Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Nyhedsbrev november 2008

NYHEDSBREV OM REGIONAL UDVIKLING, NOVEMBER 2008

Regional vækstpolitik med effekt

Erhvervs- og Byggestyrelsen afholder en stor konference om effektmåling og god praksis i det regionale partnerskab. Konferencen afholdes den 24. november 2008 på Hotel Legoland i Billund.

Strukturfondskonferencen vil være delt op i en politisk og en teknisk del. I den politiske del er der fokus på den styrkede sammenhæng i den regionalpolitiske indsats, som fulgte med kommunalreformen og strukturfondsreformen. Politiske repræsentanter for den regionalpolitiske indsats er inviteret til at diskutere dette, her kan bl.a. andet nævnes Carsten Kissmeyer, borgmester i Ikast-Brande kommune og direktør Poul Scheuer fra Dansk Industri.

Direktør Finn Lauritzen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen åbner anden del af konferencen ved at fortælle om strukturfondenes fremdrift i Danmark. Herefter bliver der sat fokus på, hvor vigtigt det er, at alle bliver bedre til at gøre rede for, hvad der kommer ud af de betydelige midler, som anvendes på regional vækst og erhvervsudvikling i Danmark.

Dagen skal bidrage med inspiration og konkrete anvisninger til arbejdet med evaluering og effektmåling regionalt. Styrelsen har inviteret professor David Storey fra Warwick Business School til at fortælle om sit arbejde med effektmåling samt udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen fra Region Syddanmark til at orientere om vækstforums arbejde med effektmåling.

Seneste frist for tilmelding til konferencen er den 12. november 2008.

Du kan læse mere om konferencen på regionalt.dk, hvor der også er et program for dagen og et link, hvor du kan tilmelde dig konferencen.

Temaer for den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler 2009

Danmarks Vækstråd har fastlagt temaerne for den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse for 2009.

Temaerne er:

Der er i 2009 som udgangspunkt i alt ca. 50 mio. kr. til rådighed fra strukturfondene til at understøtte projekter inden for disse temaer. Max. 50 pct. af det samlede projektbudget kan dækkes af strukturfondsmidler. Hertil kommer – under forbehold for finansloven 2009 – en statslig medfinansiering på op til 25 pct. af det samlede projektbudget.

Der er ansøgningsfrist hos de regionale vækstfora den 1. maj 2009. Læs mere om temaerne og ansøgningsproceduren.

Nye anmeldelser af litteratur

Så er der 17 dugfriske litteraturanmeldelser inde på regionalt.dk. Det anmeldte materiale består af en række rapporter og nye udgivelser, der alle har det tilfælles, at de er relevante for regional udvikling. Eksempler på anmeldelsernes indhold er virksomhedsrekruttering, iværksætteri i yderområder, effekten af social kapital i iværksættervirksomheder samt ældre på arbejdsmarkedet.

Anmeldelserne er af henholdsvis professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet og professor Poul Rind Christensen fra Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet.

Anmeldelserne ligger inde i regionalt.dk’s vidensbank.

Midlertidig projektdatabaseNyhedsbrevnov2008_1

På regionalt.dk findes nu en oversigt over de projekter, der har fået strukturfondstilskud. Man kan nu se en række stamoplysninger om de enkelte projekter, og oversigten vil løbende blive opdateret med nye projekter.

Projektoversigten giver et overblik over alle danske projekter under strukturfondsprogrammerne for henholdsvis Regionalfonden 2007-2013, Innovation og viden, og Socialfonden 2007-2013, Flere og bedre job. Programmerne falder ind under det fælles europæiske mål om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, som geografisk omfatter hele Danmark.

Projektoversigten indeholder såvel projekter, som er finansieret via de regionalt fordelte strukturfondsmidler som projekter, der er finansieret under den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler.

Projektoversigten indeholder nogle få stamoplysninger om de enkelte projekter, herunder projekttitel, ansøger, vækstforum, bevilget EU-beløb, fond samt programprioritet. Listen er senest opdateret den 12. august 2008 og vil blive opdateret igen medio november. Oversigten findes på vores hjemmeside.

Senere vil listen blive afløst af en egentlig projektdatabase, der vil indeholde flere og mere detaljerede oplysninger om hvert projekt.

Dansk regional erhvervsfremme i Europa – Med på vognen eller fremme i skoene?

