Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Nye medarbejdere

27.10.2011

Rekruttering
Med baggrund i styrelsens mangeartede arbejdsopgaver og vores team- og projektarbejde ønsker vi en medarbejderstab, som fagligt og uddannelsesmæssigt er bredt sammensat. Bortset fra få eksperter rekrutterer vi medarbejdere, som kan udfylde mere end én plads i organisationen, og som er i stand til, i takt med opgave- og organisationsudviklingen, at skifte arbejdsområde.

Yderligere skal nye medarbejdere have en positiv holdning til værdierne, arbejdsformen og den fleksibilitet, som er forudsætningen for styrelsens arbejde. For at fremtidssikre styrelsen som arbejdsplads skal vi være i stand til at rekruttere medarbejdere med de kompetencer, vi efterspørger. Vi stiller derfor store kvalitetskrav til, hvorledes rekrutteringen af nye medarbejdere finder sted.

Introduktion af nye medarbejdere
Det er vores mål, at nyansatte medarbejdere får en positiv oplevelse af deres nye arbejdsplads og dermed hurtigst muligt indgår kvalificeret og selvstændigt i opgaveløsningen. Det stiller bl.a. krav om introduktion til styrelsens opgaver, strategi, værdier, organisations- og samarbejdsform og sammenhæng med resten af ministerområdet. Vi har derfor et omfattende introduktionsforløb for nye medarbejdere, herunder en fadderordning.