 8600 Silkeborg, Tlf: 3546 6000 |
|
|