Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST
Job

 

Iværksættere med udenlandsk baggrund skaber arbejdspladser, men mangler vækst

29.06.2009

Forholdsvist flere personer med udenlands baggrund skaber arbejdsplader, men de klarer sig gennemsnitligt dårligere end etniske danske iværksættere.   

En ny rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at personer med udenlandsk baggrund i højere grad bliver iværksættere end etniske danskere. Det kan der være forskellige årsager til – fx en stærk selvstændighedstradition i oprindelses­landet eller vanskeligheder ved at finde et job i Danmark. Kvinderne klarer sig også godt, da kvinder med udenlandsk baggrund sammenlignet med etniske danske kvinder er dobbelt så tilbøjelige til at blive iværksættere.

Vicedirektør Anders Hoffmann, Erhvervs- og Byggestyrelsen:

- Iværksættere med udenlandsk baggrund bidrager til en dynamisk iværksætterkultur i Danmark. Men vækstpotentialet for iværksættere med udenlandsk baggrund er langt fra udviklet, da få bliver vækstiværksættere. Vi skal have flere iværksættere med udenlandsk baggrund til at tænke i udvikling og vækst, når de starter virksomhed.

Der er i høj grad brug for rollemodeller, så eksisterende og potentielle iværksættere med udenlandsk baggrund kan få inspiration og gode råd til, hvordan de kan skabe vækst som iværksættere. Fx starter personer med udenlandsk baggrund typisk op i brancher, som har høj konkurrence, lavt afkast, og som ikke fanger investorernes interesse. Herudover er der mange, som ikke udnytter muligheden for rådgivning i det danske erhvervsfremmesystem. Og erfaringen viser, at chancen for at få succes som iværksætter og skabe vækst øges med uddannelse og rådgivning. Uddannelse giver bl.a. mulighed for en større branchespredning.

Kontaktperson: Vicedirektør Anders Hoffmann, tlf. 35 46 63 86

Læs rapporten Iværksættere med udenlandsk baggrund.

Fakta om iværksættere med udenlandsk baggrund
Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør i juni 2009 temapublikationen ”Iværksættere med udenlandsk baggrund”. Det er den tredje i rækken af publikationer, der sætter fokus på en særlig målgruppe eller et særligt område inden for iværksætteri. Formålet med publikationen er at skabe opmærksomhed om de muligheder og udfordringer, som iværksættere med udenlandsk baggrund har.

Publikationen er bygget op om en række cases, hvor iværksættere med udenlandsk baggrund fortæller deres historier. De syv temaer er underbygget med tal fra Danmarks Statistik og med tal fra andre analyser. Sidste del af publikationen rummer mere uddybende statistik.

Hovedbudskaber

  • Personer med udenlandsk baggrund har en højere tilbøjelighed til at starte egen virksomhed end personer med etnisk dansk baggrund. Det kan der være forskellige årsager til – fx en stærk selvstændighedstradition i oprindelses­landet eller vanskeligheder ved at finde et job i Danmark.
  • En forholdsvis større andel af iværksætterne med udenlandsk baggrund skaber arbejdspladser, men gennemsnitligt set klarer de sig dårligere end iværksættere med dansk baggrund. Og Danmark har kun få vækstiværksættere med udenlandsk baggrund.
  • I publikationen fortæller succesfulde iværksættere med udenlandsk baggrund om de udfordringer, de mødte undervejs, og de erfaringer, de høstede. Fx fordelen ved at starte op sammen med andre, der kan supplere ens egne kompetencer eller ved at starte virksomhed i en niche, hvor man ikke er så sårbar over for konkurrenter, og hvor investorerne tror på én.
  • Publikationen anbefaler, at iværksættere med udenlandsk baggrund bruger professionel hjælp til at realisere deres ambitioner og potentiale. Fx ved at bruge tilbuddet om gratis vejledning i væksthusene og være i tæt dialog med myndighederne. Desuden anbefales det at tage en uddannelse og bruge den til at blive iværksætter. Uddannelse giver bl.a. mulighed for en større branchespredning.
  • I forhold til kvinder med etnisk dansk baggrund er kvinder med udenlandsk baggrund dobbelt så tilbøjelige til at blive iværksættere.
  • Iværksættere med udenlandsk baggrund starter typisk op i brancher, som har høj konkurrence, lavt afkast, og som ikke fanger investorernes interesse.
  • Der er markant forskel på, hvor mange efterkommere og etniske danskere, der tager en uddannelse. Der er også forskel på længden af de uddannelser, som de tager. 31 pct. af efterkommerne i alderen 20-34 år har en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 56 pct. af de etniske danskere.
  • Kvindelige efterkommere, der bliver iværksættere, har mere uddannelse end kvinder med udenlandsk baggrund generelt. Da de kvindelige efterkommere endnu er unge, er der dog kun få iværksættere blandt dem.

Baggrund

  • Der bor godt 5.500.000 mennesker i Danmark. Ca. 400.000 er indvandrere og 125.000 er efterkommere. Heraf er ca. 245.000 indvandrere og 108.000 efterkommere med ikke-vestlig baggrund, fx tyrkisk og irakisk.
  • Af de 15.000 personer, der etablerede virksomhed i Danmark i 2005 havde 9 pct. en ikke-vestlig baggrund. Men andelen er faldende.

Tabel: Iværksættertilbøjelighed i 2005, regionalt fordelt

PromilleEtniske danskereIndvandrere*Efterkommere**
 MændKvinderMændKvinderMændKvinder
Region Hovedstaden5,11,68,62,63,50,8
Region Sjælland4,61,37,61,61,80,5
Region Syddanmark3,51,05,82,61,30,3
Region Midtjylland3,71,07,02,11,30,5
Region Nordjylland3,51,18,02,91,30,0
Hele landet4,21,27,62,42,50,6

 

Tabellen viser, hvor mange iværksættere, der er i hver region, i forhold til antallet af beskæftigede og ledige personer i alderen 16-66 år i hver region. Uanset region har mandlige indvandrere en væsentlig højere iværksættertilbøjelighed end resten af befolkningen.

*Indvandrere er personer, der er født i udlandet, og deres forældre er hverken danske statsborgere eller født i Danmark.

**Efterkommere er personer, som er født i Danmark. Ingen af efterkommernes forældre er danske statsborgere eller født i Danmark. Både indvandrere og efterkommere, der bliver iværksættere, benævnes i publikationen som ”iværksættere med udenlandsk baggrund”.