Publikationer
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice

Patienthotelkoncept

Servicedesignprojekt fra Odense Universitetshospital: Fra traditionel hospitalsdrift til patienthotelkoncept

Odense Universitetshospital ønsker et designfagligt bud på, hvordan serviceydelser og fysiske rammer udviklet på deres eksisterende patienthotel kan overføres til det nuværende hospitals fysiske og organisatoriske indretning. På længere sigt skal ideerne også bruges ved den planlagte nyopførsel af hospitalet i Odense. Patienthotellet yder i dag en række services, hvor patienten overlades en række personlige valg (f.eks. måltidet), og samtidig er der typisk eget værelse med bad og ekstra seng til pårørende.

Servicen på patienthotellet fokuserer på at fastholde så stor personlig indsats som muligt fra patientens side til gavn for både helbred og den personlige integritet. Opgaven består i at afdække de mentale barrierer hos behandlere og patienter, når de introduceres til denne servicemodel, behovet for behandling hos potentielle nye brugere, organisatoriske omlægninger og fysiske begrænsninger.

Designfirmaet Designit vil tage fat i at kortlægge forholdene på det nuværende patienthotel både de fysiske rammer, men også de mentale strukturer gennem en indgående undersøgelse af patienternes og personalets behov under indlæggelse på patienthotellet. Designit vil udvikle et servicekoncept, der præsenterer en række scenarier for bedre patientforløb, arbejdsprocesser og hvilke nye muligheder et nyt sengeafsnit giver ift. de nuværende afdelinger.

Undersøgelsen skal udmønte sig i et optimalt kompromis mellem på den ene side hospitalets ønske om besparelser gennem flere indlæggelser på et sengeafsnit med lavere bemanding og på den anden side patienternes, de pårørendes og medarbejdernes opfattelse af de nye forhold.

Kontaktpersoner:
Tine Park
Designit
Tlf.: 2672 2205

Jens-Otto S. Jeppesen, administrerende direktør
Odense Universitetshospital
Tlf.: 2346 6519