En notifikation er en underretning til EU-Kommissionen eller WTO samt andre medlemslande og offentligheden om udkast til ny lovgivning, som man ønsker at vedtage. Formålet med notifikationer er at øge åbenheden omkring visse typer af nye love og regler i EU, EØS eller inden for WTO-samarbejdet. Dette giver mulighed for, at andre parter kan påvirke lovgivningen, før lovene bliver vedtaget, hvilket er med til at sikre borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Notifikationer forebygger handelshindringer
Notifikationer medvirker til, at nationale regler, som kan medføre handelshindringer, bliver opdaget, før de vedtages. Det betyder, at hvis et medlemsland eksempelvis notificerer en regel, der gør det sværere eller ligefrem umuligt for virksomheder at eksportere byggevarer til landet, vil Kommissionen eller de øvrigt medlemslande have mulighed for at gøre indsigelse mod reglen, inden den indføres. Det kan forebygge, at der opstår en handelshindring.

Notificeringsprocedurer
Den enkelte myndighed er ansvarlig for at notificere, og valget af notifikationsprocedure afhænger af, om reguleringen handler om varer, serviceydelser eller en kombination af de to områder. Notifikation kan ske efter tre forskellige ordninger:

• EU’s informationsprocedure for varer og informationssamfundets serviceydelser (direktiv 98/34/EF, som ændret ved 98/48/EF)
• WTO’s notifikationer for varer
• Notifikationer under servicedirektivet (direktiv 2006/123/EF)

Hvis du som borger, virksomhed eller interesseorganisation mener, at en notificeret regel vil udgøre en handelshindring, kan du kontakte den danske ressortmyndighed eller Indre Markeds Center, som kan hjælpe med at vurdere, om der kan gøres indsigelse mod reglen.