Publikationer
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice

Regional konkurrenceevneredegørelse 2009

03.12.2009

Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør i dag Regional konkurrenceevneredegørelse 2009. Redegørelsen gør status over regionernes konkurrencekraft med særlig fokus på de indsatsområder, hvor de regionale vækstfora kan bidrage til at styrke ramme­vilkårene for vækst og erhvervsudvikling.

Redegørelsen viser, at alle danske regioner er påvirket af den økonomiske afmatning i verdensøkonomien. Ledigheden er steget betydeligt i hele landet siden midten af 2008, specielt i det vestlige Danmark, hvor der er forholdsvis mange industriarbejdspladser. Set i historisk perspektiv er den regionale ledighed dog fortsat forholdsvis lav. Ud over at understøtte beskæftigelsen er det en stor udfordring at få styrket den regionale produktivitet, hvis vi skal fastholde den regionale velstand og Danmarks position som et af verdens rigeste lande. Redegørelsen viser, at alle danske regioner har haft en betydeligt lavere vækst i produktiviteten end OECD-gennem­snittet siden midten af halvfemserne.

De regionale vækstfora kan bidrage til at styrke den regionale produktivitetsvækst ved at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. Den regionale konkurrenceevneredegørelse tegner et billede af vigtige regionale udfordringer, som det bl.a. bliver de nye regionale vækstforas opgave at tage op. Eksempelvis viser redegørelsen, at de unges tilbøjelighed til at tage en uddannelse har været faldende i alle regioner, og at kun ca. hver tredje virksomhed i regionerne innoverer deres produkter og/eller processer. Til gengæld har etableringsraten og andelen af vækstiværksættere været stigende i de fleste regioner, indtil den økonomiske afmatning satte ind.   

Læs og/eller bestil Regional konkurrenceevneredegørelse 2009