Professor Henrik Halkier, Aalborg Universitet har skrevet artiklen Dansk regional erhvervsfremme i Europa – Med på vognen eller fremme i henrik_halkierskoene? Den giver et historisk billede af dansk regionalpolitik og sammenligner den nuværende politik med en række andre lande.

I 2007 gennemførte Ålborg Universitet en systematisk undersøgelse af den regionale erhvervspolitik i 22 medlemsstater i EU. Den er et større skridt på vejen til at få et samlet overblik over den regionalt baserede erhvervsfremme under EU, og den gør det muligt at sammenligne den danske regionale erhvervsudvikling med de andre EU-landes.

Henrik Halkiers artikel tager udgangspunkt i denne undersøgelse og viser blandt andet ud af, at europæisk regional erhvervsudvikling kan opdeles i tre modeller hvad angår deres strukturelle opbygning. Derudover viser det sig, at Danmark til dels ligner de andre lande, hvad angår regional erhvervsfremme, men samtidig også er godt fremme i bussen på en række områder, f.eks. ved anvendelse af organisatoriske midler som policy-ressource.

Han beviser også ud af, at der ikke er belæg for at tale om en fælles nordisk model, og at lande Danmark med fordel kan søge inspiration hos f.eks. er Ungarn, Sverige og Portugal.

Læs hele hans artikel på her.

Tillægsaftaler til partnerskabsaftalerne om vækst og erhvervsudvikling er indgået mellem regeringen og vækstforaNyhednov20082

I juni 2007 blev der indgået regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og de regionale vækstfora.

De regionale partnerskabsaftaler om vækst- og erhvervsudvikling er i forsommeren 2008 igen blevet drøftet mellem regeringen og vækstfora med henblik på, om der var forhold, der skulle justeres i aftalerne, og med henblik på en generel drøftelse af fremdriften. Der blev med udgangspunkt i statusnotater for fremdriften af initiativerne i de oprindelige aftaler afholdt statusmøder mellem ministeren og formandskaberne for de regionale vækstfora. Det førte til, at der med hvert enkelt vækstforum er indgået tillægsaftaler til de oprindelige partnerskabsaftaler.

Hvis du vil læse mere om partnerskabsaftalerne og tillægsaftalerne, er de lagt ud på vores hjemmeside.

TAS-Aktuelt

TAS, som er Erhvervs- og Byggestyrelsens tilskudsadministrationssystem, der også kan anvendes af vækstforumsekretariaterne, er nu implementeret hos sekretariaterne hos de seks regionale vækstfora. Det betyder, at indstillinger på projekter nu skal ske via TAS fra de forskellige vækstfora til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Erhvervs- og Byggestyrelsen anvender selv TAS til at udarbejde tilsagn og foretage udbetalinger. Der sker løbende opdatering i systemet, og de næste forventes at ske 12. - 13. november og igen 16. - 17. december. Systemet vil være lukket de nævnte dage.

Den centrale revisor, PriceWaterHouseCoopers, anvender TAS både i forbindelse med forhåndsgodkendelse af projektholder og til afgivelse af erklæring ved udbetaling af tilskud.

Der mangler dog stadigt at blive udviklet en del specialrapporter samt foretaget ændringer til de allerede leverede dele af TAS. Udviklingen af systemet forventes afsluttet ultimo 2008/primo 2009

Projektværktøjer på nettet

Erhvervs- og Byggestyrelsen har udviklet en række hjælpeværktøjer til de strukturfondsfinansierede projekter. De kan alle frit hentes fra hjemmesiden regionalt.dk.

Værktøjerne bruges til regnskabsaflæggelse samt rapportering og beregning af de projektudgifter, der indgår i projekternes perioderegnskaber og til brugNyhednov20083 for statusrapportering. Værktøjerne indgår også som et led i at sikre dokumentationssporet i forhold til den afholdte og betalte projektudgift. Helt konkret består de af en række regneark og forskellige dokumentskabeloner, der skal lette projekternes administrative arbejde og er med til at sikre, at projekterne fremsender den korrekte dokumentation og regnskabsmateriale til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Projektværktøjerne er delt op i fire forskellige grupper, som er:

På disse sider er der beskrivelser af de forskellige værktøjer, hvordan de benyttes, samt et link så de kan downloades. For at få det bedste udbytte af værktøjerne er det vigtigt at læse vejledningen til dem grundigt.