Publikationer
Vækst via oplevelser - cases - 07.10.2008
Casesamlingen præsenterer 10 konkrete eksempler på virksomheder, der alle har anvendt oplevelser strategisk som en kilde til innovation og vækst. Formålet med de 10 virksomhedsfortællinger er at inspirere alle dele af erhvervslivet til at anvende oplevelser som kilde til innovation og vækst. Fortællingerne viser, hvordan danske virksomheder konkret arbejder med oplevelser som et middel til at skabe øget værdi for virksomheden. Oplevelsesøkonomi er kommet på forbrugernes, virksomhedernes og politikernes dagsorden. Oplevelsesøkonomi er på den ene side salg af "rene" oplevelser som fx en karruseltur i BonBon-Land, Madonna i Horsens, Speedway i Vojens og DJ fester på Statens Museum for Kunst. Her er oplevelsen det primære produkt. Men oplevelsesøkonomi omfatter - potentielt - hele erhvervslivet. Her kan "oplevelser" anvendes systematisk som værdiskaber. Virksomheder, som formår at give forbrugerne en oplevelse, kan differentiere sig fra konkurrenterne og styrker dermed muligheden for at kunne tage en højere pris for deres produkter og serviceydelser.